Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
10. marts 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringssnotat, høringssvar
og høringsliste vedrørende forslag til lov om screening af visse udenland-
ske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven).
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2020-21
L 191 - Bilag 1
Offentligt


10. marts 2021
NOTAT
Høringsnotat ad L 191. Forslag til lov om screening af visse udenland-
ske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningslo-
ven)
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at udenlandske investeringer m.v.
ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i Dan-
mark. Både i og uden for EU er der i de seneste år kommet øget fokus på
de sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med visse udenlandske di-
rekte investeringer. En række sammenlignelige lande har allerede indført
eller er ved at indføre national screening af udenlandske investeringer. Der-
til kommer, at en EU-forordning om koordinering af de nationale investe-
ringsscreeningsordninger er trådt i kraft i oktober sidste år. Der foreslås på
denne baggrund en dansk screeningsordning, som gør det muligt at under-
søge om udenlandske investeringer udgør en sikkerhedsmæssig trussel for
Danmark, og i givet fald gribe ind ved enten at stille nærmere vilkår til den
udenlandske investering, helt at forbyde investeringen eller påbyde inve-
steringen afviklet.
Screeningsordningen foreslås udformet som en kombination af en lovplig-
tig tilladelsesordning for særligt følsomme sektorer (forsvar, dual-use, it-
sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmel-
delsesordning for de øvrige sektorer. Det foreslås, at tilladelsesordningen
anvendes på investeringer fra statsborgere og virksomheder fra EU- og
tredjelande, mens anmeldelsesordningen alene finder anvendelse på stats-
borgere og virksomheder fra tredjelande. For investeringer, der er omfattet
af den frivillige ordning, men som ikke er anmeldt, foreslås, at Erhvervs-
styrelsen kan gå 5 år tilbage og undersøge investeringen.
Ud over screening af udenlandske investeringer ved erhvervelse af ejeran-
dele m.v. i danske virksomheder, herunder investeringer ved stiftelse af nye
virksomheder, medtager loven også screening af særlige økonomiske afta-
ler under både tilladelses- og anmeldelsesordningen. Den nærmere af-
grænsning af følsomme sektorer, stiftelse af nye virksomheder og særlige
økonomiske aftaler foreslås at ske ved regler fastsat ved bekendtgørelse.
Erhvervslivets organisationer vil blive inddraget heri.
Erhvervsudvalget 2020-21
L 191 - Bilag 1
Offentligt
2/36
Forslaget er sendt i høring den 9. december 2020 med høringsfrist den 6.
januar 2021 til i alt 115 myndigheder, organisationer m.v.
Der er modtaget høringssvar fra 12 af de 115 hørte myndigheder, organi-
sationer m.v. Herudover er der modtaget høringssvar fra yderligere 1 orga-
nisation, der benyttede sig af den offentlige høring. I alt har 11 organisati-
oner, myndigheder m.v. haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-
sen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at erhvervsorganisationer m.v. generelt støtter det overord-
nede formål med lovforslaget, men at nogle organisationer finder, at der er
behov for visse ændringer for at sikre en passende balance mellem på den
ene side at tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer m.v., og på
den anden side at sikre, at det er muligt at dæmme op for investeringer m.v.,
som kan udgøre en trussel for sikkerheden eller den offentlige orden i Dan-
mark.
Dansk Industri (DI) anfører, at deres bemærkninger skal ses i lyset af øn-
sket om at finde den rette balance mellem at sikre, at Danmark vedbliver at
være en åben destination for investeringer, samtidig med, at der effektivt
dæmmes op for enkeltstående investeringer, som kan udgøre en trussel. DI
kan således fuldt ud tilslutte sig formålet med loven, idet DI samtidig ud-
trykker bekymring for, om Danmarks muligheder for at tiltrække udenland-
ske investeringer i alvorlig grad vil blive hæmmet, sådan som forslaget for
nærværende er udformet.
Dansk Erhverv støtter, at der introduceres en investeringsscreeningslov ret-
tet mod investeringer fra tredjelande, som udgør en trussel mod national
sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Dansk Erhverv anerkender såle-
des, at der er behov for at værne om sikkerhedsinteresser i forbindelse med
bl.a. forsvarsvirksomheder eller kritisk infrastruktur. Imidlertid mener
Dansk Erhverv, at regeringen med lovforslaget rammer bredt i stedet for at
sikre en målrettet indsats ift. reelle trusler mod national sikkerhed og of-
fentlig orden.
3/36
Danske Rederier er positive over for en kommende dansk ordning for
screening af udenlandske investeringer, idet det dog understreges, at ord-
ningen ikke må blive et protektionistisk værktøj med det formål at tjene
kortsigtede nationaløkonomiske interesser ved at holde specifikke interes-
ser ude af markedet.
Ingeniørforeningen i Danmark bakker tilsvarende op om, at Danmark skal
være en åben økonomi og dermed attraktiv for udenlandske investeringer
og andre økonomiske aktiviteter, men at der samtidig kan være behov for
at gribe effektivt ind, i det omfang, at det er påkrævet af hensyn til den
nationale sikkerhed og offentlige orden i Danmark.
Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at den påtænkte lov om inve-
steringsscreening skal varetage en svær afvejning af hensynet til national
sikkerhed på den ene side og hensynet til at tiltrække udenlandske investe-
ringer til Danmark på den anden side. Advokatfirmaet finder, at dette hen-
syn på flere punkter kan sikres bedre.
Finans Danmark udtrykker fuld forståelse for formålet med at etablere en
screeningsordning og kan i forlængelse heraf støtte lovforslaget. Finans
Danmark kan i den forbindelse støtte, at det fremhæves i lovbemærknin-
gerne, at ”national sikkerhed” og ”offentlig orden”- i overensstemmelse
med EU-retten - skal fortolkes strengt, da det er afgørende, at ordningen
netop målrettes reelle trusler mod det danske samfund.
Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til lovudkastet.
André Ken Jakobsson, Ph. D, Center for War Studies, Syddansk Universi-
tet anfører, at den foreslåede ordning vil være robust under forudsætning
af, at lovudkastets bemyndigelsesbestemmelser udfyldes i overensstem-
melse med rapportens og bemærkningernes generelt set brede tilgang til
kritiske sektorer og aktiviteter samt baserer sig på de fremsatte definitioner
af national sikkerhed og offentlig orden. Dog anbefales det, at loven giver
mulighed for at screene med tilbagevirkende kraft fra før lovens ikrafttræ-
den, ligesom der ikke bør fastsættes nogen tidsfrist for at undersøge tidli-
gere gennemførte investeringer. Ligeledes vurderes det uholdbart, at scree-
ningsordningen ikke finder anvendelse på forskningssamarbejder eller om-
fatter fast ejendom. Endvidere anbefales, at screeningsordningen finder an-
vendelse i hele Rigsfællesskabet.
Kommentar
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der lagt vægt på at opnå en balance,
så eventuel negativ påvirkning af investeringsklimaet minimeres, mens der
samtidig opnås en sikkerhedsmæssigt robust løsning i forhold til trusler
4/36
mod national sikkerhed og offentlig orden. Det fremgår således af de al-
mindelige bemærkninger, at lovforslaget bygger på option 2 i forhold til de
tre mulige optioner, som den tværministerielle arbejdsgruppe peger på i
sin rapport, fordi ordningen i denne option vurderes at være et effektivt
værktøj i forhold til et dynamisk trusselsbillede, men samtidig giver en til-
strækkelig klarhed og forudsigelighed.
Den foreslåede kombination af en lovpligtig tilladelsesordning for særligt
følsomme sektorer og en frivillig anmeldelsesordning for øvrige sektorer
giver mulighed for at tilpasse kravene i forhold til sikkerhedstruslen. Der
stilles strengere krav for de særlige følsomme sektorer og aktiviteter, hvor
sikkerhedstruslen vurderes at være størst, mens der for alle andre sektorer
gælder mere lempelige og fleksible krav.
I forhold til mulige negative konsekvenser for investeringsklimaet i Dan-
mark er det væsentligt at fremhæve, at en række lande både i EU og i tred-
jelande i de senere år har etableret nationale ordninger med henblik på
screening af udenlandske investeringer i forhold til national sikkerhed. Si-
den 2018 har over halvdelen af OECD-landene således indført national
screening af udenlandske investeringer, og i alt 62 lande har indført så-
danne ordninger, herunder en række af verdens største økonomier. I EU
har 16 lande på nuværende tidspunkt indført national screening, herunder
Frankrig, Tyskland og Finland, hvis nationale screeningsordninger er
nærmere undersøgt og omtalt i lovforslagets bemærkninger.
OECD har udarbejdet retningslinjer for ordninger om screening af uden-
landske investeringer, og tilsvarende har EU vedtaget en forordning om
samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen om screening af
udenlandske investeringer (EU-forordning nr. 2019/452). Danmark vurde-
res således ikke at skille sig ud ved at indføre lovgivning om screening af
udenlandske investeringer, og derfor er der heller ikke grund til at frygte,
at udenlandske investorer vil betragte det som et negativt særligt dansk
krav, så længe den danske screeningsordning ikke er betragteligt mere re-
striktiv end i andre lande.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Lovforslagets generelle anvendelsesområde og forhold til EU-retlige
forpligtelser
3.2. Definitioner
3.3. Bemyndigelsesbestemmelser
3.4. Tilladelsesordningen indenfor særligt følsomme sektorer og aktiviteter
3.4.1. Afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter
3.4.2. Tærskelværdier
5/36
3.4.3. Nystiftede virksomheder - Greenfield-investeringer
3.5. Særlige økonomiske aftaler
3.6. Anmeldelsesordningen vedr. andre udenlandske direkte investeringer
m.v. af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden
3.7. Sagsbehandlingsprocedurer og tidsfrister
3.8. Afgørelseskriterier
3.9. Kontrolbestemmelser
3.10. Ekspropriation
3.11. Kompetent myndighed, afgørelseskompetence, domstolsprøvelse
3.12. Straffebestemmelser
3.13. Administrative og økonomiske konsekvenser
3.14. Ikrafttrædelsesbestemmelser
3.1. Lovforslagets generelle anvendelsesområde og forhold til EU-ret-
lige forpligtelser
Dansk Erhverv mener ikke, at loven skal omfatte investeringer fra andre
EU-lande. For at forhindre omgåelse bør der imidlertid tages højde for evt.
indflydelse fra tredjelande over en virksomhed, der er etableret inden for
EU eller EFTA. Dansk Erhverv finder, at der allerede i EU-forordningen
er etableret en samarbejdsmekanisme der tager højde for, at sikkerhedstrus-
ler kan gå på tværs af medlemsstaterne. Dansk Erhverv er bekymret for, at
introduktionen af en dansk investeringsscreenings-tilladelsesordning kan
medføre, at andre europæiske lande introducerer lignende foranstaltninger.
Det kan i sidste ende underminere danske virksomheders muligheder i det
indre marked, hvorfor det undrer, at regeringen har valgt at gå langt videre
end EU-forordningen. Den frie bevægelighed for kapital er en af de fire
grundlæggende frihedsrettigheder i EU's indre marked. Dertil kommer, at
det er vanskeligt at se, hvordan forslaget er foreneligt med servicedirektivet
i forhold til navnlig bestemmelserne om særlige økonomiske aftaler, der
bl.a. omfatter serviceaftaler. Dertil kommer, at lovforslaget omfatter dan-
ske datterselskaber, hvor moderkoncernen er etableret i et andet EU- eller
EFTA-land, hvilket ifølge Dansk Erhverv kan skævvride konkurrencen.
Dansk Industri henviser til, at omkring 93 pct. af de udenlandske investe-
ringer i Danmark kommer fra OECD-lande, og at det må antages, at man
ikke ønsker at påvirke disse investeringer. Alene det forhold at en sådan
investering skal gennemgå en screening kan opfattes som en barriere for en
udenlandsk investor, hvorfor Dansk Industri opfordrer til, at investeringer
fra OECD-lande, nærtstående allierede eller lignende undtages fra loven,
idet det samtidig må antages, at en meget lille andel af investeringer fra
OECD-lande har ophav i et ikke-OECD land.
Kommentar
6/36
Som anført ovenfor under pkt. 2. findes det nødvendigt, at lovens generelle
anvendelsesområde omfatter investeringer og særlige økonomiske aftaler,
der foretages af statsborgere og virksomheder fra andre EU-lande. Dette
er primært begrundet i behovet for at have mulighed for at kunne under-
søge, om personer eller virksomheder fra tredjelande har kontrol med eller
betydelig indflydelse på den europæiske investor, og om dette forhold kan
påvirke den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Som også anført un-
der pkt. 2 kan endvidere bemærkes, at en række EU-lande allerede har eller
er i færd med at indføre nationale screeningsordninger, der for de fleste
landes vedkommende også omfatter screening af investeringer inden for
EU. Der vurderes derfor ikke at være nogen begrundelse for at undtage
udenlandske statsborgere fra andre EU-medlemsstater eller EFTA-lande
med bopæl i Danmark fra loven.
Der er ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt vægt på, at screeningsord-
ningen respekterer Danmarks EU-retlige forpligtelser. Området for natio-
nal sikkerhed er ikke tildelt EU, og medlemsstaterne har derfor eneansvar
for at beskytte deres nationale sikkerhed jf. Traktat om Den Europæiske
Union (TEU) artikel 4, stk. 2. Ved udøvelsen af dette eneansvar skal med-
lemsstaterne dog overholde bestemmelserne i Traktaten om Den Europæi-
ske Unions Funktionsmåde (TEUF) om den fri bevægelighed. I TEUF ar-
tikel 65, stk. 1, litra b) anføres, at artikel 63 om frie kapitalbevægelser ikke
griber ind i medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger, der er be-
grundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.
Ifølge EU-Domstolens praksis er det imidlertid en afgørende betingelse, at
nationale foranstaltninger skal være egnede til at opfylde formålet med for-
anstaltningen, og ikke må gå udover, hvad der er nødvendigt for at opfylde
formålet, dvs. den skal være proportional. EU-Domstolen har i sin praksis
også fastslået, at foranstaltninger til beskyttelse af national sikkerhed skal
præcisere de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder nationale
foranstaltninger kan udøves.
Lovforslaget giver alene mulighed for at gribe ind overfor udenlandske di-
rekte investeringer, hvis de indebærer trusler for national sikkerhed og of-
fentlig orden i Danmark, jf. lovudkastets § 1, stk.1. Lovudkastet indeholder
ikke kun en generel henvisning til national sikkerhed og offentlig orden,
men fastsætter en nærmere, konkret definition heraf, jf. lovudkastets § 4,
nr. 1 og 2. Lovudkastet indeholder en detaljeret beskrivelse af de vurde-
ringskriterier, som kan danne grundlag for indgreb overfor udenlandske
direkte investeringer, som kan konkretiseres yderligere ved regler fastsat
ved bekendtgørelse, jf. lovudkastets § 15.
Lovforslaget vurderes derfor som udgangspunkt at opfylde de EU-retlige
betingelser for, at medlemsstaterne af hensyn til national sikkerhed og of-
7/36
fentlig orden kan gribe ind overfor frie kapitalbevægelser, etableringsfri-
heden og fri udveksling af tjenesteydelser. Det bør dog præciseres i lov-
forslagets bemærkninger, at formålet med screening af investeringer fra
EU-statsborgere og virksomheder hjemmehørende i EU er at forhindre om-
gåelse af screening af investeringer, der foretages af statsborgere og virk-
somheder fra tredjelande, og at der derfor kun i ganske særlige tilfælde vil
blive grebet ind over for investeringer fra statsborgere og virksomheder
fra EU-lande. Samtidig bør det tydeliggøres i bemærkningerne, at afgørel-
ser om indgreb vil blive truffet i overensstemmelse med EU-retten, hvilket
vil betyde at hensynet til den offentlige orden og offentlige sikkerhed, der
er nævnt i artikel 65 i TEUF, alene kan påberåbes som grundlag for et
indgreb, når der foreligger en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig
trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse.
Endvidere bemærkes det, at EU’s forordning om screening af udenlandske
direkte investeringer i Unionen anerkender “at medlemsstaterne bevarer
den nødvendige fleksibilitet til at screene udenlandske direkte investeringer
af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden under hensyntagen til de-
res individuelle situationer og særlige nationale forhold. Afgørelsen om at
indføre en screeningmekanisme eller screene en bestemt udenlandsk di-
rekte investering forbliver den pågældende medlemsstats eneansvar.” For-
ordningen anfører videre, at “Medlemsstater, der har en screeningmeka-
nisme, bør fastsætte de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse
med EU-retten til at forebygge omgåelse af deres screeningmekanismer og
-afgørelser. Dette bør omfatte investeringer internt i Unionen, som foreta-
ges ved hjælp af kunstige strukturer, der ikke afspejler den økonomiske vir-
kelighed og omgår screeningmekanismerne og -afgørelserne, når investo-
ren i sidste ende er ejet eller kontrolleret af en fysisk person eller en virk-
somhed i et tredjeland.” EU’s forordning anerkender således, at der kan
være behov for at screene investeringer, der foretages af personer og virk-
somheder fra andre EU-lande for at forhindre omgåelse af screening af
investeringer fra tredjelande.
Med hensyn til særlige økonomiske aftaler og forholdet til EU’s tjeneste-
ydelsesdirektiv (direktiv 2006/123/EF) bemærkes, at det efter nærmere
overvejelse findes betænkeligt at lade særlige økonomiske aftaler med
statsborgere og virksomheder fra EU-lande være omfattet af tilladelses-
ordningen som foreslået i lovforslagets § 7. En sådan ordning vurderes at
være uforenelig med det grundlæggende forbud mod diskriminerende for-
anstaltninger i tjenesteydelsesdirektivet, da danske statsborgere og virk-
somheder ikke underlægges tilsvarende krav. Det kan i praksis gøre det
vanskeligt for virksomheder fra andre EU-lande at konkurrere på det dan-
ske marked om indgåelse af særlige økonomiske aftaler, som blandt andet
vil omfatte en lang række drifts-, leverandør- og serviceaftaler, fordi de i
8/36
modsætning til danske virksomheder vil skulle vente op til 90 hverdage, før
de kan indgå aftale med den danske virksomhed.
Når bestemmelsen i § 7 er foreslået medtaget også i forhold til virksomhe-
der hjemmehørende i andre EU-lande er det navnlig for at kunne under-
søge, om virksomheder i andre EU-lande er kontrolleret af personer eller
virksomheder fra tredjelande. Det vurderes, at det fortsat er et væsentligt
hensyn i forhold til at afværge mulige trusler mod national sikkerhed og
offentlig orden i forhold til investeringer fra virksomheder, der er hjemme-
hørende i EU, men som er under kontrol eller betydelig indflydelse fra
statsborgere fra et land udenfor EU eller EFTA, eller af virksomheder, der
er hjemmehørende udenfor EU eller EFTA. Særlige økonomiske aftaler
med virksomheder hjemmehørende i EU eller EFTA bør derfor kun undta-
ges, hvis de ikke er underlagt en sådan kontrol eller indflydelse.
3.2. Definitioner
Flere af høringsparterne peger på, at der er behov for at præcisere visse af
lovens bestemmelser, og at visse af lovforslagets definitioner er uhensigts-
mæssigt brede, hvilket kan gøre det vanskeligt for virksomhederne at efter-
leve loven. Bemærkninger der relaterer sig til definitionerne om ”erhver-
velse” og ”kontrol eller betydelig indflydelse” samt ”særlige økonomiske
aftaler” kommenteres i afsnit 3.4.2.
Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at der er behov for at præcisere
definitionen af offentlig orden. Dansk Erhverv anfører, at hensynet til den
”offentlige orden” er for bredt defineret, og at det er uklart, hvad der ligger
i ”alvorlige forbrydelser, der truer den offentlige orden”, når man ikke ved,
hvad der forstås ved offentlig orden.
Hi3G finder, at definitionen af især national sikkerhed er bred og giver Er-
hvervsstyrelsen brede beføjelser til ikke at tillade investeringer, hvor det er
uklart, hvilke kriterier, der er anvendt i afslaget. Det fremgår af lovbemærk-
ningerne til § 4, at begreberne ”national sikkerhed” og ”offentlig orden”
skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser og alene
kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trus-
sel mod et grundlæggende samfundshensyn. Hi3G finder dog, at det er
uklart, hvornår en investering kan udgøre en virkelig og tilstrækkelig al-
vorlig trussel mod Danmark.
Kommentar
Investeringsscreeningsloven skal være i overensstemmelse med Danmarks
EU-retlige forpligtelser. I følge EU-retten kan begrænsninger i den frie be-
vægelighed af bl.a. kapital og tjenesteydelser samt den fri etableringsret
ske, såfremt begrænsningerne kan begrundes ud fra et hensyn til den of-
fentlige sikkerhed og den offentlige orden, og proportionalitetsprincippet
er opfyldt. Det fremgår endvidere af traktaten om den Europæiske Union
9/36
(TEU), artikel 4, stk. 2, at medlemsstaterne har eneansvar for at beskytte
deres nationale sikkerhed - dog under iagttagelse af bestemmelserne om
den frie bevægelighed, jf. ovenfor - samt eneansvar for at beskytte væsent-
lige sikkerhedsinteresser, jf. artikel 346-348 i traktaten on den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Der henvises til afsnit 3.1. ovenfor.
Der findes ikke inden for EU-retten, herunder praksis fra EU-Domstolen,
en entydig beskrivelse af begreberne national sikkerhed, offentlig sikkerhed
eller offentlig orden. FDI-forordningen indeholder heller ikke en definition
af begreberne, men anvender betegnelse ”sikkerhed” og ”offentlig orden”.
De foreslåede definitioner af ”national sikkerhed” og ”offentlig” orden,
svarer med mindre justeringer til de definitioner, som den tværministerielle
arbejdsgruppe har foreslået, og de vurderes at afspejle den EU-retlige
praksis på området. Det fremgår af EU-domstolens praksis, at begreberne
skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser og alene
kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trus-
sel mod et grundlæggende hensyn. Der findes dog anledning til at præci-
sere i lovforslagets specielle bemærkninger, at der med de foreslåede defi-
nitioner af ”national sikkerhed” og ”offentlig orden” henvises til de be-
greber, der i EU-retten betegnes som ”national sikkerhed”, ”offentlig sik-
kerhed” og ”offentlig orden”, og på samme måde som FDI-forordningen,
der som nævnt anvender begreberne ”sikkerhed”, som samlet betegnelse
for ”national sikkerhed” og ”offentlig sikkerhed” samt ”offentlig orden”.
For så vidt angår definitionen af ”national sikkerhed” afspejler denne, at
der er tale om beskyttelse af den nationale suverænitet mod indre eller ydre
trusler, samt handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark skade, og
som strafbelægges efter straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og an-
dre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om
forbrydelser mod statsforfatningen, statsmyndigheder, terrorisme m.v.
For så vidt angår definitionen af ”offentlige orden” forstås andre alvorlige
forbrydelser, som ikke angår den nationale sikkerhed, men som kan true
den offentlige orden væsentligt. I lovforslagets specielle bemærkninger er
nævnt som ikke-udtømmende eksempler, ”at der kan være tale om handlin-
ger, der vil kunne udgøre en trussel for Danmark som et selvstændigt, de-
mokratisk og sikkert samfund, herudover kan det vedrøre evnen til at fore-
bygge, afdække og modvirke sikkerhedstruende virksomhed, og evnen til at
sikkerhedstiltag gennemføres i overensstemmelse med grundlæggende
retsprincipper. Offentlig orden vil fx også kunne vedrøre trusler i forhold
til beskyttelse af den offentlige sundhed”. Som nævnt vurderes det ikke mu-
ligt at give en udtømmende definition af begreberne, men der findes behov
for at tydeliggøre i lovbemærkningerne, hvad der i loven menes med ”of-
fentlig orden”.
10/36
3.3. Bemyndigelsesbestemmelser
Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at lovudkastet indeholder en
række områder, der skal reguleres nærmere via bekendtgørelser. Det frem-
går ikke, om der er foreslået bemyndigelsesbestemmelser, fordi regeringen
finder, at reglerne skal kunne ændres hurtigt, eller om det nærmere indhold
endnu ikke er fastlagt eller noget helt tredje. Advokatfirmaet anbefaler, at
brugen af bekendtgørelser begrænses, således at alle væsentlige forhold om
selve lovens anvendelsesområde fastsættes direkte i loven, herunder om
hvilke udenlandske investorer, der omfattes af loven, hvad der menes med
nærtbeslægtede til investorer, at de særligt følsomme sektorer og aktiviteter
afgrænses nærmere i loven eller i forarbejderne, hvilket bl.a. kan ske ved
brug af NACE-koder, og at det fastsættes nærmere, hvilke aftaler, der om-
fattes af § 7 om særlige økonomiske aftaler.
Dansk Industri og Danske Rederier har lagt til grund, at der fremadrettet
skal ske en nærmere konkretisering og definering af en række elementer og
anbefaler derfor, at de danske erhvervsorganisationer inddrages i forbin-
delse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.
Kommentar
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser, hvorefter nærmere reg-
ler om forhold omfattet af lovforslaget fastsættes ved bekendtgørelse.
Nogle af disse bemyndigelser vedrører rent praktisk-administrative for-
hold, f.eks. hjemlerne i § 8, stk. 4, og § 12, stk. 8, om procedurer for ansøg-
ning om tilladelse til og anmeldelse af udenlandske direkte investeringer
m.v. Andre eksempler er § 10, stk. 5, om beregning af ejerandele, og § 29,
stk. 3, om erklæringer fra godkendte revisorer. Disse bekendtgørelser ud-
stedes af Erhvervsstyrelsen.
Andre bemyndigelser vedrører nærmere regler om forhold, som har betyd-
ning for afgrænsning af lovens anvendelsesområde. Det gælder f.eks. § 6,
stk. 2, om nærmere regler om hvilke særligt følsomme sektorer og aktivite-
ter der omfattes af §§ 5 eller 7, § 7, stk. 2, om nærmere regler om hvilke
særlige økonomiske aftaler der omfattes af loven og § 15, stk. 2, om regler
om kriterier til bedømmelse af, om en investering m.v. udgør en trussel mod
national sikkerhed eller offentlig orden. Disse bekendtgørelser udstedes af
Erhvervsministeren efter forhandling med øvrige berørte ministerier.
Det er fundet både nødvendigt og hensigtsmæssigt, at væsentlige regler om
lovens anvendelse på visse områder fastsættes ved bekendtgørelse. Erfa-
ringen fra andre lande er, at man ved administrationen af regler om scree-
ning af udenlandske direkte investeringer m.v. relativt hurtigt gør sig erfa-
ringer, som viser, at det kan være hensigtsmæssigt med hurtig og smidig
tilpasning af reglerne på området. Hertil kommer behovet for hurtigt at
kunne tilpasse regelsættet til det aktuelle trusselsbillede. Dette gælder
11/36
f.eks. kritisk teknologi, hvor den teknologiske udvikling går så hurtigt, at
der kan ske væsentlige ændringer fra år til år. Derfor har flere lande æn-
dret deres lovgivning gentagne gange. Det gælder bl.a. den tyske og den
franske lovgivning. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt med hyppige
lovændringer, og navnlig indebærer det en risiko for, at man gennem læn-
gere tid må administrere på grundlag af uhensigtsmæssige regler, hvor-
imod regler fastsat ved bekendtgørelse hurtigt kan ændres.
Det må også forventes, at der kan være udenlandske investorer, som vil
forsøge at omgå loven for at opnå deres formål og derved kan skabe nye
trusler for national sikkerhed og offentlig orden, som loven ikke giver mu-
lighed for at gribe ind overfor. Dette er baggrunden for de foreslåede be-
myndigelseshjemler i § 2, stk. 4, og § 3, stk. 3, hvorefter andre udenlandske
investorer end personer og virksomheder kan inddrages under lovens an-
vendelsesområde, og hvorefter investering i andre enheder end virksomhe-
der ligeledes kan inddrages under lovens anvendelsesområde.
Den anden centrale begrundelse for, at væsentlige regler om lovens anven-
delse på visse områder fastsættes ved bekendtgørelse er et ønske om at
kunne udarbejde de nærmere regler i tæt samarbejde med erhvervslivets
organisationer. Der vil være tale om regler, som regulerer forhold af stor
praktisk betydning for erhvervslivets forhold, og hvor en hensigtsmæssig
udformning kræver en dybtgående viden om forretningspraksis på forskel-
lige brancheområder. Det er anført i bemærkningerne til § 7, at de rele-
vante erhvervsorganisationer vil blive inddraget ved udformningen af de
nærmere regler om særlige økonomiske aftaler, så de i videst muligt om-
fang svarer til gældende praksis i erhvervslivet og imødekommer erhvervs-
livets behov for tydelige kriterier.
Ved udarbejdelsen af udkast til de bekendtgørelser, som skal udstedes af
ministeren, vil Erhvervsstyrelsen derfor udover sædvanlig offentlig høring
inddrage relevante erhvervsorganisationer i arbejdet med udformningen af
reglerne.
Fsva. brugen af NACE-koder til afgrænsning vurderes det, at kvaliteten og
præcisionen af branchekoder i erhvervsstatistik ikke i sig selv kan være
tilstrækkeligt grundlag til at afgrænse særligt følsomme sektorer eller ak-
tiviteter, hvorfor tilgangen fastholdes.
3.4. Tilladelsesordningen inden for særligt følsomme sektorer og akti-
viteter
Dansk Erhverv finder, at kravene i § 8, stk. 2-3, om revisorerklæringer kan
være i modstrid med servicedirektivets 19, idet medlemsstaterne ikke må
stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af en tjene-
steydelse fra en tjenesteyder i en anden medlemsstat.
12/36
André Ken Jakobsson, Ph. D, Center for War Studies, Syddansk Universi-
tet anfører, at det er en kritisk mangel, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig
grad dækker sikkerhedstruende indsigt som fx industrispionage m.v. Det
må derfor anbefales, at der i videst muligt omfang afsøges mulighed for at
inddrage risici alene for sikkerhedstruende indsigt (uden tærskel for kontrol
og indflydelse) under kravet om tilladelse i særligt følsomme sektorer.
Kommentar
Det fremgår af § 8, stk. 3, § 12, stk. 7, og § 29, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen
kan stille krav om, at en godkendt revisor afgiver erklæring om rigtigheden
af visse oplysninger fra den udenlandske investor. Som følge af en henvis-
ningsfejl fremstår det som om, at en sådan erklæring også kan kræves af
den danske virksomhed i de tilfælde, hvor styrelsen anmoder om oplysnin-
ger fra denne. Det har imidlertid ikke været hensigten, at Erhvervsstyrelsen
skal kunne forlange en sådan revisorerklæring fra den danske virksomhed,
da der ikke vurderes at være behov herfor. Der vil derfor ikke være tale om
at stille krav til en tjenestemodtager som anført i tjenesteydelsesdirektivet.
For så vidt angår muligheden for at inddrage sikkerhedstruende indsigt
ved vurderingen af en ansøgning eller anmeldelse fremgår det af lovforsla-
gets bemærkninger, at der ved bedømmelsen af, om en særlig økonomisk
aftale er omfattet af kravet om tilladelse efter § 7, skal være opfyldt en
række betingelser. I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt for at blive
omfattet af screeningsordningen, at aftalen giver den udenlandske investor
en indsigt i den danske virksomhed, som kan være sikkerhedstruende, idet
andre betingelser også skal være opfyldt, jf. også kommentarerne til punkt
5.3. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der ved
vurderingen af en screeningssag bl.a. skal lægges vægt på, om den kontrol
eller indflydelse, der opnås ved investeringen m.v., vil blive anvendt af den
udenlandske aktør til at underminere den nationale sikkerhed eller offent-
lige orden i landet. Lovforslagets § 15 indeholder endvidere en række ikke-
udtømmende kriterier, som kan indgå ved vurderingen af, om en investe-
ring m.v. udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or-
den. Opnåelse af sikkerhedstruende indsigt, der følger af, at der opnås kon-
trol eller betydelig indflydelse vil dermed også indgå i den samlede vurde-
ring af, om en investering m.v. udgør en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
3.4.1. Afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter
Dansk Erhverv mener, at den meget vidtrækkende tilladelsesordning bør
indsnævres til at omfatte særligt følsomme sektorer og aktiviteter. I den
forbindelse er det ikke tilstrækkeligt belyst, hvad der ligger i ”d) virksom-
heder inden for anden kritisk teknologi” eller i ”kritisk infrastruktur”.
13/36
Dansk Industri mener, at der for så vidt angår anvendelsesområdet for virk-
somheder, der producerer dual-use produkter, bør fastsættes en passende
grænse på fx 25 pct. af virksomhedens omsætning, som skal stamme fra
egenproduktion af disse produkter, før virksomheden bliver genstand for
den obligatorisk screening. Mange danske virksomheder har dual-use pro-
dukter, som en del af deres produktportefølje, uden at det nødvendigvis
udgør en væsentlig del af deres omsætning. Hertil kommer, at virksomhe-
den uanset ejerforhold er omfattet af de almindelige eksportkontrolregler.
