Kommissorier for de to regeringsnedsatte arbejdsgrupper om hhv. muligheden for at regulere sociale medier og børn og unges digitale liv og dannelse på internettet.

Tilhører sager:

Aktører:


    Børn og unges digitale liv og dannelse

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b54/bilag/2/2352741.pdf

    Børne- og Undervisningsministeriet
    Justitsministeriet
    (Erhvervsministeriet)
    [Finansministeriet]
    Miljø- og Fødevareministeriet
    Udenrigsministeriet
    Kulturministeriet
    Sundheds- og Ældreministeriet
    (Uddannelses- og Forskningsministeriet)
    Bilag 5: Kommissorium for arbejdsgruppe 2 7. november 2019
    Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til formål at forberede et
    regeringsudspil om børn og unges digitale liv og dannelse på internettet, herunder
    tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold.
    Baggrund
    Der er stor forskel på børn og unges kendskab til, hvordan de digitale teknologier
    og tjenester fungerer, og hvordan man passer på sig selv og andre. Piger og drenge
    har forskellig adfærd på nettet og de sociale medier, og de påvirkes forskelligt af
    disse. Fx bruger piger længere tid på de sociale medier end drenge, som til
    gengæld bruger mere tid på spil og underholdning.
    Der arbejdes af forskellige institutioner og organisationer på at bidrage til
    udviklingen af børn og unges digitale dannelse fx i forhold til mobning, digitale
    krænkelser mv. Men der er behov for at etablere et mere samlet overblik over
    indsatser på området og styrke indsatsen omkring børn og unges hverdagsliv på
    internettet, sociale medier og digitale spiluniverser. Det handler navnlig om at
    være bevidst og kritisk i forhold til for eksempel forretningsmodeller og nye
    adfærdskulturer med til tider krænkende deling af data og billeder, problematiske
    omgangsformer, fake news og afsondrende subkulturer. Samtidig er der også
    behov for se på mulige tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for
    skadeligt indhold på internettet. Ikke mindst via styrkelse af børn og unges
    teknologiforståelse og kompentence til at skærme sig selv mod skadeligt indhold.
    Arbejdsgruppens opgaver:
    Abejdsgruppen har til opgave at fastlægge tematikker for en eller flere
    rundbordssamtaler med relevante aktører og eksperter, og de spørgsmål, der skal
    indgå i en digital borgerhøring på sociale medier.
    Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
    B 54 - Bilag 2
    Offentligt
    2
    Konkret skal arbejdsgruppen som led i sit arbejde med forberedelsen af et
    regeringsudspil afsøge mulige initiativer inden for følgende to hovedtematikker:
    Børn og unges digitale dannelse, herunder fx initiativer der:
     Skaber overblik over den statslige indsats på området
     Samler og styrker viden om digitaliseringens betydning for børn og unge,
    herunder for deres mentale sundhed
     Retter sig direkte mod at styrke piger og drenges bevidsthed og kritiske sans
     Har fokus på at styrke undervisningssektorens indsats for digital dannelse
     Understøtter forældres indsats i forhold deres børns digitale dannelse
    Nye tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold på internettet, herunder
    fx:
     Mulighederne for et redaktørlignende ansvar på sociale medier,
    videodelingstjenester og blogs, herunder etableringen af etiske
    retningslinjer/kodeks rettet mod profilindehavere, digitale platforme som
    distributører af indhold rettet mod børn og unge (sociale medier,
    videodelingstjenester og blogs) m.fl.
     Mærkningsordning og tilpasning af materialer baseret på alder.
    Arbejdsgruppen skal som led i udviklingen og kvalificeringen af initiativer inden
    for ovennævnte tematikker afdække:
    A. Problemernes omfang
    B. Væsentlige aktører på området og øvrige igangværende initiativer på
    området
    C. Internationale erfaringer med initiativer rettet mod at begrænse skadeligt
    indhold for børn og unge, herunder initiativer med et kønsperspektiv.
    Arbejdsgruppen skal koordinere og samtænke sit arbejde med det arbejde, der
    lægges op til i regi af arbejdsgruppe 1. Spørgsmål om regulering af indhold på og
    ansvar i forhold til sociale medier mv. henhører under arbejdsgruppe 1.
    Arbejdsgruppens arbejde skal danne grundlag for dialogen med de største sociale
    medieplatforme, herunder via UM, på det område, der handler om at videreformidle
    regeringens bekymringer om børn og unges eksponering for skadelig indhold på
    internettet med fokus på at opfordre til større opmærksomhed, transparens og
    samfundsansvar fra platformene på området.
    Arbejdsgruppen skal sammentænke sit arbejde med forsøgsprogrammet med
    teknologiforståelse, som blandt andet har fokus på at styrke eleverne kompetencer
    i forhold til digital teknologi og dermed understøtte deres bevidsthed og kritiske
    sans.
    3
    Arbejdsgruppen kan i sit arbejde med et regeringsudspil vælge at afsøge initiativer
    inden for tilgrænsende problemstillinger til tematikkerne nævnt under
    arbejdsgruppens opgaver.
    Arbejdsgruppen kan i sit arbejde inddrage Medierådet for Børn og Unge, og andre
    relevante aktører.
    Økonomi
    Opdraget for den tværministerielle arbejsgruppe er, at de konkrete initiativer skal
    finansieres inden for ministeriernes egne rammer. Arbejdsgruppen skal i
    forbindelse med sin afrapportering til regeringen forelægge skøn over udgifter til
    de enkelte forslag til initiativer i et regeringsudspil. Der lægges op til, at de
    konkrete initiativer i regeringsudspillet finansieres inden for de respektive
    ministeriers egne rammer.
    Organisering og tidsplan
    Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Børne- og
    Undervisningsministeriet (formand), Kulturministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø-
    og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet,
    Uddannelses- og Forskningsministeriet og Justitsministeriet.
    Arbejdsgruppen afrapporterer til regeringen i marts 2020 med henblik på
    fremlæggelse af et regeringsudspil april 2020.
    

