Kommissorier for de to regeringsnedsatte arbejdsgrupper om hhv. muligheden for at regulere sociale medier og børn og unges digitale liv og dannelse på internettet.

Børne- og Undervisningsministeriet
Justitsministeriet
(Erhvervsministeriet)
[Finansministeriet]
Miljø- og Fødevareministeriet
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
(Uddannelses- og Forskningsministeriet)
Bilag 5: Kommissorium for arbejdsgruppe 2 7. november 2019
Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til formål at forberede et
regeringsudspil om børn og unges digitale liv og dannelse på internettet, herunder
tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold.
Baggrund
Der er stor forskel på børn og unges kendskab til, hvordan de digitale teknologier
og tjenester fungerer, og hvordan man passer på sig selv og andre. Piger og drenge
har forskellig adfærd på nettet og de sociale medier, og de påvirkes forskelligt af
disse. Fx bruger piger længere tid på de sociale medier end drenge, som til
gengæld bruger mere tid på spil og underholdning.
Der arbejdes af forskellige institutioner og organisationer på at bidrage til
udviklingen af børn og unges digitale dannelse fx i forhold til mobning, digitale
krænkelser mv. Men der er behov for at etablere et mere samlet overblik over
indsatser på området og styrke indsatsen omkring børn og unges hverdagsliv på
internettet, sociale medier og digitale spiluniverser. Det handler navnlig om at
være bevidst og kritisk i forhold til for eksempel forretningsmodeller og nye
adfærdskulturer med til tider krænkende deling af data og billeder, problematiske
omgangsformer, fake news og afsondrende subkulturer. Samtidig er der også
behov for se på mulige tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for
skadeligt indhold på internettet. Ikke mindst via styrkelse af børn og unges
teknologiforståelse og kompentence til at skærme sig selv mod skadeligt indhold.
Arbejdsgruppens opgaver:
Abejdsgruppen har til opgave at fastlægge tematikker for en eller flere
rundbordssamtaler med relevante aktører og eksperter, og de spørgsmål, der skal
indgå i en digital borgerhøring på sociale medier.
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
B 54 - Bilag 2
Offentligt
2
Konkret skal arbejdsgruppen som led i sit arbejde med forberedelsen af et
regeringsudspil afsøge mulige initiativer inden for følgende to hovedtematikker:
Børn og unges digitale dannelse, herunder fx initiativer der:
 Skaber overblik over den statslige indsats på området
 Samler og styrker viden om digitaliseringens betydning for børn og unge,
herunder for deres mentale sundhed
 Retter sig direkte mod at styrke piger og drenges bevidsthed og kritiske sans
 Har fokus på at styrke undervisningssektorens indsats for digital dannelse
 Understøtter forældres indsats i forhold deres børns digitale dannelse
Nye tiltag til at begrænse børn og unges eksponering for skadeligt indhold på internettet, herunder
fx:
 Mulighederne for et redaktørlignende ansvar på sociale medier,
videodelingstjenester og blogs, herunder etableringen af etiske
retningslinjer/kodeks rettet mod profilindehavere, digitale platforme som
distributører af indhold rettet mod børn og unge (sociale medier,
videodelingstjenester og blogs) m.fl.
 Mærkningsordning og tilpasning af materialer baseret på alder.
Arbejdsgruppen skal som led i udviklingen og kvalificeringen af initiativer inden
for ovennævnte tematikker afdække:
A. Problemernes omfang
B. Væsentlige aktører på området og øvrige igangværende initiativer på
området
C. Internationale erfaringer med initiativer rettet mod at begrænse skadeligt
indhold for børn og unge, herunder initiativer med et kønsperspektiv.
Arbejdsgruppen skal koordinere og samtænke sit arbejde med det arbejde, der
lægges op til i regi af arbejdsgruppe 1. Spørgsmål om regulering af indhold på og
ansvar i forhold til sociale medier mv. henhører under arbejdsgruppe 1.
Arbejdsgruppens arbejde skal danne grundlag for dialogen med de største sociale
medieplatforme, herunder via UM, på det område, der handler om at videreformidle
regeringens bekymringer om børn og unges eksponering for skadelig indhold på
internettet med fokus på at opfordre til større opmærksomhed, transparens og
samfundsansvar fra platformene på området.
Arbejdsgruppen skal sammentænke sit arbejde med forsøgsprogrammet med
teknologiforståelse, som blandt andet har fokus på at styrke eleverne kompetencer
i forhold til digital teknologi og dermed understøtte deres bevidsthed og kritiske
sans.
