B 101 - svar på spm. 3 om antallet af modtagere af § 18-midler i Danmark, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b101/spm/3/svar/1757495/2351224.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 21/01143-3 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 10. marts 2021 Folketingets Kulturudvalg har den 23. februar 2021, efter ønske fra Stén Knuth (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3 ad B 101, som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Kan ministeren redegøre for antallet af modtagere af § 18-midler, der har været i Danmark i de seneste 5 år på årsbasis, og hvor stor en sum medianforeningen modtager inden for samme periode på årsbasis? Svar: Kulturministeriet har på baggrund af spørgsmålet indhentet bidrag til besvarelsen fra Social- og Ældreministeriet, som oplyser følgende: ”Folketingets vedtagelse af lovforslag L 53 om forsikring af frivillige m.v., som trådte i kraft den 1. juli 2017 betød, at den såkaldte § 18-redegørelse, der i en årrække blev udarbejdet af Ankestyrelsen, blev afskaffet. Formålet med lovændringen var at undgå dobbeltindberetning af data for udviklingen af den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde. Det var tidligere sådan, at kommunerne både indberettede deres udgifter til § 18-midler gennem den kommunale kontoplan og udfyldte et separat spørgeskema til den såkaldte § 18-redegørelse. Lovændringen betød dermed konkret, at § 18 redegørelsen ikke længere bliver udarbejdet. På denne baggrund kan spørgsmålet ikke besvares, idet de efterspurgte oplysninger ikke indgår i oplysninger fra Danmarks Statistik, hvortil kommunernes oplysninger tilgår. I tabel 1 nedenfor fremgår udviklingen i § 18-midler i de seneste 5 tilgængelige år. Kulturudvalget 2020-21 B 101 - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 Tabel 1 Udviklingen i §-18 midler (i 1000 kr.) 2015 179.752 2016 186.436 2017 188.858 2018 193.518 2019 196.758 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Anm.: Beløbene er angivet i løbende priser” Joy Mogensen