Henvendelse af 10/3-21 vedrørende lejlighedsvis udlejning og udlån af værkstedsbiler, fra Dansk Bilbrancheråd
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel). (Bilag 23)
Aktører:
Spørgsmål til ministeren vedr. L 127
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l127/bilag/23/2352257.pdf
Side 1 af 2 Ændringsforslag til forslag om lov om ændring af færdselsloven (L 127) Jeg retter henvendelse som advokat i Dansk Bilbrancheråd, der repræsenterer ca. 2.000 autoværksteder, for hvem det for stort set alle gælder, at der sker lejlighedsvis udlejning og udlån af værkstedsbiler, herunder helt kortvarige udlån i forbindelse med værkstedsarbejde på kundernes egne køretøjer. Dansk Bilbrancheråd repræsenterer også udlejere og leasinggivere i et bredere, mere traditionelt, perspektiv, og rådet følger derfor dette lovgivningsarbejde med betydelig interesse. I den forbindelse har vi noteret os Transportministerens ændringsforslag samt tilhørende fremsendelsesbrev af 5. marts 2021. Der synes at være en vis opblødning at spore i forhold til det oprindelige lovforslag, ikke mindst hjulpet på vej af EU-retten. Det er stadig uklart om ministeren er enig i, at der skal sondres mellem de tilfælde hvor: A. En værkstedskunde overlades en beskeden værkstedsbil et par timer i forbindelse med reparation af kundens egen bil, og B. Tilfælde, hvor en udlejningskunde/leasingtager på mere permanent basis overtager brugsretten til et køretøj. Det fremgår til eksempel af bemærkningerne, at en udlejer vil kunne imødegå risikoen ved at udbede sig førerens private straffeattest, hvilket selvsagt er et helt uantageligt indgribende forslag, i hvert fald i den ovennævnte typesituation A. Det fremgår imidlertid også, at ejeren i andre tilfælde vil kunne indhente en mere spiselig tro-og- love-erklæring. Det er dog uklart, om det i sig selv er tilstrækkeligt i eksempelvis typesituation A, eller om det alene vil kunne udgøre et bidrag til, at afløfte formodningen for, at ejeren kunne forudse at bilen i det konkrete tilfælde ville blive anvendt til vanvidskørsel. Herudover ligger det som grundlæggende underlægningsmusik, at udlejer jo har mulighed for at sikre sin økonomiske stilling, ved at foretage foregående økonomiske undersøgelser af lejers økonomiske betalingsevne- og vilje. Det er af selvforklarende årsager et lige så urealistisk og uantageligt indgribende forslag, som at forestille sig indhentning af private straffeattester, i sådanne tilfælde med korttidsudlejning, som nævnt ovenfor ad A. Ministeren bedes derfor helt konkret forholde sig til følgende: Transport- og Boligministeriet Frederiksholm Kanal 27 1220 København K Taastrup, den 10. marts 2021 Transportudvalget 2020-21 L 127 - Bilag 23 Offentligt 1) Er det hensigten med forslaget, at udlejere i tilfælde som nævnt ovenfor ad A eller tilsvarende, skal indhente privat straffeattest på en fører, til hvem der overlades et udlejningskøretøj et par timer. Har ministeren i den forbindelse overvejet de mulige GDPR mæssige konsekvenser ved en sådan procedure? 2) Mener ministeren at det er rimeligt at pålægge private udlejere en omfattende undersøgelsespligt med henblik på en lejers privatøkonomiske stilling, i en situation som beskrevet ovenfor ad A, eller tilsvarende. 3) Kan ministeren be- eller afkræfte, om der som udgangspunkt skal ske konfiskation i en situation som beskrevet ovenfor ad A, også selvom værkstedet har indhentet en tro- love-erklæring fra føreren. Forudsat selvfølgelig, at der ikke i øvrigt er forhold der væsentligt taler for, at værkstedet burde havde forudset risikoen for vanvidskørsel. Venlig hilsen Dansk Bilbrancheråd Jesper Juhlin Advokat