Fremsat den 10. marts 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Fremsat den 10. marts 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(investeringsscreeningsloven)
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Formålet med denne lov er at forhindre, at uden‐
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i Danmark gennem screening og eventuelle
indgreb over for sådanne investeringer og aftaler.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden
lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt
indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særli‐
ge økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
§ 2. Denne lov finder anvendelse på udenlandske direkte
investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages
eller indgås af udenlandske statsborgere. Dog finder §§ 7, 10
og 11 ikke anvendelse på statsborgere fra EU- og EFTA-lan‐
de.
Stk. 2. Denne lov finder endvidere anvendelse på uden‐
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler,
der foretages eller indgås af følgende, jf. dog stk. 3 og 4:
1) Virksomheder, der ikke er hjemmehørende her i ri‐
get. Dette gælder også, selvom virksomheden har et
fast driftssted i Danmark.
2) Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, hvis
virksomheden er en dattervirksomhed eller en filial af
en virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget.
3) Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, hvis
en udenlandsk statsborger omfattet af stk. 1 eller en
virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget, har
kontrol med eller betydelig indflydelse på denne.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder §§ 7, 10 og 11 ikke anvendel‐
se på virksomheder, der er hjemmehørende i et EU- eller
EFTA-land, forudsat at virksomheden ikke er under kontrol
eller betydelig indflydelse af statsborgere fra et land uden
for EU eller EFTA eller af virksomheder, der er hjemmehø‐
rende i et land uden for EU eller EFTA.
Stk. 4. Uanset stk. 2 finder loven anvendelse på uden‐
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler
foretaget eller indgået af en virksomhed hjemmehørende i
Grønland eller på Færøerne, hvis udenlandske statsborgere
eller virksomheder hjemmehørende uden for riget har kon‐
trol med eller betydelig indflydelse på virksomheden.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren
fastsætte regler om, at denne lov finder anvendelse på uden‐
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler,
der foretages af andre juridiske personer end nævnt i stk.
2-4, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
§ 3. Denne lov finder anvendelse på udenlandske direkte
investeringer i og særlige økonomiske aftaler med virksom‐
heder hjemmehørende i Danmark.
Stk. 2. Herudover finder loven anvendelse på stiftelse af
nye virksomheder i Danmark inden for særligt følsomme
sektorer eller aktiviteter omfattet af § 6.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren
fastsætte regler om, at denne lov finder anvendelse på uden‐
landske direkte investeringer i og særlige økonomiske af‐
taler med andre danske enheder end nævnt i stk. 1, hvis
investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
§ 4. I denne lov forstås ved:
1) National sikkerhed: Forhold der vedrører Danmarks
territorielle integritet og befolkningens overlevel‐
se. Trusler mod den nationale sikkerhed omhandler
bl.a. handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en
risiko for forstyrrelse af internationale relationer, nati‐
onernes fredelige sameksistens eller danske militære
interesser, samt handlinger, der har til hensigt at forvol‐
Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2020-21
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen j.nr. 2020-12444
CQ001615
de Danmark skade, herunder forbrydelser mod statens
selvstændighed eller forbrydelser mod statsforfatningen
og de øverste statsmyndigheder.
2) Offentlig orden: Forhold der vedrører Danmarks evne
til at opretholde et selvstændigt, demokratisk og sikkert
samfund, uden at forholdene dermed berører den natio‐
nale sikkerhed.
3) Udenlandsk investor: En fysisk person eller virksom‐
hed omfattet af § 2, stk. 1-4, eller en enhed omfattet af
regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, som har til hensigt
at foretage eller har foretaget en udenlandsk direkte
investering, eller som har til hensigt at indgå eller har
indgået en særlig økonomisk aftale.
4) Udenlandsk direkte investering: Erhvervelse af kontrol
eller betydelig indflydelse i en virksomhed hjemmehø‐
rende i Danmark ved direkte eller indirekte besiddelse
af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder
i virksomheden eller tilsvarende kontrol ved andre mid‐
ler, herunder køb af aktiver og langfristede lån. Endvi‐
dere omfattes stiftelse af en ny virksomhed i Danmark
i en særligt følsom sektor med tilsvarende kontrol eller
betydelig indflydelse.
5) Særlig økonomisk aftale: Et joint venture eller en
drifts-, leverandør- eller serviceaftale, der indgås med
en virksomhed hjemmehørende i Danmark omfattet af
§ 3, stk. 1, eller en anden enhed omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, hvis en udenlandsk inve‐
stor derved opnår kontrol eller betydelig indflydelse på
virksomheden eller enheden.
6) Kontrol eller betydelig indflydelse: Bestemmende ind‐
flydelse på beslutninger om ledelsesmæssige, finansiel‐
le, udviklings- eller driftsmæssige forhold i en virk‐
somhed eller på forretningskritiske områder i en virk‐
somhed.
7) Virksomhed: Alle erhvervsdrivende virksomheder uan‐
set organisationsform.
Kapitel 2
Tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler inden for særligt følsomme sektorer og
aktiviteter
§ 5. En udenlandsk investor, der har til hensigt at foretage
en udenlandsk direkte investering ved at erhverve en kvali‐
ficeret andel i en virksomhed hjemmehørende i Danmark
inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der er
omfattet af § 6, skal på forhånd ansøge Erhvervsstyrelsen
om tilladelse til investeringen.