Tilsvarende regler bør fastsættes for virksomheder, der producerer anden
kritisk teknologi. Dansk Industri anfører i den forbindelse, at det er væsent-
ligt, at erhvervslivet inddrages i forbindelse med afklaring og opdatering
af, hvad der forstås ved kritiske teknologier, som er et dynamisk begreb.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at den nærmere
afgrænsning af særligt følsomme sektorer og aktiviteter mest hensigtsmæs-
sigt vil skulle ske i en bekendtgørelse. Dette vil give den fornødne fleksibi-
litet og muliggøre, at de særligt følsomme sektorer løbende kan fastsættes,
så de afspejler det aktuelle trusselsbillede. Det forudsættes således, at den
kommende bekendtgørelse vil indeholde en nærmere afgrænsning af, hvad
der menes med ”kritisk infrastruktur” og ”anden kritisk teknologi”. Det
foreslås, at fastsættelsen af regler om særligt følsomme sektorer og aktivi-
teter vil ske efter forhandling med en række relevante ministerier, jf. lov-
forslagets § 6, stk. 2, og at de relevante erhvervsorganisationer udover
selve høringen vil blive aktivt inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelsen.
Det fremgår af den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, at det vil
kunne virke meget byrdefuldt, at virksomheder, der producerer dual-use
produkter, omfattes af screeningsordningen, hvis produktionen kun udgør
en lille delmængde af virksomhedens samlede aktiviteter. Dette ændrer dog
ikke på, at den udenlandske aktør gennem erhvervelse af kontrol eller ind-
flydelse på virksomheden som helhed vil kunne tilegne sig kontrol eller ind-
flydelse på produktionen eller udviklingen af dual-use produkter, som kan
have betydning for national sikkerhed eller offentlig orden. Investerings-
screening og eksportkontrol kan ses som komplementære, således at det fx
forhindres at eksportkontrollen undermineres, hvis virksomhederne via in-
vesteringer i virksomheder får adgang til kritisk teknologi m.v., som ville
være blevet nægtet via eksportkontrolreglerne. Det findes derfor ikke hen-
sigtsmæssigt i forhold til at imødegå sikkerhedsrisici, at der indføres en
omsætningsgrænse.
Det kan tilføjes, at en række lande kræver tilladelse til investering, der fo-
retages i virksomheder med dual-use produkter, uden at differentiere i for-
hold til hvor stor en andel af omsætningen, der vedrører dual-use produk-
ter. Det gælder bl.a. Tyskland, Finland, Frankrig (idet Frankrig dog alene
14/36
screener dual-use produkter, som efter dual-use forordningen er angivet
som særligt kritiske), samt fx USA og Japan.
3.4.2. Tærskelværdier, kontrol m.v.
Dansk Industri finder, at den danske tærskel på 10 pct. for, hvornår der skal
screenes under tilladelsesordningen, ligger i den lave og restriktive ende
sammenlignet med andre lande. På den baggrund foreslås, at grænsen hæ-
ves til 20 pct. Desuden er det ikke klart, hvilke konsekvenser en screening
vil få for den del af investorens eksisterende ejerandel, som er foretaget,
inden reglerne træder i kraft, herunder om investorens eksisterende inve-
stering vil kunne tilbagerulles. Dansk Industri peger endvidere på, at det af
§ 9, stk. 2, fremgår, at der skal ansøges om ny tilladelse, hvis der efterføl-
gende sker ændringer i, hvem der har kontrol eller betydelig indflydelse i
virksomheden. Det bør præciseres, hvor store ændringer, der skal være tale
om, før der er behov for en ny tilladelse. Tilsvarende bør det præciseres,
hvornår en tilladelse kan tilbagekaldes med henvisning til, at der er tale om
”ændrede forhold, der kan medføre alvorlige trusler mod national sikker-
hed eller offentlig orden”.
Dansk Erhverv finder det diskutabelt om restriktioner for ejerandele på ned
til 10 pct. er proportionale med formålet. Hi3G henstiller til, at tærskelvær-
dien hæves til 25 pct., så den svarer til tærskelværdien for den tværsektori-
elle screeningsordning.
Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at de foreslåede kvalificerede
andele er fastsat meget lavt. Tærsklerne bør sættes højere, eller det bør ud-
dybes yderligere, hvad begrundelsen er for de foreslåede tærskler. Advo-
katfirmaet bemærker, at besiddelse af 10 hhv. 25 pct. af ejerandelene i et
dansk selskab eller stemmerettighederne normalt ikke i sig selv medfører
nogen reel kontrol over eller indflydelse i en dansk virksomhed. En ejeran-
del på 10 pct. i et aktie- eller anpartsselskab giver således ikke ejeren nogen
reel indflydelse i selskabet, jf. herved selskabslovens bestemmelser om
valg af kapitalselskabers ledelse, ændring af vedtægter mv. Det anerkendes
dog, at en form for (negativ) kontrol kan opnås ved ejerandele på 10 hhv.
25 pct., hvis der er tale om en spredt ejerkreds, men dette er ikke normalsi-
tuationen for hovedparten af danske virksomheder. Hertil er det uklart,
hvad der menes med ”tilsvarende kontrol”, og ordet ”tilsvarende” bør udgå,
hvis der hermed skal forstås ”kontrol som giver betydelig indflydelse”, jf.
også reglerne om reelle ejere og registrering heraf.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og advokatfirmaet Kromann Reumert peger
på, at der er behov for at præcisere begrebet ”tilsvarende kontrol ved andre
midler”. Dansk Erhverv anfører, at det er meget uklart, hvornår fx et lang-
fristet lån svarer til den indflydelse, der opnås ved 10 pct. ejerskab af en
virksomhed. Dansk Erhverv og advokatfirmaet Kromann Reumert finder i
15/36
den forbindelse heller ikke, at det i sig selv skal tillægges betydning, at der
stiftes pant over en virksomhed. Det er først, når en panterettighed udnyt-
tes, at det kan komme på tale, at der kan opnås en ”tilsvarende kontrol”.
Det bør derfor præciseres i lovbemærkningerne, at stiftelse af pant over en
virksomhed ikke i sig selv anses for erhvervelse af kontrol eller betydelig
indflydelse over virksomheden. Ligeledes er det uklart, hvordan et konsor-
tium af långivere skal håndteres, hvis en eller flere af de bagvedliggende
långivere er udenlandske.
I den forbindelse bemærker Dansk Industri, at det af § 5, stk. 2 fremgår, at
en "kvalificeret andel", jf. § 5, stk. 1, betragtes som direkte eller indirekte
besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stem-
merettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler over ledelses-
mæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold. Når man sam-
menholder § 5, stk. 1 og stk. 2 med § 7, jf. definitionen af "kontrol eller
betydelig indflydelse", er det uklart, hvornår en udenlandsk investor er for-
pligtet til at anmelde en påtænkt investering/aftale under henvisning til § 5,
stk. 1 og stk. 2, henholdsvis § 7, i de tilfælde, hvor der opnås kontrol på
anden vis end besiddelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmeret-
tigheder. Henset til det yderligere kriterie i § 7 om, at kontrollen skal ud-
gøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden, bør der skabes
klarhed over anvendelsesområdet for § 5, stk. 1 og stk. 2, henholdsvis § 7.
Tilsvarende gælder for anvendelsesområdet for § 10, stk. 1 i forhold til §
11.
Kommentar
Den foreslåede tærskelværdi på 10 pct. af ejerandelene eller stemmeret-
tighederne skal ses i forhold til, at bestemmelsen i § 5 om tilladelse til er-
hvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder vedrører særligt følsomme
sektorer og aktiviteter, hvor der er en væsentligt forøget sikkerhedstrussel.
Det vurderes derfor, at der for at opnå en sikkerhedsmæssigt robust ord-
ning er behov for at få screenet udenlandske direkte investeringer i danske
virksomheder, selvom der alene er tale om erhvervelse af en mindre ejer-
andel. Med den foreslåede tærskelværdi på 10 pct. ved erhvervelse inden-
for særligt følsomme sektorer og aktiviteter vil Danmark være på linje med
lande som Tyskland og Finland.
Det er hensigten, at hvis en eksisterende udenlandsk investering udgør en
mindre ejerandel end 10 pct., men efter lovens ikrafttræden forøges til over
10 pct., vil investeringen i form af den forøgede andel blive omfattet af § 5,
stk. 1, og derfor kræve tilladelse. Der vil dog ikke kunne gribes ind overfor
den bestående investering på mindre end 10 pct., ligesom der i øvrigt ikke
kan gribes ind overfor investeringer, der er gennemført inden lovens ikraft-
træden. Forøgelse af en bestående investering på en ejerandel over 10 pct.,
der foretages efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af § 5, stk. 4, og
16/36
hvis der derfor sker en forøgelse til en af de anførte grænseværdier, skal
der ansøges om tilladelse hertil efter § 5, stk. 1. De anførte forhold fremgår
dog ikke klart af lovbemærkningerne, hvilket vil blive præciseret.
Udtrykket “tilsvarende kontrol ved andre midler” er som beskrevet i de
specielle bemærkninger til § 5 i overensstemmelse med den selskabsretlige
koncerndefinition og definition af reelle ejere, og der er således ikke tale
om en ny eller anderledes definition af selskabsretlig kontrol. Det er anført
i de specielle bemærkninger, at der ved kontrol ved andre midler forstås
kontrol eller indflydelse over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller
driftsmæssige forhold. Som eksempler nævner de specielle bemærkninger
aftaler om, at væsentlige ledelsesmæssige beslutninger om de nævnte for-
hold skal godkendes af den udenlandske investor, eller aftaler om at den
udenlandske investor skal deltage i ledelsen af visse aktiviteter.
Det vil være en konkret vurdering, hvornår en kontrol ved andre midler er
så omfattende, at den kan siges at svare til en kvalificeret ejerandel. Dette
er imidlertid allerede tilfældet med de tilsvarende selskabsretlige definiti-
oner, og det forventes, at praksis for anvendelse af de selskabsretlige defi-
nitioner kan danne udgangspunkt for vurderinger af kontrol efter investe-
ringsscreeningsloven. Det gælder også i forhold til hvorvidt pant i en virk-
somheds aktiver eller en udenlandsk deltager i et lånekonsortium giver en
sådan ledelsesmæssig kontrol eller indflydelse, at der kan siges at være tale
om tilsvarende kontrol ved andre midler.
Det forventes, at der i forbindelse med den løbende administration af inve-
steringsscreeningsloven og indblik i andre landes tilsvarende administra-
tion, vil blive indvundet erfaringer med vurderingen af, under hvilke om-
stændigheder der vil foreligge kontrol ved andre midler, således at der kan
udarbejdes en vejledning, i samarbejde med erhvervsorganisationerne,
som kan hjælpe med fortolkningen af dette begreb. Indtil da har personer
og virksomheder mulighed for at forelægge konkrete tvivlsspørgsmål for
Erhvervsstyrelsen og få styrelsens vurdering heraf.
Der skal såvel ved erhvervelse af en ejerandel eller stemmerettigheder i en
virksomhed eller tilsvarende kontrol ved andre midler, jf. § 5, stk. 1-2, og
§ 10, som ved indgåelse af en særlig økonomisk aftale, jf. § 7, stk. 1, og §
11, foretages en vurdering af, hvorvidt der kan siges at foreligge en faktisk
kontrol eller betydelig indflydelse i virksomheden med udgangspunkt i, om
der foreligger omstændigheder, som giver den udenlandske investor kon-
trol med eller betydelig indflydelse på relevante ledelsesmæssige forhold.
Forskellen i vurderingen er, at der ved erhvervelse af ejerandel eller til-
svarende kontrol ved andre midler i højere grad er tale om kontrol med
generelle ledelsesmæssige forhold i virksomheden, mens der ved særlige
17/36
økonomiske aftaler mere er tale om økonomisk kontrol eller betydelig ind-
flydelse med et forretningskritisk område i virksomheden. Dette er nær-
mere beskrevet i de specielle bemærkninger til § 7.
3.4.3. Nystiftede virksomheder – Greenfield investeringer
Dansk Industri konstaterer, at de fleste andre lande ikke regulerer Greenfi-
eld investeringer, hvorfor Danmark også på dette punkt ligger i den restrik-
tive ende. En problematik ved regulering af nystartede virksomheder er
endvidere, at sådanne virksomheder har et længerevarende udviklingsfor-
løb, hvor det ikke fra starten er klart, om teknologien er levedygtig, avan-
ceret m.v., og om den fx bevæger sig ind på dual-use området. Dansk In-
dustri støtter imidlertid, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
der kan fastsættes en bagatelgrænse, således at investeringer ved stiftelse
af nye virksomheder på under 50 mio. kr. ikke omfattes af screeningsord-
ningen.
Advokatfirmaet Kromann Reumert finder, at det ikke er klart, hvad rege-
ringen vil opnå ved at omfatte Greenfield investeringer. Den eneste måde,
hvorpå man reelt ville kunne screene og vurdere Greenfield-investeringer
synes at være ved at vurdere virksomhedens mulige potentiale over en år-
række, og en sådan vurdering indebærer et betydeligt element af usikkerhed
grænsende til det protektionistiske. Det er heller ikke klart, hvorfor rege-
ringen mener, at en medtagelse af Greenfield-investeringer hindrer omgå-
else af loven. Hvis der er tale om stiftelse af en ny virksomhed, altså en
Greenfield-investering, er der ikke nogen dansk virksomhed eller noget
dansk aktiv, som indgår, og dermed ikke umiddelbart en omgåelse af lo-
vens formål. Endelig vil en del af de tilfælde, hvor en screening af Green-
field-investeringer synes mest berettiget, allerede være omfattet af eksiste-
rende særlovgivning. Af de fem oplistede særligt følsomme sektorer i § 6,
stk. 1, litra a-e, vil en del Greenfield-investeringer således f.eks. være om-
fattet af kravet om forudgående tilladelse, før der påbegyndes produktion
af krigsmateriel jf. krigsmateriellovens § 2. Andre aktiviteter vil kræve sik-
kerhedsgodkendelse af de relevante medarbejdere efter anden lovgivning.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 5, at stiftelse af nye virksomheder
også er omfattet af kravet om tilladelse til udenlandske direkte investerin-
ger m.v., dog kun hvis virksomheden skal beskæftige sig med særligt føl-
somme sektorer eller aktiviteter, jf. den foreslåede § 6. Det fremgår af lov-
forslagets bemærkninger, at også udenlandsk kontrollerede nye virksom-
heder i særligt følsomme sektorer vil kunne udgøre en trussel mod national
sikkerhed, og at medtagelse af stiftelse af nye virksomheder desuden vil
medvirke til at reducere risikoen for omgåelse.
Som det påpeges i nogle af høringssvarene, vil der ikke altid på stiftelses-
tidspunktet være fuld klarhed over virksomhedens fremtidige aktiviteter,
18/36
men virksomheden skal dog kunne angive et forventet brancheområde for
lovligt at kunne drive virksomhed. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har
man været opmærksom på eventuelle negative konsekvenser for navnlig
iværksættervirksomheder inden for vækstområder som kritisk teknologi,
hvor det i høj grad er ønskeligt, at Danmark har adgang til udenlandsk
medfinansiering af nye vækstvirksomheder. Det er derfor, at det i lovforsla-
gets § 5, stk. 6, anføres, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af bestemmelserne om krav om tilladelse ved stiftelse af nye
virksomheder.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 5, at bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler tænkes anvendt bl.a. til at afgrænse stiftelse
af visse typer virksomheder, som ikke forventes at kunne medføre trusler
mod national sikkerhed, og som derfor kan undtages fra tilladelseskravet,
og at dette eventuelt kan ske ved at fastsætte en bagatelgrænse på under 50
mio.kr. Erhvervsstyrelsen vil udarbejde nærmere regler herom i samar-
bejde med erhvervsorganisationerne med henblik på at undgå, at uden-
landske investeringer i iværksættervirksomheder pålægges unødvendige
begrænsninger.
3.5. Særlige økonomiske aftaler
Dansk Erhverv er yderst bekymret over, at regeringen lægger op til at in-
kludere særlige økonomiske aftaler indgået med investorer/virksomheder
fra andre EU-lande i screeningsmekanismen. Læst i sammenhæng med lov-
forslagets § 6 og § 8 finder Dansk Erhverv, at bestemmelsen i praksis be-
tyder, at et bredt udsnit af danske virksomheder, fx inden for nyudviklet
teknologi inden for kunstig intelligens eller energilagring, skal vente op til
90 hverdage på at kunne indgå en serviceaftale med en virksomhed i et
andet EU-land. Det synes at være i fuldstændig modstrid med det indre
marked og risikerer at skævvride konkurrencen. Dansk Erhverv vurderer
også, at det kan være i modstrid med servicedirektivet. Det følger af ser-
vicedirektivets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må stille
krav om, at en midlertidig tjenesteyder skal indhente en tilladelse fra en
kompetent myndighed eller optages i et register. I lovbemærkninger refe-
reres der til domspraksis ift. TEUF, artikel 49 og 63, og ikke i forhold til
servicedirektivet. Dertil kommer, at det er tvivlsomt om en tilladelsesord-
ning med en sagsbehandlingstid på 90 hverdage, kan siges at være propor-
tional med formålet, i og med screeningsmekanismen potentielt rammer så
bredt et udsnit af dansk erhvervsliv.
Dansk Industri anfører, at begrebet ”særlig økonomisk aftale” ikke er nær-
mere defineret andet end, at der skal være tale om en aftale, der kan give
den udenlandske investor ”kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i
virksomheden, der kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller of-
fentlig orden”. Det er formentlig her, at de fleste tvivlsspørgsmål vil opstå
19/36
i det daglige for virksomhederne, for hvornår er en leverandøraftale, en
outsourcingsaftale eller en låneaftale omfattet? Og er aftaler mellem kon-
cernforbundne parter omfattet? Her vil ofte være tale om helt almindelige
kommercielle aftaler, som virksomhederne løbende indgår og ofte uden
professionel rådgivning. Der er behov for klare kriterier, så virksomhe-
derne ved, om deres aftaler falder inden for reglerne. Det fremgår, at der
skal fastsættes nærmere regler for, hvilke aftaler der omfattes af denne be-
stemmelse, hvilket antages at komme til at ske ved udstedelse af en be-
kendtgørelse. Dansk Industri opfordrer til, at erhvervslivet inddrages i dette
arbejde.
André Ken Jakobsson, Ph. D, Center for War Studies, Syddansk Universi-
tet anfører, at det er en kritisk mangel, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig
grad dækker sikkerhedstruende indsigt.
Kommentar
Det er fundet nødvendigt at medtage udenlandske direkte investeringer ikke
blot i form af erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder i en virk-
somhed, men også i form af indgåelse af visse særlige økonomiske aftaler.
Ved sådanne aftaler kan der opnås en tilsvarende kontrol eller betydelig
indflydelse, som ved besiddelse af ejerandele eller stemmerettigheder. Hvis
sådanne aftaler derfor ikke var omfattet, ville det være nemt at omgå loven.
Flere lande som Tyskland, Finland og Norge medtager også visse særlige
økonomiske aftaler i deres nationale screeningsordninger.
Hovedparten af de omfattede aftaler (joint ventures samt drifts- leveran-
dør- og serviceaftaler) er ganske almindelige forretningsaftaler, som ikke
giver den udenlandske aftalepart nogen særlig indflydelse på ledelsen af
den danske virksomhed. Sådanne aftaler er ikke omfattet af tilladelses- og
anmeldelsesordningerne efter lovforslaget. Det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 7, at de pågældende aftaler kun er omfattet, hvis
de er forbundet med særlige vilkår, som giver den udenlandske aftalepart
kontrol eller betydelig indflydelse med virksomheden som helhed eller for-
retningskritiske områder i denne. Det forventes kun at være en lille del af
aftalerne, som vil indeholde sådanne særlige vilkår. Aftaler af den pågæl-
dende art, som indgås på normale forretningsmæssige vilkår, vil ikke være
omfattet af lovforslaget, og lovforslaget vil derfor heller ikke vanskeliggøre
indgåelse af sådanne aftaler fremover.
Køb af aktiverne i en virksomhed kan direkte sammenlignes med overta-
gelse af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed, hvorfor
der er tale om erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse ved andre
midler, som defineret i lovudkastets § 4, nr. 6. Køb af aktiver bør derfor
udgå af definitionen af særlige økonomiske aftaler og i stedet nævnes i § 4,
nr. 6, som et eksempel på tilsvarende kontrol ved andre midler.
20/36
I forhold til særlige økonomiske aftaler med virksomheder fra andre EU-
lande og forholdet til EU’s tjenesteydelsesdirektiv henvises til det anførte i
afsnit 3.1, hvor det efter nærmere overvejelser vurderes, at den foreslåede
ordning i § 7 vil være uforenelig med det grundlæggende forbud mod dis-
kriminerende foranstaltninger i tjenesteydelsesdirektivet, da danske stats-
borgere og virksomheder ikke underlægges tilsvarende krav. Særlige øko-
nomiske aftaler med virksomheder fra EU- eller EFTA-lande bør derfor
undtages fra kravet om tilladelse efter § 7, forudsat at virksomheden ikke
er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land uden
for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der er hjemmehørende udenfor
EU eller EFTA. Derved underlægges særlige økonomiske aftaler med virk-
somheder fra EU eller EFTA samme regler som aftaler med danske virk-
somheder, der også kun omfattes hvis de er under kontrol eller betydelig
indflydelse fra personer eller virksomheder fra tredjelande, jf. lovudkastets
§ 2, stk. 2.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere
regler om afgrænsningen af de omfattede særlige økonomiske aftaler ved
bekendtgørelse. Det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 2, at sådanne
regler vil kunne indeholde nærmere kriterier for, hvornår aftaler omfattes
af investeringsscreeningsloven, så det bliver så let og enkelt som muligt for
udenlandske investorer og danske virksomheder at vurdere, om en påtænkt
aftale af den omfattede type kræver tilladelse eller evt. bør anmeldes. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne, at de relevante erhvervsorganisa-
tioner vil blive inddraget ved udformningen af de nærmere regler, så krite-
rierne i videst muligt omfang svarer til gældende praksis i erhvervslivet og
imødekommer erhvervslivets behov for tydelige kriterier.
Det er valgt alene at medtage særlige økonomiske aftaler, som giver den
udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virk-
somhed eller forretningskritiske områder i denne. Det er således ikke til-
strækkeligt, at aftalen giver den udenlandske investor en indsigt i forhold i
den danske virksomhed, som kan være sikkerhedstruende. Spørgsmålet har
været drøftet indgående i arbejdsgruppen. Det vil være helt sædvanligt, at
sådanne aftaler giver en vis indsigt i den danske virksomhed, og det vil
være vanskeligt at vurdere om denne konkret er sikkerhedstruende. Det er
derfor fundet, at medtagelse af aftaler alene fordi de giver indsigt i en
dansk virksomhed vil være for vidtgående, og vil have negative konsekven-
ser for udvikling og vækst i dansk erhvervsliv og være for vanskelige at
afgrænse. Dette område er desuden som anført i bemærkningerne til § 7,
stk. 1, reguleret af lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmelig-
heder, som indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug
og videregivelse af forretningshemmeligheder.
21/36
3.6. Anmeldelsesordningen vedr. andre udenlandske direkte investe-
ringer m.v. af betydning for national sikkerhed eller offentlig orden
Dansk Industri mener, at anmeldelse af investeringer uanset, at der er tale
om et frivilligt tilbud, reelt er et tilbud, man ikke kan afslå, da udenlandske
investorer vil have sikkerhed for, at de rent faktisk kan gennemføre en in-
vestering. Dette forstærker behovet for, at investeringer fra venligtsindede
lande, eksempelvis OECD-lande, undtages fra lovforslaget.
Dansk Erhverv kan ikke støtte, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til af egen
drift at indlede en undersøgelse af investeringer på tværs af alle sektorer i
Danmark, herunder at give påbud om afvikling af en investering eller en
serviceaftale op til 5 år efter investeringen m.v. Det vil medføre stor usik-
kerhed og byrder og i den grad være ødelæggende for investeringslysten.
Advokatfirmaet Kromann Reumert mener, at en investor, der frivilligt har
anmeldt en investering og opnår godkendelse heraf, er dårligere stillet end
en investor, der ikke har anmeldt investeringen, idet det i sidstnævnte til-
fælde alene er muligt at undersøge investeringen inden for 5 år fra dens
gennemførelse, hvorimod det for både tilladte og godkendte investeringer
er muligt ”til evig tid” at tilbagekalde en investering, hvis der foreligger
ændrede forhold, som medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed
eller offentlig orden. På denne baggrund anbefales, at bestemmelsen om
væsentlige tilbagekaldelsesgrunde i § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7, udgår.
Hi3G finder, at muligheden for at trække tilladelser og godkendelser til-
bage skaber betydelig usikkerhed for investorer, og anbefaler at det klart
fremgår af lovteksten, hvilke konkrete ændrede forhold, som kan medføre
en tilbagekaldelse.
Dansk Erhverv finder, at anmeldelsesordningen vedrørende særlige økono-
miske aftaler ikke bør finde anvendelse på statsborgere eller virksomheder
fra EU- eller EFTA-lande, hvilket desuden ikke findes at være foreneligt
med servicedirektivets bestemmelser.
Kommentar
Lovforslagets anmeldelsesordning finder alene anvendelse på udenlandske
statsborgere og virksomheder fra EU- eller EFTA lande, hvis disse er un-
der kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere eller virksomheder
fra 3. lande, jf. lovforslagets § 10, stk. 3-4. Det bør tydeliggøres i lovforsla-
gets § 11, at det samme gælder for anmeldelse af særlige økonomiske afta-
ler. Der henvises i øvrigt til kommentaren til punkt 3.1.
Efter lovforslagets §§ 10-11 er det den udenlandske investor, som selv i
første omgang skal vurdere, om en investering, herunder i form af en særlig
22/36
økonomisk aftale, vil kunne medføre trusler for national sikkerhed eller of-
fentlig orden, og derfor bør anmeldes med henblik på en nærmere vurde-
ring. Det forventes, at navnlig for særlige økonomiske aftaler vil det i
mange tilfælde være ganske klart, at en aftale ikke på nogen måde kan true
national sikkerhed, og at der derfor ikke er grund til at afvente en godken-
delsesproces. Det kan f.eks. være tilfældet for en lang række helt alminde-
lige forretningsaftaler på sædvanlige kommercielle vilkår. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med de øvrige be-
rørte ministerier vil udarbejde en vejledning om, hvilke aftaler der kan
være grund til at anmelde for at få en nærmere sikkerhedsvurdering, og at
styrelsen også vil yde vejledning herom i konkrete sager.
Det må imidlertid forventes, at der vil forekomme investeringer, hvor den
udenlandske investor enten forsætligt eller uagtsomt undlader at anmelde
en investering, herunder en særlig økonomisk aftale, som burde have været
anmeldt, fordi den kan indebære væsentlige trusler mod national sikkerhed
eller offentlig orden. Det er derfor nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen kan
gribe ind i sådanne tilfælde, og dette er baggrunden for den foreslåede §
14.
Det foreslås i § 14, at Erhvervsstyrelsen i en periode på op til 5 år efter
gennemførelsen af en investering, kan iværksætte en undersøgelse om in-
vesteringen er lovlig efter lovforslagets § 1. Dette svarer til at Erhvervssty-
relsen efter selskabsloven i en periode på op til 5 år efter, at en selskabs-
registrering er foretaget, kan undersøge om registreringen er lovligt fore-
taget.
3.7. Sagsbehandlingsprocedurer og tidsfrister
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Ingeniørforeningen i
Danmark og advokatfirmaet Kromann Reuter peger alle på, at den fastsatte
tidsfrist for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af en fuldstændig oplyst an-
søgning på 90 hverdage bør revurderes. Dansk Industri anfører, at en uden-
landsk investor kan påregne mere end fire måneders ventetid på at få svar,
og da det ikke er objektivt konstaterbart, hvornår ansøgningen er fuldstæn-
dig, kan der meget vel blive tale om længere tid, hvilket investorer vil ind-
regne i deres investeringskalkuler, ikke mindst i forhold til Greenfield-in-
vesteringer. Dansk Industri opfordrer til, at fristen nedsættes til 30 dage,
ligesom det klart bør fremgå, hvilke oplysninger, der er nødvendige for at
bedømme ansøgningen. Tilsvarende bør fristen for investeringer, der an-
meldes, fastsættes til 30 dage, således at den udenlandske investor kan få
klarhed over, hvornår investeringen er ”sikret”.
Dansk Erhverv finder, at fristen på 90 dage med mulighed for forlængelse
er uacceptabel givet lovens meget brede anvendelsesområde, hvor regerin-
gen risikerer at ødelægge danske virksomheders muligheder for at indgå
23/36
servicekontrakter med de bedst kvalificerede virksomheder. Hertil kom-
mer, at eventuelle gebyrer og regler for tilladelse skal leve op til bl.a. ser-
vicedirektivets krav og kravene i forordningen om en fælles digital portal
(EU) 2019/1724.
Advokatfirmaet Kromann Reuter finder ikke, at lovforslaget overholder
FDI-forordningens minimumskrav, da der ikke er fastsat en frist for Er-
hvervsstyrelsens yderligere undersøgelser, fristforlængelse i tilfælde af til-
sagn eller for Erhvervsministeriets sagsbehandling. Advokatfirmaet finder,
at der er behov for at fastsætte frister herfor samt foretage forskellige præ-
ciseringer. Bl.a. foreslås, at det tydeliggøres, at fristen på 60 hverdage, jf.
lovforslagets § 12, stk. 4, gælder både ved anmeldte investeringer, og inve-
steringer, som Erhvervsstyrelsen undersøger af egen drift. Endvidere bør
konsekvensen ved overskridelse af fristerne ved henholdsvis tilladelses- og
anmeldelsesordningen være den samme, således at investeringerne i begge
tilfælde automatisk godkendes.
Kommentar
Tidsfrister for sagsbehandlingen skal på den ene side muliggøre, at Er-
hvervsstyrelsen og de berørte samarbejdspartnere har den fornødne tid til
at behandle og undersøge sager, der kan være af stor kompleksitet. På den
anden side skal tidsfristerne også være rimelige og forudsigelige i forhold
til virksomhedernes behov og muligheder for at tiltrække udenlandske in-
vesteringer m.v. til Danmark. Endelig skal tidsfristerne også være tilstræk-
keligt lange til at kunne overholde FDI-forordningens krav om, at sagsbe-
handlingen skal muliggøre, at der kan tages højde for bemærkninger fra
andre EU-medlemsstater og Kommissionen.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved fastsættelsen af de foreslåede
frister for Erhvervsstyrelsens indledende sagsbehandling på hhv. 90 hver-
dage for en fuldt oplyst ansøgning om tilladelse og 60 hverdage for en fuldt
oplyst anmeldelsessag har været lagt til grund, at dette var den endelige
frist for umiddelbar stillingtagen i komplekse sag, idet det samtidig har
været forventningen, at en lang række ikke-komplicerede sager ville kunne
behandles langt hurtigere, dog forudsat, at FDI-forordningens frister for
bemærkninger fra andre lande og Kommissionen er iagttaget i de konkrete
sager. Efterhånden som der opnås erfaringer med behandling af konkrete
screeningssager vil Erhvervsstyrelsen derfor lægge op til, at der kan etab-
leres en form for fast-track ordning, således at visse ansøgninger/anmel-
delser under nærmere angivne betingelser vil kunne behandles med kortere
frist.
På denne baggrund vurderes det, at erhvervsorganisationernes ønsker om
en nedsættelse af fristen for behandling af tilladelsessager til 60 hverdage
24/36
bør imødekommes, idet der dog samtidig bør gives mulighed for, at sags-
behandlingstiden kan forlænges i særligt komplicerede sager, fx sager,
hvor der er behov for nærmere afklaring og verifikation af ejerforhold og
eventuelle forbindelser til fremmede magter, eller hvis investoren har givet
tilsagn om foranstaltninger, som der er behov for at forhandle.
3.8. Afgørelseskriterier
Dansk Erhverv bemærker, at der er tilføjet væsentlige områder som forsy-
ning af kritiske råvarer, herunder energi eller råvarer, samt fødevaresikker-
hed under afgørelseskriterierne. Disse fremgår ikke af listen over særligt
følsomme sektorer og aktiviteter i lovens § 6.
Dansk Industri finder umiddelbart, at der er tale om relevante og fornuftige
kriterier, som imidlertid også er relativt bredt definerede. Dansk Industri
opfordrer derfor til, at erhvervslivet inddrages i forbindelse med, at der kan
fastsættes nærmere kriterier herfor i en bekendtgørelse.
