Henvendelse af 12/3-21 vedrørende konfiskation af køretøjer, fra Foreningen for Mindre Leasingselskaber

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat 12.3.2021

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l127/bilag/26/2353873.pdf

    Sagsnr. 36344-0004 MC/ mt
    NOTAT III
    ad Transportministerens ændringsforslag af 5.3.2021 til L 127
    Af 12.3.2021
    Fra Carta A/S
    Foreningen for Mindre Leasingselskaber
    Focus Advokater P/S
    1. Bemærkninger til ændringsforslaget af 5.3.2021 til L 127
    1.1. Transportministeren har d. 5.3.2021 fremsendt ændringsforslag til lovforslag L 127.
    1.2. Foreningen for Mindre Leasingselskaber har nærlæst ændringsforslaget samt Transportministe-
    rens, Justitsministerens og Erhvervsministerens svar på de spørgsmål, Folketinget har stillet til re-
    geringen.
    1.3. Svarene, der er afgivet fra de respektive ministre, er reelt intetsigende og overfladiske svar på nogle
    dybt alvorlige spørgsmål, hvor udmøntningen af de pågældende regler om tredjemandskonfiska-
    tion kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for almindelige, lovlydige borgere.
    1.4. Foreningen for Mindre Leasingselskaber har stor respekt for, at Folketinget og Transportudvalget
    som ansvarlige politikere gør noget for at komme vanvidskørsel til livs. Det er dog samtidig Forenin-
    gen for Mindre Leasingselskabers vurdering, at Transportministeren reelt lader Transportudvalget
    i stikken med Transportministerens intetsigende og overfladiske svar. Transportudvalget har et
    stort ansvar i forbindelse med lovbehandlingen af bl.a. L 127, og Transportudvalget fortjener et
    ordentligt, velovervejet og gennemarbejdet svar på, om der ed L ’s regler o tredje a ds-
    konfiskation er et problem i forhold til Grundlovens § 73, EMRK (den Europæiske Menneskerettig-
    hedskonvention) artikel , stk. eller EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Et sådant svar
    har Transportudvalgets medlemmer ikke fået fra hverken Transportministeren eller Justitsministe-
    ren.
    1.5. For eksempel besvarer Justitsministeren spørgsmål 27 vedrørende foreneligheden med EMRK med,
    at Straffelovrådet i en betænkning fra 9 4 har forholdt sig til, o ko fiskatio er e ’straf’ i straf-
    felovens forstand. Justitsministerens henvisning er i bedste fald irrelevant, og i værste fald et forsøg
    på at undgå et svar, der er juridisk korrekt.
    Transportudvalget 2020-21
    L 127 - Bilag 26
    Offentligt
    2
    EMRK’s ”straf”-begreb er et autonomt begreb, der skal forstås uafhængigt at nationale definitioner,
    jf. Jacobs, White, & Ovey The European Convention on Human Rights, 5th
    edition, pag. 243f og den
    Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 8.6.1976 i Engel and others v. Netherlands (Apps.
    5100/71, 5101/71, 5102/81 5354/82 og 5370/72). Straffelovrådets udtalelser i betænkningen er fra
    1964. Danmark inkorporerede EMRK ved lov i 1992. Det er med andre ord ligegyldigt i nærværende
    sammenhæng, hvad Straffelovrådet i 1964 har ment om konfiskation i henhold til ’straf’ egre et i
    straffeloven.
    1.5.1. EU-Domstolen har desuden i Sag T-67/11 Martinair [ECLI:EU:T:2015:984] fastslået, at principperne
    i den Europæiske Menneskerettighedskonvention også gælder for sanktioner, der ”ikke er sa ktio-
    er i strafferetlig forsta d”, hvis sanktionerne medfører konsekvenser ”so utvivlso t er stre ge”,
    jf. dommens præmis 29. Dette medfører, at konventionen – og konventionens beskyttelsesomfang
    – gælder for sager ude for det strafferetlige o råde, hvis ko sekve ser e ”utvivlso t er stre ge”.