Stk. 2. Som kvalificeret andel betragtes direkte eller indi‐
rekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejer‐
andelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol
ved andre midler.
Stk. 3. Ved beregning af ejerandele eller stemmerettighe‐
der indgår andele fra koncernforbundne virksomheder eller
nærtbeslægtede personer samt tegningsretter og købsoptio‐
ner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konver‐
teres.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved forøgel‐
se af andelen, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil
udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 1/3,
50 pct., 2/3 eller 100 pct. af ejerandelen eller stemmerettig‐
hederne i den danske virksomhed.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse
af nye virksomheder.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af stk. 1-3 ved stiftelse af nye virksomheder efter
stk. 5 og om beregning af ejerandele eller stemmerettigheder
efter stk. 3 og 4.
§ 6. Særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i §
5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter følgende:
1. Virksomheder inden for forsvarssektoren.
2. Virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller
behandling af klassificerede oplysninger.
3. Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse, som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forord‐
ning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer.
4. Virksomheder inden for anden kritisk teknologi end nr.
1-3.
5. Virksomheder inden for kritisk infrastruktur.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om de særligt følsomme sektorer
og aktiviteter, der er omfattet af stk. 1.
§ 7. En udenlandsk investor, som ikke er omfattet af
undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2 stk. 3, der har
til hensigt at indgå en særlig økonomisk aftale inden for
en særligt følsom sektor eller aktivitet, der er omfattet af
§ 6, med en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3,
skal på forhånd ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til
aftalen.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om, hvilke aftaler der er omfattet af
stk. 1.
§ 8. Senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn‐
dig ansøgning om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler
Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte investering
eller særlige økonomiske aftale kan tillades efter § 9, stk. 1
eller 2, eller skal forelægges for erhvervsministeren efter §
32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 90 hverdage,
hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis
den udenlandske investor afgiver tilsagn om afbødende for‐
anstaltninger, herunder reviderede tilsagn, efter § 16. Fristen
kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland‐
ske investor.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af
den udenlandske investor, som er nødvendige for at vurdere,
om den påtænkte investering eller aftale kan udgøre en trus‐
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Er‐
2
hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger fra den
danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi‐
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun‐
der om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de kræ‐
vede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller
ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 3, kan
styrelsen meddele den udenlandske investor, at ansøgningen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør
af denne lov, ledsages af en erklæring fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op‐
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi‐
nation af screening af udenlandske investeringer i EU efter §
23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning om tilladelse.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administration af reglerne om ansøgning om
tilladelse efter §§ 5 og 7.
§ 9. Finder Erhvervsstyrelsen, at en ansøgning om at er‐
hverve en kvalificeret andel efter § 5 eller en ansøgning om
en særlig økonomisk aftale efter § 7 ikke kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse til investeringen eller
aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan meddeles på nærmere
vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet tilsagn om
vilkår efter § 16.
Stk. 2. Er ansøgningen forelagt for erhvervsministeren
efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade investeringen eller
aftalen efter stk. 1.
Stk. 3. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk.
5, fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller
en særlig økonomisk aftale efter stk. 1, og sker der efterføl‐
gende ændringer i forhold til, hvem der har kontrol med
eller betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden,
skal virksomheden eller enheden ansøge om ny tilladelse
efter §§ 5 eller 7.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:
1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild‐
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge
om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden
efter § 5, stk. 4.
4. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind‐
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
Stk. 5. Har erhvervsministeren truffet afgørelse om tilla‐
delse efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre
eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4 .
Stk. 6. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1.
Kapitel 3
Anmeldelse af andre udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler af betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden
§ 10. En udenlandsk investor, som ikke er omfattet af
undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, kan
indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en påtænkt eller
gennemført udenlandsk direkte investering, hvis investerin‐
gen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden, og den udenlandske investor direkte eller
indirekte opnår besiddelse af eller kontrol over mindst 25
pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksom‐
hed hjemmehørende i Danmark eller tilsvarende kontrol ved
andre midler.
Stk. 2. Ved beregning af ejerandele eller stemmerettighe‐
der indgår andele fra koncernforbundne virksomheder eller
nærtbeslægtede personer samt tegningsretter og købsoptio‐
ner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konver‐
teres.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
beregning af ejerandele eller stemmerettigheder efter stk. 2.
§ 11. En udenlandsk investor, som ikke er omfattet af
undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, kan
indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en påtænkt eller
gennemført særlig økonomisk aftale med en virksomhed
hjemmehørende i Danmark eller en enhed, der er omfattet
af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, hvis aftalen kan ud‐
gøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 12. Erhvervsstyrelsen undersøger, om en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er an‐
meldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Stk. 2. Senest 60 hverdage efter at Erhvervsstyrelsen har
modtaget en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11,
meddeler Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes
efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges erhvervsmini‐
steren efter § 32, stk. 1. Fristen kan forlænges yderligere
efter anmodning fra den udenlandske investor.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan afkræve den udenlandske
investor alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere,
om den påtænkte udenlandske direkte investering eller sær‐
lige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den natio‐
nale sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Erhvervssty‐
relsen kan endvidere indhente oplysninger hos den danske
virksomhed med henblik på at verificere oplysninger fra
den udenlandske investor eller indhente oplysninger om den
danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
3
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder om ledelsesstruktur
og forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke
udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en
godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele den
udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi‐
nering af screening af udenlandske investeringer i EU efter
§ 23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 3, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør
af denne lov, ledsages af en erklæring fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op‐
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for anmeldelse af udenlandske direkte investerin‐
ger og særlige økonomiske aftaler.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administration af reglerne om anmeldelse efter
§§ 10 eller 11.