Hi3G anfører, at der er tale om en ikke udtømmende liste af afgørelseskri-
terier, men mere overordnede kriterier, og det anbefales derfor, at det præ-
ciseres i loven, at der i skønnet og ved afgørelsen skal være tale om en
konkret trussel og ikke blot en generel og overordnet trussel. Hi3G ønsker
endvidere afklaret, om vurderingen af udenlandske investeringer i fx en
virksomhed som Hi3G vil kunne påvirke HI3G Access AB i Sverige, da
HI3G er en del af en koncern, der har teleselskaber i flere lande.
Chinese Chamber of Commerce in Denmark anfører, at lovforslagets § 15,
stk. 2, litra b, skelner mellem allierede, venligsindede lande m.v. Sådanne
kriterier udgør en diskrimination af virksomheder baseret på nationalitet,
ligesom kriteriet er meget vagt, hvilket kan føre til vilkårlige afgørelser.
Foreningens medlemmer, der udgøres af kinesiske investorer, er meget be-
kymrede for forslaget, og der opfordres derfor til, at kriteriet udgår af lov-
forslaget.
Kommentar
Lovforslagets § 15 indeholder en række ikke-udtømmende kriterier, som
myndighederne afhængig af den enkelte sag kan tage hensyn til ved vurde-
ring af, om en udenlandske direkte investering eller særlig økonomisk af-
tale udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Den en-
kelte afgørelse vil altid være konkret begrundet og basere sig på en samlet
vurdering ud fra inddragelse af de relevante hensyn.
De vejledende kriterier vurderes at være i overensstemmelse med de fakto-
rer, som medlemsstaterne eller Kommissionen i følge FDI-forordningens
artikel 4 kan tage i betragtning, og vil desuden kunne give erhvervslivet et
25/36
rimeligt billede af, hvilke kriterier, der indgår i myndighedernes risikovur-
dering af den konkrete investering m.v., ligesom kriterierne kan være vej-
ledende for, om der evt. skal indgives en frivillig anmeldelse.
Blandt de anførte afgørelseskriterier kan bl.a. lægges vægt på, om virk-
somhederne hører til de sektorer eller har aktiviteter, der anses for særligt
følsomme, jf. lovforslagets § 6. Imidlertid vil investeringer inden for andre
områder også kunne være følsomme, jf. den tværsektorielle anmeldelses-
ordning, hvor alle investeringer, der vurderes at kunne udgøre en trussel
mod national sikkerhed eller offentlig orden, kan anmeldes. Det vurderes,
at investeringer inden for området for forsyning af kritiske råvarer, herun-
der energi eller råvarer samt fødevaresikkerhed, vil kunne have betydning
for national sikkerhed eller offentlig orden, hvorfor dette område er ekspli-
cit angivet, men som nævnt er listen over følsomme områder ikke udtøm-
mende, og der kan vise sig behov for at tilføje andre områder til kriterierne.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger, foreslås i § 15, stk. 2, at
erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med en række rele-
vante ministre at kunne fastsætte regler om kriterier til bedømmelse af, om
udenlandske investeringer m.v. udgør en trussel mod national sikkerhed
eller offentlig orden, herunder om afgrænsning af kritisk infrastruktur eller
kritisk teknologi, der vurderes at have betydning for national sikkerhed el-
ler offentlig orden. Bemyndigelsen vil således kunne anvendes til at ændre
kriterier eller indføre nye, der ligeledes vurderes som relevante. Erhvervs-
organisationerne vil blive inddraget i forbindelse med dette arbejde for at
sikre, at kriterierne så vidt muligt imødekommer erhvervslivets behov for
klare regler.
Det fremgår af FDI-forordningen, at en medlemsstat, der foretager scree-
ning af en investering, skal notificere investeringen til Kommissionen og
de øvrige medlemsstater, og på behørig vis tage hensyn til bemærkninger
fra andre medlemsstater eller Kommissionen, hvis disse vurderer, at inve-
steringen kan påvirke deres eller EU’s sikkerhed eller offentlige orden. En
investering i en dansk koncern med selskaber i andre EU-lande vil således
skulle notificeres, og de danske myndigheder vil skulle tage behørigt hen-
syn til andre EU-landes bemærkninger, herunder hvis investeringen vurde-
res at påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i de pågældende med-
lemslande som følge af tilstedeværelsen af koncernforbundne selskaber.
Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger, at det foreslås, at
der i de vejledende afgørelseskriterier også kan indgå, om investeringen
udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i EU. Herved
bliver det muligt at opfylde de ovennævnte forpligtelser i FDI-forordningen
om, at en medlemsstat, der foretager screening, på behørig vis skal tage
hensyn til bemærkninger fra andre medlemsstater og Kommissionen. I den
26/36
forbindelse er det samtidig fundet rimeligt og legitimt, at hensynet også
omfatter hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden i andre venligt-
sindede lande og allierede lande uden for EU. Dette hensyn kendes også
fra bl.a. eksportkontrolområdet, hvor det fremgår af kriterium 5 i EU’s fæl-
les våbeneksportregler at medlemsstaterne skal tage hensyn til den natio-
nale sikkerhed i venligtsindede og allierede lande, når de vurderer en ek-
sportansøgning.
3.9. Kontrolbestemmelser
Dansk Industri og advokatfirmaet Kromann Reuter finder ikke, at der er
behov for, at kontrol på virksomheden finder sted uden retskendelse. Hvis
myndighederne har mistanke om, at der er sket brud på nærværende regel-
sæt, bør myndighederne i stedet indhente en dommerkendelse. Det foreslås
således, at forslaget ændres, så kontrollen alene kan gennemføres med virk-
somhedens accept, eller at der alternativt skal indhentes en dommerken-
delse.
Dansk Erhverv støtter, at Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg skal være risi-
kobaserede og varslede.
Dansk Industri og Danske Rederier opfordrer desuden til, at der indsættes
en periodisk review-klausul, eksempelvis efter 3 år, for at forhindre start-
vanskeligheder ved implementering af den nye lovgivning, forhindre over-
implementering samt sikre, at dansk lovgivning er konkurrencedygtig i en
europæisk kontekst.
Advokatfirmaet Kromann Reuter foreslår, at der indføres en pligt for Er-
hvervsstyrelsen til årligt at udarbejde en rapport til Folketinget over antal
ansøgninger og afgørelser, godkendelser med tilsagn og forbud m.v. Des-
uden bør der være en pligt for Erhvervsstyrelsen til i videst muligt omfang
at offentliggøre ikke-fortrolige versioner af alle afgørelser. En sådan pligt
findes fx i Konkurrencelovens § 13, stk. 2. Advokatfirmaet Kromann Reu-
ter anfører endvidere, at det bør overvejes, om kravet i § 16, stk. 2 om, at
den udenlandske investor årligt skal indsende en revisorpåtegnet redegø-
relse for, hvorledes det er sikret, at aftalte eller fastsatte vilkår er overholdt
i årets løb, er dækkende for de mulige scenarier. Tilsagn kan indebære for-
skellige finansielle ordninger/foranstaltninger og/eller juridiske aftaler og
strukturer. Med andre ord opfordrer vi til, at det overvejes nærmere, om
kravet om revisorpåtegning skal gælde i alle sammenhænge, og om det
eventuelt i stedet (inden for nogle nærmere fastsatte rammer) skal overla-
des til den godkendende myndighed, at fastslå nærmere vilkår for, om på-
tegning/bekræftelse af redegørelsen skal foretages af en revisor, advokat
eller anden relevant fagperson. Tilsvarende bør det overvejes for § 8, stk.
3, § 12, stk. 3 og 7 og § 29, stk. 2, hvor det ikke er et lovkrav, men en
mulighed for Erhvervsstyrelsen at kræve, at oplysninger verificeres af en
27/36
revisor, om der er grundlag for at begrænse sådan verificering til en revisor
eller om sådan verificering ikke ligeledes bør kunne forestås af en advokat.
Kommentar
Efter den foreslåede § 22, stk. 5-6, kan Erhvervsstyrelsen mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse få adgang til erhvervsmæssige lokaler og
transportmidler hos den danske virksomhed som led i kontrollen med over-
holdelse af investeringsscreeningsloven. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, at den tænkes anvendt ved kontrol af den danske virksom-
hed, som den udenlandske direkte investering m.v. retter sig mod. Det frem-
går også af bemærkningerne, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i til-
fælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden, og
hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde. I sådanne
tilfælde vurderes det til gengæld at have væsentlig betydning for at kunne
imødegå mulige sikkerhedstrusler, at en kontrol på stedet kan gennemføres
uden retskendelse, idet besøget dog vil være varslet på forhånd.
Efter de foreslåede § 8, stk. 3, § 12, stk. 3 og 7 og § 29, stk. 2, kan Erhvervs-
styrelsen stille krav om en erklæring fra en godkendt revisor om rigtighe-
den af oplysninger, der afgives af den udenlandske investor til brug for
Erhvervsstyrelsens vurdering af den pågældende investering, herunder
mulige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden. Baggrunden for
den foreslåede bestemmelse er, at oplysninger fra den udenlandske inve-
stor kan vedrøre forhold i flere forskellige lande, bl.a. i forbindelse med
såkaldte ejerkæder, hvor investeringer sker gennem flere virksomheder i
forskellige lande. Her vil navnlig de større revisionsvirksomheder have
mulighed for at indhente oplysninger fra deres internationale netværk. Re-
visor vil imidlertid ikke have mulighed for at erklære sig om rigtigheden af
oplysninger om alle forhold, og det er derfor, der foreslås en mulighed i §
29, stk. 2, for at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om erklæ-
ringer fra godkendte revisorer. Sådanne regler vil blive udarbejdet med
inddragelse af revisor- og erhvervsorganisationer.
Efter artikel 5 i FDI-forordningen, dvs. EU’s forordning om screening af
udenlandske direkte investeringer i EU, skal medlemsstaterne årligt fore-
lægge Kommissionen en rapport med oplysninger om screening af uden-
landske direkte investeringer m.v. i det pågældende land. Der vil derfor
ikke være noget til hinder for, at Erhvervsstyrelsen udarbejder og offent-
liggør en årlig rapport som offentliggøres på styrelsens hjemmeside over
antal ansøgninger og afgørelser, godkendelser med tilsagn og forbud m.v.
Derimod vil det som udgangspunkt ikke være muligt at offentliggøre oplys-
ninger om de konkrete sager om screening af udenlandske direkte investe-
ringer m.v., da disse vil omfatte oplysninger vedrørende national sikkerhed
og offentlig orden. Dette er baggrunden for de foreslåede bestemmelser om
undtagelse fra offentlighed og tavshedspligt i §§ 38-39.
28/36
3.10. Ekspropriation
Dansk Erhverv mener, at ekspropriation er et meget vidtrækkende tiltag,
og har svært ved at se, hvilke konkrete investeringer, der vil retfærdiggøre,
at staten eksproprierer privat ejendom.
Hi3G ønsker en præcisering af bestemmelserne om ekspropriation, herun-
der hvilken ejendomsret, der er omfattet af ekspropriation, samt hvordan
en ”fuldstændig erstatning” opgøres.
Kommentar
Efter den foreslåede § 19 kan Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen un-
der nærmere angivne omstændigheder give påbud om afvikling af en uden-
landsk direkte investering m.v., som udgør en trussel mod national sikker-
hed eller offentlig orden. Efter den foreslåede § 21 kan Erhvervsministeriet
eller Erhvervsstyrelsen gennemføre et påbud om afvikling af en sikkerheds-
truende udenlandsk direkte investering ved ekspropriation. Det forventes
kun at være i ganske få tilfælde, at det vil være nødvendigt at give påbud
om afvikling af en udenlandsk direkte investering, og i de få tilfælde for-
ventes det, at afviklingen kan ske ved, at den udenlandske investor selv af-
hænder sin investering til anden side. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
der vil opstå tilfælde, hvor en afvikling alene kan gennemføres ved tvang,
og at det dermed kan blive nødvendigt at gennemføre en ekspropriation. I
så fald sikrer den foreslåede § 21, at en ekspropriation kun kan gennemfø-
res mod fuld erstatning i overensstemmelse med grundloven, samt praksis
i ekspropriationssager efter anden lovgivning.
Erhvervsministeren kan efter § 21, stk. 3, fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved gennemførelse af ekspropriation, hvor det nærmere
kan præciseres hvordan en ekspropriationssag efter loven vil blive gen-
nemført.
3.11. Kompetent myndighed, afgørelseskompetence, domstolsprøvelse
Dansk Erhverv støtter, at afgørelser om påbud, forbud eller vilkår træffes
af Erhvervsministeriet efter indstilling fra Erhvervsstyrelsen og høring af
andre relevante myndigheder. Kompetencen til at træffe afgørelse bør ikke
kunne uddelegeres, hvorfor § 32, stk. 5, bør slettes.
Dansk Industri finder det stærkt uhensigtsmæssigt, at afgørelser efter loven
alene kan indbringes for domstolene, som følge af, at domstolsprøvelsen
vil være tidskrævende. Det foreslås derfor, at afgørelser i stedet kan prøves
ved en lavere og hurtigt arbejdende instans, fx Erhvervsankenævnet.
Dansk Erhverv støtter, at alle afgørelser kan indbringes for domstolene,
men afgørelserne, fx et påbud om at afvikle en investering, bør have op-
sættende virkning.
29/36
Hi3G henstiller til, at lovudkastet tilrettes, således at der gives en part mu-
lighed for fuld partsrepræsentation ved egen advokat.
Kommentar
Efter den foreslåede § 32, stk. 5, kan Erhvervsministeren bemyndige Er-
hvervsstyrelsen til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven er til-
lagt Erhvervsministeriet. Som det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, skal delegationsbeføjelsen gøre det muligt at overdrage kompeten-
cen til at træffe afgørelse på områder, hvor der efter nogle år har dannet
sig en fast praksis for, hvilken afgørelse der træffes i en bestemt type sager.
Erhvervsstyrelsen vil således alene kunne træffe afgørelse inden for ram-
merne af en sådan fast praksis. Det er endvidere alene kompetencen til at
træffe konkrete afgørelser efter loven, som kan delegeres, ikke Erhvervsmi-
nisterens bemyndigelse til at udstede en række bekendtgørelser efter for-
handling med øvrige relevante ministerier. Det vurderes derfor uproble-
matisk at medtage en så begrænset mulighed for delegation af kompetence
fra ministeriet til styrelsen.
Efter den foreslåede § 40 kan Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens
afgørelser alene indbringes for domstolene. Årsagen til at der ikke er fore-
slået en administrativ klagemulighed til f.eks. Erhvervsankenævnet, som
det kendes fra anden erhvervslovgivning, er det særlige hensyn til hemme-
ligholdelse af sensitive oplysninger om national sikkerhed og offentlig or-
den, som vil indgå i afgørelsesgrundlaget for de sager, som behandles efter
loven. Ved prøvelse af sager ved domstolene kan der tilrettelægges en sær-
lig fortrolig proces, som både gør det muligt at holde hemmelige oplysnin-
ger fortrolige, og at give den pågældende part i sagen mulighed for at føre
sin sag ved hjælp af særligt udpegede advokater, jf. den foreslåede § 42 om
beskikkelse af særlige advokater, § 43 om videregivelse oplysninger til den
beskikkede advokat og § 44 om lukkede retsmøder.
I overensstemmelse med de almindelige regler for opsættende virkning vil
indbringelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene som udgangspunkt
ikke have opsættende virkning, men det vil være muligt for retten konkret
at tillægge en sag om f.eks. afvikling af en udenlandsk direkte investering
m.v. opsættende virkning efter en vurdering af forholdene i den konkrete
sag.
3.12. Straffebestemmelser
Dansk Erhverv udtrykker bekymring for, at overtrædelse af pligten til at
ansøge om tilladelse med det samme leder til bødestraf, givet lovens meget
uklare anvendelsesområde. Der bør sikres proportionalitet, så der ikke ud-
stedes bøder, hvor en investor ikke med rimelighed kan antages at vide, om
der var pligt til at søge om tilladelse.
30/36
Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at da der ikke efter lovforslaget
kræves forsæt, indebærer straffeloven, at både overtrædelser begået ved
forsæt, grov uagtsomhed og simpel uagtsomhed kan straffes. Da loven in-
debærer en helt ny hovedlov uden nogen praksis, og indfører et screenings-
system, som indebærer vurderinger, der i bemærkningerne omtales som
"vanskelige", bør simpel uagtsomhed ikke kunne straffes, særligt ikke hvis
der er indhentet juridisk rådgivning.
Det bør desuden tydeliggøres i lovforslaget, hvem der udsteder bøder, fo-
retager efterforskning og opkræver bøder samt størrelsen af de påtænkte
bøder. Det er heller ikke klarlagt, om der kan udstedes og vedtages uden-
retlige bødeforlæg eller om det alene er intentionen, at bøder idømmes efter
straffesager ved domstolene med anklagemyndigheden som anklager. Hvis
der skal gennemføres straffesager ved domstolene, er det heller ikke klar-
lagt om nogle af reglerne fra lovforslagsudkastets kapitel 13 om domstols-
prøvelse skal finde anvendelse, eller om straffesagen skal foregå efter reg-
lerne om straffesager i retsplejeloven. Lovforslagsudkastet forholder sig
heller ikke til forældelse af strafansvaret. Det er således ikke klart, om f.eks.
manglende anmeldelse vil kunne medføre straf i al fremtid, da der er tale
om en undladelse i form af en såkaldt fortsat forbrydelse.
Kommentar
Den foreslåede straffebestemmelse i lovforslagets § 49 giver hjemmel til at
straffe overtrædelse af en række af de grundlæggende pligtbestemmelser i
lovforslaget med bøde, herunder navnlig pligten til at søge tilladelse til
udenlandske direkte investeringer m.v. efter §§ 5 eller 7, samt pligten til at
overholde aftalte eller fastsatte vilkår for en investering efter §§ 16-17.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 49 forventes det, at truslen om
påbud om afvikling af en investering ofte vil være en mere effektiv sanktion
end bødestraf i forhold til at sikre efterlevelse af lovens krav. Et væsentligt
forhold i den forbindelse er også, at en straffesag i de fleste tilfælde vil
skulle føres mod statsborgere eller virksomheder i et andet land. Det er
som udgangspunkt ikke muligt at tvangshåndhæve lovkrav overfor uden-
landske investorer, som ikke har tilstedeværelse på dansk territorium, den
udenlandske investor vil kunne dømmes ved en dansk domstol, men straffen
vil ikke kunne gennemtvinges. Hertil kommer risikoen for at skulle udlevere
fortrolige oplysninger af betydning for national sikkerhed under en civil
straffesag.
Det er derfor fundet nødvendigt at ændre lovforslagets straffebestemmel-
ser, således at der i stedet foreslås sanktioner, der effektivt tilskynder den
udenlandske investor til at efterleve lovens krav om påbud om afvikling af
en investering. Lovforslaget bør derfor i stedet indeholde en bemyndigelse
til, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at kunne ophæve den stemmeret,
31/36
der er knyttet til den udenlandske investors kapitalandele i tilfælde af
manglende efterlevelse af et påbud. En sådan sanktionsmulighed kendes
fra den finansielle lovgivning (§ 62, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed).
Det foreslås yderligere, at den manglende efterlevelse offentliggøres og no-
tificeres til de øvrige EU-lande under FDI-forordningens samarbejdsme-
kanisme.
Ved særlige økonomiske aftaler, der opretholdes i strid med en afgørelse,
bør der indføres en bestemmelse om, at aftaler, der opretholdes i strid med
afslag eller forbud efter lovforslagets § 18, eller i strid med et påbud om
afvikling af investeringen efter lovforslagets § 19, ikke har gyldighed mel-
lem parterne. Det vurderes, at en sådan bestemmelse vil give et incitament
til hurtigt at få afviklet en aftale, der er ulovlig efter lovforslaget.
3.13. Administrative og økonomiske konsekvenser
Dansk Erhverv finder det yderst tvivlsomt, at de økonomiske konsekvenser
for danske virksomheder vil være begrænset til under 4 mio. kr. Som nævnt
vil forslaget også ramme danske virksomheder, som er en del af fx en
svensk koncern, hvorfor virksomheder der er etableret i Danmark, også vil
skulle ansøge om investeringstilladelser, tilladelser til at indgå serviceafta-
ler mv. Dertil kommer, at effekten på investeringsklimaet undervurderes.
Advokatfirmaet Kromann Reumert anfører, at lovforslagsudkastet ikke in-
deholder et estimat over antal sager og fordeling på afgørelsestyper, lige-
som der ikke er en opgørelse over det forventede ressourcebehov hos Er-
hvervsstyrelsen. Dette vil være ønskeligt af hensyn til bl.a. at vurdere byr-
derne for investorer, da lovforslaget lægger op til gebyrfinansiering af om-
kostningerne. Advokatfirmaet anfører, at det er afgørende, at gebyret ikke
fastsættes uforholdsmæssigt højt, og at gebyrberegningen ikke fastsættes
på baggrund af fx investorens omsætning, hvilket vil være særligt afskræk-
kende for kapitalstærke investorer.
Kommentar
Måling af lovforslagets administrative byrder er beskrevet i afsnit 8 i de
almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at målingen er foretaget af
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre regulering. Målingen er foretaget
efter samme fremgangsmåde, som anvendes ved måling af administrative
byrder efter andre lovforslag. Der er dog som beskrevet i de almindelige
bemærkninger det særlige forhold ved dette lovforslag, at det primært ret-
ter sig mod udenlandske statsborgere og virksomheder, og derfor ikke med-
fører nævneværdige administrative byrder for danske virksomheder. I
nogle tilfælde vil lovforslaget også kunne få konsekvenser for danske virk-
somheder, hvis de er ejet eller kontrolleret af udenlandske personer eller
virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, nr.
2-3, eller hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for at indhente
oplysninger fra den danske virksomhed, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, § 12,
32/36
stk. 3, og § 29, stk. 1. Det vurderes dog, at dette ikke samlet vil medføre
byrder, der overstiger 4 mio.kr.
I forhold til effekten på investeringsklimaet fremgår det af de almindelige
bemærkninger, at forslaget kan medføre negativ påvirkning på investe-
ringsklimaet i Danmark, men at lignende ordninger efterhånden findes i en
række lande, hvilket forventes at mindske den negative påvirkning. Det er
vurderet, at det ikke er muligt at lave en egentlig måling af de sandsynlige
effekter på investeringsniveauet.
Lovforslagets § 8, stk. 5, og § 12, stk. 9, giver hjemmel til, at Erhvervssty-
relsen kan fastsætte regler om betaling for gebyr for behandling af ansøg-
ninger om tilladelser efter §§ 5 og 7 og for behandling af anmeldelser efter
§§ 10-11. Det forventes, at det først på et senere tidspunkt eventuelt vil
blive aktuelt at indføre gebyrbetaling, når der er indhentet den fornødne
erfaring med administration af loven. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelserne, at prisfastsættelsen for dækning af omkostninger skal be-
regnes i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning om prisfast-
sættelse.
3.14. Ikrafttrædelsesbestemmelser
Dansk Industri og Danske Rederier bemærker, at loven er tiltænkt at skulle
træde i kraft den 1. juli 2021. Dette giver reelt kun et par måneder til at
udstede de tilhørende bekendtgørelser, og virksomheder og investorer har
således meget kort tid til at forholde sig til det nye samlede regelsæt, hvilket
er meget uhensigtsmæssigt. Dansk Industri foreslår, at ikrafttrædelsen af
loven bør sættes til eksempelvis 6 måneder efter, at de nødvendige bekendt-
gørelser er udstedt. Endvidere bør det præciseres, hvornår allerede eksiste-
rende aftaler og ejerforhold er omfattet af loven.
Hi3G ønsker oplyst, om hele eller dele af en investering er omfattet af lo-
ven, hvis den første del af investeringen er foretaget før lovens ikrafttræ-
den, og den anden del af investeringen er foretaget efter ikrafttrædelsen.
Kommentar
Efter lovforslagets § 50 træder loven i kraft den 1. juli 2021. Den hurtige
ikrafttrædelse er begrundet i, at lovforslagets formål er at beskytte Dan-
mark mod trusler mod national sikkerhed og offentlig orden. Dette hensyn
vurderes at være af så stor samfundsmæssig betydning, at loven bør træde
i kraft hurtigst muligt. En så hurtig ikrafttrædelse kræver, at de bekendtgø-
relser, der er afgørende for at afgrænse lovens anvendelsesområde, og der-
med forpligtelser for udenlandske investorer og danske virksomheder, bli-
ver udarbejdet i 1. halvår 2021 samtidig med behandlingen af lovforslaget.
Det betyder imidlertid, at erhvervslivet først vil have mulighed for at sætte
sig ind i lovgrundlaget og tilpasse administrative rutiner og systemer på
33/36
ganske kort tid før, loven træder i kraft. Det bør derfor overvejes, at be-
stemmelserne om ansøgning om tilladelse og om anmeldelse af udenland-
ske direkte investeringer m.v. først finder anvendelse nogle måneder efter
lovens ikrafttræden.
Det fremgår af lovforslagets § 50, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
investeringer, der er gennemført inden lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1.
juli 2021. Hvis en mindre bestående investering imidlertid forøges efter lo-
vens ikrafttræden, således at den nu overstiger de grænser, der er nævnt i
lovforslagets § 5 om tilladelse til investeringer, vil den forøgede investering
være omfattet af tilladelseskravene efter § 5. Et eventuelt indgreb over for
den forøgede samlede investering vil imidlertid ikke kunne omfatte den op-
rindelige mindre investering, som således altid vil kunne opretholdes.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
3F
92-gruppen
ADIPA - Association of Danish Intellectual Property Attorneys
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikerne
Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association)
Amnesty International Danmark
Apotekerforeningen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen KA
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Atlantsammenslutningen
Bryggeriforeningen
Børsmæglerforeningen
CEPOS
CSR Forum
Center for Militære Studier, KU
The Center for War Studies, SDU
Centralorganisationens Fællesudvalg
Concord Danmark
Copenhagen Business School
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
34/36
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk IT
Dansk Industri
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Dansk Institut for Internationale studier
Dansk Investor Relations Forening (DIRF)
Dansk Iværksætter Forening 2/3 Dansk Metal
Dansk Standard
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Danske Havne
Danske Maritime
Danske Medier
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Revisorer (FSR)
Danwatch
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Kooperationen
Det Økonomiske Råds sekretariat
Dommerforeningen
Domstolsstyrelsen
Danish Export Association
Eksportkreditfonden
FH – Fagbevægelsens hovedorganisation
Finans Danmark
Finansforbundet
Finansforeningen
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Folkekirkens Nødhjælp
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen Danske Revisorer (FDR)
Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR)
Foreningen af Interne Revisorer (IIA)
Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsvarsakademiet
Finansiel Stabilitet
HK Danmark
IT-Universitetet
35/36
IT-Branchen
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
Institut for Menneskerettigheder
Komiteen for god Selskabsledelse
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)
Kommunekredit
Kommunernes Landsforening (KL)
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen 3/3Københavns Universitet
Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
Landbrug og Fødevarer
Landbrugets Rådgivningscenter
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mellemfolkeligt Samvirke
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nationalbanken
OXFAM IBIS
Oil Gas Danmark
Red Barnet
Rigsadvokaten
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigspolitichefen
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
SEGES (Tidl. Landscentret)
SMVdanmark
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Sundhedsdatastyrelsen
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
VP Securities
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget:
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Rederiforeningen
Finans Danmark
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
Kromann Reumert
Center for War Studies, Syddansk Universitet
36/36
Datatilsynet
Rigsrevisionen
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Institut for Menneskerettigheder
Hi3G
Chinese Chamber of Commerce in Denmark


Sag 2020-12444
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf. 35 29 10 00
CVR-nr 10 15 08 17
E-post erst@erst.dk
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Høringssvar til forslag til lov om screening af visse udenlandske di-
rekte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Indholdsfortegnelse
Dansk Erhverv…………………………………...………………………2
Dansk Industri…………………………………...………………………8
Rederiforeningen…………………………………...…………………..15
Finans DK…………………………………...…………………………17
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)……………...…………………..21
Kromann Reumert…………………………………...…………………24
Center for War Studies, Syddansk Universitet……………...…………42
Datatilsynet…………………………………...…………………..……49
Rigsrevisionen…………………………………...…………………..…51
Finanssektorens Arbejdsgiverforening………………………………...53
Institut for Menneskerettigheder……………………………………….55
Hi3G…………………………………...…………………………….…56
Chinese Chamber of Commerce in Denmark………………………….62
Erhvervsudvalget 2020-21
L 191 - Bilag 1
Offentligt
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
5. januar 2021
Side 1/6
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag vedr.
investeringsscreening
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter, at der introduceres en investeringsscreeningslov rettet mod investeringer
fra tredjelande, som udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i Danmark.
Dansk Erhverv anerkender således, at der er behov for at værne om sikkerhedsinteresser i
forbindelse med bl.a. forsvarsvirksomheder eller kritisk infrastruktur. Imidlertid mener Dansk
Erhverv, at regeringen med lovforslaget skyder med spredehagl i stedet for at sikre en målrettet
indsats ift. reelle trusler mod national sikkerhed og offentlig orden.
Dansk Erhverv kan således ikke støtte, at forslaget omfatter investeringer fra andre EU-
medlemslande, hvilket kan øge de protektionistiske strømninger, der allerede præger EU-
samarbejdet, og kan i sidste ende underminere det indre marked. Investeringsscreeningsforslaget
er en dansk overbygning til den europæiske forordning ((EU) 2019/452), som blev vedtaget i
2019 og som er trådt i kraft 11. oktober 2020. Men hvor den europæiske forordning drejer sig om
screening af investeringer fra tredjelande, er det danske lovforslag rettet mod tredjelande såvel
som investeringer fra andre EU-medlemslande. Dansk Erhverv er bekymret for, at introduktionen
af en dansk investeringsscreenings-tilladelsordning kan medføre, at andre europæiske lande
introducerer lignende foranstaltninger. Det kan i sidste ende underminere danske virksomheders
muligheder i det indre marked, hvorfor det undrer, at regeringen har valgt at gå langt videre end
EU-forordningen. Den frie bevægelighed for kapital er en af de fire grundlæggende
frihedsrettigheder i EU's indre marked. Dertil kommer, at det er vanskeligt at se, hvordan
forslaget er foreneligt med servicedirektivet i forhold til navnlig bestemmelserne om særlige
økonomiske aftaler, der bl.a. omfatter serviceaftaler. Forslaget kan ligeledes begrænse
mulighederne for at investere og indgå aftaler på tværs af virksomheder, som er etableret i
Danmark, blot fordi den danske del af virksomheden er en del af eksempelvis en svensk koncern.
Generelt mener Dansk Erhverv – også i forhold til screening ift. tredjelandsinvesteringer – at det
skal sikres, at loven adresserer de reelle sikkerhedsmæssige trusler. Loven må ikke opstilles som
et værn mod investeringer fra tredjelande, der hjælper vores økonomi på områder, hvor der ingen
trussel er. Danmark bør holde fanen højt ift. den frihandel, som vores lille åbne økonomi er helt
afhængig af og ikke følge protektionistiske toner fra visse EU-lande. Dansk Erhverv støtter derfor,
at formålet med loven er indsnævret til national sikkerhed og offentlig orden. Imidlertid finder
Dansk Erhverv, at lovens anvendelsesområde i øvrigt ikke er tilstrækkelig klart defineret. Det er
eksempelvis ikke klart defineret i forslaget, hvad der forstås ved offentlig orden. Derudover
omfatter lovforslaget fx investeringer i virksomheder inden for ”anden kritisk teknologi”, hvilket
åbner op for, at investeringer i et meget bredt udsnit af dansk erhvervsliv vil være omfattet. Det er
ligeledes uhensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en lang række
bemyndigelsesbestemmelser, der giver de siddende ministre beføjelser til at udvide
anvendelsesområdet, jf. § 2, stk. 4, § 3, stk. 3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 15, stk. 2.
Dansk Erhverv kan heller ikke støtte, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til af egen drift at indlede
en nærmere undersøgelse af investeringer på tværs af alle sektorer i Danmark, herunder at give
påbud om afvikling af en investering eller en serviceaftale mellem to virksomheder, op til 5 år
efter investeringen eller kontraktindgåelsen. Det vil medføre stor usikkerhed og byrder forbundet
med det at investere i Danmark, og usikkerhed er i den grad ødelæggende for investeringslysten.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er Danmark afhængig af global samhandel og
investeringer. Udenlandske investeringer bidrager til at øge Danmarks vækst, produktivitet,
konkurrenceevne, eksport og innovation. I perioden 2013-2018 var der i Danmark indadgående
udenlandske direkte investeringer for ca. 3850 mia. kr. svarende til 30,9 pct. af Danmarks
DANSK ERHVERV
2/6
samlede BNP i perioden. Størstedelen af investeringerne kom fra andre EU-medlemsstater – 2912
mia. kr., hvilket svarer til 23,3 pct. af det samlede danske BNP i perioden.
