Henvendelse af 7/3-14 fra Realkreditrådet

D67482
1
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
7. marts 2014
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
(L 133)
Erhvervs- og vækstministeren har den 7. februar 2014 fremsat forslag til lov om ændring af
lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og
kapitalkravsdirektivet (CRDIV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR)
samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) - L 133.
Overordnet set finder vi, at lovforslaget på tilfredsstillende vis gennemfører den politiske
aftale fra den 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter og
krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.
Forslaget indeholder imidlertid nogle elementer, som bl.a. kan betyde, at institutterne på-
lægges unødvendige byrder, eller hvor der uden begrundelse sker forskelsbehandling mel-
lem bestyrelsesmedlemmer fra den finansielle sektor og andre sektorer. Disse elementer
ser vi gerne justeret. Vores kommentarer til disse er uddybet i bilaget.
 SIFI-udpegning og bestyrelsesudvalg (nomineringsudvalg og risikoudvalg):
Vores forståelse af lovforslaget er, at SIFI-udpegning i koncerner med flere finan-
sielle virksomheder sker på koncernniveau. Dermed går vi også ud fra, at kravet om
etablering af risiko- og nomineringsudvalg også kun gælder på koncernniveau. Er
det ikke tilfældet, må det ikke føre til krav om etablering af flere nominerings- og ri-
sikoudvalg i samme koncern. Det vil pålægge institutterne nogle unødvendige byr-
der i forhold til kravet om etablering af disse to udvalg.
 Loft over antallet af øvrige ledelsesposter: I lovforslaget anerkendes det, at der i
den finansielle sektor eksisterer ledelseshverv, hvori det indgår som en naturlig - og
derfor ikke i sig selv ressourcekrævende del - at varetage ledelseshverv i virksom-
heder relateret til branchen. Det samme gør sig gældende uden for den finansielle
sektor. Det er der ikke taget højde for i forslaget. Lovforslagets forskelsbehandling
på dette område bør udgå.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 133 Bilag 6
Offentligt (01)
 Stemmeløse aktier: Vi ser positivt på, at der er givet et nyt instrument til kapital-
fremskaffelse i de omdannede fonds- og foreningsejede realkreditinstitutter. Instru-
mentets faktiske anvendelse bliver dog uhensigtsmæssigt begrænset af krav om, at
selskabslovgivningens minoritetsbeskyttelsesregler finder anvendelse. Det er nød-
vendigt med en undtagelse fra at anvende disse krav, fordi realkreditinstitutterne el-
lers vil skulle udstede stemmeløse aktier i et større omfang, end det er hensigts-
mæssigt
Med venlig hilsen
Ane Arnth Jensen
D67482
3
Bilag
7. marts 2014
Uddybning af Realkreditrådets bemærkninger til L 133
SIFI-udpegning og bestyrelsesudvalg (nomineringsudvalg og risikoudvalg)
Finanstilsynet udpeger én gang årligt SIFI-institutter, jf. ny § 308 i lov om finansiel virksom-
hed. Med § 308 og særligt bemærkningerne hertil forstår vi, at SIFI-udpegning så vidt mu-
ligt sker på højeste koncernniveau, altså i højeste kreditinstitut (penge-/realkreditinstitut)
Dermed går vi også ud fra, at kravet om etablering af risiko- og nomineringsudvalg også
kun gælder på koncernniveau, jf. ny § 312 i lov om finansiel virksomhed.
 Vi beder om en bekræftelse heraf.
Måtte vores forståelse ikke være korrekt, kan det give nogle uhensigtsmæssigheder i for-
hold til kravet om etablering af risiko- og nomineringsudvalg. Er hensigten, at flere/alle fi-
nansielle virksomheder i en koncern skal udpeges individuelt som SIFI, hvis der i koncer-
nen indgår et SIFI-institut, vil det udløse krav om etablering af separate nominerings- og
risikoudvalg i alle disse institutter. Det gælder også, selvom instituttet ellers ikke, i kraft af
størrelse eller børsnotering, er omfattet af krav til etablering af disse bestyrelsesudvalg.