§ 13. Finder Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte
investering eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt
efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, godkender Erhvervsstyrel‐
sen investeringen eller aftalen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan godkende den udenlandske
direkte investering eller særlige økonomiske aftale på nær‐
mere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet til‐
sagn om vilkår, jf. § 16.
Stk. 3. Er anmeldelsen forelagt for erhvervsministeren ef‐
ter § 32, stk. 1, kan ministeren godkende investeringen eller
aftalen efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Har Erhvervsstyrelsen ikke inden for 60 hverdage
efter tidspunktet for anmeldelsen givet den udenlandske in‐
vestor underretning efter § 12, stk. 1, betragtes dette som en
afgørelse om godkendelse af investeringen, medmindre Er‐
hvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag efter § 12,
stk. 3, eller den udenlandske investor har anmodet om en
længere frist efter § 12, stk. 2.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
godkendelse efter stk. 1 eller 2 i følgende tilfælde:
1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild‐
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind‐
sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
Stk. 6. Har erhvervsministeren truffet afgørelse om god‐
kendelse efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ænd‐
re eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.
Stk. 7. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en godkendelse efter
stk. 1.
§ 14. Får Erhvervsstyrelsen formodning om, at en uden‐
landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der
er omfattet af §§ 10 eller 11, men som ikke er anmeldt til
Erhvervsstyrelsen, kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen beslutte at
indlede en undersøgelse i op til 5 år fra investeringens eller
aftalens gennemførelse. § 12, stk. 3-5, samt § 13, stk. 1-3,
finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 4
Afgørelseskriterier
§ 15. Ved vurderingen af, om en udenlandsk direkte inve‐
stering eller en særlig økonomisk aftale efter denne lov og
regler udstedt i medfør heraf kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, skal der i forhold
til den danske virksomhed, som investeringen eller aftalen
vedrører, tages hensyn til alle relevante omstændigheder og
foreliggende oplysninger, herunder følgende kriterier:
1. Om den danske virksomhed opererer inden for eller
påvirker kritisk infrastruktur.
2. Om den danske virksomhed behandler eller har adgang
til klassificerede oplysninger eller følsomme personop‐
lysninger.
3. Den danske virksomheds position på det danske mar‐
ked, herunder muligheder for substitution.
4. Om den danske virksomhed hører til forsvarsindustri‐
en, producerer produkter med dobbelt anvendelse eller
anden kritisk teknologi af betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
5. Om den danske virksomhed beskæftiger sig med forsy‐
ning af kritiske råvarer, herunder energi, samt fødevare‐
sikkerhed.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om en udenlandsk direkte in‐
vestering eller en særlig økonomisk aftale efter denne lov og
regler udstedt i medfør heraf kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, skal der i forhold
til den udenlandske investor tages hensyn til alle relevante
omstændigheder og foreliggende oplysninger, herunder føl‐
gende kriterier:
1. Om den udenlandske investor direkte eller indirekte
kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske
statslige organer eller udenlandske væbnede styrker,
herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansie‐
ring.
2. Om den udenlandske investor er eller har været invol‐
veret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den
offentlige orden i en EU-medlemsstat eller i andre ven‐
ligtsindede og allierede lande.
3. Om der er en alvorlig risiko for, at den udenlandske
investor deltager i eller har relationer til ulovlige eller
kriminelle aktiviteter af betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
4. Om der er indikationer på, at den udenlandske inve‐
stor bevidst forsøger at omgå screeningsreglerne, f.eks.
4
gennem anvendelse af stråmandslignende selskabskon‐
struktioner.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren
fastsætte nærmere regler om kriterierne efter stk. 1 og 2, og
andre kriterier til bedømmelse af, om en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trus‐
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Kapitel 5
Tilsagn om vilkår for gennemførelse af investeringer (aftalte
vilkår)
§ 16. Efter forhandling med Erhvervsstyrelsen kan en
udenlandsk investor afgive tilsagn om at overholde nærmere
aftalte vilkår for gennemførelse af en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5
eller 7 eller §§ 10 eller 11 med henblik på at forhindre, at
investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Stk. 2. Er en ansøgning om eller en anmeldelse af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan en
udenlandsk investor efter forhandling med ministeren afgive
tilsagn om at overholde nærmere aftalte vilkår for investe‐
ringen eller aftalen efter stk. 1.
Stk. 3. Tilsagn om vilkår efter stk. 1 eller 2 skal over‐
holdes, så længe den pågældende udenlandske direkte in‐
vestering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. Den
udenlandske investor skal årligt indsende en redegørelse for,
hvorledes det er sikret, at de aftalte vilkår er overholdt i
årets løb. Redegørelsen skal være ledsaget af en påtegning
om rigtigheden af oplysningerne fra en revisor, der er god‐
kendt efter revisorloven.