Dansk Erhverv støtter, at afgørelser træffes af Erhvervsministeriet efter indstilling fra
Erhvervsstyrelsen og høring af andre relevante myndigheder, således at kompetencen til at træffe
afgørelser ikke delegeres væk fra ministeren.
Dansk Erhverv finder det yderst tvivlsomt, at de økonomiske konsekvenser for danske
virksomheder vil være begrænset til under 4 mio. kr. Som nævnt vil forslaget også ramme danske
virksomheder, som er en del af fx en svensk koncern, hvorfor virksomheder der er etableret i
Danmark, også vil skulle ansøge om investeringstilladelser, tilladelser til at indgå serviceaftaler
mv. Dertil kommer, at effekten på investeringsklimaet undervurderes efter Dansk Erhvervs
overbevisning. Det vurderes således, at den foreslåede screeningsmodel er ganske vidtgående
sammenlignet med ordningerne i andre lande, herunder ift. at omfatte screening inden for EU og
potentielt alle sektorer.
Endelig bemærkes det, at der lader til at være overlap til regeringens lovforslag om
leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur herunder bestemmelserne om serviceaftaler,
der vedrører kritiske netværkskomponenter, systemer og værktøjer, herunder varetagelsen af
driften heraf (bemærkninger til Forslag til Lov om Leverandørsikkerhed i den kritiske
teleinfrastruktur, § 2 stk. 1) hvilket bør adresseres i forslaget og lovbemærkningerne.
Specifikke bemærkninger
Kapitel 1 – formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Dansk Erhverv støtter, at formålet med loven er indsnævret til national sikkerhed og offentlig
orden ligesom EU-forordningen. Hos Dansk Erhverv går vi ind for, at et lille land som Danmark
med en åben økonomi frit handler med tredjelande og i det indre marked. Hvis der skal ske
indskrænkelser i det princip, så skal det være på et klart prædefineret grundlag – og udelukkende
i tilfælde hvor der er en klar sikkerhedsmæssig trussel eller en trussel mod den offentlige orden.
§ 2. Dansk Erhverv mener ikke, at loven skal omfatte investeringer fra andre EU-lande. Det er
naturligvis helt centralt at undgå omgåelse og derfor bør der tages højde for evt. indflydelse fra
tredjelande over en virksomhed, der er etableret inden for EU eller EFTA. Der er dog allerede i
EU-forordningen etableret en samarbejdsmekanisme for at tage højde for, at sikkerhedstrusler
kan gå på tværs af medlemsstaterne, jf. lovforslagets § 23. Fra dansk side bør man arbejde for et
effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne – i stedet for at underminere det indre marked ved
at opstille yderligere barrierer i form af tilladelsesordninger for EU-virksomheder. Det er derfor
Dansk Erhvervs klare anbefaling at indsnævre anvendelsesområdet, så det alene går på
investeringer fra tredjelande.
Dertil kommer, at lovforslaget omfatter danske dattervirksomheder, hvor moderkoncernen er
etableret i et andet EU- eller EFTA-land. Det kan begrænse mulighederne for at investere og
indgå aftaler på tværs af virksomheder, som er etableret i Danmark, blot fordi den danske del af
virksomheden er en del af en svensk koncern. Det kan ligeledes skævvride konkurrencen, da det
fx vil være nemmere at indgå en vedligeholdelsesaftale med danske virksomheder, som ikke er en
del af en europæisk koncern.
§ 4. Dansk Erhverv finder, at flere af lovforslagets definitioner er uhensigtsmæssigt brede. Det
kan gøre det vanskeligt for virksomheder at efterleve loven. Fx er begrebet erhvervelse og kontrol
eller betydelig indflydelse defineret meget bredt og indeholder endda henvisning til ”tilsvarende
kontrol ved andre midler”. Det er meget uklart, hvornår fx et langfristet lån, hvilket nævnes som
eksempel, svarer til den indflydelse man får, når man ejer 10 pct. af en virksomhed. Tilsvarende er
DANSK ERHVERV
3/6
det uklart, om en långivers pant i en virksomhed i sig selv kan anses som ”tilsvarende kontrol med
andre midler”. Efter Dansk Erhvervs opfattelse bør det ikke i sig i selv tillægges betydning, at der
stiftes pant over en virksomhed. Det er først på tidspunktet, hvor en eventuel panterettighed skal
udnyttes, hvor det kan komme på tale, at der kan opnås en ”tilsvarende kontrol”. Det bør derfor
præciseres i lovbemærkningerne, at stiftelse af pant over en virksomhed ikke i sig selv anses for
erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse over virksomheden.
Ligeledes sammenstykkes låneprogrammer ofte af et konsortium af långivere. Det er uklart
hvordan et sådant konsortium af långivere skal håndteres, hvis en eller flere af de bagvedliggende
långivere er udenlandske.
Derudover mener Dansk Erhverv, at hensynet til den offentlige orden er for bredt defineret. Det
er fx uklart, hvad der ligger i “alvorlige forbrydelser, der truer den offentlige orden”, når man ikke
ved, hvad der forstås ved offentlig orden. En reel definition af offentlig orden bør således tages
med i lovteksten og ikke kun indgå i bemærkningerne til forslaget.
Endelig er Dansk Erhverv særdeles bekymrede for inklusionen af såkaldte særlige økonomiske
aftaler i loven, jf. bemærkninger til § 7.
Kapitel 2 – Tilladelse til udenlandske direkte investeringer m.v. inden for særligt følsomme
sektorer og aktiviteter
§ 5. Som nævnt ovenfor kan Dansk Erhverv ikke støtte, at der introduceres tilladelsesordninger
for investeringer fra andre EU-lande. Dertil kommer, at Dansk Erhverv ikke mener, at sådanne
tilladelsesordninger vil være i overensstemmelse med servicedirektivet (2006/123/EF). Som det
fremgår af den vedlagte rapport, opregner servicedirektivets artikel 15 en række etableringskrav,
som kan indføres, hvis de er ikke-diskriminerende, begrundet i tvingende almene hensyn samt
proportionale med formålet. Blandt disse såkaldte gråzonekrav, der skal indrapporteres til
Europa-Kommissionen, er krav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapital. Dansk Erhverv
mener, at en tilladelsesordning, som alene er møntet på virksomheder fra andre EU-lande, i sin
natur diskriminerer virksomheder etableret i andre medlemslande. Dertil kommer, at det er
stærkt diskutabelt, om sådanne restriktioner for ejerandele på ned til 10 pct. er proportionalt med
formålet.
I forhold til investeringer fra tredjelande er det vigtigt, at det står klart for de berørte
virksomheder og investorer, hvornår der er behov for at opnå en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.
Derfor bør det præciseres – som minimum ved bekendtgørelse – hvad der forstås ved ”eller
tilsvarende kontrol ved andre midler”.
§ 6. Dansk Erhverv mener, at de meget vidtrækkende tilladelsesordninger i § 6 og § 7 bør
indsnævres til at omfatte særligt følsomme sektorer og aktiviteter. Dansk Erhverv mener derfor
ikke, at det er tilstrækkelig præciseret, hvad der ligger i ”d) virksomheder inden for anden kritisk
teknologi end litra a) – c)” eller i ”kritisk infrastruktur”. Det kan i praksis betyde hvad som helst,
og læst i sammenhæng med § 5 og § 7 kan det betyde, at investeringer i og serviceaftaler med alle
former for virksomheder i Danmark underlægges en tilladelsesordning. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at der med anden kritisk teknologi kan være tale om nyudviklet teknologi,
som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfattet af eksportkontrolreglerne f.eks.
inden for områderne for kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print, luft- og rumfart og
energilagring og kvante- og nuklearteknologi. Det er meget brede teknologiområder, som
vedrører en stor del af erhvervslivet.
DANSK ERHVERV
4/6
§ 7. Dansk Erhverv er yderst bekymret over, at regeringen lægger op til at inkludere særlige
økonomiske aftaler indgået med investorer/virksomheder fra andre EU-lande i
screeningsmekanismen. Læst i sammenhæng med § 6 og § 8 betyder bestemmelsen i praksis, at et
bredt udsnit af danske virksomheder fx inden for nyudviklet teknologi inden for kunstig
intelligens eller energilagring skal vente op til 90 hverdage på at kunne indgå en serviceaftale med
en virksomhed i et andet EU-land. Det synes at være i fuldstændig modstrid med det indre
marked og risikerer at skævvride konkurrencen. Dansk Erhverv vurderer også, at det kan være i
modstrid med servicedirektivet. Som det fremgår af lovbemærkningerne, følger det af
servicedirektivets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må stille krav om, at en
midlertidig tjenesteyder skal indhente en tilladelse fra en kompetent myndighed eller optages i et
register. I lovbemærkninger refereres der til domspraksis ift. TEUF, artikel 49 og 63, og ikke i
forhold til servicedirektivet. Dertil kommer, at det er tvivlsomt om en tilladelsesordning med en
sagsbehandlingstid på 90 hverdage, kan siges at være proportional med formålet, i og med
screeningsmekanismen potentielt rammer så bredt et udsnit af dansk erhvervsliv, jf. ovenstående
bemærkninger.
§ 8. Dansk Erhverv mener, at fristen på 90 hverdage med mulighed for yderligere forlængelse er
uacceptabel givet lovens meget brede anvendelsesområde. Med lovforslagets brede
anvendelsesområde risikerer regeringen at ødelægge mange danske virksomheders muligheder
for at indgå servicekontrakter med de bedst kvalificerede virksomheder i verden, da det vil være
yderst vanskeligt at vente 90 hverdage på at få fx udført vedligehold på virksomhedens
infrastruktur. Dertil kommer, at eventuelle gebyrer og regler for ansøgningsprocedurer for
tilladelse skal leve op til EU-retten, hvis investeringer fra andre EU-lande omfattes, herunder
servicedirektivets krav samt kravene i forordningen om en fælles digital portal ((EU) 2018/1724).
Dansk Erhverv finder, at stk. 2 og stk. 3 kan medføre krav til den danske tjenestemodtager,
hvorfor servicedirektivets artikel 19 bliver relevant. Heraf fremgår det, at medlemsstaterne ikke
må stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af en tjenesteydelse, som
udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, herunder navnlig, at
tjenesteyderen skal indhente en tilladelse fra deres kompetente myndigheder eller afgive en
erklæring til disse. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om et krav om, at den danske virksomhed
skal stille revisorerklæring til rådighed for Erhvervsstyrelsen, er i overensstemmelse med
servicedirektivets artikel 19.
Kapitel 3 – Anmeldelse af andre udenlandske direkte investeringer m.v. af betydning for
national sikkerhed eller offentlig orden
Dansk Erhverv kan ikke støtte, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til af egen drift at indlede en
nærmere undersøgelse af investeringer på tværs af alle sektorer i Danmark, herunder at give
påbud om afvikling af en investering eller en serviceaftale mellem to virksomheder, op til 5 år
efter investeringen eller kontraktindgåelsen.
§ 10. Dansk Erhverv støtter, at § 10 ikke finder anvendelse på statsborgere eller virksomheder fra
EU- eller EFTA-medlemslande. Dansk Erhverv finder det også vigtigt, at en udenlandsk investor
frivilligt kan indgive anmeldelse om en investering, så der fra start kan skabes vished om
investeringen, givet Erhvervsstyrelsens mulighed for af egen drift at screene en investering
efterfølgende, jf. § 14.
§ 11. I lighed med § 10 bør bestemmelsen ikke finde anvendelse på statsborgere eller
virksomheder fra EU- eller EFTA-medlemslande. Læst i sammenhæng med § 14 betyder
bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen af egen drift kan indlede en undersøgelse af en særlig
økonomisk aftale mellem en virksomhed i Danmark og i et andet EU-land på tværs af alle sektorer
DANSK ERHVERV
5/6
i Danmark i op til 5 år. Og at Erhvervsstyrelsen i denne periode kan give påbud om afvikling af en
indgået særlig økonomisk aftale.
§ 12. Dansk Erhverv finder, at stk. 3 og stk. 7 kan medføre krav til den danske tjenestemodtager,
hvorfor servicedirektivets artikel 19 bliver relevant i forhold til § 11, der ikke undtager særlige
økonomiske aftaler indgået med virksomheder fra EU- eller EFTA-lande. Heraf fremgår det, at
medlemsstaterne ikke må stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af en
tjenesteydelse, som udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, herunder
navnlig, at tjenesteyderen skal indhente en tilladelse fra deres kompetente myndigheder eller
afgive en erklæring til disse. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om et krav om, at den danske
virksomhed skal stille revisorerklæring til rådighed for Erhvervsstyrelsen, er i overensstemmelse
med servicedirektivets artikel 19.
§ 13. Dansk Erhverv støtter, at det kan betragtes som en godkendelse af investeringen, hvis
Erhvervsstyrelsen ikke inden for tidsfristen har givet underretning om, at styrelsen har besluttet
at iværksætte en undersøgelse.
Kapitel 4 – Afgørelseskriterier
§ 15. Det undrer, at afgørelseskriterierne i stk. 1, nr. 1, på nogle områder overlapper med listen
med sektorer og aktiviteter i § 6, mens der også er tilføjet væsentlige områder i § 15 herunder
forsyning af kritiske råvarer, herunder energi eller råvarer, samt fødevaresikkerhed. Der bør
sikres overensstemmelse. ift. stk. 1, nr. 2.
Kapitel 5 - Tilsagn om vilkår for gennemførelse af investeringer (aftalte vilkår)
§ 16. Dansk Erhverv støtter, at der trods alt er mulighed for at gennemføre investeringer på
nærmere aftalte vilkår. Det bør sikres, at den årlige redegørelse ikke bliver unødigt byrdefuld.
Kapitel 6 – Påbud, forbud og afslag
Dansk Erhverv støtter, at afgørelser træffes af Erhvervsministeriet efter indstilling fra
Erhvervsstyrelsen og høring af andre relevante myndigheder, således at kompetencen til at træffe
afgørelser ikke delegeres væk fra ministeren.
Det bør sikres, at en investor eller virksomhed kan opnå indsigt i, hvorfor der gives afslag på en
ansøgning på eller nedlægges forbud mod gennemførelse af en investering, i det omfang det ikke
kompromitterer national sikkerhed, offentlig orden eller andre hensyn som fx
forretningshemmeligheder i den virksomhed, der investeres i.
Kapitel 7 – Ekspropriation
Dansk Erhverv mener, at ekspropriation er et meget vidtrækkende tiltag. Dansk Erhverv mener,
at der bør findes en stige af sanktioner, så der fx først gøres brug af bøder, hvis et påbud ikke
gennemføres. Vi har svært ved at se, hvilke konkrete investeringsmæssige situationer der vil
retfærdiggøre, at staten eksproprierer privat ejendom.
Kapitel 8 – Kontrol af udenlandske investeringer
DANSK ERHVERV
6/6
§ 22. Dansk Erhverv støtter, at Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg skal være risikobaserede og
varslede.
§ 23. Dansk Erhverv støtter, at man fra dansk side bidrager til at skabe et effektivt samarbejde
mellem medlemsstaterne i EU for at tage højde for investeringer med relevans for mere end en
medlemsstat.
§24. Det bør fremgå klart, at investoren mv. gives mulighed for at fremskaffe oplysninger, inden
Erhvervsstyrelsen kan afvise ansøgninger om tilladelser på baggrund af fejl og mangler.
§ 25 og §26 Dansk Erhverv støtter, at kontrollen baseres på risiko.
§ 30. Dansk Erhverv forstår, at Erhvervsstyrelsen skal kunne kommunikere om de gennemførte
kontroller. Det er dog i den forbindelse meget vigtigt, at der kommunikeres tydeligt, så
virksomheder ikke hænges ud bare for at blive kontrolleret, hvis der ikke er sket brud på loven.
Derudover bør Erhvervsstyrelsen være særligt opmærksom på muligheden for evt.
domstolsprøvelse af en afgørelse, som i sidste ende kan omgøre en afgørelse.
§ 31. Dansk Erhverv finder det særdeles vigtigt, at frister for efterlevelse af et påbud bliver
rimelige og proportionale.
Kapitel 9 – Kompetent myndighed, afgørelseskompetence
§ 32. Dansk Erhverv støtter, at afgørelser om påbud, forbud eller vilkår træffes af
Erhvervsministeriet efter indstilling fra Erhvervsstyrelsen og høring af andre relevante
myndigheder, således at kompetencen til at træffe afgørelser ikke delegeres væk fra ministeren.
Dansk Erhverv mener derfor, at stk. 5, der gør det muligt at delegere kompetencen, bør slettes.
Kapitel 13 – Domstolsprøvelse
Dansk Erhverv støtter, at alle afgørelser efter loven kan indbringes for domstolene. Dansk
Erhverv mener, at det bør have opsættende virkning ift. fx et påbud om at afvikle en investering,
at afgørelsen er indbragt for domstolene.
Kapitel 14 – Straffebestemmelser
§ 49. Givet lovens meget uklare anvendelsesområde, er Dansk Erhverv bekymret for udsigten til,
at overtrædelse af pligten til at ansøge om tilladelse med det samme leder til bødestraf. Der bør
sikres proportionalitet, så der ikke udstedes bøder, hvor en investor ikke med rimelighed kan
antages at vide, at der var pligt til at ansøge om tilladelse. Problemet opstår ved, at der ikke er
tilstrækkelig klar definition af, hvad der er omfattet.
Høringssvar til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Dansk Industri har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og takker herfor.
Vores udgangspunkt er, at Danmark skal være en åben destination for udenlandske
investeringer. Udenlandske investeringer bringer nye teknologier, knowhow og
arbejdspladser med sig, hvilket alt sammen er noget, Danmark nyder godt af på rigtig
mange måder. Tiltrækning af udenlandske investeringer er meget konkurrenceudsat, og
Danmark ligger således i skarp konkurrence med andre europæiske lande om at tiltrække
de nødvendige investeringer. Derfor er det også afgørende, at vi ikke skaber unødige
barrierer for alle de mange investeringer, vi gerne vil have. Omvendt er det selvsagt også
vigtigt, at vi ikke er naive. Vi skal kunne dæmme op for de enkeltstående investeringer,
som kan udgøre en risiko for Danmarks sikkerhed eller den offentlige orden.
En mekanisme til at screene udenlandske investeringer skal ramme denne balance. Vores
bemærkninger skal ses i det lys, nemlig at vi ønsker at opnå den rette balance mellem at
sikre, at Danmark vedbliver at være en åben destination for de mange investeringer, vi
gerne vil have, samtidig med, at vi effektivt får dæmmet op for de enkeltstående
investeringer, som kan udgøre en trussel. Vi kan således fuldt ud tilslutte os formålet med
loven, jf. § 1, nemlig at sikre, at udenlandske direkte investeringer m.v. ikke udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Den foreslåede danske model for investeringsscreening er todelt:
- En sektorspecifik ordning, hvor investeringer på mindst 10 pct. indenfor visse
følsomme sektorer og aktiviteter bliver omfattet af en obligatorisk screening for at
sikre, at investeringen ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig
orden.
- En tværsektoriel ordning, hvor investeringer på mindst 25 pct. indenfor alle andre
sektorer bliver omfattet af en frivillig mulighed for at få vurderet, hvorvidt
investeringen kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Dermed placerer Danmark sig ”blandt de lande med mere robuste eller restriktive
ordninger blandt de undersøgte, sammenlignelige lande”, som det også fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, nederst side 24.
6. januar 2021
2
Men selvom vi overordnet set kan tilslutte os formålet med loven, så rejser lovforslaget i
dets nuværende udformning desuagtet en lang række spørgsmål og bekymringer. Vi er
således bekymrede for, om Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske
investeringer i alvorlig grad vil blive hæmmet, sådan som forslaget for nærværende er
udformet. Vi har derfor følgende bemærkninger og forslag til ændringer i lovforslaget.
Kapitel 1: Formål, anvendelsesområde og definitioner
Det foreslås, at alle udenlandske investorer skal være omfattet af loven, dog ikke
statsborgere fra EU-medlemsstater eller EFTA-lande med bopæl i Danmark, jf. § 2.
Ligeledes er danske virksomheder, som er datterselskaber eller lignende af udenlandske
virksomheder, også omfattet af loven, jf. § 2, stk. 2, 2).
Ifølge Nationalbankens Årlige beholdningsstatistik for direkte investeringer (2019)
kommer omkring 93 pct. af de udenlandske investeringer i Danmark fra OECD-lande, og
det må antages, at man ikke ønsker at påvirke disse investeringer. Nogle af de
investeringer, der kommer fra OECD-lande, kan selvsagt indirekte have et ophav i et ikke-
OECD-land. Det må dog antages at være en meget lille andel.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at det vil være uproblematisk at lade investeringer
fra OECD-lande være omfattet af screening, da de i hovedreglen er uproblematiske og
derfor vil glide glat igennem en screening. Imidlertid vil alene det forhold, at en sådan
investering skal gennemgå en screening kunne opfattes som en barriere for en udenlandsk
investor. Vi vil derfor opfordre til, at investeringer fra OECD-lande, nærtstående allierede
eller lignende undtages fra denne lov.
Kapitel 2: Tilladelse til udenlandske direkte investeringer m.v. inden for særligt
følsomme sektorer og aktiviteter (den sektorspecifikke ordning)
Forslaget er primært rettet mod udenlandske investorer, som påtænker at erhverve 10 pct.
eller mere kontrol, ejerandel mv. over en dansk virksomhed indenfor særligt følsomme
sektorer og aktiviteter, eller ved stiftelse af nye virksomheder, dvs. såkaldte Greenfield-
investeringer, jf. § 5.
Den danske tærskel for, hvornår der skal screenes ligger klart i den lave og restriktive
ende, sammenholdt med andre sammenlignelige lande, jf. lovforslagets bemærkninger
side 35ff. Det kan i øvrigt bemærkes, at de fleste lande heller ikke medtager Greenfield-
investeringer, hvorfor Danmark også på dette punkt ligger sig i den restriktive ende, jf.
lovforslagets bemærkninger side 38. Dansk Industri foreslår på den baggrund, at grænsen
hæves, så kravet om screening først sætter ind, når der erhvervs over 20 pct.
Det følger desuden af § 5 stk. 4, at kravet om screening finder anvendelse, hvis en investor
forøger sin eksisterende ejerandel i en dansk virksomhed til en række fastsatte tærskler
(over hhv. 20 pct., 1/3, 50 pct. 2/3 eller 100 pct.). Det er i den forbindelse ikke klart, hvilke
konsekvenser en sådan screening vil få for den del af investorens eksisterende ejerandel,
som er foretaget inden nærværende regler trådte i kraft. I et tænkt eksempel øger en
udenlandsk investor sin ejerandel i en virksomhed indenfor kritisk infrastruktur.
Ejerandelen øges med 5 pct. fra 60 til 65 pct., hvorfor investeringen er omfattet af krav
3
om screening. Hvis konklusionen på den screening bliver, at investeringen ikke kan
godkendes, betyder det så også, at investorens eksisterende investering skal tilbagerulles?
De sektorer og aktiviteter, som er omfattet af den obligatoriske screeningsmekanisme er
opstillet i § 6. Det fremgår af stk. 1 litra c), at virksomheder, der producerer produkter
med dobbelt anvendelse, dvs. dual-use produkter, bliver omfattet af den obligatoriske
screening. Mange danske virksomheder har dual-use produkter som en del af deres
produktportefølje, uden at det nødvendigvis udgør en væsentlig del af deres afsætning.
Vindmøller indeholder dual-use produkter, det samme gør cementværker, og visse typer
af danskproducerede pumper, måleudstyr, og produktionsanlæg kan ligeledes være
omfattet af dual-use reglerne, fordi de potentielt kan indgå i produktionen af
masseødelæggelsesvåben. Det fremgår ikke af forslaget, om en virksomhed bliver omfattet
af den obligatoriske screeningsordning, hvis den blot har et enkelt dual-use produkt
blandt sine mange produkter, eller om dual-use produkterne skal udgøre en given andel
af virksomhedens omsætning.
Dansk Industri foreslår, at der sættes en passende grænse på eksempelvis 25 pct. af
virksomhedens omsætning, som skal stamme fra egenproducerede dual-use produkter,
førend varsomheden bliver genstand for den obligatoriske screening. Det skal ved samme
lejlighed påpeges, at virksomheden uanset ejerforhold vil være omfattet af de almindelige
regler for eksportkontrol for dual-use produkter, hvorfor man ikke frit vil kunne
eksportere disse produkter eller viden om, hvordan de fremstilles.
Det fremgår ligeledes af § 6 stk. 1 litra d), at virksomheder indenfor anden kritisk teknologi
end litra a) – c) (dvs. forsvar, it-sikkerhed og dual-use produkter) ligeledes er omfattet af
den obligatoriske screening. Begrebet kritisk teknologi er selvsagt dynamisk og udvikler
sig over tid, og derfor kan det være fornuftigt at præcisere dette nærmere i bekendtgørelse
som anført i stk. 2. Da mange danske virksomheder arbejder med kritiske teknologier i
deres udvikling (robotteknologi, kunstig intelligens mv.) er det afgørende, at der
fastsættes en grænse for, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning de kritiske
teknologier udgør, førend den obligatoriske screening træder i kraft. Grænsen kunne
eksempelvis være på 25 pct. af virksomhedens omsætning, jf. ovenstående forslag. Det er
samtidig væsentligt, at erhvervslivet inddrages i forbindelse med afklaringen og
opdateringen af, hvad der forstås ved kritiske teknologier.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at særligt i forbindelse med opkøb eller fusioner
af børsnoterede selskaber, hvor der er meget kort tid til at gennemføre processen grundet
risikoen for kurspåvirkning, kan det være vanskeligt for en udenlandsk investor at få det
fulde overblik over en virksomhed, herunder om der i et hjørne af den produceres dual-
use produkter, kritiske teknologier mv. Det er derfor helt afgørende, at der fastsættes en
passende grænse for, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der skal stamme
fra dual-use produkter, kritiske teknologier mv., jf. forslagene ovenfor med en grænse på
25 pct. af virksomhedens omsætning.
Det er desuden vigtigt at fremhæve en problemstilling knyttet til nystartede virksomheder,
særligt virksomheder der udspringer af forskningsmiljøer eller som etableres indenfor nye
teknologiområder. Ud fra lovforslaget er det uklart, hvordan reglerne skal finde
anvendelse på stiftelse af virksomheder (navnlig ved kontant stiftelse, hvor selskabet ikke
4
har aktivitet ved stiftelsen). Ofte har sådanne virksomheder et længerevarende
udviklingsforløb, hvor det ikke fra starten er klart, hvorvidt teknologien er levedygtig, hvor
avanceret den bliver mv. Ofte er der heller ikke salg de første mange år, hvorfor
virksomheden ikke nødvendigvis er opmærksom på, om den bevæger sig indenfor dual-
use området, da man i sagens natur ikke har haft behov for at søge om eksporttilladelser.
Udenlandske stiftere af sådanne virksomheder vil derfor ikke altid ved stiftelsen have den
tilstrækkelige viden til at vurdere, om stiftelsen er underlagt krav om forudgående
godkendelse. Sådanne virksomheder vil desuden ofte have behov for udefrakommende
investeringer i opstartsfasen, hvilket vil blive vanskeliggjort med nærværende forslag, da
den udenlandske investor kan være i tvivl om, hvorvidt der er behov for at få lavet en
myndighedsgodkendelse af investeringen. DI noterer sig, at det af lovforslagets
bemærkninger side 117 fremgår, at der kan fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår
stiftelse af nye virksomheder skal være omfattet af krav om tilladelse. Forslaget er således,
at investeringer ved stiftelse af nye virksomheder på under 50 mio. kr. ikke omfattes af
krav om tilladelse, hvilket DI støtter for såvel den sektorspecifikke ordning under § 5 samt
den tværsektorielle ordning under § 10.
Af § 7 fremgår, at der skal søges tilladelser, hvis en udenlandsk investor påtænker at indgå
”en særlig økonomisk aftale indenfor en særligt følsom sektor eller aktivitet”. En
tilsvarende bestemmelse fremgår af § 11. Begrebet ”særlig økonomisk aftale” er ikke
nærmere defineret, andet end at der skal være tale om en aftale, der kan give den
udenlandske investor ”kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i virksomheden, der
kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden”. Det er formentlig her,
at de fleste tvivlsspørgsmål vil opstå i det daglige for virksomhederne, for hvornår er en
leverandøraftale, en outsourcingaftale eller en låneaftale omfattet? Og er aftaler mellem
koncernforbundne parter omfattet? Her vil ofte være tale om helt almindelige
kommercielle aftaler, som virksomhederne løbende indgår og ofte uden professionel
rådgivning. Her er behov for klare kriterier, så virksomhederne ved, om deres aftaler
falder inden for reglerne. Af stk. 2 fremgår, at der skal fastsættes nærmere regler for,
hvilke aftaler der omfattes af denne bestemmelse, hvilket antages at komme til at ske ved
udstedelse af en bekendtgørelse. Dansk Industri opfordrer til, at erhvervslivet inddrages i
dette arbejde.
I forlængelse heraf bemærkes, at det af § 5, stk. 2 fremgår, at en ”kvalificeret andel”, jfr. §
5, stk. 1, betragtes som direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10
pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre midler
over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold. Når man
sammenholder § 5, stk. 1 og stk. 2 med § 7, jfr. definitionen af ”kontrol eller betydelig
indflydelse”, er det uklart, hvornår en udenlandsk investor er forpligtet til at anmelde en
påtænkt investering/aftale under henvisning til § 5, stk. 1 og stk. 2, henholdsvis § 7, i de
tilfælde, hvor der opnås kontrol på anden vis end besiddelse af eller kontrol over
ejerandele eller stemmerettigheder. Henset til det yderligere kriterie i § 7 om, at
kontrollen skal udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden, bør der
skabes klarhed over anvendelsesområdet for § 5, stk. 1 og stk. 2 henholdsvis § 7.
Tilsvarende gælder for anvendelsesområdet for § 10, stk. 1 i forhold til § 11.
Det fremgår af lovforslagets § 8, at man senest 90 hverdage efter indsendelse af en
fuldstændig ansøgning vil få meddelelse fra Erhvervsstyrelsen, om investeringen m.v. kan
5
tillades eller kræver nærmere undersøgelse. En udenlandsk investor kan således påregne
mere end fire måneders ventetid på at få svar på, om man kan få tilladelse til investeringen
– og da det ikke er objektivt konstaterbart, hvornår ansøgning er fuldstændig, kan der
meget vel blive tale om længere tid. Dette er et forhold, som udenlandske investorer vil
indregne i deres kalkule, når de skal afgøre, hvor de skal investere. Det gælder ikke mindst
i forhold til Greenfield-investeringer, som også er omfattet af forslaget. Dansk Industri
opfordrer til, at sagsbehandlingstiden nedsættes væsentligt, så den udenlandske investor
senest 30 dage efter indsendelse af en ansøgning kan få svar på, om tilladelsen kan gives
eller om der vil være behov for yderligere undersøgelser. Tilsvarende bør det gøres meget
klart for udenlandske investorer, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at en
ansøgning kan siges at være fuldstændig.
Af § 9 stk. 2 fremgår, at der skal søges om ny tilladelse, hvis der efterfølgende sker
ændringer i, hvem der har kontrol eller betydelig indflydelse i virksomheden. Det fremgår
ikke, hvor store ændringer der skal være tale om, førend der er behov for fornyet tilladelse.
Dette bør præciseres. Tilsvarende fremgår af stk. 7, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis
”ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden”.
Igen er det meget uklart, hvad ”ændrede forhold” kan tænkes at være, hvilket bør
præciseres. I fraværet af præcisering af disse begreber risikerer denne bestemmelse at
blive en slags opsamlingsbestemmelse, som kan indfange alle tænkelige forhold, hvilket
ultimativt gør det uklart for udenlandske investorer, hvilke vilkår der gælder for
investering i Danmark.
Kapitel 3: Anmeldelse af andre udenlandske direkte investeringer m.v. af betydning for
national sikkerhed eller offentlig orden (den tværsektorielle ordning)
Den tværsektorielle screeningsordning (§ 10) giver udenlandske investorer mulighed for
at anmelde en investering på mere end 25 pct. til Erhvervsstyrelsen med henblik på at få
afklaret, om den udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Erhvervsstyrelsen kan herefter ad egen drift undersøge, om den anmeldte investering
udgør en sådan trussel. I givet fald skal Erhvervsstyrelsen underrette den udenlandske
investor herom, og senest 60 hverdage efter denne underretning skal den udenlandske
investor oplyses om, hvorvidt investeringen kan godkendes, jf. § 12 stk. 5.
Selvom der på papiret er tale om et frivilligt tilbud til udenlandske investorer om, at de
kan få screenet deres investeringer, så er der reelt tale om et tilbud, man ikke kan afslå.
