Svar på L 133 - spm. 11 om kommentar til henvendelse af 7/3-14 fra Realkreditrådet, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget 201


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. marts 2014
Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål 11 ad L 133 stillet af
udvalget den 10. marts 2014.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 133 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt (01)


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. marts 2014
Besvarelse af spørgsmål 11ad L 133 stillet af Erhvervs-, Vækst-
ogEksportudvalget den 10. marts 2014.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Realkreditrådet af 7.
marts 2014, jf. L133 bilag 6.
Svar:
Realkreditrådet har i deres henvendelse stillet spørgsmål om tre elementer
i lovforslaget, der gennemfører det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV).
SIFI-udpegning og bestyrelsesudvalg på koncernniveau
Realkreditrådet har anmodet om at få bekræftet, at SIFI-udpegning sker
på højeste koncernniveau, dvs. i det højeste kreditinstitut.
Realkreditrådet har tillige anført, at det bør være muligt at etablere risi-
koudvalg og nomineringsudvalg på koncernniveau for virksomheder,
hvor det øverste kreditinstitut i koncernen er udpeget som SIFI. Realkre-
ditrådet begrunder det bl.a. med, at det vil være uhensigtsmæssigt og
unødigt komplekst at etablere flere nominerings- og risikoudvalg i samme
koncern. Endelig har Realkreditrådet anført, at hvis hensigten er, at fle-
re/alle finansielle virksomheder i en koncern skal udpeges individuelt
som SIFI, hvis der i koncernen indgår et SIFI-institut, vil det udløse krav
om etablering af separate nominerings- og risikoudvalg i alle disse insti-
tutter.
For det første vil jeg gerne præcisere, at det er det enkelte pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, der bliver udpeget som sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globaltsystemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI). Dette er tilfældet, uanset om udpegningen sker
på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau. Jeg vil også ger-
ne præcisere, at en udpegning som SIFI ikke indebærer, at andre virk-
somheder inden for samme koncern af den grund bliver udpeget som
SIFI.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at reglerne om aflønnings-,
nominerings- og risikoudvalg finder tilsvarende anvendelsepå systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globaltsystemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI), hvis kapitalandeleikke er optaget til handel på et re-
guleret marked ogsom ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-
punktet igennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. Denne be-
stemmelse omfatter kun det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I, der udpeges som SIFI eller G-SIFI.
Det er muligt, at flere virksomheder inden for samme koncern forpligtes
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 133 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt (01)
2/4
til at nedsætte et aflønnings-, nominerings- og risikoudvalg. Det vil være
tilfældet, hvor flere virksomheder inden for samme koncern individuelt
opfylder størrelseskravene i §§ 77 c, 80 a og 80 b i lov om finansiel virk-
somhed, dvs. har kapitalandeleoptaget til handel på et reguleret marked
eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet igennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. Det vil også være tilfældet, hvis
en virksomhed, som er koncernforbundet med et institut udpeget som
SIFI eller G-SIFI, opfylder ovennævnte størrelseskrav.
For så vidt angår aflønningsudvalg, følger det af gældende ret, at koncer-
ner med flere virksomheder, der er forpligtet til at nedsætte et aflønnings-
udvalg, kan nedsætte et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder
eller en del heraf. Et fælles aflønningsudvalg skal nedsættes i en virk-
somhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som ud-
valget er nedsat for. Aflønningsudvalget skal bestå af medlemmer af be-
styrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af
medlemmer af bestyrelserne i de virksomheder, der har nedsat et fælles
aflønningsudvalg.
Det vil således også være muligt for institutter udpeget som SIFI eller G-
SIFI at nedsætte et fælles aflønningsudvalg. De opgaver, som varetages
af et aflønningsudvalg – f.eks. udarbejdelse af udkast til lønpolitik – vil
ofte hensigtsmæssigt kunne fastlægges på koncernniveau, hvorfor mulig-
hederne for et fælles aflønningsudvalg i koncerner EU-retligt kan be-
grundes med en hensyntagen til proportionalitetsprincippet.
For så vidt angår nomineringsudvalg og risikoudvalg skal disse i medfør
af lovforslaget i alle tilfælde bestå af medlemmer af bestyrelsen i det in-
stitut, som nedsætter det pågældende udvalg. Som også anført i hørings-
notatet er det fortsat den juridiske vurdering, at det ikke er muligt at ned-
sætte et fælles nomineringsudvalg eller et fælles risikoudvalg på kon-
cernniveau i medfør af CRD IV.
Formålet med CRD IV’s krav om nominerings- og risikoudvalg er at sæt-
te fokus for bestyrelsen på disse vigtige emner hos de enkelte virksomhe-
der, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, kompleksitet eller arten og
omfanget af deres aktiviteter. Såfremt man tillod fælles koncernudvalg
for virksomheder, der er underlagt forpligtelserne, ville det reelt kunne
medføre risiko for et svækket fokus på de forhold, der gør sig gældende i
de enkelte institutter, samt en risiko for at medlemmerne i udvalgene ikke
har tilstrækkelig viden om det enkelte institut. Det vurderes derfor at føl-
ge af CRD IV, at hvert enkelt institut selvstændigt skal nedsætte nomine-
ring- og risikoudvalg i det omfang, de er omfattet af krav herom, herun-
der at udvalget skal udgøres af medlemmer fra bestyrelsen.