    Regulering af sociale medier

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b54/bilag/2/2352742.pdf

    Justitsministeriet
    Erhvervsministeriet
    Børne- og Undervisningsministeriet
    Udenrigsministeriet
    Miljø- og Fødevareministeriet
    Kulturministeriet
    (Sundheds- og Ældreministeriet)
    31. januar 2020
    Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe 1
    Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til formål at forberede et
    samlet beslutningsoplæg til regeringen angående eventuel regulering af indhold på
    og ansvar i forhold til sociale medier, som afspejler den betydning, de store sociale
    medieplatforme har i samfundet i dag.
    Baggrund
    Indhold på de sociale medier giver jævnligt anledning til stor debat. Samtidig er der
    stigende fokus på, at sociale medier kan have en række skadevirkninger, f.eks. som
    følge af fjernelse af brugernes indhold på platformene, spredning af ulovligt og
    skadeligt indhold og udbredelsen af såkaldt ”fake news”.
    Der findes ikke i dag selvstændig regulering vedrørende indhold og ansvar på sociale
    medier. Sociale medier er ligesom øvrige digitale platforme underlagt e-
    handelslovens regler. Det følger af e-handelsloven, at platforme ikke har en pligt til
    at overvåge det indhold, som brugere lægger på platformen, og platforme er som
    udgangspunkt ikke ansvarlige for brugergenereret indhold, som platformen ikke har
    kendskab til. Men bliver platformen gjort opmærksom på ulovligt indhold, har de
    pligt til straks at fjerne det.
    Udgangspunktet er, at den person, der uploader materiale på sociale medier, har et
    ansvar for eventuelt ulovligt indhold, som lægges op. Det vil efter
    omstændighederne efter straffelovens almindelige regler om medvirken være muligt
    at holde sociale medier medansvarlige for ulovligt indhold på deres platforme.
    Ansvarsfritagelsesreglerne i e-handelsloven vil efter omstændighederne ikke være til
    hinder herfor. Reglerne i e-handelsloven baserer sig på e-handelsdirektivet, der
    ventes at blive revideret som en del af en europæisk retsakt for digitale tjenester,
    der forventes fremsat ultimo 2020.
    Hertil kommer, at revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester i 2018
    udvidede direktivets anvendelsesområde til som noget nyt at pålægge såkaldte
    videodelingsplatformstjenester pligt til at træffe en række foranstaltninger til at
    imødegå skadeligt og ulovligt audiovisuelt indhold på deres tjenester. Lovforslag
    om implementering af det reviderede direktiv i radio- og fjernsynsloven fremsættes
    for Folketinget februar I.
    Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
    B 54 - Bilag 2
    Offentligt
    Side 2 af 4
    Spørgsmålet om reguleringen af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier
    rejser en række principielle spørgsmål, herunder i forhold til ytrings- og informati-
    onsfriheden. Det giver endvidere anledning til at overveje balancen mellem på den
    ene side bekæmpelsen af ulovligt og skadeligt indhold på platformene og på den
    anden side den mulige begrænsende effekt i forhold til en fri offentlig debat, som
    de sociale mediers fjernelse af indhold kan have. Det er i den forbindelse vigtigt at
    skelne mellem indhold, som er ulovligt, og indhold som er skadeligt, da de to kate-
    gorier rejser forskellige spørgsmål og kalder på forskellige løsninger.
    Ytringsfrihedskommissionen, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og vilkår i
    Danmark, berører også spørgsmålet om indhold på og ansvar for sociale medier.
    Kommissionen afslutter efter planen sit arbejde primo 2020. Kommissionen for-
    ventes i den forbindelse bl.a. at beskrive gældende ret i forhold til sociale medier,
    herunder den strafferetlige regulering og reglerne i e-handelsloven, og forholde sig
    mere generelt til sociale mediers betydning for ytrings- og informationsfriheden.
    Kommissionen kan komme med generelle anbefalinger, men skal ikke komme med
    konkrete forslag til ny lovgivning mv. Kommissionens arbejde kan på den baggrund
    indgå i de videre overvejelser på området.
    Spørgsmålet om regulering af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier angår
    desuden erhvervspolitiske hensyn. Sociale medier er blevet en central del af marke-