Udenlandske investorer vil således have sikkerhed for, at de rent faktisk kan gennemføre
en investering, førend de vil binde sig til den. Langt hovedparten af de udenlandske
investorer, som erhverver mere end 25 pct. af en dansk virksomhed, vil derfor være
tilskyndet til at anmelde investeringen til Erhvervsstyrelsen og bede dem tage stilling til
den. Dette forstærker blot behovet for, at investeringer fra venligtsindede lande,
eksempelvis OECD-lande, undtages fra dette lovforslag, jf. vores indledende bemærkning
til §2.
Det er desuden helt afgørende, at en investor hurtigt kan få svar på, om en investering kan
tænkes at udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Det fremgår
imidlertid ikke af lovforslaget, hvor lang tid der må gå fra den udenlandske investor har
anmeldt investeringen, til Erhvervsstyrelsen skal tage stilling til, om man vil undersøge
6
pågældende investering. Dansk Industri vil opfordre til, at der sættes en tidsfrist herfor –
eksempelvis 30 hverdage – så den udenlandske investor har klarhed over, hvornår
investeringen er ”sikret”.
I forhold til både den sektorspecifikke ordning under § 5-9 og den tværsektorielle ordning
under § 10-14, er det i øvrigt helt afgørende, at det er forudsigeligt for virksomhederne,
om man falder inden for eller uden for de to anmeldelsesordninger. Det er derfor vigtigt
med klare kriterier og veldefinerede begreber. Eksempler på begreber, som ikke
forekommer veldefinerede: ”offentlig orden”, ”særlige økonomiske aftaler”, ”kontrol eller
betydelig indflydelse”, ”tilsvarende kontrol” (§ 5, stk. 2 og § 10, stk. 1), ”anden kritisk
teknologi”, ”kritisk infrastruktur”. Det er afgørende for forudsigeligheden, at disse
begreber defineres klart og skarpt i loven eller i en bekendtgørelse.
Kapitel 4: Afgørelseskriterier
For så vidt angår de kriterier, som er beskrevet nærmere i § 15 stk. 1 til afgørelse af, om en
udenlandsk investering udgør en trussel mod national sikkerhed eller orden, så finder
Dansk Industri, at der umiddelbart er tale om relevante og fornuftige kriterier. Kriterierne
er imidlertid også relativt bredt definerede, hvorfor det ikke altid vil være klart for en
dansk virksomhed eller en udenlandsk investor, om man falder indenfor eller udenfor
kravet om screening. Det fremgår af stk. 2, at der kan fastsættes nærmere kriterier herfor,
antageligvis i forbindelse med en bekendtgørelse. Dansk Industri opfordrer til, at
erhvervslivet inddrages i dette arbejde.
Kapitel 8: Kontrol af udenlandske investeringer
§ 22 omhandler kontrolbestemmelser og af stk. 5 fremgår, at Erhvervsstyrelsen og øvrige
myndigheder, der deltager i kontrollen, kan få adgang til erhvervsmæssige lokaler og
transportmidler uden retskendelse. Danske virksomheder deltager generelt gerne i
kontrolbesøg, men Dansk Industri finder det uheldigt med den stigende brug af kontrol
uden retskendelse, da det kan virke ganske overvældende for den enkelte virksomhed, at
myndighederne kan tiltvinge sig adgang til deres virksomhed, uden nærmere begrundelse.
Hvis myndighederne har begrundet mistanke om, at der er sket brud på nærværende
regelsæt, bør myndighederne i stedet gå til domstolene og indhente en dommerkendelse.
Dansk Industri vil således foreslå, at forslaget på dette punkt ændres, så kontrollen alene
kan gennemføres med virksomhedens accept, alternativt at der skal indhentes en
dommerkendelse.
Dansk Industri sætter i øvrigt pris på, at der i forhold til sprog kan gøres brug af både
dansk og engelsk, alt efter hvad adressaterne måtte ønske, jf. § 36 og § 37. Virksomhederne
har ofte behov for at kunne dele kommunikation fra danske myndigheder med
udenlandske samarbejdsparterne, men alt for ofte besværliggøres dette af, at danske
myndigheder alene stiller afgørelser, vejledninger mv. til rådighed på dansk.
Kapitel 13: Domstolsprøvelse
Af § 40 fremgår, at Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne lov
alene kan indbringes for domstolene. Det finder Dansk Industri stærkt uhensigtsmæssigt
7
for en domstolsprøvelse af denne type af afgørelser vil tage lang tid, og på det tidspunkt,
hvor afgørelsen falder, vil den tiltænkte investeringer med stor sandsynlighed være
uaktuel. Dansk Industri vil derfor foreslå, at afgørelserne kan prøves ved en lavere og
hurtigt arbejdende instans, eksempelvis Erhvervsankenævnet.
Kapitel 15: Ikrafttræden
Af § 50 fremgår, at loven er tiltænkt at skulle træde i kraft den 1. juli 2021. Forslaget er sat
til fremlæggelse i sidste halvdel af februar og med den nødvendige folketingsbehandling
giver det en forventet vedtagelse medio/ultimo april. Det giver reelt kun et par måneder
til at udstede de tilhørende bekendtgørelser, som må formodes at skulle være udstedt
inden loven træder i kraft. Reelt set har virksomheder og investorer således meget kort tid
til at forholde sig til det nye, samlede regelsæt. Det er meget uhensigtsmæssigt, særligt
henset til, at udenlandske investeringer ofte gennemføres over mange måneder,
eksempelvis hvis der er tale om fusioner eller opkøb (mergers and acquisitions, M&A). For
de M&A processer, som aktuelt er påbegyndt, men hvor man ikke er sikker på at
gennemføre handlen inden den 1. juli, er det således i øjeblikket helt uklart, hvilke krav
der kommer til at gælde.
Ikrafttrædelsestidspunktet bør derfor sættes til eksempelvis seks måneder efter, at de
nødvendige bekendtgørelser er udstedt. Ikrafttrædelsesbestemmelsen bør endvidere være
mere detaljeret, således at det gøres klart, om det er underskrift (signing) eller
gennemførelse (closing) af en aftale, som er afgørende for, om loven finder anvendelse.
Det vil endvidere være en fordel at få præciseret, hvornår allerede eksisterende aftaler og
ejerforhold er omfattet af loven.
Som anført indledningsvist finder Dansk Industri, at det er afgørende at sikre den rette
balance mellem at dæmme op for potentielt skadelige investeringer, uden det kommer til
at gå ud over Danmarks åbenhed for udenlandske investeringer. Da der er tale om et nyt
regelsæt, hvor der uvægerligt vil opstå uklarheder, uhensigtsmæssigheder og utilsigtede
konsekvenser, vil vi derfor gerne opfordre til, at der indsættes en review-klausul i
regelsættet. Det skal sikre, at reglerne efter en årrække – eksempelvis tre år – revurderes
og justeres i lyset af de konkrete erfaringer, der er gjort. En sådan revision skal bl.a.
forholde sig til, hvordan regelsættet har påvirket udenlandske investorers adgang til
Danmark, hvorvidt de danske regler er blevet uforholdsmæssigt stramme i forhold til
sammenlignelige lande mv.
Dansk Industri har herudover ikke yderligere bemærkninger, men står selvsagt til
rådighed, hvis der skulle være opklarende spørgsmål til ovenstående eller behov for
yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Thagesen
Underdirektør, Global Handel og Investeringer
Tlf.: 3377 3752
Mail: pth@di.dk
1 / 4
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt til: erst@erst.dk , niksim@erst.dk, birhan@erst.dk , vickja@erst.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om screening af visse udenlandske di-
rekte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Sag 2020-12444
Ved fremsendelse til Danske Rederier af 9. december 2020 har Er-
hvervsstyrelsen sendt udkast til lovforslag om screening af visse uden-
landske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningslo-
ven) i høring.
Indledningsvis vil Danske Rederier takke for muligheden for at komme
med bemærkninger til lovforslaget.
Skibsfarten er en global industri, med et gennemgående behov for uden-
landske investeringer i tredjelande. Af samme årsag er det essentielt for
skibsfarten at bibeholde en global fælles liberal tilgang til udenlandske in-
vesteringer.
Som udgangspunkt mener vi i Danske Rederier, at vi i Danmark fortsat
skal være en attraktiv destination for udenlandske investeringer – og der-
med også signalere en åbenhed til omverdenen. De samfundsøkonomi-
ske fordele ved udenlandske investeringer er mange og dokumenterede.
Når Danmark ”nation-brandes” som attraktiv destination for udenlandske
investeringer, er det i hård konkurrence med andre europæiske og inter-
nationale destinationer. Af samme årsag er det vigtigt, at vi bibeholder en
væsentlig konkurrencedygtighed – og ikke opsætter nye barrierer, der
vanskeliggør mulighederne for investeringer i Danmark.
Omvendt er det vigtigt, at vi udviser rettidig omhu – og skaber en ba-
lance i vores arbejde med udenlandske investeringer. Der skal være
2 / 4
mulighed og værktøjer til at dæmme op for potentielle investeringer, der
udgør en risiko for dansk sikkerhed eller den offentlige orden.
Følgende er Danske Rederiers bemærkninger til lovforslaget:
Danske Rederier er positive overfor en kommende dansk ordning for
screening af udenlandske investeringer. Det er ikke fastlagt præcis i lov-
forslaget, hvilke selskaber der bliver omfattet af loven. Det er i den for-
bindelse glædeligt at konstatere af bemærkningerne til § 6, at ordningen
omfatter kritisk infrastruktur, inklusive transportinfrastruktur (for eksempel
havne), som har betydning for opretholdelse af sikkerhed og offentlig or-
den.
Det er dog vigtigt at understrege, at den nationale såvel som den euro-
pæiske ordning IKKE må blive et protektionistisk værktøj, med det formål
at tjene kortsigtede nationaløkonomiske interesser ved at holde speci-
fikke udenlandske interesser ude af markedet.
Danske Rederier er desuden af den opfattelse, at der er et udpræget be-
hov for øget gennemsigtighed ift. den nationale ordning – hvilket inklude-
rer ikke-diskrimination mellem tredjelande – da dette kunne være en po-
tentiel geopolitisk faldgrube.
Erhvervsstyrelsen opfordres til videre dialog med danske erhvervs-
organisationer
Lovforslaget lægger til grund, at der fremadrettet skal ske en nærmere
redegørelse, konkretisering og definering af en række elementer - med
henblik på det videre udredende arbejde med bekendtgørelserne. Dan-
ske Rederier vil i den forbindelse anbefale Erhvervsstyrelsen, at de dan-
ske erhvervsorganisationer inddrages i det fremadrettede arbejde ift. be-
kendtgørelserne.
Regulering bør understøtte en hurtig sagsbehandlingstid
Med henblik på både udenlandske investeringer inden for særligt føl-
somme sektorer, samt tværsektorielt (andre udenlandske investeringer)
3 / 4
er det vigtigt for Danske Rederier at påpege vigtigheden af en hurtig
sagsbehandlingstid.
Det fremgår af lovforslagets § 8, at man senest 90 hverdage efter ind-
sendelse af en fuldstændig ansøgning vil få meddelelse fra Erhvervssty-
relsen, om investeringen m.v. kan tillades eller kræver nærmere under-
søgelse. En udenlandsk investor kan således påregne mere end fire må-
neders ventetid på at få svar på, om man kan få tilladelse til investerin-
gen.
Når en udenlandsk investor træffer afgørelse om destination for potentiel
investering, er denne form for ekstraordinær lang afklaringsperiode et til-
tag, som vil påvirke vurderingen negativt.
Danske Rederier ser gerne at sagsbehandlingstiden ift. tilladelse optime-
res mest muligt, så også denne del af processen bliver attraktiv for po-
tentielle udenlandske investorer. Danske Rederier stiller sig i denne sam-
menhæng også gerne til rådighed ift. dialog omkring en retvisende sags-
behandlingstid.
Ikrafttrædelse og periodisk gennemsyn
Af lovforslaget fremgår det, at loven er tiltænkt at skulle træde i kraft den 1.
juli 2021. Med det bagvedliggende lovarbejde, udstedelse af bekendtgørel-
ser og godkendelser mener Danske Rederier, at dette ikke efterlader tid til:
• Ordentlig inddragelse af erhvervet gennem erhvervsorganisationerne
ifm. udarbejdelse af bekendtgørelser
• Forberedelsestid til virksomheder og investorer ifm. indførelsen af
ordningen.
Dette vil overordnet skabe usikkerhed om de gældende rammer. Denne
usikkerhed vil ikke være en givtig faktor for Danmark som potentiel destina-
tion for investeringer. En af de ting som Danmark slår sig stort op på ifm.
indkommende investeringer er sikkerhed for rammebetingelser og politisk
stabilitet. For at bibeholde dette narrativ er det vigtigt, at gennemsigtigheden
og indkøringen bliver så smidig som mulig.
4 / 4
Derfor mener Danske Rederier, at ikrafttrædelsesdatoen bør skubbes til-
bage. Danske Rederier stiller sig i denne sammenhæng også gerne til rå-
dighed ift. dialog omkring en retvisende ikrafttrædelsesdato.
Danske Rederier opfordrer Erhvervsstyrelsen til at indføre en periodisk ”re-
view-klausul” i regelsættet. Til dels for at forhindre startvanskeligheder ved
implementeringen af denne nye lovgivning, til dels for at forhindre overim-
plementering, og slutteligt for at sikre at den danske lovgivning er konkur-
rencedygtig i en europæisk kontekst.
Skulle der være spørgsmål til ovenstående eller behov for uddybning,
står undertegnede naturligvis til rådighed. Ligesom Danske Rederier står
til rådighed ifm. det forestående arbejde med de relevante bekendtgørel-
ser.
Med venlig hilsen
Chefkonsulent
Thomas Sylvest
+45 4049 7886
ths@danishshipping.dk
1
Anna Haugsted Dehn
Fra: Birgitte Spühler Hansen
Sendt: 14. januar 2021 09:37
Til: Anna Haugsted Dehn
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Fra: Kjeld Gosvig-Jensen <kgj@fida.dk>
Sendt: 6. januar 2021 17:48
Til: Nikolaj Slot Simonsen <NikSim@erst.dk>
Cc: Birgitte Spühler Hansen <BirHan@erst.dk>; Victor Kjær <VicKja@erst.dk>; Kjeld Gosvig-Jensen <kgj@fida.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven)
Til Erhvervsstyrelsen
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til forslag til lov om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven).
Som det fremhæves i lovforslaget er Danmark som en lille, åben økonomi afhængig af global samhandel
og investeringer. Vi har dog fuldt ud forståelse for formålet med at etablere en screeningsordning, der kan
sikre, at udenlandske direkte investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i Danmark. Vi kan i forlængelse heraf støtte lovforslaget.
Det er for os afgørende, at screeningsordningen indrettes på en sådan måde, at den ikke dæmper den
generelle mulighed for at investere i danske virksomheder, herunder inden for den finansielle sektor.
Vi støtter i forlængelse heraf, at det er fremhævet i lovbemærkningerne, at ”national sikkerhed” og
”offentlig orden” i overensstemmelse med EU-retten skal ”fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske
interesser og alene kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et
grundlæggende samfundshensyn”. Det er afgørende, at ordningen netop målrettes reelle trusler mod det
danske samfund.
Venlig hilsen
Kjeld Gosvig-Jensen
Juridisk direktør
Direkte nr: +45 4083 8327
kgj@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark. Tilmeld dig her.
2
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
!" # $% & ' ( ! & ! ) $ * $ )+ $& ,
- $% & && !". / $ * + $& ,
& # #& (0 * # ( + $& ,
Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar til udkast til forslag til lov om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
)% & )) ) $$
1 2 1 3 % ) 2
$ ) 0 0 $ & ) $# $$ % $
$& $ ) )) & % 2 &
& ( $ )) ) $ 2 " ) & $ $& & $
& & & % $& && % $" & $ ) $
& $$ & & & 0 ) )4 &&
$& & $ ) & $ ( & &%
$ ) ( 2 1 3$ ) )) $ & $ $&0
1 3 ) ) )) 2 5 $ " &
$ ) $ ) 2 $" # $& ) ) ! )&
) )) $ )
!# # 6 7 *!67, $ ) 8 $ ) 1 3$ ) ))
8 & & ( & & $ 2
& & "4 & % ) & &
&% $ 9) 4 2 $ ) 0 0 $ (
$0 & %$ "4 ) $# $$ % $ &
$&
1 $ & : & " & ( $ $0 &
$ )) & $ & 2 $ ) : % $& & $2
&& 2 2 # $ 2 % & %) &2 $ 2
2 & % & $ )& &
& 9) 4 2 1 3$ ) )) $4 $ $ &
) $ & & &
1 3 " ) 2 & ) $ 0 4 )
) 0 && & % $ $&
) $ & & & ; & $ )& 0 &
& & 2 & ) 2 & & "4 0 & $ &
& $ & )
( % < <
! <
& $& $" $)4 $ )) 0 2 4
& " $ $ ) & ) & $0&& %& $ & 0 $
% $ $& 2 0 $ ) $ &
$& % &2 4 $ ) )
1 $ & & " & $& & ) "4 =
& 0 & 2 $0 & $ & $& & &
& 0 $0&& & 0 & $ ))
& ) 4 & ( $ & > $& & #
> & 0 $0&& 2 $ ) $0 ) $ $4
) 4 & " $ ) % &
$ $ ! )& & ( $ & % ) ) 2
$ 2 & $& $ ) ) $ $ & $ ) $
)$0&
7 $4 & !67 0 $0&& 0 " $$ & "4 $ ) $
$ & $ $2 & & " $ ) & " $
& 0 % $ $ & 0 $0&& #
1 0 $0&& $ ) $ & "4 $ $ " % & &
) & $ $&% ) % $ $ &
& 0 0 $0&& : & ) 4
& ?$% & & $0 & & $ " &
& $ $ $ ) $ $ " & & ))
% &2 $ ) 0 $0&& % & & % : 5
& $ ) $ ) $ 0 ? )$0&
& $4 $ # ) ) & $ 2 & % $
$& & $ )) $ & 2 $ )&
& & "4 $ & 2 $ ) ( ) & &
$& % $ ) 2 $ ( $" $ $ )&
$" & !67 0 $0&& ) & %$0 & " $ & &
% $ $ & & 0 $0&& $
% & ) $ & ( $2 )$0&& ) 2 ) " % &
$" & % & ) $ )) & )
$ 0 $0&&
4 & "$& & & " $ !67 0 $0&& 4 $ 0
$ 0 & &2 4 )$0& "4 2@ ) & " $
0 $0&& %$& "4 $ )) & $"% & % < 4 $ 0 2
)$0&& ) <2@ ) ! )& $ 0 & !67
0 $0&& & " %"" $ ( $ & % 0 & 2
0 & ) ( ) 4 % $ !67
0 $0&& $ $& $ )$0& "4 & $
&% $ )" & # 2 % ! 7; *!# # 2
# 2 7 2 ; & ) & #$, ; ) $&
$ % 2 $ ) ( ) % $ & &
$ $) (
! :A B & ) !67 $& &%" "4 3 "" & A > ) $ 0 $& >2 < =
!
& $ $& 8 ) ) $& 8 $0 $ " $ & &2 & & "
$ & & $ & % ) &
& 2 & $ ) $ $ )) " $
; $
C &
B )
1 3$ 7 $ 0 $&%
ADVOKATFIRMA
WWW.KROMANNREUMERT.COM
CVR-NR. DK 62 60 67 11
PARTNER
CHRISTIAN LUNDGREN
KØBENHAVN
TLF.: +45 38 77 45 30
MOB.: +45 40 74 37 75
CL@KROMANNREUMERT.COM
6. JANUAR 2021
SAGSNR. 14429 CL/CL
DOK. NR. 61035948
KØBENHAVN
SUNDKROGSGADE 5
DK-2100 KØBENHAVN Ø
AARHUS
RÅDHUSPLADSEN 3
DK-8000 AARHUS C
LONDON
65 ST. PAUL'S CHURCHYARD
LONDON EC4M 8AB SIDE 1
PER E-MAIL
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.: Specialkonsulent Nikolaj Slot Simonsen, Chefkonsulent Birgitte Spühler Hansen og
Kontorchef Victor Kjær (sendt per e-mail)
HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM SCREENING AF VISSE
UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER M.V. I DANMARK (INVESTERINGSSCREE-
NINGSLOVEN)
Erhvervsstyrelsen har den 9. december 2020 sendt udkast til lovforslag om investerings-
screening ("lovforslagsudkastet") i høring. Samtidig er den tværministerielle arbejdsgrup-
pes rapport og et sammendrag heraf offentliggjort.
Den påtænkte lov om investeringsscreening skal varetage en svær afvejning mellem hensy-
net til national sikkerhed og offentlig orden på den ene side, og hensynet til at tiltrække
udenlandske investeringer til Danmark på den anden side. Et afgørende bindeled mellem
disse umiddelbart modsatrettede hensyn er den udenlandske investors sikkerhed for, om en
investering i Danmark kan foretages, tidshorisont for afklaringen samt retssikkerhed og tryg-
hed ved, at en tilladt og gennemført investering respekteres. En usikkerhed om disse forhold
vil kunne skade udenlandske investorers villighed til at foretage investeringer i Danmark, og
dermed være til skade for danske virksomheder og i sidste instans det danske samfund. Vo-
res bemærkninger og anbefalinger nedenfor bærer præg af, at vi mener, at dette hensyn på
flere punkter kan sikres bedre.
1. OPSUMMERING AF VORES ANBEFALINGER
Vi anbefaler,
• At brugen af bekendtgørelser begrænses, således at alle væsentlige for-
hold om selve lovens anvendelsesområde fastsættes direkte i loven jf.
afsnit 2
• At de omfattede udenlandske investorer fastsættes direkte i loven, og på
en sådan måde, at der ikke er tvivl om hvilke juridiske personer, der om-
fattes jf. afsnit 3
• At "nærtbeslægtede" defineres klart i loven (eller i forarbejderne) jf. afsnit
4
SIDE 2
• At de "særligt følsomme sektorer og aktiviteter" afgrænses nærmere direkte i loven (eller i forarbej-
derne eller et bilag), og at dette sker med størst mulig præcision, hvilket bl.a. kan opnås ved brug af
NACE-koder jf. afsnit 5
• At tærskelværdierne genovervejes, og det uddybes yderligere, hvorfor investeringer, som ikke med-
fører nogen kontrol eller betydelig indflydelse over en dansk virksomhed, omfattes af loven jf. afsnit 6
• At der hurtigst muligt udarbejdes yderligere vejledning i forhold til "særlige økonomiske aftaler", og at
dette sendes i høring jf. afsnit 7
• At Greenfield-investeringer ikke omfattes af loven jf. afsnit 8
• At kontrolundersøgelser ikke kan ske uden indhentelse af en retskendelse jf. afsnit 9
• At fristerne for Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets sagsbehandling tydeliggøres og lovfæstes
med henblik på at sikre overholdelse af minimumskravene i FDI-forordningen jf. afsnit 10
• At den manglende harmonisering mellem femårsgrænsen for undersøgelse af ikke-anmeldte investe-
ringer og muligheden for at tilbagekalde meddelte godkendelser i evig tid genovervejes jf. afsnit 11
• At en meddelt tilladelse alene kan tilbagekaldes, hvis investoren har bibragt Erhvervsstyrelsen/Er-
hvervsministeriet urigtige eller vildledende oplysninger eller ikke overholder afgivne tilsagn jf. afsnit
12
• At der indføres en dispensationsordning på nærmere fastsatte betingelser, som muliggør, at långi-
vere har mulighed for (midlertidigt) at tiltræde pant (eller andre sikkerheder), uden at det nødvendig-
vis udløser en anmeldelsespligt jf. afsnit 13
• At konsekvenserne for både det offentlige og erhvervslivet analyseres nærmere samt at eventuelle
gebyrer fastsættes til et niveau, som ikke afholder udenlandske investorer fra at investere i danske
virksomheder jf. afsnit 14
• At der indføres pligt for Erhvervsstyrelsen til årligt at udarbejde en rapport om administrationen af
loven jf. afsnit 15
• At ikke-fortrolige versioner af afgørelser truffet i medfør af loven offentliggøres i videst muligt omfang
jf. afsnit 16
• At kravet om revisorpåtegning af redegørelse for overholdelse af aftalte vilkår overvejes nærmere og
justeres, så formålet med kravet bedre opnås jf. afsnit 17
• At muligheden for straf fastlægges klarere, og at simpel uagtsomhed ikke bør medføre straf, jf. afsnit
18
2. FASTLÆGGELSE AF LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE VED BRUG AF BEKENDTGØRELSER
Vi anbefaler, at brugen af bekendtgørelser begrænses, så forhold, der angår selve lovens anvendelsesområde, ikke fast-
lægges i bekendtgørelser. Dette omfatter umiddelbart de bestemmelser i lovforslagsudkastet, som er anført med kursiv i
tabellen nedenfor.
Lovens anvendelsesområde er et fundamentalt punkt i enhver lov, som bør være underlagt lovgivningsprocessen i Fol-
ketinget, og ministeren bør ikke være bemyndiget til at udvide eller indsnævre omfanget heraf. Lovforslagsudkastet inde-
holder ingen begrundelse for, at forholdet ikke kan reguleres direkte i loven. Det er således ikke oplyst, om der er fore-
slået en bemyndigelsesbestemmelse, fordi Regeringen finder, at reglerne skal kunne ændres hurtigt, eller om det skyl-
des, at det nærmere indhold endnu ikke er fastlagt eller noget tredje. Som angivet, både i lovforslagsudkastet1 og ar-
bejdsgruppens rapport,2
er Danmark afhængig af global samhandel og udenlandske investeringer, som ifølge
1
Lovforlagsudkastet, side 22.
2
Arbejdsgruppens rapport, side 16 og kapitel 3.
SIDE 3
lovforslagsudkastet udgør ca. 30,9 pct. af Danmarks samlede BNP. Det er afgørende for udenlandske investorers rets-
sikkerhed samt Danmarks mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer, at det med den sikkerhed en fastsættelse
i loven vil give er fastslagt hvilke virksomheder og personer, der er omfattet af loven og hvilke sektorer og aktiviteter, der
anses for særligt følsomme.
Paragraf Område der ifølge lovforslagsudkastet skal reguleres i
bekendtgørelse (forhold anført i kursiv bør reguleres di-
rekte i loven)
§ 2, stk. 4 Fastsættelse af hvilke udenlandske investorer, foruden
udenlandske statsborgere jf. § 2, stk. 1 og udenlandske
virksomheder jf. § 2, stk. 2, som er omfattet af loven
§ 3, stk. 3 Fastsættelse af, at andre danske enheder end erhvervsdri-
vende virksomheder jf. § 3, stk. 1 er omfattet af loven
§ 5, stk. 6 Fastsættelse af nærmere regler om anvendelse af § 5, stk.
1-3 ved stiftelse af nye virksomheder, og om beregning af
ejerandele eller stemmerettigheder
§ 6, stk. 2 Fastsættelse af nærmere regler om særligt følsomme sek-
torer og aktiviteter jf. § 6, stk. 1
§ 7, stk. 2 Fastsættelse af nærmere regler om, hvilke aftaler der om-
fattes af § 7, stk. 1
§ 8, stk. 4 Fastsættelse af nærmere regler om ansøgningsprocedurer
for tilladelse, herunder brug af særlige ansøgningsskemaer,
krav om elektronisk kommunikation, sprogkrav, fortrolighed
og om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af ansøgnin-
gen om tilladelse
§ 8, stk. 5 Fastsættelse af regler om betaling af gebyrer
§ 10, stk. 5 Fastsættelse af nærmere regler om beregning af ejerandele
eller stemmerettigheder jf. § 10, stk. 1
§ 12, stk. 8 Fastsættelse af nærmere regler om procedurer for anmel-
delser, herunder brug af særlige skemaer, krav om elektro-
nisk kommunikation, sprogkrav, fortrolighed og om indsen-
delse af en ikke-fortrolig udgave af anmeldelsen
§ 12, stk. 9 Fastsættelse af regler om betaling af gebyrer
§ 15, stk. 2 Fastsættelse af regler om kriterier til bedømmelse af, om
udenlandske direkte investeringer m.v. udgør en trussel
mod national sikkerhed eller offentlig orden
§ 21, stk. 3 Fastsættelse af nærmere regler om fremgangsmåden ved
ekspropriation efter § 21, stk. 1
§ 23, stk. 2 Fastsættelse af nærmere bestemmelser om samarbejdet
med andre myndigheder om varetagelsen af opgaverne
som nationalt kontaktpunkt efter § 23, stk. 1
§ 29, stk. 3 Fastsættelse af nærmere regler om erklæringer fra god-
kendte revisorer efter loven
SIDE 4
§ 33, stk. 1 og 2 Fastsættelse af nærmere regler om skriftlig og digital kom-
munikation
§ 34, stk. 1 og 2 Fastsættelse af nærmere regler om underskrift og afsender
på afgørelser
§ 35, stk. 2 Fastsættelse af nærmere regler om underskrift fra ansøger
§ 39, stk. 3 Fastsættelse af nærmere regler om videregivelse af fortro-
lige oplysninger til andre myndigheder
§ 46, stk. 2 Fastsættelse af nærmere regler om de beskikkede advoka-
ter
Generelt bemærkes i øvrigt, at det forekommer betænkeligt, at en ny hovedlov, som indfører en så markant ny investe-
ringsscreeningsordning, foreslås reguleret i så mange bekendtgørelser, som end ikke er sendt i høring.
3. OMFATTEDE UDENLANDSKE INVESTORER
Der er, som også nævnt ovenfor under afsnit 2, ikke nogen vægtig begrundelse for eller, som vi ser det, tungtvejende
fordel ved at anvende en bekendtgørelse til senere at fastsætte, at yderligere udenlandske juridiske enheder omfattes af
loven.
Derudover finder vi, at hensynet til retssikkerhed og tryghed for udenlandske investorer og de omfattede danske virksom-
heder bedst sikres ved, at loven direkte anfører hvilke udenlandske investorer, der er ikke skal være omfattet, såfremt
det ikke er meningen, at alle udenlandske juridiske personer omfattes. Efter vores opfattelse er det i lovforslagsudkastet
uklart, om f.eks. udenlandske statsejede fonde osv. omfattes.
4. "NÆRTBESLÆGTEDE" OG "KONCERNFORBUNDNE VIRKSOMHEDER" I § 5, STK. 3 OG § 10,
STK. 2
Ifølge § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2 skal der ved beregningen af ejerandele eller stemmerettigheder tages hensyn til ejeran-
dele og stemmerettigheder, som ejes af "koncernforbundne virksomheder" og "nærtbeslægtede personer". Hvad der
nærmere ligger i begreberne er ikke defineret i lovforslagsudkastets § 4 eller i de specielle bemærkninger til § 5 eller til §
10. Det er dog i bemærkningerne til § 5, stk. 6 anført, at bemyndigelsen i denne bestemmelse bl.a. tænkes anvendt til at
fastsætte nærmere, hvem der anses for "nærtbeslægtede personer", og hvad der menes med "koncernforbundne virk-
somheder".
Som anført i afsnit 2 ovenfor finder vi, at fastsættelsen af lovens anvendelsesområde bør ske direkte i loven. Vi anbefaler
derfor, at det defineres direkte i loven, hvem der anses for "nærtbeslægtede" i § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2, og at det i be-
mærkningerne til § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2 præciseres, at "koncernforbundne virksomheder" skal forstås i overensstem-
melse med selskabslovens definition af "koncern", jf. selskabslovens § 5, nr. 18.
5. SÆRLIGT FØLSOMME SEKTORER OG AKTIVITETER
I § 6, stk. 2 er der lagt op til, at en nærmere afgrænsning af hvilke sektorer og aktiviteter, der anses for "særligt føl-
somme" jf. § 6, stk. 1, kan fastsættes i en bekendtgørelse. Da udenlandske investorer risikerer påbud om afvikling samt
bøde ved manglende ansøgning om tilladelse, er det afgørende for udenlandske investorers retssikkerhed samt Dan-
marks mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer, at der ikke hersker tvivl om, hvilke virksomheder der omfattes
af § 6, stk. 1. Lovforslagsudkastets § 6, stk. 1 og bemærkningerne hertil giver ikke den tilstrækkelige klarhed.
