Betænkning afgivet den 11/3-21

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 162

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l162/bilag/6/2353641.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 11. marts 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og
    erhvervslejeloven
    (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
    [af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Inden‐
    rigs- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1. So‐
    cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn‐
    dringsforslag nr. 2.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, LA og Jens Roh‐
    de (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af
    indenrigs- og boligministeren stillede ændringsforslag. Fler‐
    tallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (SF, EL og Sikandar Siddique
    (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling
    af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til
    de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 4
    Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udval‐
    get med undtagelse af NB):
    1) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2«.
    [Lovteknisk ændring]
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL og Sikandar
    Siddique (UFG)):
    2) Stk. 2 affattes således:
    »Stk. 2. § 1, nr. 1, § 2 og § 3 har virkning fra den 10.
    februar 2021. § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. april 2020.«
    [Lovens virkningstidspunkt, differentieret]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Af lovforslagets § 4, stk. 1, fremgår, at loven træder i
    kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Af bestemmelsens
    stk. 2 fremgår, at loven har virkning fra den 10. februar
    2021. Den foreslåede henvisning i stk. 1 til stk. 2 er derfor
    overflødig, hvorfor det foreslås, at henvisningen udgår.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om
    forlængelse af fristen for at afholde beboermøde i beboerre‐
    præsentationer, jf. lejelovens § 64, stk. 6, har virkning fra
    den 1. april 2020.
    Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive benyttet
    til i en bekendtgørelse at bestemme, at der ved beregning
    af 2-årsfristen for afholdelse af beboermøde med valg af
    beboerrepræsentanter skal ses bort fra perioden fra den 1.
    april 2020 til den 1. april 2021. Det følger af § 7 i be‐
    kendtgørelse nr. 709 af 9. september 1997 om beboerrepræ‐
    sentation, at beboermøde skal afholdes hvert år inden den
    1. april. Samtidig følger det af lejelovens § 64, stk. 6, at
    beboerrepræsentationen bortfalder, hvis der ikke har været
    afholdt beboermøde i 2 år. Med det foreslåede sikres, at
    beboerrepræsentationer, hvor det årlige beboermøde skulle
    Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2020-21
    AX026047
    Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
    L 162 - Bilag 6
    Offentligt
    have været afholdt inden den 1. april 2021 for at overholde
    2-årsfristen, ikke bortfalder, idet fristen forlænges med 1 år.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2021 og var til
    1. behandling den 23. februar 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
    Udvalgets navn er den 1. marts 2021 ændret til Indenrigs-
    og Boligudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i hø‐
    ring, og indenrigs- og boligministeren sendte den 23. februar
    2021 høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
    til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (UFG) Andreas Steenberg (RV) Samira Nawa (RV) Halime Oguz (SF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
    Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
    Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) René Christensen (DF) Egil Hulgaard (KF)
    Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    2