    1.5.2. Ikke blot er Straffelovrådets holdning til om konfiskation er en straf i straffelovens forstand irrele-
    va t ift. o der er tale o e ’straf’ i EMRK’s forsta d, e EU-Domstolen har specifikt fastslået,
    at principperne i den Europæiske Menneskerettighedskonvention også gælder for sanktioner, der
    ”ikke er sa ktio er i strafferetlig forsta d”, hvis sanktionerne medfører konsekvenser ”so utvivl-
    so t er stre ge”. Tredjemandskonfiskation af store værdier i form af f.eks. en bil til 500.000 er uden
    tvivl en streng konsekvens. Højesteret har f.eks. i U.2010.1027H afgjort, at en parkeringsafgift ud-
    stedt af ko u ale ko trollører var e straf i EMRK’s forsta d.
    1.5.3. Denne del af spørgsmål 27 er dermed reelt ikke besvaret.
    1.5.4. Justitsministeren besvarer endvidere reelt ikke den del af spørgsmål 27, der vedrører ekspropria-
    tion. Her henviser Justitsministeren blot til Transportministerens høringsnotat af 28.1.2021. For-
    eningen for Mindre Leasingselskaber har i sine indlæg af 10.2.2021, 18.2.2021 og sammenfattende
    indlæg af 26.2.2021, behandlet spørgsmålet om ekspropriation. Det relevante i nærværende sam-
    menhæng gentages herved:
    3.4.2. Konfiskation af gerningsmandens ejendom samt udbyttekonfiskation har traditionelt været antaget at falde uden
    for grundlovens ekspropriationsbegreb, jf. herom f.eks. Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s.
    204, Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954, s. 730 og Ross, Dansk Statsforfatningsret, 1980, s. 673-674.
    3.4.3. Zahle skriver hero : ”Disse indgreb [konfiskation med pønalt formål] sker i anledning af et strafbart forhold, og
    den tilsigtede prævention ville miste mening, hvis de blev ledsaget af erstatning til de a svarlige ”, jf. Zahle, Menne-
    skerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 204. Dermed er den manglende ekspropriative karakter begrundet i, at
    den ansvarlige (vanvids-bilisten) ikke skal have erstatning for konfiskationen.
    3.4.4. I den i lovforslaget omfattede situation, er der dog ikke tale om konfiskation hos den ansvarlige – men hos en
    godtroende tredjemand (leasingselskab, forhandler, nabo, mm.). Konfiskation, der ikke har et pønalt formål, er ikke
    undtaget fra ekspropriationsreglerne, jf. Zahle, Menneskerettigheder Dansk Forfatningsret 3, 2002, s. 195, jf. sml. Ross,
    Dansk Statsforfatningsret, 1966, s. 655 og 659. Statsretligt bliver der dermed tale om ekspropriation, og konfiskation
    hos tredjemand skal dermed iagttage ekspropriationsreglerne. Der skal i givet fald ydes fuld erstatning, jf. grundlovens
    § 73.
    3
    3.4.5. Hverken Lovforslagets almindelige bestemmelser eller Transportministerens svar på spørgsmål 22 af 17.2.2021
    forholder sig til situationen, hvor konfiskationen sker overfor godtroende tredjemand uden et pønalt element, og der-
    med falder udenfor den statsretlige undtagelse til ekspropriationsreglerne.
    […]
    3.4.12. Således taler alle afståelseskriterier (adressat, begrundelse, intensitet, aktuel råden) for, at konfiskation hos en
    godtroende tredjemand er ekspropriation, og konfiskation kan således ikke ske uden fuld erstatning, jf. grundlovens §
    73.
    3.4.13. Det er dermed Foreningens opfattelse, at lovforslagets bestemmelser om konfiskation hos godtroende tredje-
    mand – uden pønalt element – medfører ekspropriation, når der senere sker konfiskation hos godtroende tredjemand.
    3.4.14. Som bekendt indebærer ekspropriation samtidig ydelse af fuld erstatning fra staten til den godt-roende tredje-
    mand, jf. grundlovens § 73, og i øvrigt Generaladvokat Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse i sag C-393/19, præmis
    vedrøre de EU’s Charter for Gru dlægge de Rettigheder.
    3.4.15. Det følger endvidere af Domstolens dom af 14.1.2021 i sag C-393/19 [ECLI:EU:C:2021:8] at lovgiver er nødt til
    at forholde sig til dette spørgsmål, jf. endvidere afsnit 1.11. i nærværende notat.
    1.5.5. Transportministeren og Justitsministeren har – på trods af Transportudvalgets spørgsmål 27 – ikke
    forholdt sig til problemet med ekspropriation, men henviser fortsat til den fejlagtige vurdering, at
    konfiskation hos godtroende tredjemand ikke er omfattet af ekspropriationsreglerne.