SIDE 5
Som et eksempel på kan nævnes "kritisk infrastruktur", hvor det i bemærkningerne anføres, at dette defineres som "Infra-
struktur – herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver samt serviceydelser - som er nødven-
dige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner".3 Det anføres endvidere, at følgende 15 sektorer/om-
råder kan defineres som samfundsvigtige: "Energi (gas, el, olie, vand), Informations- og Kommunikationsteknologi
(IKT), transport, beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, sociale forhold, drikkevand og fødevarer, spildevand og renova-
tion, finans og økonomi, uddannelse og forskning, meteorologi, forsvar samt efterretnings- og sikkerhedstjeneste, uden-
rigstjeneste, myndighedsudøvelse generelt samt tværgående krisestyring."4
Det er uholdbart både for Erhvervsstyrelsens
administration af loven samt Danmarks mulighed for at tiltrække udenlandsk investering, hvis loven ikke mere tydeligt
fastlægger, hvad der udgør kritisk infrastruktur indenfor disse samfundsvigtige sektorer/områder. Visse typer infrastruktur
er selvsagt åbenlyst kritisk infrastruktur (f.eks. elnettet), men vi forudser en række områder, hvor det ikke er åbenlyst, om
det omfattes af investeringsscreeningsordningen. Man kan forestille sig leverandører af komponenter, systemer eller ser-
vice til sektoren for kritisk infrastruktur, som ikke umiddelbart (let) kan substitueres eller nye teknologier (Power-to-X, bøl-
geenergi osv.), som understøtter den grønne omstilling uden dog at være en del af den nuværende kritiske infrastruktur
(disse kan på sigt udgøre en del af vores kritiske infrastruktur).
Derudover skal det også bemærkes, at det forekommer indbyrdes modstridende, når det i lovforslagsudkastets bemærk-
ninger til § 6, stk. 1, litra a, anføres, at det omfatter virksomheder, "der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller
anden teknologi til militær anvendelse, eller som leverer tjenester, som er vigtige for det danske forsvar.",5 når det samti-
dig er fastsat i § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse, "hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om
screening af udenlandske direkte investeringer m.v. af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden." Alle danske
virksomheder, som "udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse" vil have
en tilladelse efter krigsmateriellovens § 2, og investeringer i virksomhederne vil være underlagt screening efter krigsma-
teriellovens § 3. Alle disse investeringer er derfor ikke omfattet af lovforslagsudkastet, jf. også bemærkningerne i lov-
forslagsudkastet.6
Som også forudsat ved bemyndigelsen i § 6, stk. 2 er der behov for at få klarlagt, hvilke virksomheder der konkret omfat-
tes af § 6, stk. 1, litra a-e. Det er vores opfattelse, at en mere præcis angivelse af de sektorer, som omfattes af § 6, kan
opnås ved en udtømmende angivelse af de omfattede NACE-koder. Sker fastsættelsen ikke, som foreslået, direkte i lo-
ven, bør den omtalte bekendtgørelse sendes i høring.
6. BEHOV FOR YDERLIGERE VEJLEDNING I FORHOLD TIL TÆRSKELVÆRDIERNE OG HVAD DER
UDGØR "TILSVARENDE KONTROL VED ANDRE MIDLER"
Det følger af lovforslagsudkastets § 5, stk. 1, at der skal ansøges om tilladelse, hvis en udenlandsk investor erhverver en
kvalificeret andel i en virksomhed, der er aktiv i en særligt følsom sektor, jf. § 6, stk. 1. I § 5, stk. 2 er det fastslået, at "di-
rekte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsva-
rende kontrol ved andre midler" betragtes som en kvalificeret andel efter § 5, stk. 1.
Tilsvarende er det for den generelle anmeldelsesordning fastslået i lovforslagsudkastets § 10, stk. 1, at der kan indgives
anmeldelse, hvis den udenlandske investor, "direkte eller indirekte opnår besiddelse af eller kontrol over mindst 25 pct.
3
Lovforlagsudkastet, side 119.
4
Lovforlagsudkastet, side 119.
5
Lovforlagsudkastet, side 118.
6
Lovforlagsudkastet, side 108.
SIDE 6
af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller tilsvarende kontrol ved an-
dre midler over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold."
Om end lovforslagsudkastet skaber klarhed og forudsigelighed ved at definere en kvalificeret andel, så er andelene imid-
lertid fastsat meget lavt. Det bemærkes særligt, at besiddelse af 10 henholdsvis 25 pct. af ejerandelene i et dansk sel-
skab eller stemmerettighederne normalt ikke i sig selv medfører nogen reel kontrol over eller indflydelse i en dansk virk-
somhed. En ejerandel på 10 pct. i et aktie- eller anpartsselskab giver således ikke ejeren nogen reel indflydelse i selska-
bet, jf. herved selskabslovens bestemmelser om valg af kapitalselskabers ledelse, ændring af vedtægter mv. Det aner-
kendes, at en form for (negativ) kontrol kan opnås ved ejerandele på 10 henholdsvis. 25 pct., hvis der er tale om en
spredt ejerkreds, men dette er ikke normal-situationer for langt hovedparten af de danske virksomheder. Det angives da
også i arbejdsgruppens rapport, at en tærskel på 10 pct. er meget lav, vil omfatte mange transaktioner og være en byrde
for erhvervslivet.7
Efter lovforslagsudkastets § 5, stk. 2 og § 10, stk. 1 skal der udover en kvalificeret andel også indgives ansøgning eller
kan ske anmeldelse, hvis der erhverves "tilsvarende kontrol ved andre midler". Det er uklart, hvad der menes med "til-
svarende kontrol", da ejerskab over henholdsvis 10 og 25 pct. alene giver følgende rettigheder efter selskabsloven (i til-
læg til enhver kapitalejers ret til at deltage og tage ordet på selskabets generalforsamling):
• Ved ejerskab af 10 pct. kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling jf. selskabslovens § 89, stk. 2
og 3 (i aktieselskaber opnås denne ret allerede ved 5 pct. ejerandel jf. § 89, stk. 3 og i anpartsselskaber er ejer-
skab af blot en enkel anpart tilstrækkelig)
• Ved ejerskab af 25 pct. af kapitalandelene kan der udpeges en granskningsmand jf. selskabslovens § 150, stk.
2
Når det forslås, at alle investeringer, som medfører "tilsvarende kontrol ved andre midler" også omfattes, vil loven reelt
omfatte alle investeringer. Hvis det er hensigten at "tilsvarende kontrol" alene skal forstås som kontrol, "som giver bety-
delig indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold" jf. § 4, nr. 6, bør ordet "tilsva-
rende" udgå alle steder i lovforslagsudkastet, da "kontrol ved andre midler" i så fald netop ikke er tilsvarende et ejerskab
af henholdsvis 10 og 25. pct., men derimod er begrænset til og skal medføre betydelig indflydelse, førend investeringen
er omfattet af loven. Hertil kan også henvises til reglerne om reelle ejere og registrering heraf, hvor definitionen af reel
ejer også omtaler "kontrol ved hjælp af andre midler", men ikke "tilsvarende kontrol" til den kvalificerede andel på 25 pct.
Som også anført af arbejdsgruppen er formålet med at kombinere en kvalificeret andel med andre midler at sikre, at der
også sker anmeldelse i de tilfælde, hvor der opnås kontrol, selvom tærsklen ikke er overskredet.
Vi foreslår på den baggrund, at tærsklerne i § 5, stk. 2 og § 10, stk. 1 sættes højere, således at der ved de omfattede
investeringer opnås kontrol eller betydelig indflydelse over den danske virksomhed, eller at det uddybes yderligere, hvor-
for der er behov for, at alle investeringer, hvorved der erhverves mere end 10 henholdsvis 25 pct. af den danske virk-
somhed skal omfattes, også selvom de ikke reelt medfører kontrol over eller betydelig indflydelse i den danske virksom-
hed. Hvis tærsklerne fastholdes, bør det præciseres, hvad der menes med "tilsvarende kontrol", hvis ikke "tilsvarende"
udgår.
7
Arbejdsgruppens rapport, side 100-101.
SIDE 7
7. "SÆRLIGE ØKONOMISKE AFTALER"
Det følger af § 7, stk. 1 og § 11, stk. 1, at en udenlandsk investor, som ønsker at indgå en "særlig økonomisk aftale"
også omfattes af investeringsscreeningsordningen. I § 4, nr. 8 er angivet en definition af særlige økonomiske aftaler:
"Særlige økonomiske aftaler: joint ventures, køb af aktiver samt drifts-, leverandør- og serviceaftaler med en
virksomhed hjemmehørende i Danmark, jf. § 3, stk. 1, eller en anden enhed, jf. § 3, stk. 3, hvis en udenlandsk
investor derved opnår kontrol eller betydelig indflydelse."
Det er positivt, at Regeringen tilkendegiver, at der er et reelt behov for yderligere vejledning i forhold til hvilke særlige
økonomiske aftaler, som vil være omfattet af loven, og det er ligeledes gavnligt, at erhvervsorganisationerne inddrages i
denne yderligere afklaring.8 Denne afklaring burde dog være sket forud for, at lovforslagsudkastet blev sendt i høring.
Særlig i lyset af, at Regeringen anerkender, at vurderingen af, om en given disposition giver en udenlandsk investor en
sådan kontrol eller betydelig indflydelse, er en "ganske vanskelig vurdering".9
Vi anbefaler derfor, at arbejdet med at fastsætte klarere retningslinjer for, hvilke særlige økonomiske aftaler, som omfat-
tes af loven igangsættes hurtigst muligt, således at der reelt er tid til at inddrage erhvervsorganisationerne og Folketin-
get, inden loven træder i kraft.
8. GREENFIELD-INVESTERINGER
En Greenfield-investering er defineret på følgende måde i arbejdsgruppens rapport:
"Greenfield-investeringer” omfatter udenlandske direkte investeringer, hvor en virksomhed starter op fra bun-
den i et andet land, f.eks. ved etablering af en ny fabrik. Der er således ikke tale om, at en udenlandsk aktør
erhverver indflydelse på en eksisterende indenlandsk virksomhed. Greenfield-investeringer vil imidlertid også
efter omstændighederne kunne være problematiske, da en sådan investering potentielt kan få betydning for
den nationale sikkerhed og offentlige orden."10 [vores understregning]
Greenfield-investeringer omfattes ikke af de generelle screeningsordninger i Frankrig, Tyskland og USA jf. arbejdsgrup-
pens rapport.11 I sine anbefalinger angiver arbejdsgruppen følgende om Greenfield-investeringer:
"Det bemærkes, at ”tilsvarende foranstaltninger” ikke vil omfatte Greenfield-investeringer, idet der ikke opnås
kontrol eller indflydelse over en eksisterende enhed. Hvis Greenfield-investeringer ønskes omfattet af en kom-
mende generel screeningsordning, vil det kunne lade sig gøre ved at udvide ordningen til også at omfatte in-
vesteringer, der fører til, at en ny enhed oprettes. En kommende screeningsordning vil imidlertid dermed få et
anderledes anvendelsesområde end ordningerne i de undersøgte lande."12
Regeringen har valgt at medtage Greenfield-investeringer i lovforslagsudkastet, og angiver i bemærkningerne, at:
8
Lovforslagsudkastets side 124-125.
9
Lovforslagsudkastet, side 48.
10
Arbejdsgruppens rapport, side 94.
11
Arbejdsgruppens rapport, side 64, 70 og 94.
12
Arbejdsgruppens rapport, side 96. Fodnote og kursiveringer fra originalen er udeladt.
SIDE 8
"Erhvervsministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt at også investeringer i forbindelse med stiftelse af
nye virksomheder, de såkaldte Greenfield-investeringer, omfattes af loven. Ved Greenfield-investeringer etab-
lerer den udenlandske investor en tilstedeværelse i Danmark ved at stifte en ny virksomhed. Det vurderes, at
også sådanne virksomheder vil kunne udgøre en trussel mod national sikkerhed, hvis der er tale om virksom-
heder i særligt følsomme sektorer, og den udenlandske investor har kontrol eller betydelig indflydelse i den
virksomhed, som stiftes. Desuden vil regulering af Greenfield investeringer i særligt følsomme sektorer under
anvendelsesområdet medvirke til at reducere risikoen for omgåelse."13 [vores understregninger]
Videre anføres det i de specielle bemærkninger, at:
"Ved Greenfield-investeringer sker der stiftelse af en ny virksomhed hjemmehørende i Danmark, jf. den fore-
slåede definition af ”udenlandsk direkte investering m.v.” i lovforslagets § 4, nr. 4 og ”virksomhed” i § 4, nr. 7.
Der er således ikke tale om, at en udenlandsk investor erhverver en kvalificeret andel i en eksisterende dansk
virksomhed. Det vurderes imidlertid også relevant at medtage stiftelse af nye virksomheder i Danmark i særligt
følsomme sektorer som investeringer under den sektorspecifikke tilladelsesordning. Udenlandske investorer
vil med sådanne investeringer også kunne opnå kontrol eller betydelig indflydelse i virksomheder, der vil
kunne medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Endvidere vil bestemmelsen
kunne medvirke til at forhindre omgåelse af loven."14 [vores understregninger]
På trods af de netop citerede passager, er det ikke klart, hvad Regeringen mener at opnå ved at medtage Greenfield-
investeringer.
For det første bliver selve screeningen betydelig vanskeligere, når der er tale om en Greenfield-investering, fremfor en
investering i en eksisterende dansk virksomhed. Det angives da også i citaterne ovenfor, at Greenfield-investeringer "vil
kunne udgøre" og "vil kunne medføre" "en trussel mod national sikkerhed". Vurderingen af Greenfield-investeringer vil
således reelt være en vurdering af den mulige fremtidige trussel mod national sikkerhed ("vil kunne"). Dette er i mere
udpræget grad tilfældet ved vurderingen af Greenfield-investeringer end ved vurdering af investeringer i eksisterende
virksomheder, hvor det kan vurderes, om investeringen vil medføre en trussel mod national sikkerhed.
Det skal medgives, at det ikke kan udelukkes, at stiftelse af en helt ny virksomhed i Danmark over en årrække efter stif-
telsen, ville kunne udgøre eller medføre en trussel mod national sikkerhed. Hvordan denne screening og vurdering kon-
kret skal kunne foretages, når virksomheden stiftes, og forinden den har påbegyndt sine aktiviteter, er imidlertid alt andet
end klart. Den eneste måde, hvorpå man reelt ville kunne screene og vurdere Greenfield-investeringer synes således at
være ved at vurdere virksomhedens mulige potentiale over en årrække, og en sådan vurdering indebærer et så betyde-
ligt element af usikkerhed, at det er grænsende til det protektionistiske. Udgangspunktet for disse screeninger vil være
forbundet med betydelige usikkerheder, da man ikke ved, hvordan Greenfield-investeringen vil udvikle sig, eller om der
er en risiko for, at virksomheden på sigt "vil kunne medføre" en trussel mod national sikkerhed.
For det andet er det ikke klart, hvorfor Regeringen mener, at en medtagelse af Greenfield-investeringer hindrer omgåelse
af loven. Hvis der er tale om stiftelse af en ny virksomhed, altså en Greenfield-investering, er der ikke nogen dansk virk-
somhed eller noget dansk aktiv, som indgår, og dermed ikke umiddelbart en omgåelse af lovens formål, som er at sikre,
at udenlandske investeringer ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Hvis der derimod
13
Lovforslagsudkastet, side 56.
14
Lovforslagsudkastet, side 117.
SIDE 9
oprettes en ny virksomhed f.eks. ved at indskyde danske aktiver eller oprette et joint venture med en eksisterende dansk
virksomhed, vil det allerede være omfattet af loven jf. § 4, nr. 8 jf. § 7, stk. 1 om "særlige økonomiske aftaler", som bl.a.
omfatter køb af aktiver og joint venture-aftaler.
For det tredje vil en del af de tilfælde, hvor en screening af Greenfield-investeringer synes mest berettiget, allerede være
omfattet af eksisterende særlovgivning.15
Lovforslagsudkastet foreslår alene, at Greenfield-investeringer indenfor særligt
følsomme sektorer eller aktiviteter skal omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning jf. § 3, stk. 2 jf. § 6, stk. 1. Af de
fem oplistede særligt følsomme sektorer i § 6, stk. 1, litra a-e, vil en del Greenfield-investeringer således f.eks. være om-
fattet af kravet om forudgående tilladelse, før der påbegyndes produktion af krigsmateriel jf. krigsmateriellovens § 2. An-
dre aktiviteter vil kræve sikkerhedsgodkendelse af de relevante medarbejdere. Efter § 6, stk. 1 i lov om net- og informati-
onssikkerhed16 og bkg. nr. 565 af 1. juni 2016 kræves, at en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
skal indstille visse medarbejdere og repræsentanter til sikkerhedsgodkendelse hos sikkerhedsmyndigheden (PET eller
FE). Der findes også krav om sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere efter § 16, stk. 2 i bkg. nr. 564 af 1. juni 2016 om
beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation i beredskabssituationer mv. og mulighed for at kræve sikker-
hedsgodkendelse af medarbejdere i § 26, nr. 3 i bkg. nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab i net
og tjenester. Efter bkg. nr. 1256 af 27. november 2019 § 3 skal "væsentlige erhvervsmæssige teleudbydere" underrette
Center for Cybersikkerhed, inden der indledes forhandlinger om aftaler, der vedrører bl.a. kritiske netkomponenter. Cen-
ter for Cybersikkerhed kan herefter påbyde, at det endelige aftaleudkast sendes til Center for Cybersikkerhed forud for
indgåelsen.
Hvis Regeringen ønsker at sikre en eksplicit mulighed for at inddrage hensynet til national sikkerhed, hvilket som anført
ovenfor er vanskeligt ved Greenfield-investeringer, bør det ske ved at dette tilføjes i de enkelte særlove, som allerede
fastsætter krav om autorisationer, tilladelse eller sikkerhedsgodkendelse. En sådan løsning vil sikre, at stiftelsen af en ny
virksomhed, f.eks. en virksomhed som i Danmark skal producere krigsmateriel, alene vil kræve tilladelse efter krigsmate-
rielloven, og at processen med at ansøge om tilladelser er den samme, uanset hvilken investor der foretager Greenfield-
investeringen.
9. MULIGHED FOR KONTROLUNDERSØGELSER UDEN RETSKENDELSE
Det forslås i § 22, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen "mod behørig legitimation og uden retskendelse [kan] få adgang til er-
hvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, eller
regler fastsat i medfør af denne lov." Der ses ikke at være noget behov for, at denne kontrolundersøgelse skal kunne
foretages uden indhentelse af retskendelse.
Det er anført i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at såfremt et lovforslag "giver det offentlige myndigheder ad-
gang til privat ejendom uden en retskendelse, bør der i de almindelige bemærkninger anføres en begrundelse for, at be-
stemmelsen er nødvendig." Det ses ikke at være angivet i lovforslagsudkastet, hvorfor det er nødvendigt at kunne fore-
tage kontrolundersøgelser uden retskendelse. Videre er det anført i vejledningen, at
"Princippet om boligens ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt tilfælde nøje bør overvejes,
om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige myndigheder adgang
til privat ejendom. Det bør i den forbindelse undersøges, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltnin-
ger kan anses for tilstrækkelige.
15
Arbejdsgruppens rapport omtaler desuden frekvensloven, graveloven og rumloven (side 54-57).
16
NIS-loven er også omtalt i arbejdsgruppens rapport, side 52-53.
SIDE 10
Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt. Det kan f.eks. ske ved, at
der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes udenfor.
Der bør i bemærkningerne til bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang
til privat ejendom, gives en begrundelse for, at bestemmelsen er nødvendig, ligesom en udførlig angivelse af
bestemmelsens anvendelsesområde bør anføres.
Om spørgsmålet om retskendelse kan bl.a. henvises til Retssikkerhedskommissionens betænkning nr.
1428/2003, side 105, hvoraf det bl.a. fremgår, at spørgsmålet om, hvorvidt der i givet fald skal gælde krav om
retskendelse, bl.a. bør bero på, om der er noget for domstolene at tage stilling til. På den baggrund bør der i
sædvanlige kontrolbestemmelser, der giver hjemmel til stikprøveundersøgelser mv., normalt ske fravigelse af
kravet om retskendelse. En sådan fravigelse bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten (»uden retskendelse«)."
Som begrundelse for indførelsen af muligheden for kontrolundersøgelser uden retskendelse og anvendelsesområdet for
den foreslåede hjemmel angives i lovforslagsudkastets specielle bemærkninger til § 22, at
"Den foreslåede bestemmelse tænkes anvendt ved kontrol af den danske virksomhed, som den udenlandske
direkte investering m.v. retter sig mod. Kontrollen på stedet vil kunne ske sammen med andre myndigheder,
som Erhvervsstyrelsen udfører kontrollen i samarbejde med, jf. den foreslåede stk. 4 omtalt ovenfor. Bestem-
melsen om kontrol ved adgang til den danske virksomheds lokaler m.v. vil alene blive anvendt i tilfælde af al-
vorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes
på anden måde. Formålet med kontrolbesøget kan f.eks. være at fastslå, om fastsatte vilkår, som er en betin-
gelse for en tilladelse, overholdes. Det kan f.eks. være tale om at påse, at forskellige sikkerhedsprocedurer og
-arrangementer, der skal sikre, at visse sensitive data eller systemer ikke kan tilgås den udenlandske investor,
er iagttaget. Da kontrolbesøget vil finde sted hos den danske virksomhed, vil anmeldelsen af et besøg blive
varslet på forhånd.
Erhvervsstyrelsens mulighed for at få adgang uden retskendelse vil alene kunne anvendes i tilsynsmæssigt
øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne
anvende hjemlen til på forhånd varslede kontrolbesøg. I sådanne tilfælde vil sagen skulle behandles efter rets-
plejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle behandles af politiet."
Det angives, at bestemmelsen "alene" vil "blive anvendt i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig
orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde." Samtidig angives det i bemærkningerne, at
kontrolbesøget vil blive varslet på forhånd. Dette udelukker, at formålet med ikke at indhente en retskendelse skulle være
at sikre hurtighed, og at den virksomhed, hvor kontrolundersøgelse skal foretages, ikke forsøger at destruere eventuelt
materiale. Der ses således ikke at være noget behov for ikke at indhente en retskendelse forud for kontrolbesøget. Vi-
dere ses det, at bestemmelsen alene foreslås "anvendt i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig
orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde". Dette er netop "noget for domstolene at
tage stilling til", jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at Erhvervsstyrelsen ikke kan anvende hjemlen, hvis der er mistanke om en
strafbar overtrædelse. Det er samtidig angivet, at hjemlen bl.a. kan anvendes til "at fastslå, om fastsatte vilkår, som er en
betingelse for en tilladelse, overholdes" og at den vil blive "anvendt i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed
SIDE 11
og offentlig orden". Det synes i praksis meget vanskeligt at foretage en kontrolundersøgelse begrundet i alvorlige trusler
mod hensynet til national sikkerhed for at fastslå om fastsatte vilkår overholdes, uden at Erhvervsstyrelsen har en mis-
tanke om, at vilkårene netop ikke overholdes, og at det er dette forhold, som begrunder den alvorlige trussel mod natio-
nal sikkerhed. Manglende overholdelse af fastsatte vilkår er strafbelagt og kan sanktioneres med bøde, jf. lovforslagsud-
kastets § 49, stk. 1. Adgangen til at foretage kontrolundersøgelser uden retskendelse kommer dermed, i strid med det
angivne i bemærkningerne, til at blive anvendt, hvor der er en mistanke om et strafbart forhold.
10. FRISTERNE FOR ERHVERVSSTYRELSEN OG EHVERVSMINISTERIETS BEHANDLING
Det er angivet i betragtning 15 i FDI-forordningen (for. 2019/452), at "De væsentlige elementer i regelsættet for med-
lemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer bør fastlægges, således at investorerne, Kommissionen og
de øvrige medlemsstater kan få indblik i, hvordan sådanne investeringer vil kunne blive screenet. Disse elementer bør
som minimum omfatte tidsfrister for screeningen og muligheden for, at udenlandske investorer kan klage over screening-
afgørelserne." [vores understregning]. Videre er det et direkte krav efter FDI-forordningens artikel 3, stk. 2, at EU's med-
lemsstaters "Regler og procedurer vedrørende screeningsmekanismer, herunder relevante tidsfrister, skal være gen-
nemsigtige…" og efter artikel 3, stk. 3 er det et krav, at EU's medlemsstaters under deres screeningsmekanismer anven-
der tidsfrister.
Lovforslagsudkastet ses ikke at overholde disse minimumskrav i FDI-forordningen, da der ingen frist er fastsat for (i) Er-
hvervsstyrelsens yderligere undersøgelser, (ii) fristforlængelse i tilfælde af tilsagn eller (iii) for Erhvervsministeriets sags-
behandling, som nærmere redegjort nedenfor:
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling:
Den obligatoriske tilladelsesordning
I lovforslagsudkastets § 8, stk. 1 er der fastsat en frist på 90 hverdage (svarende til ca. 4,5 måneder) for Erhvervsstyrel-
sen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om tilladelse efter § 5 og § 7 kan tillades eller kræver nærmere un-
dersøgelser. Lovforslagsudkastet indeholder ingen frist for sådanne nærmere undersøgelser. Fristen på 90 hverdage
kan endvidere udskydes, hvis investoren afgiver tilsagn, jf. § 16, men lovforslagsudkastet angiver ingen begrænsning for,
hvor lang sådan fristforlængelse kan være. Hvis Erhvervsstyrelsen ikke har truffet afgørelse inden for fristerne i § 8, stk.
1, er det fastsat i § 9, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold skal underrette investoren "om, hvad sagen be-
ror på, og hvornår en beslutning" forventes at foreligge. Lovforslagsudkastet angiver, at sådan underretning skal ske
uden ugrundet ophold efter fristens udløb, men i de specielle bemærkninger er det angivet, at underretningen bør ske
inden for fristerne i § 8, stk. 1.
Den frivillige anmeldelsesordning
I § 12, stk. 5 i lovforslagsudkastet er der fastsat en frist på 60 hverdage for Erhvervsstyrelsen til at træffe afgørelse, efter
at Erhvervsstyrelsen har underrettet en investor om, at Erhvervsstyrelsen har indledt undersøgelse af en frivilligt anmeldt
investering.17 Ordlyden i § 12, stk. 5 bør præciseres, således at det tydeliggøres, at fristen ikke alene omfatter det til-
fælde, hvor Erhvervsstyrelsen har indledt en undersøgelse af egen drift, men også omfatter en anmeldt investering. I
sidstnævnte tilfælde bør det i øvrigt præciseres, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har modtaget
anmeldelsen, så der skabes fornøden sikkerhed omkring processen m.v. Som eksempel på en sådan regulering kan
nævnes konkurrencelovens § 12 d og de deri fastsatte tidsfrister for fusionskontrol. Efter § 12, stk. 6 kan fristen
17
Eller 60 hverdage efter, at Erhvervsstyrelsen underretter en investor om, at der er indledt undersøgelse af en ikke-anmeldt investering jf. lovforslagsudkastets § 14 jf. § 12, stk. 5.
SIDE 12
forlænges efter beslutning fra Erhvervsstyrelsen, forudsat at investoren anmoder herom eller samtykker heri eller hvis
investoren afgiver tilsagn, men angiver ingen begrænsning for, hvor lang sådan fristforlængelse kan være. Hvis ikke Er-
hvervsstyrelsen har truffet afgørelse indenfor fristen på de 60 hverdage "betragtes dette som en afgørelse om godken-
delse af investeringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag efter § 12, stk. 3." jf. § 13, stk. 4.
Det er ikke nærmere angivet i de specielle bemærkninger til § 9 eller § 13, hvorfor der er valgt forskellige konsekvenser,
hvis Erhvervsstyrelsen ikke træffer afgørelse inden for fristerne. Det er dog i de specielle bemærkninger til § 12, angivet,
at "Fristen på 60 dage vurderes tilstrækkelig til, at Erhvervsstyrelsen på grundlag af egne undersøgelser og høring af
andre myndigheder, vil kunne afklare, om investeringen påvirker national sikkerhed eller offentlig orden". Samme be-
tragtning gør sig efter vores vurdering gældende for Erhvervsstyrelsens undersøgelser af ansøgninger under den obliga-
toriske tilladelsesordning, hvor fristen er 90 hverdage svarende til ca. 4,5 måned, og hvor Erhvervsstyrelsen - i modsæt-
ning til § 12, stk. 5 - alene skal tage stilling til, om ansøgningen kan tillades eller kræver nærmere undersøgelser.
For det første virker det uhensigtsmæssigt, at en lovbunden frist kan overskrides, uden at det indebærer nogen konse-
kvenser.
For det andet synes 90 hverdage at være betragtelig tid til at undersøge, om en investering kan tillades eller kræver nær-
mere undersøgelser. Fokus for Erhvervsstyrelsens screening må som det klare udgangspunkt forventes at være be-
grænset til investoren og dennes reelle ejere samt investeringsobjektet. Dette står i modsætning til f.eks. fusionssager,
hvor der skal gennemføres udførlige markedsundersøgelser blandt kunder, leverandører og konkurrenter, som er forbun-
det med en betydelig længere sagsbehandling og afhængighed af tredjeparters input. Dette forhold taler for, at såfremt
fristen i § 8, stk. 1 overskrides, uden at Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse, bør det medføre en automatisk tilla-
delse til den påtænkte investering. Udover at ændre lovforslaget således, at fristen i § 8, stk. 1 får reel betydning, bør
fristen også være betydelig kortere end 90 hverdage (ca. 4,5 måned), når fristen alene kræver, at Erhvervsstyrelsen skal
tage stilling til, om investeringen kan godkendes eller kræver yderligere undersøgelser.
For det tredje synes hensynet til national sikkerhed at være tillagt for tung vægt ved fastsættelsen af fristerne for Er-
hvervsstyrelsens behandling af ansøgninger under den obligatoriske tilladelsesordning. Det er klart, at der for investerin-
ger, der omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning, må forventes at være en større risiko for, at investeringen med-
fører en trussel mod national sikkerhed. Det er netop baggrunden for, at ordningen er gjort obligatorisk, og at Erhvervs-
styrelsen alene skal træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning kan tillades eller kræver nærmere undersøgelser .
Ved fastsættelsen af fristerne for Erhvervsstyrelsens behandling af frivillige anmeldelser synes hensynet til at tiltrække
udenlandske investeringer at være tillagt større vægt, da en manglende afgørelse inden fristens udløb automatisk er en
godkendelse. Dette sikrer den udenlandske investor en fast frist indenfor hvilken en afgørelse foreligger, og gør det mere
attraktivt at investere i Danmark, da udfaldet, risikoen og omkostningerne bedre kan fastlægges.
Disse hensyn synes ikke at være tillagt tilstrækkelig vægt ved fastsættelsen af fristerne for den obligatoriske tilladelses-
ordning. Det skal haves in mente, at den obligatoriske anmeldelsesordning omfatter alle investorer, også investorer in-
denfor EU/EFTA, og at anmeldelsespligten indtræder allerede ved erhvervelse af 10 pct. af den danske virksomhed. Det
må derfor forventes, at et betydeligt antal investeringer vil være omfattet af den obligatoriske tilladelsesordning, og der-
med blive udsat for den usikkerhed, der ligger i, at der ikke gælder nogen fast frist for Erhvervsstyrelsens behandling af
ansøgningen. En fast frist ville være betydelig mere attraktiv for den udenlandske investor, som efter dette tidspunkt ved
om investeringen kan gennemføres eller ej. Det angives i bemærkningerne til lovforslagsudkastets § 8, at "Den
SIDE 13
foreslåede tidsfrist på 90 hverdage vil sikre, at den udenlandske investor og den danske virksomhed, som er målet for
investeringen, vil opnå den fornødne sikkerhed for inden for en rimelig tidshorisont at få oplyst, om investeringen m.v. vil
kunne tillades…" Det anførte er dog ikke korrekt, da fristen på 90 hverdage netop ikke giver den udenlandske investor
fornøden sikkerhed, når Erhvervsstyrelsen blot kan meddele, at der ikke træffes afgørelse inden fristens udløb.
Erhvervsministeriets sagsbehandling:
Efter lovforslagsudkastets § 32, stk. 1, 2. pkt. skal Erhvervsstyrelsen forelægge en ansøgning eller anmeldelse for Er-
hvervsministeriet, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at investeringen kan medføre trusler mod national sikkerhed, som
ikke kan afbødes ved afgivelse af tilsagn. Herefter indleder Erhvervsministeriet forhandling med Finansministeriet, Uden-
rigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og vedkommende ressortministerium jf. § 32, stk. 2. Herefter kan
Erhvervsministeriet give afslag, godkende med tilsagn, give påbud om afvikling af investeringer anmeldt efter §§ 10-11
eller give en blank tilladelse jf. § 32, stk. 3.
Lovforslagsudkastet indeholder ingen frister for Erhvervsministeriets behandling af de forelagte ansøgninger efter § 32.
Det er derfor uklart, om Erhvervsministeriets behandling skal kunne rummes indenfor de frister der er angivet for Er-
hvervsstyrelsens behandling i lovforslagsudkastets § 8, stk. 1 og § 12, stk. 5, eller om der ikke gælder nogen frister for
Erhvervsministeriets behandling.