Kapitel 6
Påbud, forbud og afslag
§ 17. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere vilkår
som betingelse for tilladelse til eller godkendelse af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11.
Stk. 2. Vilkår fastsat efter stk. 1 skal overholdes, så læn‐
ge den pågældende udenlandske direkte investering eller
særlige økonomiske aftale opretholdes. § 16, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 18. Erhvervsministeren kan give afslag på eller ned‐
lægge forbud mod gennemførelse af en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5
eller 7 eller §§ 10 eller 11, hvis investeringen eller aftalen
udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, og det ikke har været muligt at afbøde denne ved
nærmere vilkår for investeringens eller aftalens gennemfø‐
relse efter §§ 16 eller 17.
§ 19. Erhvervsministeren kan give påbud om afvikling
af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale omfattet af lovens §§ 10 eller 11, hvis ministeren
træffer afgørelse om, at investeringen eller aftalen udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
§ 20. Erhvervsstyrelsen kan nedlægge et midlertidigt for‐
bud mod gennemførelsen af en udenlandsk direkte investe‐
ring eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§
10 eller 11, men ikke endeligt gennemført, indtil Erhvervs‐
styrelsen har truffet en afgørelse efter § 13, stk. 1 eller
2. Dette gælder dog ikke, hvis fristen i § 13, stk. 4, er
overskredet.
Stk. 2. Har Erhvervsstyrelsen nedlagt et midlertidigt for‐
bud efter stk. 1, og er sagen forelagt for erhvervsministeren
efter § 32, stk. 1, gælder det midlertidige forbud, indtil
ministeren har truffet afgørelse efter § 32, stk. 2.
Kapitel 7
Ekspropriation
§ 21. Erhvervsministeren kan, i det omfang det er nød‐
vendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter denne
lov, iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter den‐
ne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning
til den eller de berørte ejere.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden ved ekspropriation efter stk. 1.
Kapitel 8
Kontrol med udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
Generel bestemmelse om Erhvervsstyrelsens kontrol
§ 22. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler i Dan‐
mark, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Kontrollen omfatter følgende forhold:
1. Kontrol af rigtigheden af oplysninger ved ansøgning
om tilladelse.
2. Overholdelse af vilkår aftalt eller fastsat i tilladelser
eller godkendelser efter denne lov.
3. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler, der er anmeldt efter denne lov.
4. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler omfattet af denne lov, der ikke er anmeldt.
5. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler, hvor der i strid med denne lov ikke er
ansøgt om tilladelse.
Stk. 3. Kontrollen kan i særlige tilfælde udføres som en
tilfældig stikprøvevis kontrol.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan
gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse
i medfør af anden lovgivning under styrelsens område. Er‐
hvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde
med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til
lovgivning under deres område.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen har, hvis det skønnes nødven‐
digt, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang
til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for
styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov
5
eller regler fastsat i medfør af denne lov. Det samme gælder
andre myndigheder, som deltager i kontrollen sammen med
Erhvervsstyrelsen efter stk. 4 og efter regler, der er fastsat i
medfør af stk. 7. Kontrolbesøg efter 1. pkt. skal ske som på
forhånd varslede besøg.
Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af denne lov, skal
yde Erhvervsstyrelsen den nødvendige bistand til tilsyns-
og kontrolopgavernes effektive gennemførelse efter stk. 5,
herunder udlevere relevante oplysninger, give adgang til
erhvervsmæssige lokaler og transportmidler samt bistå ved
kontrolbesøget.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestem‐
melser om samarbejdet med andre myndigheder efter stk. 4
og 5 efter forhandling med disse myndigheder.
Koordination af kontrol af udenlandske direkte investeringer
i EU
§ 23. Erhvervsstyrelsen er nationalt kontaktpunkt i for‐
hold, der vedrører gennemførelsen af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt
for screening af udenlandske direkte investeringer i Uni‐
onen. Erhvervsstyrelsen varetager som nationalt kontakt‐
punkt de forpligtelser, der følger af forordningens samar‐
bejdsmekanisme i forbindelse med screening af udenlandske
direkte investeringer.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om samar‐
bejdet med andre myndigheder om varetagelsen af opgaver‐
ne som nationalt kontaktpunkt efter stk. 1 efter forhandling
med disse myndigheder.
Kontrol ved modtagelse af ansøgninger om tilladelser til
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler
§ 24. Erhvervsstyrelsen gennemfører en kontrol af rigtig‐
heden af oplysninger i forbindelse med ansøgninger om til‐
ladelser til udenlandske direkte investeringer eller særlige
økonomiske aftaler efter §§ 5 eller 7.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan afvise ansøgninger om tilla‐
delser, som indeholder væsentlige fejl og mangler.
Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol af udenlandske
investeringer og særlige økonomiske aftaler
§ 25. Erhvervsstyrelsen gennemfører en risikobaseret
kontrol af overholdelse af vilkår for tilladelser til udenland‐
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der
er aftalt eller fastsat efter §§ 16 eller 17.
