Henvendelse af 10/3-21 vedrørende lejlighedsvis udlejning og udlån af værkstedsbiler, fra Dansk Bilbrancheråd

Tilhører sager:

Aktører:


    Spørgsmål til ministeren vedr. L 127

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l127/bilag/23/2352257.pdf

    Side 1 af 2
    Ændringsforslag til forslag om lov om ændring af færdselsloven (L 127)
    Jeg retter henvendelse som advokat i Dansk Bilbrancheråd, der repræsenterer ca. 2.000
    autoværksteder, for hvem det for stort set alle gælder, at der sker lejlighedsvis udlejning og udlån
    af værkstedsbiler, herunder helt kortvarige udlån i forbindelse med værkstedsarbejde på
    kundernes egne køretøjer.
    Dansk Bilbrancheråd repræsenterer også udlejere og leasinggivere i et bredere, mere traditionelt,
    perspektiv, og rådet følger derfor dette lovgivningsarbejde med betydelig interesse. I den
    forbindelse har vi noteret os Transportministerens ændringsforslag samt tilhørende
    fremsendelsesbrev af 5. marts 2021.
    Der synes at være en vis opblødning at spore i forhold til det oprindelige lovforslag, ikke mindst
    hjulpet på vej af EU-retten.
    Det er stadig uklart om ministeren er enig i, at der skal sondres mellem de tilfælde hvor:
    A. En værkstedskunde overlades en beskeden værkstedsbil et par timer i forbindelse med
    reparation af kundens egen bil, og
    B. Tilfælde, hvor en udlejningskunde/leasingtager på mere permanent basis overtager
    brugsretten til et køretøj.
    Det fremgår til eksempel af bemærkningerne, at en udlejer vil kunne imødegå risikoen ved at
    udbede sig førerens private straffeattest, hvilket selvsagt er et helt uantageligt indgribende forslag,
    i hvert fald i den ovennævnte typesituation A.
    Det fremgår imidlertid også, at ejeren i andre tilfælde vil kunne indhente en mere spiselig tro-og-
    love-erklæring. Det er dog uklart, om det i sig selv er tilstrækkeligt i eksempelvis typesituation
    A, eller om det alene vil kunne udgøre et bidrag til, at afløfte formodningen for, at ejeren kunne
    forudse at bilen i det konkrete tilfælde ville blive anvendt til vanvidskørsel.
    Herudover ligger det som grundlæggende underlægningsmusik, at udlejer jo har mulighed for at
    sikre sin økonomiske stilling, ved at foretage foregående økonomiske undersøgelser af lejers
    økonomiske betalingsevne- og vilje. Det er af selvforklarende årsager et lige så urealistisk og
    uantageligt indgribende forslag, som at forestille sig indhentning af private straffeattester, i
    sådanne tilfælde med korttidsudlejning, som nævnt ovenfor ad A.
    Ministeren bedes derfor helt konkret forholde sig til følgende:
    Transport- og Boligministeriet
    Frederiksholm Kanal 27
    1220 København K
    Taastrup, den 10. marts 2021
    Transportudvalget 2020-21
    L 127 - Bilag 23
    Offentligt
    1) Er det hensigten med forslaget, at udlejere i tilfælde som nævnt ovenfor ad A eller
    tilsvarende, skal indhente privat straffeattest på en fører, til hvem der overlades et
    udlejningskøretøj et par timer. Har ministeren i den forbindelse overvejet de mulige
    GDPR mæssige konsekvenser ved en sådan procedure?
    2) Mener ministeren at det er rimeligt at pålægge private udlejere en omfattende
    undersøgelsespligt med henblik på en lejers privatøkonomiske stilling, i en situation
    som beskrevet ovenfor ad A, eller tilsvarende.
    3) Kan ministeren be- eller afkræfte, om der som udgangspunkt skal ske konfiskation i
    en situation som beskrevet ovenfor ad A, også selvom værkstedet har indhentet en tro-
    love-erklæring fra føreren. Forudsat selvfølgelig, at der ikke i øvrigt er forhold der
    væsentligt taler for, at værkstedet burde havde forudset risikoen for vanvidskørsel.
    Venlig hilsen
    Dansk Bilbrancheråd
    Jesper Juhlin
    Advokat