I lyset af ovenstående anbefaler vi derfor, at § 9, stk. 4 ændres således at det svarer til § 13, stk. 4, og at den anmeldte
investering dermed anses for godkendt, hvis fristen udløber, uden at Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse, efter
både den obligatoriske tilladelsesordning og den frivillige anmeldelsesordning. Vi anbefaler, at § 12, stk. 6 og § 16 tilpas-
ses, således at der fastsættes klare fristforlængelser i tilfælde af tilsagn, f.eks. med 20 hverdage tilsvarende konkurren-
celovens regler. Vi anbefaler endvidere, at det angives direkte i loven, at Erhvervsministeriets sagsbehandling skal
kunne rummes indenfor fristerne for Erhvervsstyrelsens behandling efter § 8, stk. 1 og § 12, stk. 5, eller at fristerne i § 8,
stk. 1 og § 12, stk. 5 reduceres, men med mulighed for forlængelse med f.eks. 30 hverdage, hvis Erhvervsstyrelsen fore-
lægger sagen for Erhvervsministeriet.
11. MANGLENDE HARMONISERING MELLEM FEMÅRSGRÆNSEN FOR ERHVERVSSTYRELSENS UN-
DERSØGELSE AF IKKE-ANMELDTE INVESTERINGER EFTER § 14 OG MULIGHEDEN FOR AT TIL-
BAGEKALDE GODKENDELSER EFTER § 13, STK. 7
Det forslås i lovforslagsudkastets § 14, at Erhvervsstyrelsen kan beslutte at indlede en undersøgelse af en udenlandsk
direkte investering m.v., der er omfattet af §§ 10-11, men som ikke er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, i op til 5 år fra inve-
steringens gennemførelse.
Lovforslagsudkastets model medfører, at den investor, som frivilligt anmelder sin investering efter §§ 10 eller 11, og op-
når en godkendelse heraf, efterfølgende befinder sig i en dårligere position end den investor, som ikke har anmeldt sin
investering. Den investor, som har anmeldt sin investering og fået den godkendt, vil efter lovforslagsudkastets § 13, stk.
7 for evig tid risikere at Erhvervsministeriet "i tilfælde af ændrede forhold" tilbagekalder godkendelsen. Under afsnit 12
nedenfor er hensigtsmæssigheden af § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7 drøftet nærmere.
Vi anbefaler derfor, at det sikres, at den investor, som frivilligt har anmeldt sin investering og fået den godkendt, ikke i
længere tid end den investor, som aldrig har anmeldt sin investering, risikerer, at godkendelsen bortfalder. Der bør derfor
være samme frister i § 13, stk. 7 og § 14, hvis ikke § 13, stk. 7 helt udgår jf. nedenfor i afsnit 12.
SIDE 14
12. ÆNDREDE FORHOLD - TILBAGEKALDELSE AF HENHOLDSVIS EN TILLADELSE EFTER § 9, STK.
7 OG EN GODKENDELSE EFTER § 13, STK. 7
I både § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7 er det foreslået, at Erhvervsministeriet kan tilbagekalde en meddelt tilladelse (godken-
delse fsva. § 13, stk. 7) efter både den sektorspecifikke ordning og den generelle anmeldelsesordning i "tilfælde af at
ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden". Denne adgang synes at være
meget betænkelig fra et retssikkerhedsperspektiv. Den indebærer således, at investoren aldrig kan være fuldstændig
sikker på, at den meddelte tilladelse står til troende. Som nævnt ovenfor i afsnit 11 risikerer den investor, som anmelder
sin investering således med lovforslagsudkastets model, at hans tilladelse "i tilfælde af at ændrede forhold medfører al-
vorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden" kan blive tilbagekaldt i evig tid, mens den investor, som ikke
anmelder sin investering, efter forløbet af femårsfristen jf. lovforslagsudkastets § 14, er sikker på at investeringen står til
troende.
Når først fusionskontrol er gennemført efter konkurrenceloven, kan ændrede forhold ikke i sig selv begrunde en tilbage-
kaldelse af en meddelt godkendelse, medmindre parterne selv har givet urigtige eller vildledende oplysninger som er lagt
til grund for den meddelte godkendelse. Hensynet til national orden og sikkerhed er naturligvis et andet, og mere tungt-
vejende hensyn, end hensynet til at sikre konkurrencen, men en så udvidet adgang til at tilbagekalde en meddelt tilla-
delse synes ikke at være påkrævet.
Hvis Erhvervsministeriet ønsker at tilbagekalde tilladelsen grundet "ændrede forhold", som ikke på nogen måde kan til-
skrives parterne, bør der ikke være adgang hertil. Dette bør ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning imødegås ved,
at Erhvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet stiller krav om tilsagn, som vilkår for den meddelte tilladelse eller ved den efter-
følgende screening, der vil finde sted, hvis/når investoren udvider sin ejerandel over den danske virksomhed.
Endelig bør det sikres, hvis adgangen til at gribe ind ved "ændrede forhold" fastholdes, at denne mulighed ikke alene
omfatter investeringer, der er meddelt en tilladelse, men også investeringer, som aldrig har været anmeldt, som efter §
14 alene ses at være omfattet af muligheden for at gribe ind inden for fem år, mens der ikke vil kunne gribes ind efter
f.eks. seks år. Det kan f.eks. være en investering i en virksomhed, som ikke tidligere er anset for omfattet af lovforslags-
udkastets § 6, som er gennemført uden at investeringen blev anmeldt efter lovforslagsudkastets § 10. Denne investering
er derfor gennemført uden, at den nogensinde er screenet, og uden at der nogensinde er udstedt en tilladelse. Erhvervs-
styrelsen vil kunne indlede en undersøgelse af investeringen inden for de første fem år efter dens gennemførelse, hvis
investoren har erhververet mere end 25 pct. og investoren er hjemhørende udenfor EU/EFTA jf. lovforslagsudkastets §
14. Hvis der derimod forløber mere end fem år, og det herefter bliver klart for Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen, at
der foreligger "ændrede forhold", som medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden, er der ikke
mulighed for at gribe ind.
Vi anbefaler derfor, at § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7 udgår, således at en meddelt tilladelse alene kan tilbagekaldes, hvis in-
vestoren har bibragt Erhvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet urigtige eller vildledende oplysninger eller ikke overholder
afgivne tilsagn jf. lovforslagsudkastets § 9, stk. 5 og § 13, stk. 5.
Hvis der trods indvendingerne fortsat ønskes en generel, tidsubegrænset adgang til at tilbagekalde meddelte tilladelser,
bør bestemmelserne ensartes, så der ikke er denne forskel på tilladte investeringer og ikke-anmeldte investeringer om-
fattet i evig tid, idet vi ikke finder, at der er nogen god begrundelse for, at den investor, som anmelder sin investering,
SIDE 15
stilles dårligere end den investor, som ikke anmelder sin investering. Derudover bør det fremgå direkte i loven, at en så-
dan tilbagekaldelse kun kan ske i "ganske særlige tilfælde" (som anført i bemærkningerne).
13. LÅNEAFTALER OG DISPENSATIONSADGANG
Det fremgår af lovforslagsudkastets § 4, nr. 6 at langfristede lån kan medføre "tilsvarende kontrol ved andre midler" og at
en sådan låneaftale derfor kan være omfattet af den obligatoriske tilladelsesordning eller den frivillige anmeldelsesord-
ning. Det anføres i de specielle bemærkninger til § 4, at
"Lån til en virksomhed er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget, men hvis der er tale om langfristede
uopsigelige lån, som er ledsaget af vilkår om indflydelse på virksomhedens ledelse, vil det være omfattet af
kontrol eller betydelig indflydelse ved andre midler."18
Det vil kunne have stor betydning for danske virksomheders finansieringsmuligheder (og medføre øgede finansierings-
omkostninger) og dermed ultimativt mindske investeringslysten i Danmark, hvis ikke loven giver adgang til, at udenland-
ske långivere i en midlertidig periode vil kunne træde til deres eventuelle sikkerheder i tilfælde, hvor virksomheden, som
långiver har sikkerhed i, måtte blive nødlidende. Lovforslagsudkastet ses ikke at tage højde herfor. En sådan undtagelse
bør indarbejdes i lovforslaget. Inspiration til sådan undtagelse kan bl.a. findes i konkurrencelovens § 12 a, stk. 4, som
undtager kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber som "….midlertidigt er i besiddelse af
andele, som de har erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver den til disse andele
knyttede stemmeret med henblik på at fastlægge virksomhedens konkurrencemæssige adfærd eller alene udøver denne
stemmeret med det formål at forberede hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller af-
hændelse af disse andele og afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen".
I henhold til udenlandske direkte investeringer m.v. inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter, som ikke må gen-
nemføres, før der er blevet truffet en afgørelse om tilladelse, jf. lovforslagsudkastets § 5, stk. 1, bør Erhvervsstyrelsen
også have en mulighed for at give dispensation fra det generelle implementeringsforbud, eventuelt med tilknyttede til-
sagn eller påbud. En lignende dispensationsadgang findes i konkurrencelovens § 12 c, stk. 6, og har i praksis været an-
vendt i bl.a. situationer, hvor implementeringsforbuddet efter fusionskontrolreglerne vanskeliggjorde redningen af en kon-
kurstruet virksomhed.
14. NÆRMERE ANALYSE AF LOVFORSLAGSUDKASTETS KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
OG ERHVERVSLIVET OG ANALYSE AF DE GEBYRER INVESTORERNE SKAL BETALE
Lovforslagsudkastet indeholder ikke noget estimat over det forventede antal ansøgninger, det forventede antal godken-
delser, det forventede antal godkendelser med vilkår og det forventede antal afslag. Lovforslagsudkastet indeholder hel-
ler ikke en nærmere opgørelse over konsekvenserne for Erhvervsstyrelsen og et behov for eventuelt yderligere ressour-
cer. I det sammenfattende skema i lovforslagsudkastet afsnit 13 er således blot angivet, at de økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenserne for staten er uafklarede. I arbejdsgruppens rapport anføres det, at "[t]ræk fra regi-
stret for reelle ejere kan imidlertid give en foreløbig indikation på antallet af sager. Der er således i 2019 registreret 1815
tilfælde, hvor personer ikke hjemmehørende i Danmark har erhvervet 25 pct. eller mere af en dansk virksomhed. Heraf
udgøres ca. halvdelen af personer ikke hjemmehørende i EU. Tallet medtager imidlertid ikke erhvervelser i alle danske
virksomheder, da f.eks. børsnoterede virksomheder ikke er omfattet af kravet om registrering af reelle ejere. Ud af de
18
Lovforslagsudkastet, side 114.
SIDE 16
1815 tilfælde redegjort for ovenfor, vurderes det umiddelbart, at op til 841 af disse kan falde inden for en eventuel ord-
ning i option 2. Tærskelværdier under 25 pct. vil øge mængden af sager ud over ovenstående."19
I det nyligt fremsatte britiske forslag til en National Security and Investment Bill var forslaget ledsaget af et Impact As-
sesment, som vurderede hvor mange ansøgninger der forventedes at indkomme, hvor mange der ville blive genstand for
en nærmere undersøgelse, og hvor mange der vil blive godkendt med vilkår. Videre var det også estimeret hvad omkost-
ningerne ville være for både erhvervslivet og myndighederne.
En tilsvarende analyse af lovforslagsudkastet ville være ønskelig, også for at sætte Folketinget i stand til at vurdere øn-
skeligheden af den foreslåede ordning. En sådan analyse vil også sikre, at Erhvervsstyrelsen kan tilføres de nødvendige
ressourcer til at administrere lovforslagsudkastet.
Analysen vil desuden også være relevant for at vurdere byrderne for investorerne, da lovforslagsudkastet lægger op til at
de "gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved behandlingen af investeringsansøgninger" dækkes af gebyrbetalinger
fra de investorer, som anmelder investeringer.20
Det er afgørende, at dette gebyr ikke bliver uforholdsmæssigt stort. Ved
gebyrbetalingen efter konkurrencelovens regler om fusionskontrol tages der udgangspunkt i de deltagende virksomhe-
ders omsætning. Dette er i en vis grad retvisende, da der alene skal indgives en fusionsanmeldelse, hvis der opnås kon-
trol over en virksomhed. Gebyrerne efter loven kan ikke fastsættes på samme måde, da langt flere investeringer vil være
omfattet af loven. Det kan således tænkes, at en udenlandsk investor med en omsætning på f.eks. 10 mia. DKK ønsker
at investere i en dansk virksomhed, som er aktiv inden for en af de særligt følsomme sektorer jf. lovforslagsudkastets §
6, stk. 1. Den udenlandske investor erhverver alene 10 pct. af ejerandelene i den danske virksomhed, som eksempelvis
er værdiansat til 20 mio. DKK og har en begrænset omsætning på 2 mio. DKK om året. Den udenlandske investor beta-
ler i eksemplet 2 mio. DKK for at erhverve de 10 pct. af virksomheden. Hvis gebyret fastsættes med udgangspunkt i om-
sætningen for de deltagende virksomheder, vil et eventuelt gebyr skule beregnes på baggrund af en samlet omsætning
på 10.002.000.000 DKK. Dette vil være uattraktivt for den udenlandske investor. En lille udenlandsk investor, som det
kan være mindre attraktiv for den danske virksomhed at få ind som medejer, vil derimod finde det mere attraktivt at inve-
stere, da gebyret for denne investor vil være betydeligt mindre end for den anden udenlandske investor.
Loven bør derfor sikre, at gebyret fastsættes som en meget minimal andel af investeringens størrelse eller af investe-
ringsobjektets omsætning, og ikke på baggrund af f.eks. investorens omsætning, da en sådan gebyrfastsættelse vil virke
særligt afskrækkende for kapitalstærke investorer. Endvidere bemærkes, at fastsættelsen af gebyrer jf. lovforslagsudka-
stets § 8, stk. 5 og § 12, stk. 9, ikke bør ske uden at der er foretaget en nærmere analyse heraf, og uden at modellen
herfor er indgået som en del af Folketingets behandling af lovforslagsudkastet. I de specielle bemærkninger til § 8 hen-
holdsvis § 12 anføres det at lignende gebyrbetaling er indført i konkurrenceloven. Det skal dog hertil bemærkes, at geby-
rerne i konkurrenceloven er lovfæstet og ikke fastsat i bekendtgørelse som foreslået i lovforslagsudkastet.
15. PLIGT FOR ERHVERVSSTYRELSEN TIL ÅRLIGT AT UDARBEJDE EN RAPPORT OM ARBEJDET I
DET FOREGÅENDE ÅR
Efter krigsmateriellovens § 8 skal justitsministeren hvert år til Det Udenrigspolitiske Nævn afgive en beretning om antallet
af tilladelser efter § 2 til fremstilling af krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne omfatter. Under
andenbehandlingen af den seneste ændring af krigsmaterielloven, FT 2005-06, L 130 oplyste Justitsministeren desuden,
19
Arbejdsgruppens rapport, side 39.
20
Lovforslagsudkastets bemærkninger til § 8 og til § 12, side 129 og 133.
SIDE 17
at der årligt til Folketinget vil blive udarbejdet en liste over hvilke virksomheder der havde fået tilladelse til at foretage in-
vesteringer efter § 3. Disse beretninger blev sidst afgivet i 2016, og har ikke været afgivet for 2017 og 2018.
For at sikre kendskab til reglerne i loven, deres håndhævelse, deres betydning for investeringer osv. bør der, hvert fald i
den første årrække, indføres en tilsvarende forpligtelse i lovforslaget, hvorefter Erhvervsministeriet årligt skal oversende
en beretning til Folketinget over antallet af ansøgninger og afgørelser, herunder investorernes hjemlande, antallet af
blanke godkendelser, godkendelser med tilsagn og forbud.
16. OFFENTLIGGØRELSE AF AFGØRELSER
For at sikre størst mulig klarhed over reglerne, og hvilke anmeldelser der indgives under den frivillige ordning, og for at
skabe klarhed over i hvilke tilfælde Erhvervsstyrelsen anser investeringer for klart uproblematiske, jf. også afsnit 15
ovenfor, bør der være en pligt til i videst muligt omfang at offentliggøre ikke-fortrolige versioner af alle afgørelser. En så-
dan tilsvarende pligt findes f.eks. i konkurrencelovens § 13, stk. 2.
En sådan offentliggørelse vil f.eks. sikre, at praktikere har adgang til tidligere afgørelser, om hvad der anses for "tilsva-
rende kontrol ved andre midler", "særlige økonomiske aftaler", hvilke investorer, som er blevet anset for problematiske,
og i hvilke tilfælde en investering forventeligt kan gennemføres uden betænkeligheder. Det vil samtidigt også sikre kon-
kurrencen blandt rådgivere, da ekspertisen hermed ikke alene samler sig hos de rådgivere, som har ført sagerne for Er-
hvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet.
17. ÅRLIG INDSENDELSE AF REDEGØRELSE FOR OVERHOLDELSE AFTALTE VILKÅR
Det bør overvejes, om kravet i § 16, stk. 2 i lovforslagsudkastet om, at den udenlandske investor årligt skal indsende en
revisorpåtegnet redegørelse for, hvorledes det er sikret, at aftalte eller fastsatte vilkår er overholdt i årets løb, er dæk-
kende for de mulige scenarier, der kan forudses og om det reelt giver den ønskede beskyttelse, herunder særlig under
hensyntagen til at tilsagn om vilkår kan antage forskellig karakter afhængig af den konkrete situation. Tilsagn kan inde-
bære finansielle ordninger/foranstaltninger og/eller juridiske aftaler og strukturer. Med andre ord opfordrer vi til, at det
overvejes nærmere, om kravet om revisorpåtegning skal gælde i alle sammenhænge, og om det eventuelt i stedet (in-
denfor nogle nærmere fastsatte rammer) skal overlades til den godkendende myndighed, at fastslå nærmere vilkår for,
om påtegning/bekræftelse af redegørelsen skal foretages af en revisor, advokat eller anden relevant fagperson (alt af-
hængig af indholdet af de aftalte vilkår). Tilsvarende bør det overvejes for § 8, stk. 3, § 12, stk. 3 og 7 og § 29, stk. 2,
hvor det ikke er et lovkrav, men en mulighed for Erhvervsstyrelsen at kræve, at oplysninger verificeres af en revisor, om
der er grundlag for at begrænse sådan verificering til en revisor eller om sådan verificering ikke ligeledes bør kunne fore-
stås af en advokat.
18. STRAF
Det følger af § 49, at overtrædelse af 5, § 7, §§ 17-20 og § 22, stk. 6 kan straffes med bøde. Endelig fremgår det af §
49, stk. 2, at juridiske personer kan pålægges bøder.
De specielle bemærkninger til § 49 yder ikke yderligere vejledning om bestemmelsen, men gentager blot ordlyden af be-
stemmelsen. Der er dog adskillige forhold, som bør omtales nærmere i forarbejderne.
Da der ikke efter lovforslagsudkastet kræves forsæt, indebærer straffelovens § 19, 2. pkt. at både overtrædelser begået
ved forsæt, grov uagtsomhed og endda simpel uagtsomhed kan straffes. Hvis dette reelt er hensigten med
SIDE 18
lovforslagsudkastet, bør dette fremgå klarere. Det bør desuden uddybes nærmere i de specielle bemærkninger, i hvilke
tilfælde Regeringen vil anse en manglende anmeldelse for at være strafbar grundet simpel uagtsomhed. Det bør fremgå
klart, om f.eks. en manglende ansøgning om tilladelse til at foretage en investering omfattet af § 5, efter at have indhen-
tet juridisk bistand ville kunne medføre strafansvar for den udenlandske investor, og eventuelt ansvar for den juridiske
rådgiver for medvirken. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis den juridiske rådgiver og den udenlandske investor vur-
derer, at investeringen ikke resulterer i "tilsvarende kontrol ved andre midler", som svarer til kontrol med 10 pct. af stem-
merettighederne i virksomheden. Det er heller ikke klart om f.eks. den danske målvirksomhed, som fejlagtigt oplyser den
juridiske rådgiver og den udenlandske investor om, at målvirksomheden ikke er omfattet af lovforslagsudkastets § 6, om
virksomheder, som er aktive i særligt følsomme sektorer, vil kunne pålæggges en bøde for ved simpel uagtsomhed, at
have medvirket til at investeringen ikke blev anmeldt i strid med lovforslagsudkastets § 5.
Da loven indebærer en helt ny hovedlov, uden nogen praksis, og indfører et screeningssystem, som indebærer vurderin-
ger, der i bemærkningerne omtales som "vanskelige", bør simpel uagtsomhed ikke kunne straffes, særligt ikke hvis der
er indhentet juridisk rådgivning.
Det bør også tydeliggøres i lovforslaget, hvem der udsteder bøderne, foretager efterforskning og sidenhen opkræver bø-
derne. Det er således ikke klart, om dette er Erhvervsstyrelsen eller politiet. Det er heller ikke klarlagt, om der kan udste-
des og vedtages udenretlige bødeforlæg eller om det alene er intentionen, at bøder idømmes efter straffesager ved dom-
stolene med anklagemyndigheden som anklager. Hvis der skal gennemføres straffesager ved domstolene er det heller
ikke klarlagt om nogle af reglerne fra lovforslagsudkastets kapitel 13 om domstolsprøvelse skal finde anvendelse eller
om straffesagen skal foregå efter reglerne om straffesager i retsplejeloven.
Lovforslagsudkastet forholder sig heller ikke til forældelse af strafansvaret. Det er således ikke klart, om f.eks. mang-
lende anmeldelse vil kunne medføre straf i al fremtid, da der er tale om en undladelse i form af en såkaldt fortsat forbry-
delse.
Lovforslagsudkastet indeholder heller ingen vejledning om størrelsen af de påtænkte bøder, og hvordan størrelsen fast-
sættes. Det er heller ikke klart om det er hensigten, at der både skal udstedes bøder til fysiske personer og til juridiske
personer, eller om hensigten alene er at udstede bøder til de juridiske personer.
Med venlig hilsen
Kromann Reumert
Christian Lundgren Bart Creve Maria Holst Levin
Partner Partner Partner
1
André Ken Jakobsson, Ph.D., postdoc
Center for War Studies, Institut for statskundskab, Syddansk Universitet
Høringssvar til Udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Kommentarerne er alene udtryk for egne faglige vurderinger.
Sikkerhedspolitisk kontekst for screeningsordningen
Stormagtskonkurrence foregår nu i voksende grad i et udvidet konfliktrum, hvor en stor del af
handlingerne falder i en svært gennemskuelig gråzone mellem krig og fred.1
Trusler mod Danmark og
Rigsfællesskabets nationale sikkerhed samt trusler mod den offentlige orden antager derfor mange
upåagtede og hidtil forholdsvist neutrale former. Globalisererede økonomiske samarbejder med
udenlandske direkte investeringer og strategiske afhængigheder gennem specialiseret arbejdsdeling
og vidtforgrenede forsyningskæder sætter rammen for den her foreslåede screeningsordning. Men
ordningens nødvendighed drives af det faktum, at fjendtligtsindede aktører bedriver
sikkerhedspolitik i forklædning af det frie marked. Der er store interesser i spil og hidtil har
i dtje i g tru fet sikkerhed, h ilket er gru de til, at åde EU’s FDI-forordning og nationale tiltag
kommer på bagkant. Det fordrer således strategisk forudseenhed og politisk mod at erkende og
sætte grænser for den globaliserede økonomi og derfor er screeningsordningen alene et værktøj,
der først opnår reel værdi, når ordningen bliver taget i anvendelse med de mulige politiske
konsekvenser, der deraf kan følge. Den sikkerhedspolitiske kontekst udgøres af militær oprustning,
tiltagende trusler, øget spionage og tyveri af teknologi, stigning i undergravende angreb i de
nationale informationsrum og brug af økonomiske sanktioner som straf for politiske handlinger. I
lyset heraf er det afgørende at huske på, at screeningsordningen alene skaber fundamentet for den
helt afgørende udøvelse af sikkerhedspolitisk realisme og mod.
Overordnede kommentarer til udkastet
Der er foretaget et omfattende forarbejde i form af arbejdsgruppens rapport samt bemærkninger til
lovforslaget, der er bevidst om problemstillingerne i balanceakten, der skal placere et
sikkerhedspolitisk værn midt i markedslogikken. Danmark ønsker at være åben for udenlandske
direkte investeringer og samtidigt afværge farlige aktiviteter. Udkastet forsøger at ramme balancen
ved at indføre en tilladelsesordning til investeringer m.v. indenfor særligt følsomme sektorer og
ellers en frivillig anmeldelsesordning baseret på særlige kriterier for investeringen samt at begge
ordninger gælder for visse særlige økonomiske aftaler. Denne kombination vurderes umiddelbart at
være en robust tilgang under forudsætning af, at lovudkastets bemyndigelsesbestemmelser udfyldes
i overensstemmelse med rapportens og bemærkningernes generelt set brede tilgang til kritiske
sektorer og aktiviteter samt baserer sig på de fremsatte definitioner af national sikkerhed og
offentlig orden. Dog er der også grund til mere specifikke kommentarer.
Kritisk mangel: Retrospektiv screening er ikke muligt
Det forekommer fundamentalt kontraproduktivt, at lovudkastet eksplicit afholder
screeningsordningen fra at forholde sig til de erhvervelser, der ligger til grund for at ordningen bliver
1
Mi rapport for Ce ter for Militære Studier præse terer de e ye ko fliktsituatio : Når Hydra angriber:
Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred https://cms.polsci.ku.dk/publikationer/naar-hydra-
angriber-hybrid-afskraekkelse-i-graazonen-mellem-krig-og-fred/download-cms-
rapport/CMS_Rapport_2019__2_-_N_r_hydra_angriber_-
_hybrid_afskr_kkelse_i_gr_zonen_mellem_krig_og_fred.pdf
2
etableret. Udkastet foreslår, at lo e træder i kraft . juli , for der ed vil hensynet til
national sikkerhed og offentlig orden kunne varetages på det tidligst mulige tidspunkt. Det tidligst
mulige tidspunkt bør tillade sikring af national sikkerhed og offentlig orden med tilbagevirkende
kraft.
Jyllands-Posten/Finans har eksempelvis gennem en kortlægning af investorer med base i Kina og
Hongkong optalt ejerandele i 365 danske virksomheder2
, der viser en klar overvægt af investeringer i
danske teknologivirksomheder (se nedenstående figurer).3
Det kinesiske kommunistpartis
militærstrategi, Militær-Civil-Fusion, benytter investeringer og samarbejder med udenlandske
aktører til at opruste militært og skabe samt øge den type strategiske afhængigheder på globalt
plan, som screeningsordningen netop tager sigte på. Jeg vil her anbefale, at man orienterer sig i min
kronik i Politiken, der udreder problemstillingerne.4
I Sverige har Totalförsvarets forskningsinstitut
lavet en lignende kortlægning, der går tilbage til 2002 og finder i alt 65 kinesiske opkøb af interesse.5
Nødvendigheden af det retrospektive aspekt af ordningen er åbenbar, da der allerede findes massive
udenlandske direkte investeringer i Danmark, der ville falde ind under screeningsordningen, hvis den
havde været gældende tidligere. S ree i gsord i ge s for ål o at sikre, at udenlandske direkte
investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlige orden i Danmark
gennem screening og eventuelt indgreb overfor sådanne investeringer m.v. ka derfor ikke til fulde
opfyldes uden mulighed for at undersøge allerede indgåede og pågående aktiviteter.
2
Se listen: Her er virksomhederne med kinesiske ejere https://finans.dk/erhverv/ECE12408212/se-listen-
her-er-virksomhederne-med-kinesiske-ejere/
3
Kinesere går efter danske teknologivirksomheder https://finans.dk/tech/ECE12404686/kinesere-gaar-efter-
danske-teknologivirksomheder/
4
Forsker slår alarm: Drop nu naiviteten. Kina er vores globale rival – det nytter ikke noget, vi forærer dem
vores viden og forskning https://politiken.dk/debat/kroniken/art7853902/Drop-nu-naiviteten.-Kina-er-vores-
globale-rival-%E2%80%93-det-nytter-ikke-noget-vi-for%C3%A6rer-dem-vores-viden-og-forskning
5
Kartläggning av kinesiska bolags-förvärv i Sverige https://www.foi.se/nyheter-och-press/nyheter/2019-11-
29-kartlaggning-av-kinesiska-bolagsforvarv-i-sverige.html
3
Den øgede offentlighed om eksempelvis kinesiske virksomheders bånd til det kinesiske militær6
stiller allerede indgåede aftaler i et mere kritisk lys i forlæ gelse af udkastets fokus på militær
endelig anvendelse dual use-forståelse skal klart ud ides fre adrettet og anvendelse i
forbindelse med krænkelse af menneskerettigheder, demokratiske principper eller ytringsfrihed .
Det må derfor anbefales, at loven giver mulighed for at screene med tilbagevirkende kraft fra før
lovens ikrafttræden og at tilladelsesordningen gøres gældende for de særligt følsomme sektorer
med tilbagevirkende kraft.
Ligeledes bør der ikke fastsættes nogen tidsfrist for, hvor længe efter erhvervelsen
screeningsordningen kan tages i brug (eksempelvis de nævnte 5 år i udkastet). Det vil underminere
ordningens helt nødvendige tilpasningsdygtighed i forhold til ændrede trusselsbilleder og nye
informationer. Dette berøres også i udkastet i forhold til tilbagekaldelse af tilladelse i tilfælde, hvor
en investor kan gå fra at være ukritisk til kritisk.
Kritisk mangel: Screening af forskningsområdet
Det udestår ifølge udkastet, hvorvidt forsknings- eller uddannelsesinstitutioner skal inddrages under
lovens anvendelsesområde og der gøres ligeledes opmærksom på det arbejde, som
forskningsministeren har sat i gang via Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og
innovationssamarbejde7
og udvalgets kommissorium.8
Det er uholdbart, hvis screeningsordningen ikke finder anvendelse på forskningsinstitutioners
samarbejder. Henvisning til ovennævnte udvalgs arbejde er utilfredsstillende, da
screeningsordningens formål og udvalgets kommissorium på ingen måde overlapper. Kommissoriet
sætter eksplicitte grænser for udvalgets arbejde, der står i kontrast til screeningsordningens
indgribende natur:
Ud alget skal ikke hindre eller besværliggøre internationalt samarbejde, men understøtte en mere
nuanceret tilgang, en øget opmærksomhed på risici og en fælles forståelse af forholdsregler og
a s ar. Der kan således ikke forventes anden sektorregulering fra dette udvalgs arbejde.9
I løbet af 2020 har danske medier afdækket betydelige forskningssamarbejder med kinesiske
partnere, der enten direkte eller indirekte er under indflydelse af det kinesiske militær og hvor
forskningen kan bidrage til både militær brug og menneskerettighedskrænkelser.10
I Australien pågår
6
DOD Releases List of Additio al Co pa ies, i A orda e ith Se tio 7 of FY99 NDAA
https://www.defense.gov/Newsroom/Releases/Release/Article/2328894/dod-releases-list-of-additional-
companies-in-accordance-with-section-1237-of-fy/
7
Ud alg o ret i gsli jer for i ter atio alt forsk i gs- og i o atio ssa ar ejde https://ufm.dk/forskning-
og-innovation/rad-og-udvalg/andre-udvalg-og-fonde/udvalg-om-retningslinjer-for-internationalt-forsknings-
og-innovationssamarbejde
8
Ko issoriu for Ud alg o ret i gsli jer for i ter atio alt forsk i gs og i o atio ssa ar ejde
https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/andre-udvalg-og-fonde/udvalg-om-retningslinjer-for-
internationalt-forsknings-og-innovationssamarbejde/kommissorium
9
Nu reagerer staten på danske universiteters kontroversielle samarbejde med kinesere
https://politiken.dk/indland/art7908529/Nu-reagerer-staten-p%C3%A5-danske-universiteters-kontroversielle-
samarbejde-med-kinesere
10
Se la dt a det Politike s artikelserie Farlig ide : https://politiken.dk/tag/main/Farlig_viden og Jyllands-
Poste s dæk i g her: Blod indsamlet af sortlistet kinesisk politimyndighed brugt i dansk forskning
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12261964/blod-indsamlet-af-sortlistet-kinesisk-politimyndighed-brugt-
i-dansk-forskning/
4
der et intensivt efterretningsarbejde med at undersøge i hvilken grad universitetssektoren er
infiltreret og udbyttet af Kina til blandt andet militær oprustning og våbenudvikling.11
Hvis screeningsordningens formål skal opfyldes, kan det ikke ske uden at dække forskningsområdet.
Udkastet nævner joint ventures i relation til forskning, men stadig under betingelse af, at loven
overhovedet finder anvendelse.
Det må derfor anbefales, at screeningsordningen eksplicit dækker forskningsområdet og at den
retrospektive screening også finder sted her.
Tilskud og gaver fra udenlandske virksomheder til dansk forskning bør ligeledes være omfattet, da
screening vil kunne vurdere, om eksempelvis andre stater via disse goder udliciterer meget
specifikke forskningsproblemer relatereret til våbenudvikling eller lignende.