    det og udgør en vigtig kommunikations- og handelsplatform for danske virksom-
    heder. Sociale medier møder allerede i dag divergerende krav til nedtagning af ulov-
    ligt eller skadeligt indhold på tværs af lande i EU, ligesom der særligt er divergerende
    opfattelse af, hvad der udgør skadeligt indhold i de forskellige EU-lande. Denne
    stigende fragmentering af regler for håndtering af ulovligt indhold er problematisk,
    da det kan hæmme vækst og udviklingsmulighederne i det indre marked. Derfor
    bør der bl.a. tages stilling til om indførsel af national regulering kan forventes at
    ramme særligt de mindre danske virksomheder.
    I forlængelse heraf drøftes mulighederne for at stille medier, tjenesteudbydere eller
    de enkelte producenter til ansvar og forbedre proceduren for identificering og
    effektiv nedtagning af ulovligt indhold på EU-plan. EU-Kommissionen forventes
    at adressere problemerne med ulovligt indhold online og fragmentering af
    medlemsstaternes lovgivning på området med en kommende europæiske retsakt for
    digitale tjenester, som fremsættes ultimo 2020.
    Arbejdsgruppens opgaver
    Arbejdsgruppen har til opgave at afdække de problemstillinger, der knytter sig til
    sociale medier, og behovet for at indføre ny regulering på området, samt potentielle
    initiativers forhold til EU- retten. Det forventes, at arbejdsgruppen i den forbindelse
    vil kunne inddrage Ytringsfrihedskommissionens arbejde. Det forudsættes
    herudover, at arbejdsgruppen skal inddrage relevante interessenter, både med
    Side 3 af 4
    hensyn til afdækningen af problemstillinger i relation til sociale medier, og med
    hensyn til mulige løsningsmodeller og effektiviteten heraf.
    I den forbindelse skal Danmarks dialog med de største globale sociale
    medieplatforme og videodelingstjenester bringes i spil af hensyn til at sikre
    opmærksomhed på problemstillingen på hovedkvartersniveau i de pågældende
    virksomheder. Dialogen har til formål at bidrage til indhentning af viden og analyse,
    som kan informere beslutningsprocessen inden fastlæggelse af politiske positioner
    og linjen på reguleringsområdet. Fra dansk side kan eksisterende danske eller EU-
    positioner videreformidles til teknologivirksomhederne, og der kan opfordres til
    større opmærksomhed, transparens og samfundsansvar fra platformene på
    området.
    Arbejdsgruppen skal udarbejde et samlet beslutningsoplæg til regeringen med
    mulige konkrete initiativer og løsningsmodeller på området vedrørende regulering
    af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier, herunder om der skal fastsættes
    generelle regler om nedtagning af ulovligt indhold.
    Arbejdsgruppen skal som led i udviklingen og kvalificeringen af mulige initiativer
    afsøge:
    • Problemernes omfang
    • Væsentlige interessenter på området
    • Øvrige igangværende initiativer
    • Internationale erfaringer og tiltag rettet mod regulering vedrørende indhold
    og ansvar på sociale medier
    Arbejdsgruppen skal koordinere og samtænke sit arbejde med det arbejde, der
    lægges op til i regi af arbejdsgruppe 2, der skal fokusere på børn og unges færden
    på nettet og se på mulige tiltag til at sikre børn og unge mod skadeligt indhold på
    internettet.
    Et udspil i regi af Erhvervsministeriet om digital ansvarlighed og timingen af dette
    udspil, skal ligeledes koordineres og samtænkes med arbejdsgruppens arbejde.
    Økonomi
    Arbejdsgruppen skal i forbindelse med sin afrapportering til regeringen komme
    med et skøn over udgifterne til de enkelte elementer, der måtte indgå i et evt. samlet
    udspil. Der lægges op til, at de konkrete initiativer i regeringsudspillet finansieres
    inden for de respektive ministeriers egne rammer.
    Organisering og tidsplan
    Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Justitsministeriet (formand),
    Erhvervsministeriet (formand), Kulturministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø- og
    Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, og Børne- og
    Side 4 af 4
    Undervisningsministeriet. Justitsministeriet og Erhvervsministeriet vil sammen
    varetage formandskabet.
    Arbejdsgruppen afrapporterer til regeringen i april 2020 med henblik på
    fremlæggelse af et regeringsudspil maj 2020.