I den forbindelse bemærkes i øvrigt, at opgaverne, som lovforslaget på-
lægger nominerings- og risikoudvalget, vedrører de enkelte institutter, og
at det i henhold til den gældende finansielle og selskabsretlige regulering
er de enkelte virksomheders bestyrelser, der er ansvarlig for varetagelsen
3/4
af disse opgaver.
Loft over antallet af bestyrelsesposter
Realkreditrådet har anført at undtagelsen i lovforslagets § 313, stk. 3, nr.
2, i lov om finansiel virksomhed, der vedrører poster, der som regel er en
fast del af arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed, ikke med-
regnes i antallet af direktionsposter- og bestyrelsesposter, der skal indgå i
opgørelsen af poster efter bestemmelsens loft over bestyrelsesposter.
Realkreditrådet har til støtte herfor anført, at der på tilsvarende vis bør
gælde en undtagelse for bestyrelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed,
som på baggrund af en direktørpost i en anden branche på tilsvarende vis
kan have sekundære poster, som ikke bør tælles med i opgørelsen.
Realkreditrådet ønsker denne forskelsbehandling fjernet fra lovforslaget.
Det fremgår af forslaget til § 313, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed at direktør- eller bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af §
80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed og tilsvarende sektorselskaber
ikke skal medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrel-
sesposter. Dette omfatter på nuværende tidspunkt bl.a. NETS, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet, Let-
pension, fagforeninger m.v.
Som nævnt i forbindelse med høringen er denne undtagelse tilføjet for at
sikre, at poster, der som regel er en fast del af arbejdet for en direktør i en
finansiel virksomhed, ikke medregnes i antallet af direktions- og bestyrel-
sesposter.
Det skal endvidere bemærkes, at det følger af det foreslåede § 314, stk. 4,
nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,at direktør- eller bestyrelsesposter i
koncernforbundne virksomheder – uanset om der er tale om en finansiel
virksomhed eller ej – tæller som én samlet post. Det samme gælder i for-
hold til direktør- eller bestyrelsesposter i virksomheder, hvori et SIFI ejer
en kvalificeret andel, jf. det foreslåede § 314, stk. 4, nr. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det er derfor fortsat min vurdering, at de foreslåede undtagelser vedrø-
rende sektorselskaber, koncernforbundne selskaber samt selskaber, hvor
SIFIet ejer en kvalificeret andel, tager det fornødne hensyn til sekundære
ledelsesposter, som naturligt følger af primære ledelsesposter, og at und-
tagelserne ikke skal udstrækkes yderligere.
Stemmeløse aktier
Med indførslen af muligheden for stemmeløse aktier i omdannede fonds-
og foreningsejede realkreditinstitutter finder Realkreditrådet det uhen-
sigtsmæssigt, at selskabslovgivningens minoritetsbeskyttelsesregler fin-
der anvendelse, og at disse regler vil begrænse muligheden for den fakti-
ske anvendelse af stemmeløse aktier i omdannede fonds- og foreningse-
4/4
jede realkreditinstitutter.
Realkreditrådet anfører på den baggrund, at hvis adgangen til stemmeløse
aktier skal gøres brugbar, så er det nødvendigt, at (i) det er muligt gyldigt
at indføre i realkreditinstituttets vedtægter, at der ikke gælder nogen mi-
noritetsaktionærbeskyttelse, og (ii) at det skal fremgå af lov om finansiel
virksomhed, at den mulighed, der findes i selskabsloven om indløsnings-
ret, ikke gælder for stemmeløse aktier udstedt i henhold til lov om finan-
siel virksomhed. Det sidste begrunder Realkreditrådet med, at de ikke ser
det som foreneligt med kapitalreglerne i CRR.
Realkreditrådet anfører endvidere, at der kan opstå et problem, i de fonds-
og foreningsejede realkreditinstitutter hvor en kapitalejer (fonden eller
foreningen) ejer mere end 9/10 af kapitalandelene i et realkreditinstitut,
og hvor kapitalejeren (fonden eller foreningen) har en tilsvarende del af
stemmerne, idet hver enkelt af instituttets minoritetskapitalejere herved
kan fordre sig indløst af kapitalejeren.
For så vidt angår denne del af Realkreditrådets henvendelse, skal det be-
mærkes, at hvis en kreds af investorer investerer direkte i udstedte stem-
meløse aktier, må det antages, at investeringen ikke sker med en hensigt
om at kræve sig indløst igen af kapitalejeren (fonden eller foreningen),
der ejer 9/10 af kapitalen. I denne situation ses der derfor ikke umiddel-
bart behov for en undtagelse.
For så vidt angår den resterende del af Realkreditrådets henvendelse har
jeg forståelse for, at der, i en situation, hvor en investor - hvis denne er
blevet aktionær grundet en konvertering af f.eks. hybride instrumenter til
stemmeløse aktier – kan have et incitament til at kræve sig indløst, idet
konvertering typisk vil ske i en situation, hvor et institut er nødlidende,
kan være behov for at se nærmere på, om der skal ske undtagelse fra sel-
skabslovens regler om minoritetsaktionærbeskyttelse.
Jeg har på denne baggrund allerede i gangsat et arbejde med at undersøge
mulighederne for at løse denne udfordring.
Hvis det viser sig nødvendigt at foretage lovændringer, vil eventuelle
lovændringer blive fremsat som et ændringsforslag til det samlelovforslag
(L 119), der forventes 2. og 3. behandlet i april 2014, med henblik på at
opnå et gennemarbejdet ændringsforslag på baggrund af drøftelser med
branchen.