Kritisk mangel: Screeningsordningen gælder ikke Rigsfællesskabet
Det anføres i udkastet, at screeningsordningen ikke gælder for Færøerne og Grønland og at
regulering af investeringer i Grønland og Færøerne er særanliggende. Samtidig er Rigsfællesskabets
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke hjemtaget fra det danske parlament og dermed afgøres
disse spørgsmål på Christiansborg under behørig inddragelse af Rigsfællesskabets parter. Da
motivationen bag og formålet med screeningsordningen er af udpræget sikkerhedspolitisk natur
efterlader udkastets geografiske afgrænsning screeningsordningen i et politisk og juridisk limbo.
Screeningsordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, men den gælder måske alligevel, hvis
der er et sikkerhedspolitisk spørgsmål på spil, hvilket til gengæld ikke kan hverken opfanges eller
efterforskes af egen drift ved hjælp af screeningsordningen, da den jo ikke gælder de andre dele af
Rigsfællesskabet. En uholdbar situation.
Ét af de mest fremtrædende eksempler på problemstillingen er udbudsprocessen om udvidelse af
Grønlands lufthavnskapacitet, hvor det kinesiske statsejede selskab China Communications
Construction Company (CCCC) blev prækvalificeret. De dybere problemstillinger har jeg forsøgt at
udrede i en artikel hos Ræson.12
Efter at denne proces fandt en løsning13
uden CCCC, har det
amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, offentliggjort en liste over kinesiske firmaer, der er
under direkte eller indirekte kontrol af det kinesiske militær og hvor CCCC optræder.14
Dermed ville
processen klart falde under screeningsordningens anvendelsesområde. Hverken Grønland eller
Færøerne har selvstændige ressourcer til at gennemføre de nødvendige efterforskninger og er i
politisk anspændte situationer også sårbare. De har desuden heller intet selvstændigt
investeringsscreeningsværn. Dette eksempel understreger nytteværdien af, at screeningsordningen
kan finde anvendelse i hele Rigsfællesskabet.
Det må derfor anbefales, at screeningsordningen finder anvendelse i hele Rigsfællesskabet, hvilket
den per den sikkerhedspolitiske definition principielt vil gøre uanset om det nedskrives i loven eller
11
Australia u i ersities’ se ret ties to Chi a to e i estigated
https://www.news.com.au/finance/economy/australian-economy/australian-universities-secret-ties-to-china-
to-be-investigated/news-story/23c0e4bc3776b26f91037ff814be96b8
12
Kina har store ambitioner om strategiske investeringer i Grønland. Ser vi en vasalstat i vente?
https://www.raeson.dk/2018/ph-d-andre-ken-jakobsson-kina-har-store-ambitioner-om-strategiske-
investeringer-i-groenland-ser-vi-en-vasalstat-i-vente/
13
Nye lufthavne i Grønland bliver realitet midt i politisk drama https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-
lufthavne-i-gronland-bliver-realitet-midt-i-politisk-drama
14
Trump administration says Sinochem and others backed by Chinese military
https://www.reuters.com/article/us-usa-china-military-idUSKBN25O2PT
5
ej. Forhandlinger med andre ministerier om tilladelse, mitigerende tiltag eller forbud bør i tilfælde
involverende Grønland eller Færøerne i så fald involvere relevante ministerier fra henholdsvis
Grønland eller Færøerne.
Kritisk mangel: Udkastet dækker ikke i tilstrækkelig grad sikkerhedstruende indsigt
I forlængelse af den ovenfor nævnte nye stormagtskonkurrences udvidelse af kamprummet og
militarisering af det civile rum via eksempelvis den kinesiske Militær-Civil-Fusion, så forekommer
udkastet mangelfuldt i forhold til sikkerhedstruende indsigt. Lederen af USA's nationale
efterretningstjeneste, John Ratcliffe, har for nyligt advaret od Ki as rob, replicate and replace -
strategi (stjæl, kopiér og erstat), der gennem industrispionage skubber amerikanske firmaer ud af
det globale marked.15
Ligeledes har Forsvarets Efterretningstjeneste for nyligt advaret mod visse
typer af samarbejde med Kina og den viden, disse partnerskaber kan udstyre Kina med i e glo al
ærdika p .16
Dermed er det afgørende at holde for øje, at sikkerhedstruende indsigt skal sættes
ind i en større ramme end alene eksempelvis industrispionage, men handler om at støtte eller
svække politiske og værdimæssige nationale og internationale regimer og ultimativt allianceforhold
og militær magtbalance.
Udkastet anfører følgende:
Eksempelvis vil mekanismen ikke omfatte Greenfield-investeringer eller dispositioner, hvorved en
udenlandsk aktør opnår indsigt og ikke kontrol eller indflydelse over en enhed. Indsigt i sig selv kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, da en udenlandsk aktør herved
får adgang til viden eller information om eller fra den danske enhed. Indsigten kan bruges i spionage
øjemed. Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en
sikkerhedstruende indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig
indflydelse i den danske virksomhed, omfattes ikke af krav om tilladelse.
Og videre om særlige økonomiske aftaler:
Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en sikkerhedstruende
indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig indflydelse i den
danske virksomhed, omfattes ikke af krav om tilladelse.
Sikkerhedstruende indsigt bør især indtænkes i sammenhæng med bemyndigelsesbestemmelsen i §
6, stk. 2, der skal definere særligt følsomme sektorer og aktiviteter, herunder som anført:
…kritisk teknologi, som ikke er omfattet af våbeneksportreglerne eller opført i dual-use
forordningens kontrolliste, men som har et lignende kritisk potentiale. Der kan f.eks. være tale om
nyudviklet teknologi, som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfattet af
eksportkontrolreglerne f.eks. inden for områderne for kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print,
luft- og rumfart og energilagring og kvante- og nuklearteknologi.
Det anføres i udkastet, at sikkerhedstruende indsigt, der som nævnt ovenfor ikke dækkes af udkastet
i sin nuværende form, vil være omfattet af Lov om forretningshemmeligheder17
, men det må anses
for at være utilstrækkeligt, da denne lov ikke har samme forebyggende effekt, som
15
China Is National Security Threat No. 1 https://www.wsj.com/articles/china-is-national-security-threat-no-
1-11607019599
16
Dansk spionchef: Pas på med at hjælpe Kina i global værdikamp https://jyllands-
posten.dk/indland/ECE12289832/dansk-spionchef-pas-paa-med-at-hjaelpe-kina-i-global-vaerdikamp/
17
Lo o forret i gshe eligheder https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/309
6
screeningsordningen og dermed vil den sikkerhedstruende indsigt kunne erhverves og først derefter
straffes bagudrettet.
Det må derfor anbefales, at der i videst muligt omfang afsøges mulighed for at inddrage risici alene
for sikkerhedstruende indsigt (uden tærskel for kontrol og indflydelse) under kravet om tilladelse i
særligt følsomme sektorer.
Kritisk mangel: Aktiv kontrolmekanisme
Udkastet gør det til den udenlandske investors ansvar at overholde tilladelseskravet for
investeringer i særligt følsomme sektorer og visse særlige økonomiske aftaler. Derfor vil der være
tilfælde, hvor en sådan overholdelse ikke sker grundet uvidenheden eller overlagt bedrag. Den
samme udfordring vil være sig gældende for de frivillige ordninger. Der er således behov for en aktiv
kontrolmekanisme, der kan fange både åbenlyse brud på loven, men også relevante aktiviteter af
mulig interesse. Dette er ifølge udkastet ikke muligt i dag:
Styrelse får ikke lø e de oplys i ger o alle ude la dske i esteri ger i la det, so er o fattet af
loven, og har derfor ikke mulighed for løbende at overvåge om der gennemføres investeringer uden
tilladelse i strid ed lo e .
I stedet bemærkes det, at undersøgelser kan anspores gennem oplysninger fra
efterretningstjenesterne, mediehistorier eller fra andre myndigheder.
Dette forekommer ikke som en optimal proces og bør derfor strømlines. Jævnfør ovenstående
journalistiske dækning af kinesiske investeringer i Danmark, så har Jyllands-Posten/Finans ved hjælp
af erhvervsdatabasen BiQ kortlagt en formentligt stor andel af disse relevante aktiviteter. BiQ kan
ifølge deres hjemmeside levere en sådan oversigt ved at benytte oplysninger fra bl.a.
Erhvervsstyrelsen selv og Statstidende.18
Der findes således offentligt tilgængelige data, der også kan
beriges med data fra lukkede systemer og dermed også facilitere retrospektive screeninger.
Det må derfor anbefales, at Erhvervsstyrelsen arbejder hen imod at kunne foretage aktiv kontrol
gennem brugen af data – også fra eksempelvis det europæiske selskabsregister. Relevante data og
redskaber må formodes også at kunne findes i processerne, der faciliterer kontrolmekanismer til
bekæmpelse af terrorfinansiering og hvidvask. Udkastet nævner selv muligheden for at anvende
større revisionsvirksomheder med repræsentationer i berørte lande.
En datadrevet tilgang som aktiv kontrolmekanisme vil være oplagt til automatisering og dermed
sænke byrden ved screeningsundersøgelser.
Kritisk mangel: Fast ejendom dækkes ikke
Udkastet gør klart, at lo e ikke o fatter almindelig samhandel med udlandet eller udlændinges
erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Med ta ke på Da arks helt e trale geopolitiske pla eri g
i forhold til Østersøen, det høje Nord og Arktis og eventuelt konflikt i disse områder, vil det ud fra en
sikkerhedspolitisk vurdering være helt nødvendigt at inddraget fast ejendom i screeningsordningen.
Finland har foretaget et indgreb mod en formodet russisk militær brug af privat finsk territorium i
2018.19
Forsøget på kinesisk erhvervelse af den grønlandske flådestation Grønnedalen er et analogt
eksempel.
18
O BiQ https://www.biq.dk/info/om_biq
19
On a Tiny Finnish Island, a Helipad, 9 Piers — and the Russian Military?
https://www.nytimes.com/2018/10/31/world/europe/sakkiluoto-finland-russian-military.html ; Raids On
7
Det må derfor anbefales, at fast ejendom dækkes af screeningsordningen og tager udgangspunkt i
arbejdsgruppens præsentation af finsk lovgivning:
Tilladelse til erhvervelse af en ejendom gives efter loven, når erhvervelsen ikke vurderes at
vanskeliggøre organiseringen af landets forsvar, overvågningen og beskyttelsen af den territoriale
integritet, sikring af grænsebevogtningen, grænsesikkerheden eller nødforsyningen. Vurderingen vil
efter det oplyste knytte sig til bl.a. ansøgerens person eller sammenslutningens karakter, men også
den påtænkte anvendelse af ejendommen. F.eks. vil en erhvervelse af fast ejendom i et område, der
er væsentligt med tanke på den nationale sikkerhed for et formål, som ejendommen ikke fremstår
egnet til, eller som den fremstår mindre egnet til, ikke anses for sædvanlig.
Russia-Linked Island Properties Set Finland Abuzz https://www.rferl.org/a/raids-on-reportedly-russia-linked-
island-properties-sets-finland-abuzz/29509255.html
J.nr. 2020-11-0537
Dok.nr. 297440
Sagsbehandler
Rasmus Arslev
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Sendt til: niksim@erst.dk, birhan@erst.dk og vickja@erst.dk
Kopi til: jm@jm.dk
Høring over udkast til forslag til investeringsscreeningsloven
1. Ved brev af 9. december 2020 har Erhvervsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investe-
ringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven).
2. Det fremgår af udkastets generelle bemærkninger punkt seks, at Erhvervsstyrelsen efter
vedtagelsen af den foreslåede lov vil kunne basere sin behandling af personoplysninger på
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Det følger, af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at en behandling af perso-
noplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt.
Erhvervsstyrelsen bør overveje om den behandling af personoplysninger, som er omfattet af
artikel 6, kan ske med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e.
3. Det fremgår af udkastets § 30, at Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre en række oplysnin-
ger, blandt andet kan styrelsen på sin hjemmeside offentliggøre en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning. I den forbindelse kan navnet på den udenlandske inve-
stor fremgå af offentliggørelsen.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 30 i udkastet, at:
”Offentliggørelsen skal overholde EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, herunder navnlig retten
til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. For så vidt angår perso-
noplysninger skal vurderingen af offentliggørelsen foretages i henhold til databeskyttelsesforordningens
regler og databeskyttelseslovens regler.”
Datatilsynet bemærker, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder anses for at være
personoplysninger og falder ind under databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordnin-
gens almindelige anvendelsesområde.
Datatilsynet har noteret, at offentliggørelse vil ske med hjemmel i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6 og databeskyttelseslovens § 8.
5. januar 2021
Side 2 af 2
Datatilsynet skal herudover gøre opmærksom på, at det fremgår af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra e, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til
de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«).
Datatilsynet henstiller derfor, at Erhvervsstyrelsen tager stilling til længden af offentliggørel-
sesperioden for eventuelle personoplysninger.
4. Datatilsynet bemærker, at udkastet indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser.
Datatilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at det følger af databeskyttelseslovens §
28, at Datatilsynets udtalelse skal indhentes i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, be-
kendtgørelser mv., som har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger.
Datatilsynet forventer dermed at blive hørt forud for udstedelse af eventuelle bekendtgørelser,
som indebære behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rasmus Arslev
1
Anna Haugsted Dehn
Fra: Birgitte Spühler Hansen
Sendt: 14. januar 2021 09:42
Til: Anna Haugsted Dehn
Emne: VS: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark. Høringsfrist 6. januar 2021
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk <19kontor@rigsrevisionen.dk>
Sendt: 18. december 2020 08:35
Til: Nikolaj Slot Simonsen <NikSim@erst.dk>
Cc: Birgitte Spühler Hansen <BirHan@erst.dk>
Emne: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Høringsfrist 6.
januar 2021
Erhvervsstyrelen har den 9. december 2020 sendt forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark i høring.
Styrelse/Ministerium har [indsæt dato] sendt x (titel på lovforslag/bekendtgørelse) i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Direktionssekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: Birgitte Spühler Hansen <BirHan@erst.dk>
Sendt: 9. december 2020 15:08
Cc: Nikolaj Slot Simonsen <NikSim@erst.dk>; Victor Kjær <VicKja@erst.dk>
Emne: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Høringsfrist 6.
januar 2021
2
Hermed sendes udkast til lovforslag om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 6.
januar 2021.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
Specialkonsulent Nikolaj Slot Simonsen niksim@erst.dk, tlf. 3529 1902
Chefkonsulent Birgitte Spühler Hansen birhan@erst.dk, tlf. 3529 1573
Kontorchef Victor Kjær vickja@erst.dk, tlf. 3529 1014
Høringsmaterialet er desuden tilgængeligt på www.høringsportalen.dk
Med venlig hilsen
Birgitte Spühler Hansen
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Global handel og sikkerhed
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291573
E-mail: BirHan@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
1
Anna Haugsted Dehn
Fra: Birgitte Spühler Hansen
Sendt: 14. januar 2021 09:37
Til: Anna Haugsted Dehn
Emne: VS: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark. Høringsfrist 6. januar 2021
Fra: Aase Asmussen <asm@fanet.dk>
Sendt: 5. januar 2021 05:55
Til: Birgitte Spühler Hansen <BirHan@erst.dk>
Emne: SV: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark.
Høringsfrist 6. januar 2021
FA takker for høringen og henviser til Finans Danmarks bemærkninger.
Med venlig hilsen
Aase Asmussen
Advokatsekretær
asm@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1620
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Fra: Birgitte Spühler Hansen <BirHan@erst.dk>
Sendt: 9. december 2020 15:08
Cc: Nikolaj Slot Simonsen <NikSim@erst.dk>; Victor Kjær <VicKja@erst.dk>
Emne: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Høringsfrist 6.
januar 2021
Hermed sendes udkast til lovforslag om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 6.
januar 2021.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
Specialkonsulent Nikolaj Slot Simonsen niksim@erst.dk, tlf. 3529 1902
Chefkonsulent Birgitte Spühler Hansen birhan@erst.dk, tlf. 3529 1573
Kontorchef Victor Kjær vickja@erst.dk, tlf. 3529 1014
Høringsmaterialet er desuden tilgængeligt på www.høringsportalen.dk
Med venlig hilsen
Birgitte Spühler Hansen
2
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Global handel og sikkerhed
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291573
E-mail: BirHan@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Erhvervsstyrelsen
Dahlerup Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
E-mail: niksim@erst.dk, birhan@erst.dk og vickja@erst.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/03359 -2
6. J ANUAR 2021
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V
O M S CR E E N I N G A F V I S S E U D E N L A N D S K E D I R E K T E
I N V E S T E R I N G E R M . V . I D A N M A R K
Erhvervsstyrelsen har ved e-mail af 9. december 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven).
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til styrelsens sagsnummer 2020-12444.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
SPEC IAL KO NSULENT
8. januar 2021
Side 1 af 6
Sagsnummer: 2020-12444
Sendt pr. E- mail til:
Nikolaj Slot Simonsen, niksim@erst.dk
Birgitte Spühler Hansen, birhan@erst.dk
Victor Kjær, vickja@erst.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven) – Hi3G Denmark ApS ”Hi3G”
Hi3G har noteret sig, at Erhvervsstyrelsen den 9. december 2020 har sendt
udkast til forslag til Investeringsscreeningsloven i høring.
Hi3G fik den 18. december 2020 frist til at komme med bemærkninger indtil
fredag den 8. januar 2021.
Overordnet set finder Hi3G lovforslaget indgribende i udenlandske investorers
muligheder for at investere i danske virksomheder. Hertil finder Hi3G, at den
gennemgående linje om national sikkerhed og fortrolige oplysninger på flere
punkter gør lovforslaget uigennemskueligt og derved svækker parternes
retssikkerhed.
Generelle bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre, at udenlandske investeringer m.v. ikke
udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Dette foreslås sikret ved at screene og eventuelt nægte tilladelse af investeringer.
Der er tale om et lovforslag, som er yderst indgribende i danske private
virksomheder og deres muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer.
Dette kan vise sig problematisk i en lille åben økonomi som den danske.
Hi3G finder på flere områder lovforslaget uigennemsigtig, hvilket skaber
utryghed og mindsker udenlandske investorers og danske virksomheders
retssikkerhed.
I lovmaterialet er det beskrevet, at der til visse bestemmelser vil blive udstedt
bekendtgørelser, der konkretiserer reglerne yderligere. Hi3G mener, at konkrete
regler skaber transparens, som vil mindske usikkerheden i loven.
Hi3G vil dog fremhæve, at det i høringsmaterialet (side 62) er beskrevet, at
kommende bekendtgørelser kan ændres ud fra ændringer i trusselsbilledet mod
Danmark. Private virksomheder kender ikke til de forhold, der påvirker
trusselsbilledet mod Danmark og henstiller til, at færrest mulige ændringer
foretages i en på flere områder uigennemsigtig lovgivning.
8. januar 2021
Side 2 af 6
Trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden
I lovforslagets § 1, som er hovedbestemmelsen, står, at Formålet med denne lov er
at sikre, at udenlandske direkte investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark gennem screening og
eventuelt indgreb overfor sådanne investeringer m.v.
Hi3G finder det uklart, hvad der menes med "udenlandske direkte investeringer
m.v. ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden".
Der er tale om en bred bestemmelse, som regulerer udenlandske direkte
investeringer med videre. Det er uklart hvad der menes med ’med videre’ og
Hi3G skal derfor henstille til, at der indsættes en udtømmende liste eller
eksempler, således, at bestemmelsen gøres skarpere.
Begreberne ’national sikkerhed’ og ’offentlig orden’ er defineret i § 4.
Definitionen af især ’national sikkerhed’, er bred og giver Erhvervsstyrelsen
brede beføjelser til at ikke at tillade investeringer, hvor det som selskab er uklart,
hvilke kriterier der er anvendt i afslaget.
I bemærkningerne til § 4 står: ”at begreberne ”national sikkerhed” og ”offentlig
orden” skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser og alene
kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod
et grundlæggende samfundshensyn Hi G’s fremhævning .
Det er Hi3G uklart, hvornår en investering kan udgøre en virkelig og
tilstrækkelig alvorlig trussel mod Danmark.
Begreberne anvendes gennemgående i loven og f.eks. § 15 indeholder en ikke
udtømmende liste over afgørelseskriterier, men der er tale om overordnede
generelle kriterier, og Hi3G vil anbefale, at det i loven præciseres, at der i skøn
samt afgørelsen af, hvorvidt en investering er en trussel mod national sikkerhed
eller offentlig orden, skal være en konkret trussel og ikke blot en generel og
overordnet trussel.
Hi3G finder det nødvendigt med en sådan præcisering, da en generel og
overordnet trussel vil betyde uforudsigelighed og usikkerhed for eventuelle
udenlandske investorer.
Hi3G mener også, at de brede definitioner ikke er proportionale, og det medfører
uklarhed om, hvad og hvem der er, eller rettere, kan være omfattet.
Investeringernes relation til udlandet
I lovmaterialets side 54-55, der refererer til § 15, stk. 1, nr. 2, punkt b), fremgår
det; … af FDI-forordningens bestemmelser, at medlemslandene skal tage behørigt
hensyn til andre landes bemærkninger og bemærkninger fra Kommissionen, hvis en
udenlandsk investering i Danmark vurderes at have betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i det pågældende medlemsland eller EU som helhed.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at det ved vurderingen af, om en
investering i Danmark udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig
8. januar 2021
Side 3 af 6
orden i Danmark, ligeledes bør indgå, om investeringen kan udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko for andre EU-lande eller for venligtsindede eller allierede
lande generelt, og at dette hensyn bør afspejles i de vejledende kriterier, der kan
lægges til grund for en afgørelse. (Hi3Gs fremhævning).
Hi3G opererer i Danmark, men er en del af en gruppevirksomhed, der har
teleselskaber i flere andre lande, primært EU-medlemsstater.
Hi3G ønsker afklaret, om vurderingen af udenlandske investeringer i f.eks. en
virksomhed som Hi3G vil kunne påvirke Hi3G Access AB i Sverige?
Hi3G kan af lovmaterialet ikke finde svar på, hvordan Erhvervsstyrelsen vil
vurdere, om en udenlandsk investering i et dansk selskab kan udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko for en anden EU-medlemsstat som Sverige eller et
tredjeland som England - der heller ikke er med i EFTA?
Hi3G henstiller derfor til, at den understregede tekst ovenfor udgår, så der i
vurderingen af investeringen i den danske virksomhed ikke inddrages
udenlandske forhold, der ikke relaterer til den udenlandske investor.
Tærskelværdi og yderligere investeringer
IT- og teleområdet anses som en kritisk infrastruktur1 og Hi3G tilhører derfor en
særligt følsom sektor. Hi3G er således underlagt reglerne i lovens kapitel 2 (§§ 5-
9) om den sektorspecifikke screeningsordning.
I lovens § 5, stk. 2 foreslås tærskelværdien for en kvalificeret ejerandel eller
stemmerettigheder sat til 10 %. Hi3G vil fremhæve, at sammen med brede
definitioner på hvilke investeringer, som er omfattet, er denne tærskelværdi lav.
Hi3G henstiller til, at værdien hæves til 25 % og således svarer til
tærskelværdien for den tværsektorielle del (lovens kapitel 3) samt de
selskabsretlige regler om reelle ejere.
Tilbagekaldelse af tilladelse pga. ændrede forhold
I tilfælde af at ”ændrede forhold” medfører alvorlige trusler mod national
sikkerhed eller offentlig orden, kan Erhvervsministeriet tilbagekalde en tilladelse
efter § 9, stk. 1, jf. § 9, stk. 7.
Det er uklart, hvad der menes med ændrede forhold, herunder om det er den
danske virksomheds forhold, den udenlandske investors forhold eller
eksempelvis overordnede nationale eller udenlandske forhold.
Det er således uklart og usikkert, om det er forhold, som den udenlandske
investor selv kan påvirke eller om det er udefrakommende forhold, som
investoren ikke kan påvirke.
1 Kritisk national infrastruktur, PET:
https://www.pet.dk/Forebyggende%20Afdeling/Kritisk%20national%20infrastruktur.aspx
8. januar 2021
Side 4 af 6
Hvis udefrakommende forhold, som investoren ikke kan påvirke, kan medføre
tilbagekaldelse af en tilladelse, vil det betyde en væsentlig usikkerhed og være i
strid med den retssikkerhed, som en udenlandsk investor bør kunne forvente
ved en investering i en dansk virksomhed.
Hi3G henstiller derfor til, at det klart og utvetydigt fremgår af lovteksten, hvilke
konkrete ændrede forhold, som kan medføre en tilbagekaldelse af en tilladelse.
Ikrafttrædelse og ændrede forhold i investeringen
Det fremgår af lovens § 5, stk. 4, at forøgelser af andelen fra 10 % til 20 %, 1/3,
50 %, 2/3 eller 100 % af ejerandelen eller stemmerettighederne i den danske
virksomhed, skal forhåndsgodkendes.
Det foreslås i § 50, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Det fremgår direkte af § 50, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
udenlandske investeringer m.v., der er gennemført inden lovens ikrafttrædelse.
HI3G ønsker at vide om hele eller dele af en investering er omfattet af loven, hvis
den første del af investeringen er foretaget før lovens ikrafttræden, og den anden
del af investeringen er foretaget efter ikrafttrædelse.
Eksempel: Hvis en udenlandsk investor, har foretaget en investering i en
virksomhed i en særlig følsom sektor inden den 1. juli 2021 (forventet
ikrafttrædelsestidspunkt), udvider sin investering og dermed sin ejerandel fra
eksempel 50% til 70%, efter at loven er trådt i kraft.
• Vil hele investeringen på 70% være omfattet af loven og kræve tilladelse eller
kun de sidste 20%?
• Vil hele investeringen fremadrettet være underlagt kontrol og tilsyn og
kunnet krævet afviklet v ed ændringer i trusselsbilledet eller er det kun
investeringen foretaget efter lovens ikrafttræden?
Hi3G mener, at dette bør klarlægges for at sikre klarhed omkring en investors til
enhver tid værende retssikkerhed og forudsigelighed omkring investeringen.
Ekspropriation
I lovforslagets § 21, stk. 2, tages der stilling til, at der skal ydes fuld erstatning i
tilfælde af afgørelser, der efter loven udgør et ekspropriativt indgreb.
Hi3G finder det dog uklart, hvornår der er tale om ekspropriation, og hvordan
grundlovens begreb ”fuldstændig erstatning” skal forstås i forbindelse med
ekspropriation efter lovforslaget.
Det fremgår af bemærkningerne (side 145), at Navnlig det forhold, at påbud om
afvikling af en investering efter lovforslagets § 19 er begrundet i hensyn til den
nationale sikkerhed og offentlige orden må antages at tale med en vis vægt imod, at
der vil være tale om ekspropriation. (Hi3Gs understregning)
8. januar 2021
Side 5 af 6
Hi3G finder, at bestemmelsen om ekspropriation ikke sikrer en proportional
balance mellem statens sikkerhed og hensynet til den enkelte investors
ejendomsret og investeringer.
Det er i bemærkningerne side 1 beskrevet, at ”ejendom” i grundlovens § 7
må forstås i vid betydning.
Hi3G kan ikke læse ud af lovmaterialet hvilke investeringer, aftaler etc., som
Erhvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet mener kan være omfattet af eventuel
ekspropriation. Hi3G ønsker lovbemærkningerne præciseret på dette område.
Hi3G kan ikke af lovmaterialet finde, hvordan en ”fuldstændig erstatning” jf. § 21,
stk. 2, vil blive opgjort. Hi3G beder derfor Erhvervsstyrelsen tage stilling til,
hvilke elementer af en investering, tabt indtjening og andre omkostninger, som
skal inddrages.
Hi3G henstiller derfor til, at det eksplicit præciseres i lovbemærkningerne
hvilken ejendomsret der er omfattet af ekspropriation samt hvordan en
”fuldstændig erstatning” opgøres.
Lukket domstolsprøvelse
Det fremgår af lovforslagets § 40 at Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens
afgørelser efter denne lov kan alene indbringes for domstolene.
I lovudkastets § 42, stk. 2, fremgår det, at retten beskikker en særlig advokat til
at varetage partens interesser.
I lovudkastets § 44, stk. 1, fremgår det, at ”Den del af et retsmøde, der angår, eller
hvor der fremlægges eller behandles oplysninger omfattet af § 38, stk. 2, og som
ikke er omfattet af en afgørelse efter § 43, stk. 2, holdes for lukkede døre. I denne
del af et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, men
ikke parten og dennes advokat.” (Hi3Gs understregning).
Hi3G mener, at dette svækker parternes retssikkerhed og mener, at lovudkastet
skal tilrettes således, at der gives parten mulighed for fuld partsrepræsentation
ved egen advokat.
Det forhold, at parten ikke selv må lade sig repræsentere,
men skal anvende en særlig udpeget sikkerhedsadvokat, der ikke
må dele fortroligt materiale med parten, vil gøre det nærmest
umuligt for parten at bidrage til sagens oplysning.
I forbindelse med prøvelse af en afgørelse er det afgørende, at partens advokat i
det mindste har fuld indsigt i grundlaget for afgørelsen, og at sagen kan drøftes
med parten – også når advokaten har fået indsigt i fortroligt materiale. Det bør
derfor kun være indholdet af de fortrolige oplysninger om statens sikkerhed, der
ikke må drøftes med parten. I det omfang, parten har sikkerhedsgodkendt
8. januar 2021
Side 6 af 6
personale, bør det desuden være muligt at drøfte sådanne oplysninger med
disse.
Hi3G henstiller således til, at lovudkastet skal tilrettes således, at der gives en
part mulighed for fuld partsrepræsentation ved egen advokat.
Med venlig hilsen,
Christian Poulsen
Regulatorisk ekspert
Christian.poulsen@3.dk
(+45) 31 20 01 05
CHINESE CHAMBER OF COMMERCE IN DENMARK
1
From
Chinese Chamber of Commerce in Denmark(CCCD)
Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N
To whom it may concern,
The Chinese Chamber of Commerce in Denmark is a non-profit, non-
governmental organization representing Chinese enterprises who are operating
business in Denmark.
Subject: CCCD comments to ĀInvesteringsscreeningslovenā
CCCD would send the comments to draft bill on screening of certain foreign
direct investments, etc. in Denmark (Investment Screening Act) “lov om
screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven)”.
The draft ( Page9,§15 2) (b)) distinguish allies, friendly countries, etc. Such
criteria clearly constitutes discrimination on the basis of the nationalities of the
companies. The criterion is furthermore very vague and therefore appears
unpredictable and could lead to random decisions. Our members, the Chinese
investors are very concerned about it.
With our knowledge of Danish law, we question if there is legal basis for
exemptions from the legal guarantees of non-discrimination in international
law. We therefore strongly encourage the authority to eliminate the
discriminatory parts of the draft law.
Best regards.
John Liu
Secretary in General
Chinese Chamber of Commerce in Denmark (CCCD)
05.01.2021
CHINESE CHAMBER OF COMMERCE IN DENMARK
2


Sag nr.: 2020-12444
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf. 35 29 10 00
Fax 35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
E-post erst@erst.dk
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Høringsliste - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
3F
92-gruppen
ADIPA - Association of Danish Intellectual Property Attorneys
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikerne
Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association)
Amnesty International Danmark
Apotekerforeningen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen KA
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Atlantsammenslutningen
Bryggeriforeningen
Børsmæglerforeningen
CEPOS
CSR Forum
Center for Militære Studier, KU
The Center for War Studies, SDU
Centralorganisationens Fællesudvalg
Concord Danmark
Copenhagen Business School
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk IT
Dansk Industri
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Dansk Institut for Internationale studier
Dansk Investor Relations Forening (DIRF)
Dansk Iværksætter Forening
Erhvervsudvalget 2020-21
L 191 - Bilag 1
Offentligt
2/3
Dansk Metal
Dansk Standard
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Danske Havne
Danske Maritime
Danske Medier
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Revisorer (FSR)
Danwatch
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Kooperationen
Det Økonomiske Råds sekretariat
Dommerforeningen
Domstolsstyrelsen
Danish Export Association
Eksportkreditfonden
FH – Fagbevægelsens hovedorganisation
Finans Danmark
Finansforbundet
Finansforeningen
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Folkekirkens Nødhjælp
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen Danske Revisorer (FDR)
Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR)
Foreningen af Interne Revisorer (IIA)
Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsvarsakademiet
Finansiel Stabilitet
HK Danmark
IT-Universitetet
IT-Branchen
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
Institut for Menneskerettigheder
Komiteen for god Selskabsledelse
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)
Kommunekredit
Kommunernes Landsforening (KL)
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
3/3
Københavns Universitet
Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
Landbrug og Fødevarer
Landbrugets Rådgivningscenter
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mellemfolkeligt Samvirke
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nationalbanken
OXFAM IBIS
Oil Gas Danmark
Red Barnet
Rigsadvokaten
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigspolitichefen
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
SEGES (Tidl. Landscentret)
SMVdanmark
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Sundhedsdatastyrelsen
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
VP Securities