§ 26. Erhvervsstyrelsen gennemfører en risikobaseret
kontrol af udenlandske direkte investeringer eller særlige
økonomiske aftaler, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, for
at forhindre at de kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
§ 27. Får Erhvervsstyrelsen formodning om, at en uden‐
landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der
er omfattet af denne lov, og som ikke er anmeldt efter §§ 10
eller 11, kan udgøre en trussel mod den national sikkerhed
eller offentlige orden, kan styrelsen gennemføre en nærmere
undersøgelse af investeringen eller aftalen. Tilsvarende gæl‐
der, hvis Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med, at der i strid
med §§ 5 eller 7 er gennemført en investering eller indgået
en aftale uden tilladelse.
§ 28. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde benytte eks‐
tern bistand ved udførelse af en kontrol af en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er om‐
fattet af denne lov.
§ 29. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrol
efter §§ 25-27 forlange de oplysninger af den udenlandske
investor, som er nødvendige for at kunne tage stilling til,
om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt,
eller om den udenlandske direkte investering eller særlige
økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den nationa‐
le sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan
endvidere indhente oplysninger hos den danske virksomhed
eller enhed med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra
den udenlandske investor eller indhente oplysninger om den
danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruk‐
tur og forretningsområder.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med, at styrel‐
sen stiller krav om oplysninger efter stk. 1, 1. pkt., kræve,
at den udenlandske investor indhenter en erklæring fra en
revisor om rigtigheden af bestemte oplysninger. Den, der af‐
giver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte
at være uafhængig af den udenlandske investor. Kun reviso‐
rer, som er godkendte i henhold til revisorloven, kan afgive
erklæring efter 1. pkt.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
erklæringer fra godkendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, §
12, stk. 5, og § 16, stk. 3.
§ 30. Erhvervsstyrelsen kan, når det findes hensigtsmæs‐
sigt, offentliggøre, at en kontrol efter §§ 25-27 iværksættes
eller er blevet iværksat. Styrelsen kan endvidere offentliggø‐
re resultatet af kontrollen.
Stk. 2. Efterlever en udenlandsk investor ikke et påbud
om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller sær‐
lig økonomisk aftale efter § 19 eller § 31, stk. 2, inden for
den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen offentliggøre dette
og informere herom gennem samarbejdsmekanismen efter §
23.
Stk. 3. Offentliggørelsen efter stk. 1 og 2 sker på Er‐
hvervsstyrelsens hjemmeside. Erhvervsstyrelsen bestemmer,
hvordan offentliggørelsen sker.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis
offentliggørelsen vurderes at ville være en trussel mod en
igangværende efterforskning eller undersøgelse, eller hvis
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade
for den udenlandske investor.
§ 31. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med en kontrol
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov
påtale en overtrædelse eller påbyde, at en overtrædelse skal
bringes til ophør.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere give påbud om
afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig
6
økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11
i følgende tilfælde:
1. Vilkår for en investering eller aftale fastsat efter § 17,
stk. 1, bliver ikke overholdt, mens den pågældende
investering eller aftale opretholdes.
2. En investering eller aftale bliver ikke afviklet i strid
med en tilbagekaldelse efter § 9, stk. 4-7, eller § 13,
stk. 5-7.
3. Der er ikke ansøgt om tilladelse til investeringen eller
aftalen i strid med §§ 5 eller 7.
4. Den udenlandske investor udleverer ikke de oplysnin‐
ger, som styrelsen har forlangt efter § 29 til styrelsen.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevel‐
sen af et påbud efter stk. 1 om at bringe en overtrædelse til
ophør og et påbud efter stk. 2 om at afvikle en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale.
Kapitel 9
Kompetent myndighed og afgørelseskompetence
§ 32. Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed og træf‐
fer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør
heraf, jf. dog stk. 2. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en ansøgt
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk afta‐
le efter §§ 5 eller 7 eller en anmeldt udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 10 eller
11 kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden, og at truslen ikke kan afbødes ved aftalte
vilkår for investeringens eller aftalens gennemførelse efter §
16, forelægger styrelsen ansøgningen eller anmeldelsen for
erhvervsministeren efter stk. 2 og 3.
Stk. 2. I sager der forelægges erhvervsministeren efter stk.
1, indleder erhvervsministeren forhandling med finansmi‐
nisteren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsmini‐
steren og andre relevante ressortministre. På baggrund af
forhandlingerne træffer erhvervsministeren afgørelse om:
1. Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13,
stk. 3, af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11.
2. Tilladelse efter § 17, stk. 1, til en ansøgt udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter
§§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 17, stk. 1, af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11 på nærmere fastsatte
vilkår.
3. Afslag efter § 18 på tilladelse til en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 el‐
ler 7 eller forbud efter § 18 mod en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter
§§ 10 eller 11.
4. Påbud efter § 19 om afvikling af en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§
10 eller 11, der udgør en trussel mod den nationale sik‐
kerhed eller offentlige orden, uanset om investeringen
eller aftalen er anmeldt eller ikke er anmeldt.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2, nr. 1, meddeles af Erhvervs‐
styrelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan bemyndige Erhvervssty‐
relsen til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i stk. 2 er
tillagt erhvervsministeren.
Kapitel 10
Kommunikation m.v.