3
Arbejdsgruppen kan i sit arbejde med et regeringsudspil vælge at afsøge initiativer
inden for tilgrænsende problemstillinger til tematikkerne nævnt under
arbejdsgruppens opgaver.
Arbejdsgruppen kan i sit arbejde inddrage Medierådet for Børn og Unge, og andre
relevante aktører.
Økonomi
Opdraget for den tværministerielle arbejsgruppe er, at de konkrete initiativer skal
finansieres inden for ministeriernes egne rammer. Arbejdsgruppen skal i
forbindelse med sin afrapportering til regeringen forelægge skøn over udgifter til
de enkelte forslag til initiativer i et regeringsudspil. Der lægges op til, at de
konkrete initiativer i regeringsudspillet finansieres inden for de respektive
ministeriers egne rammer.
Organisering og tidsplan
Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Børne- og
Undervisningsministeriet (formand), Kulturministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Justitsministeriet.
Arbejdsgruppen afrapporterer til regeringen i marts 2020 med henblik på
fremlæggelse af et regeringsudspil april 2020.


Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Udenrigsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Kulturministeriet
(Sundheds- og Ældreministeriet)
31. januar 2020
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe 1
Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til formål at forberede et
samlet beslutningsoplæg til regeringen angående eventuel regulering af indhold på
og ansvar i forhold til sociale medier, som afspejler den betydning, de store sociale
medieplatforme har i samfundet i dag.
Baggrund
Indhold på de sociale medier giver jævnligt anledning til stor debat. Samtidig er der
stigende fokus på, at sociale medier kan have en række skadevirkninger, f.eks. som
følge af fjernelse af brugernes indhold på platformene, spredning af ulovligt og
skadeligt indhold og udbredelsen af såkaldt ”fake news”.
Der findes ikke i dag selvstændig regulering vedrørende indhold og ansvar på sociale
medier. Sociale medier er ligesom øvrige digitale platforme underlagt e-
handelslovens regler. Det følger af e-handelsloven, at platforme ikke har en pligt til
at overvåge det indhold, som brugere lægger på platformen, og platforme er som
udgangspunkt ikke ansvarlige for brugergenereret indhold, som platformen ikke har
kendskab til. Men bliver platformen gjort opmærksom på ulovligt indhold, har de
pligt til straks at fjerne det.
Udgangspunktet er, at den person, der uploader materiale på sociale medier, har et
ansvar for eventuelt ulovligt indhold, som lægges op. Det vil efter
omstændighederne efter straffelovens almindelige regler om medvirken være muligt
at holde sociale medier medansvarlige for ulovligt indhold på deres platforme.
Ansvarsfritagelsesreglerne i e-handelsloven vil efter omstændighederne ikke være til
hinder herfor. Reglerne i e-handelsloven baserer sig på e-handelsdirektivet, der
ventes at blive revideret som en del af en europæisk retsakt for digitale tjenester,
der forventes fremsat ultimo 2020.
Hertil kommer, at revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester i 2018
udvidede direktivets anvendelsesområde til som noget nyt at pålægge såkaldte
videodelingsplatformstjenester pligt til at træffe en række foranstaltninger til at
imødegå skadeligt og ulovligt audiovisuelt indhold på deres tjenester. Lovforslag
om implementering af det reviderede direktiv i radio- og fjernsynsloven fremsættes
for Folketinget februar I.
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
B 54 - Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmålet om reguleringen af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier
rejser en række principielle spørgsmål, herunder i forhold til ytrings- og informati-
onsfriheden. Det giver endvidere anledning til at overveje balancen mellem på den
ene side bekæmpelsen af ulovligt og skadeligt indhold på platformene og på den
anden side den mulige begrænsende effekt i forhold til en fri offentlig debat, som
de sociale mediers fjernelse af indhold kan have. Det er i den forbindelse vigtigt at
skelne mellem indhold, som er ulovligt, og indhold som er skadeligt, da de to kate-
gorier rejser forskellige spørgsmål og kalder på forskellige løsninger.
Ytringsfrihedskommissionen, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, berører også spørgsmålet om indhold på og ansvar for sociale medier.
Kommissionen afslutter efter planen sit arbejde primo 2020. Kommissionen for-
ventes i den forbindelse bl.a. at beskrive gældende ret i forhold til sociale medier,
herunder den strafferetlige regulering og reglerne i e-handelsloven, og forholde sig
mere generelt til sociale mediers betydning for ytrings- og informationsfriheden.
