L 150 - svar på spm. 3 om, hvordan regeringen har imødekommet nogle af de bekymringer, som rejses af Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier i høringssvarene, jf. bilag 1, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 150 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l150/spm/3/svar/1757769/2352360.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 150 – Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel- skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 26. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V). Morten Bødskov / Lise Bo Nielsen 11. marts 2021 J.nr. 2020 - 4674 Skatteudvalget 2020-21 L 150 - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre uddybende for, hvordan regeringen har imødekommet nogle af de bekymringer, som rejses af Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier i hø- ringssvarene, jf. bilag 1, og hvilken dialog der har været med erhvervslivet om disse be- kymringer, udover at lovforslaget har været sendt i høring? Svar I de nævnte høringssvar udtrykkes der en bekymring for, at de foreslåede regler – herun- der forslaget om at afskære fradrag for betalinger til modtagere i lande på EU’s sortliste – kan ramme danske virksomheder, der har reelle erhvervsmæssige aktiviteter i de pågæl- dende lande. En tilsvarende bekymring er fremført over for ministeriet under den lø- bende, uformelle dialog, der har været med lovforslagets interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. De foreslåede bestemmelser er søgt udformet, så hensynet til at imødegå skatteunddra- gelse og til at give landene på sortlisten et væsentligt incitament til at ændre deres natio- nale skattelovgivning og -praksis balancerer med hensynet til ikke at ramme dansk er- hvervsliv unødigt hårdt. Det er bl.a. ønsket om denne balance, der er baggrunden for, at forslaget om fradragsaf- skæring alene omfatter betalinger, der sker til interesseforbundne modtagere, og ikke be- talinger, der sker til tredjemand. Muligheden for fortsat at kunne fradrage betalinger for køb af varer og tjenesteydelser fra tredjemand vurderes i vidt omfang at give danske virksomheder mulighed for at opret- holde deres reelle erhvervsmæssige aktiviteter i de omhandlede lande på EU’s sortliste over skattely.