§ 33. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om for‐
hold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be‐
stemte it-systemer, særlige digitale formater og elektronisk
signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 34. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Er‐
hvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgø‐
relsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig un‐
derskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at af‐
gørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet
eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som af‐
sender.
§ 35. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med‐
før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt
af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan
dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer
en entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen‐
tet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med doku‐
menter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes,
at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse
typer af dokumenter.
Kapitel 11
Sprogkrav
§ 36. Erhvervsstyrelsen kan sagsbehandle og træffe af‐
gørelse på engelsk, hvis den udenlandske investor ønsker
det. Har Erhvervsstyrelsen truffet afgørelse på engelsk, skal
der foreligge et dansk resumé heraf.
§ 37. Ansøgninger om tilladelse, anmeldelser, tilsagn om
vilkår m.v., som indsendes til Erhvervsstyrelsen skal være
affattet på dansk eller engelsk. Erhvervsstyrelsen kan for‐
lange, at dokumenter indsendes i bekræftet oversættelse til
dansk eller engelsk.
7
Kapitel 12
Tavshedspligt og offentlighed
§ 38. Reglerne om aktindsigt og egenacces i lov om of‐
fentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for sager,
som behandles efter denne lov.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen og erhvervsministeren kan uan‐
set reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven efter
høring af relevante myndigheder bestemme, at oplysninger,
der har indgået i en afgørelse efter § 9, stk. 1 eller 2, eller
stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, og §
31 ikke kan videregives til de parter, som afgørelsen angår,
når dette er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
§ 39. Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets ansatte
er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet
til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til gennem varetagelse af myndighedsopgaver ef‐
ter denne lov, jf. dog § 30. Det samme gælder personer,
der udfører serviceopgaver som led i Erhvervsstyrelsens
og Erhvervsministeriets drift, og eksperter, der handler på
styrelsens eller ministeriets vegne. Dette gælder også efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke personer som nævnt i stk. 1 til at
videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at for‐
trolige oplysninger uanset stk. 1 kan videregives til nærmere
angivne myndigheder.
Stk. 4. Alle, der efter regler fastsat i medfør af stk. 3
modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen eller
Erhvervsministeriets, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet tavshedspligten som nævnt i stk. 1.
Kapitel 13
Domstolsprøvelse
§ 40. Erhvervsministerens og Erhvervsstyrelsens afgørel‐
ser efter denne lov kan ikke anbringes for anden administra‐
tiv myndighed.
§ 41. Søgsmål til prøvelse af påbud, forbud eller vilkår
efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2, kan indbringes for domsto‐
lene ved at anlægge sag mod erhvervsministeren, dog for
afgørelser truffet efter §§ 20 eller 31, stk. 2, mod Erhvervs‐
styrelsen, ved Københavns Byret. I afgørelsen af sagen ved
byretten deltager 3 dommere.
Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af påbud, forbud eller vilkår
efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2, skal være anlagt inden 6 må‐
neder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende part.
Stk. 3. Justitsministeren, eller den ministeren bemyndiger
hertil, kan i særlige tilfælde lade personer, der er ansat i
Politiets Efterretningstjeneste møde for erhvervsministeren
eller Erhvervsstyrelsen i retten som rettergangsfuldmægtig.
§ 42. Som part i sagen for det offentlige anses erhvervs‐
ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, dog for
afgørelser truffet efter § 20 og § 31, stk. 2, Erhvervsstyrel‐
sen.
Stk. 2. Retten beskikker en særlig advokat til at varetage
interesser for den, der har indbragt sagen for retten, eller
som er indtrådt som part i sagen og på vegne af denne udøve
partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af en
bestemmelse efter § 38, stk. 2. Om salær og godtgørelse for
udlæg til den særlige advokat gælder samme regler som i
tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
Stk. 3. Den særlige advokat efter stk. 1 skal underrettes
om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage
i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt med og
have udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for
retten, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndi‐
ger hertil, kan dog beslutte, at der af hensyn til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden ikke kan udleveres kopi til
den særlige advokat. Det samme gælder for Erhvervsstyrel‐
sen i forhold til afgørelser truffet efter § 20 og § 31, stk.
2. Beslutningen kan af den særlige advokat indbringes for
retten.
§ 43. Oplysninger omfattet af en bestemmelse efter § 38,
stk. 2, videregives ikke til parten, men alene til den særlige
advokat beskikket efter § 42, stk. 2. Når sådanne oplysnin‐
ger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende
ikke drøfte sagen med parten eller dennes advokat og må
ikke udtale sig i retsmøder, hvor parten eller dennes advokat
er til stede. Parten og dennes advokat kan til enhver tid give
skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen.
Stk. 2. Retten kan af egen drift eller efter begæring fra
den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, beslutte, at
oplysninger, der er indgået i erhvervsministerens afgørelse
efter § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, eller Erhvervsstyrelsens
afgørelse efter § 20, stk. 1, eller § 31, stk. 2, videregives til
parten og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold
ikke kan begrunde erhvervsministerens eller Erhvervsstyrel‐
sens bestemmelse efter § 38, stk. 2. Afgørelsen træffes ved
kendelse, og efter at den særlige advokat og erhvervsmini‐
steren eller dennes bemyndigede, for afgørelser truffet efter
§ 20 eller § 31, stk. 2, Erhvervsstyrelsen, har haft lejlighed
til at udtale sig. Kendelsen kan kæres af de i 2. pkt. nævnte
personer eller myndigheder. Kære af en afgørelse om, at
oplysninger videregives, har opsættende virkning.