Kommissionen kan komme med generelle anbefalinger, men skal ikke komme med
konkrete forslag til ny lovgivning mv. Kommissionens arbejde kan på den baggrund
indgå i de videre overvejelser på området.
Spørgsmålet om regulering af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier angår
desuden erhvervspolitiske hensyn. Sociale medier er blevet en central del af marke-
det og udgør en vigtig kommunikations- og handelsplatform for danske virksom-
heder. Sociale medier møder allerede i dag divergerende krav til nedtagning af ulov-
ligt eller skadeligt indhold på tværs af lande i EU, ligesom der særligt er divergerende
opfattelse af, hvad der udgør skadeligt indhold i de forskellige EU-lande. Denne
stigende fragmentering af regler for håndtering af ulovligt indhold er problematisk,
da det kan hæmme vækst og udviklingsmulighederne i det indre marked. Derfor
bør der bl.a. tages stilling til om indførsel af national regulering kan forventes at
ramme særligt de mindre danske virksomheder.
I forlængelse heraf drøftes mulighederne for at stille medier, tjenesteudbydere eller
de enkelte producenter til ansvar og forbedre proceduren for identificering og
effektiv nedtagning af ulovligt indhold på EU-plan. EU-Kommissionen forventes
at adressere problemerne med ulovligt indhold online og fragmentering af
medlemsstaternes lovgivning på området med en kommende europæiske retsakt for
digitale tjenester, som fremsættes ultimo 2020.
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen har til opgave at afdække de problemstillinger, der knytter sig til
sociale medier, og behovet for at indføre ny regulering på området, samt potentielle
initiativers forhold til EU- retten. Det forventes, at arbejdsgruppen i den forbindelse
vil kunne inddrage Ytringsfrihedskommissionens arbejde. Det forudsættes
herudover, at arbejdsgruppen skal inddrage relevante interessenter, både med
Side 3 af 4
hensyn til afdækningen af problemstillinger i relation til sociale medier, og med
hensyn til mulige løsningsmodeller og effektiviteten heraf.
I den forbindelse skal Danmarks dialog med de største globale sociale
medieplatforme og videodelingstjenester bringes i spil af hensyn til at sikre
opmærksomhed på problemstillingen på hovedkvartersniveau i de pågældende
virksomheder. Dialogen har til formål at bidrage til indhentning af viden og analyse,
som kan informere beslutningsprocessen inden fastlæggelse af politiske positioner
og linjen på reguleringsområdet. Fra dansk side kan eksisterende danske eller EU-
positioner videreformidles til teknologivirksomhederne, og der kan opfordres til
større opmærksomhed, transparens og samfundsansvar fra platformene på
området.
Arbejdsgruppen skal udarbejde et samlet beslutningsoplæg til regeringen med
mulige konkrete initiativer og løsningsmodeller på området vedrørende regulering
af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier, herunder om der skal fastsættes
generelle regler om nedtagning af ulovligt indhold.
Arbejdsgruppen skal som led i udviklingen og kvalificeringen af mulige initiativer
afsøge:
• Problemernes omfang
• Væsentlige interessenter på området
• Øvrige igangværende initiativer
• Internationale erfaringer og tiltag rettet mod regulering vedrørende indhold
og ansvar på sociale medier
Arbejdsgruppen skal koordinere og samtænke sit arbejde med det arbejde, der
lægges op til i regi af arbejdsgruppe 2, der skal fokusere på børn og unges færden
på nettet og se på mulige tiltag til at sikre børn og unge mod skadeligt indhold på
internettet.
Et udspil i regi af Erhvervsministeriet om digital ansvarlighed og timingen af dette
udspil, skal ligeledes koordineres og samtænkes med arbejdsgruppens arbejde.
Økonomi
Arbejdsgruppen skal i forbindelse med sin afrapportering til regeringen komme
med et skøn over udgifterne til de enkelte elementer, der måtte indgå i et evt. samlet
udspil. Der lægges op til, at de konkrete initiativer i regeringsudspillet finansieres
inden for de respektive ministeriers egne rammer.
Organisering og tidsplan
Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Justitsministeriet (formand),
Erhvervsministeriet (formand), Kulturministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, og Børne- og
Side 4 af 4
Undervisningsministeriet. Justitsministeriet og Erhvervsministeriet vil sammen
varetage formandskabet.
Arbejdsgruppen afrapporterer til regeringen i april 2020 med henblik på
fremlæggelse af et regeringsudspil maj 2020.