    1.5.6. Transportministerens og Justitsministerens svar på spørgsmål 27 er således på ingen måde tilstræk-
    keligt uddybet eller juridisk holdbart. Det gælder både vedrørende spørgsmålet om omvendt bevis-
    yrde og overe sste else ed EMRK og EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder, samt
    spørgsmålet om ekspropriation og overensstemmelsen med Grundlovens § 73.
    1.6. Transportministeren besvarer desuden spørgsmål 50 vedrørende foreneligheden med overens-
    stemmelsen med EMRK med en henvisning til Transportministerens tidligere svar på spørgsmål 22
    og 27. Transportministerens svar på disse spørgsmål er imidlertid – som påpeget af Foreningen for
    Mindre Leasingselskaber i sit indlæg af 18.2.2021 – baseret på en ukorrekt og fejlagtig kilde. Trans-
    portministeren har således fortsat reelt ikke besvaret spørgsmålet om, hvorvidt L 127 krænker
    EMRK.
    1.7. L ’s regler o tredje a dsko fiskatio risikerer dermed fortsat, trods ændringsforslaget af
    5.3.2021 fra Transportministeren, at være i strid med Grundlovens § 73, EMRK artikel 6, stk. 2 og
    pri ipper e i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.
    1.8. Det er i alles interesse at komme til bunds i disse problemstillinger, og få tilrettet reglerne, så de
    ikke kommer i konflikt med godtroende borgeres grundlæggende rettigheder.
    1.9. Foreningen for Mindre Leasingselskaber anbefaler, at Transportudvalget beder Transportministe-
    ren og Justitsministeren om at modtage et ordentligt, velgennemarbejdet og juridisk holdbart svar
    på de stillede spørgsmål.
    4
    2. Bemærkninger specifikt til ændringsforslaget af 5.3.2021
    2.1. Det er Foreningen for Mindre Leasingselskabers opfattelse og vurdering, at de ovennævnte proble-
    mer vedr. ekspropriation og omvendt bevisbyrde ikke er løst ved ændringsforslaget af 5.3.2021.
    2.2. Udgangspunktet er fortsat omvendt bevisbyrde. L 127 pålægger fortsat den godtroende tredje-
    mand at bevise, at vedkommende er godtroende og har taget alle rimelige skridt til at sikre sin
    økonomiske stilling.
    2.3. Lovforslagets to betingelser for at undgå konfiskation: i) at man skal dokumentere sin uvidenhed
    og ii) dokumentere at man har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling, vil i de
    fleste tilfælde være en uoverstigelig byrde for de fleste lovlydige borgere. Lovforslaget er i det hele
    uklart om, hvilke skridt der er nødvendige eller tilstrækkelige for at kunne dokumentere sin uviden-
    hed, og hvad der menes med ”alle ri elige skridt til at sikre si øko o iske stilli g”?
    Transportministeren nævner som svar på spørgsmål 57 at en bilejer (både private og professionelle)
    kan udbede sig lånerens straffeattest eller tro og love-erklæring på, at bilen ikke skal bruges til
    vanvidskørsel. Endvidere lægger Transportministeren i sit svar på spørgsmål 57 op til, at udlåner
    kan slå op i bilbogen og se om låner allerede er registreret som ejer af andre køretøjer. Transport-
    ministerens svar vidner om en grundlæggende misforståelse af, hvad bilbogen er; bilbogen inde-
    holder ikke oplysninger om ejerforhold i biler, der ikke er pantsatte rettigheder i.
    2.4. Samtidig lægger lovforslaget fortsat op til, at der er tale om en snæver undtagelse, til hovedreglen
    om konfiskation hos tredjemand på objektivt grundlag, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger,
    pkt. 2.5.2.3. Det er fortsat op til ejeren (den godtroende tredjemand) at godtgøre, at konfiskationen
    er uforholdsmæssigt indgribende, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.2.3.
    2.5. Denne anvendelse af omvendt bevisbyrde er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskon-
    ventions artikel 6, stk. 2, jf. bl.a. den Europæiske Menneskerettigheders domme i Sud Fondi Srl v.
    Italy (App. 75909/01), 20.1.2009, og Varvara v. Italy, (App. 17475/09), 29.10.2013 og G.I.E.M. S.R.L.
    and others v. Italy, (App. 1828/06), 28.6.2018.
    Odense, d. 12.3.2021
    Advokat Michael Clemmensen
    Advokat Jesper Kruse Markvart