Stk. 3. Har retten truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., kan
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, be‐
stemme, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen
for retten.
Stk. 4. Ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den
pågældende har truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., eller i
øvrigt har haft adgang til oplysninger omfattet af en sådan
afgørelse, og justitsministeren eller den, ministeren bemyn‐
diger hertil, har truffet beslutning efter stk. 3 om, at de
pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.
§ 44. Den del af et retsmøde, der angår, eller hvor der
fremlægges eller behandles oplysninger omfattet af en be‐
slutning efter § 38, stk. 2, og som ikke er omfattet af en
afgørelse efter § 43, stk. 2, holdes for lukkede døre. I denne
8
del af et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket
efter § 42, stk. 2, men ikke parten og dennes advokat.
Stk. 2. Retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter
stk. 1 helt eller delvis holdes for lukkede døre, gennemføres.
§ 45. Retten træffer afgørelse, efter at parterne og den
særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, har haft lejlig‐
hed til at udtale sig.
§ 46. Justitsministeren antager et antal advokater, der kan
beskikkes efter § 42, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om
vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige
spørgsmål.
§ 47. Reglerne i dette kapitel om sagens behandling i by‐
retten gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten
og Højesteret.
Kapitel 14
Bestemmelser om afvikling af udenlandske direkte
investeringer og ugyldighed af særlige økonomiske aftaler
§ 48. Efterleves et påbud om afvikling af en udenlandsk
direkte investering efter § 19 eller § 31, stk. 2, ikke in‐
den for den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen ophæve
den stemmeret, der er knyttet til ejerandele i den danske
virksomhed, der tilhører den pågældende udenlandske inve‐
stor. Har Erhvervsstyrelsen ophævet stemmeretten, kan ejer‐
andelene ikke indgå ved opgørelse af de stemmeberettigede
ejerandele.
Stk. 2. Særlige økonomiske aftaler, der er i strid med et
afslag eller forbud efter § 18, eller et påbud om afvikling af
en særlig økonomisk aftale efter § 19 eller § 31, stk. 2, er
uden gyldighed mellem parterne.
Kapitel 15
Ikrafttræden
§ 49. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på udenlandske di‐
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er
gennemført inden den 1. september 2021.
Kapitel 16
Territorialbestemmelser
§ 50. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og evaluering
2.1. Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende nationale sikkerhedsinteresser ved visse investeringer m.v.
2.2. Lovevaluering
3. Gældende sektorspecifikke screeningsordninger m.v.
3.1. Generelt om sektorspecifikke screeningsordninger m.v.
3.2. Krigsmaterielloven
3.3. Kontinentalsokkelloven
3.4. FDI-forordningen
4. Fremmed ret
4.1. Screeningsordninger i udvalgte lande
4.1.1. Omfattede sektorer
4.1.2. De omfattede aktiviteter i andre landes screeningsordning
4.1.3. Screening af andre økonomiske aktiviteter i udvalgte lande
4.1.4. Notifikation af investeringer i udvalgte lande
4.1.5. Hjemmel til indgreb
4.1.6. Domstolsprøvelse og fortrolighed
4.1.6.1. Fortrolighed i forbindelse med en afgørelse om indgreb
4.1.6.2. Fortrolighed i forbindelse med en eventuel domstolsprøvelse
5. Lovforslagets hovedpunkter
5.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner
5.1.1. Gældende ret
5.1.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
5.1.2.1. Forholdet til andre sektorspecifikke ordninger
5.1.2.2. De omfattede dispositioner
5.1.2.3. De omfattede sektorer og aktiviteter
5.1.2.4. De omfattede aktører
5.1.2.5. Det danske tilsynsobjekt
5.1.2.6. Definitioner
5.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
5.1.4. Den foreslåede ordning
5.2. Sektoriel og tværsektoriel screeningsordning
5.2.1. Gældende ret
5.2.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
5.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
5.2.4. Den foreslåede ordning
5.3. Afgørelseskriterier
5.3.1. Gældende ret
5.3.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
5.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
5.3.4. Den foreslåede ordning
5.4. Administration og kompetent myndighed
5.4.1. Gældende ret
5.4.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
5.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
5.4.4. Den foreslåede ordning
5.5. Kontrol og sanktioner
5.5.1. Gældende ret
5.5.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
10
5.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
5.5.4. Den foreslåede ordning
5.6. Offentlighed og domstolsprøvelse
5.6.1. Gældende ret
5.6.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
5.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
5.6.4. Den foreslåede ordning
5.7. Straffebestemmelser
6. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
7. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
7.1. Handels- og investeringsaftaler
7.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder
8. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
11. Klima- og miljømæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forhindre, at udenlandske
direkte investeringer og visse særlige økonomiske aktiviteter
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i Danmark. Med lovforslaget foreslås, at
der indføres en screeningsordning i form af en sektorbaseret
tilladelsesordning for investeringer og aftaler i sektorer, der
vurderes som mest følsomme i forhold til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden kombineret med en tværsek‐
toriel frivillig anmeldelsesordning. Screeningsordningen vil
muliggøre, at der kan gøres indgreb over for udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der vur‐
deres at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikker‐
hed eller offentlige orden i Danmark.