Vi finder det uhensigtsmæssigt og unødigt komplekst at etablere flere nominerings- og risi-
koudvalg i samme koncern. Der bør derfor være adgang til etablering af koncernudvalg. Vi
har noteret, at muligheden for koncernudvalg er afvist i Erhvervs- og Vækstministeriets
høringsnotat. Det sker under henvisning til, at udvalgene efter direktivet skal sammensæt-
tes af medlemmer af den pågældende virksomheds bestyrelse. Direktivteksten forhindrer
efter vores opfattelse ikke, at der etableres samme mulighed for koncernudvalg, som vide-
reføres for aflønningsudvalg, jf. § 77c i lov om finansiel virksomhed. Kravet til sammensæt-
ning af nominerings-, risiko- og aflønningsudvalg er efter vores opfattelse reelt de samme
efter CRD IV’s artikel 76, 88 og 95. Samme mulighed eksisterer også for revisionsudvalg.
 Hvis vores fortolkning ovenfor om SIFI-udpegning på højeste koncernniveau
ikke kan bekræftes, lægger vi vægt på, at der bliver givet mulighed for at etab-
lere koncernudvalg for nominerings- og risikoudvalg.
Loft over antallet af øvrige ledelsesposter
Bestemmelsen i § 313, stk. 3, nr. 2 skal ifølge bemærkningerne ”sikre at poster, der som
regel er en fast del af arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed ikke medregnes i
antallet af direktions- og bestyrelsesposter, der skal indgå i opgørelsen af poster efter be-
stemmelsens stk. 1.”
 Vi mener, at det samme hensyn gør sig gældende for direktører uden for den
finansielle sektor. Også her eksisterer der ledelseshverv, hvori det indgår
som en naturlig - og derfor ikke i sig selv ressourcekrævende del - at varetage
ledelseshverv i virksomheder relateret til branchen.
Undtagelsen i lovforslaget bør derfor tage højde for, at direktører i andre brancher (som
sidder i bestyrelsen i en finansiel virksomhed) kan have sekundære poster som led i deres
direktørpost. Disse poster er ikke omfattet af de nuværende undtagelser vedrørende sek-
torselskaber mv. i stk. 3, nr. 2.
Det kan enten ske udtrykkeligt i § 313 eller ved en tilkendegivelse fra ministeren om den
bredere forståelse af § 313, stk. 3, nr. 2 i forbindelse med forslagets behandling i Folketin-
get.
Stemmeløse aktier
Som vi anførte i vores indledende kommentar bliver muligheden for at anvende stemmelø-
se aktier uhensigtsmæssigt begrænset af krav om, at selskabslovgivningens minoritetsbe-
skyttelsesregler generelt finder anvendelse.
Selskabsloven beskytter på forskellig vis minoritetsinteresser. Ejer en aktionær mere end
9/10 af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan de
resterende ejere således kræve sig tvangsindløst, jf. selskabslovens § 73. Bestemmelsen
gælder aktiekapitalen som helhed og kan således ikke begrænses til aktiefordelingen i de
enkelte klasser.
Set ud fra de størrelser som kapitalen udgør i de danske realkreditinstitutter, vil det være
hensigtsmæssigt, at beskyttelsen af minoritetsaktionærer i selskabsloven ikke gælder for
minoritetsaktionærer, hvis aktier er udstedt ud af en stemmeløs aktieklasse i henhold til
den nye § 13, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed. For at realkreditinstituttet kan undgå at
få bragt minoritetsbeskyttelsen i anvendelse, vil det skulle udstede stemmeløse aktier i et
større omfang end det er hensigtsmæssigt. I øvrigt vil aktionæren som ejer 9/10 af kapita-
len eller mere altid være den omdannede fond og forening. Det fremgår af Erhvervs- og
Vækstministeriets høringsnotat over forslaget, at der ikke behov for nogen undtagelser fra
selskabsloven. Det synspunkt er vi ikke enige i.
D67482
5
Hvis adgangen til stemmeløse aktier skal gøres brugbar, er det nødvendigt, at
 det er muligt gyldigt at indføre i realkreditinstituttets vedtægter, at der ikke
gælder nogen særlig minoritetsaktionærbeskyttelse
 det fremgår af loven, at den mulighed, der findes i selskabsloven om indløs-
ningsret, ikke gælder for stemmeløse aktier udstedt i henhold til lov om finan-
siel virksomhed.
Sidstnævnte er begrundet i, at vi ikke ser det som foreneligt med kapitalreglerne i kapital-
kravsforordningen (CRR).