Som en lille, åben økonomi er Danmark afhængig af glo‐
bal samhandel og investeringer. Udenlandske investeringer
bidrager til at øge Danmarks vækst, produktivitet, konkur‐
renceevne, eksport og innovation. I perioden 2013-2018 var
der i Danmark indadgående udenlandske direkte investerin‐
ger for ca. 3850 mia. kr. svarende til 30,9 pct. af Danmarks
samlede BNP i perioden. Størstedelen af investeringerne
kom fra andre EU-medlemsstater – 2912 mia. kr., hvilket
svarer til 23,3 pct. af det samlede danske BNP i perio‐
den. Fremmede staters investeringer i danske virksomheder
eller i f.eks. kritisk infrastruktur kan imidlertid have bagved‐
liggende ikke-kommercielle, strategiske eller udenrigspoliti‐
ske hensigter og dermed have betydning for vores nationale
sikkerhed og offentlige orden. Det samme kan gælde andre
udenlandske økonomiske aktiviteter.
Det er i en dansk og europæisk sammenhæng blevet sta‐
dig mere tydeligt, hvordan den teknologiske udvikling og
digitaliseringen kan gøre Danmark og andre lande sårbare
over for aktører, der f.eks. er under indflydelse af fremmede
magter. En dansk screeningsordning og indgrebshjemmel
vil sigte mod at imødegå de risici, der kan være forbundet
med fremmede investeringer og andre økonomiske aktivite‐
ter. Der er tale om et bredt spektrum af risici, herunder risici
som følge af manglende kontrol over forsyningskæder, an‐
dre landes monopol på samfundsvigtige funktioner og ydel‐
ser samt risici forbundet med teknologi- og videnoverførsel
mere bredt. Dertil kommer trusler fra spionage, sabotage,
nedbrud af kritisk infrastruktur m.v.
En række sammenlignelige lande har bl.a. på den bag‐
grund i de senere år indført screeningsordninger for at adres‐
sere de sikkerhedsmæssige aspekter ved visse investeringer,
og der er stigende opmærksomhed omkring spørgsmålet i
både EU og NATO. Således blev der i 2019 vedtaget en EU-
forordning (FDI-forordningen) om et regelsæt for screening
af udenlandske direkte investeringer i Unionen (Forordning
(EU) 2019/452 af 2019). FDI-forordningen sætter rammerne
for medlemsstaternes arbejde med deres respektive nationale
screeningsordninger, men pålægger ikke medlemsstaterne at
etablere en generel screeningsordning. Forordningen finder
anvendelse fra den 11. oktober 2020.
De sikkerhedsmæssige udfordringer understreges også ty‐
deligt af Kommissionens meddelelse af 26. marts 2020 (Vej‐
ledning til medlemsstaterne vedrørende udenlandske direkte
investeringer og fri bevægelighed for kapital fra tredjelande
og beskyttelse af Europas strategiske aktiver, inden forord‐
ning (EU) 2019/452 (forordning om FDI-screening) finder
anvendelse (2020/C 99 I/01)). Af meddelelsen fremgår det
bl.a., at EU skal være åben for udenlandske investeringer,
hvilket er af afgørende betydning for EU’s økonomiske
vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og innovation, lige‐
som mange europæiske virksomheder er fuldt integreret i
globale forsyningskæder. Samtidig peges dog i meddelelsen
på behovet for at balancere EU’s åbenhed i forhold til uden‐
landske investeringer med tilstedeværelsen af »passende«
screeningsredskaber. Kommissionen vurderer i meddelelsen
bl.a., at COVID-19-pandemien og de afledte økonomiske
konsekvenser har medført en øget risiko for forsøg på at er‐
hverve kapacitet inden for sundhedspleje (f.eks. til at produ‐
cere medicinsk udstyr eller beskyttelsesudstyr) eller relatere‐
11
de industrier såsom forskningsinstitutter (som f.eks. udvikler
vacciner) gennem udenlandske direkte investeringer. Kom‐
missionen anbefaler i lyset heraf, at de EU-medlemsstater,
der på nuværende tidspunkt ikke har en screeningsmekanis‐
me, eller hvor eksisterende screeningsmekanismer, ikke vur‐
deres at omfatte samtlige relevante transaktioner, indfører en
(bredere) screeningsmekanisme.
En tværministeriel arbejdsgruppe (herefter arbejdsgrup‐
pen) har haft til opgave at komme med anbefalinger til
mulige modeller for en kommende generel screeningsord‐
ning. Arbejdsgruppen afsluttede i oktober 2020 sit arbejde
med en rapport, jf. nærmere herom under pkt. 2.1. nedenfor.
Regeringen har på den baggrund vurderet, at der er behov
for en øget beskyttelse af nationale sikkerhedsinteresser i
forbindelse med udenlandske direkte investeringer og særli‐
ge økonomiske aftaler.
2. Lovforslagets baggrund og evaluering
2.1. Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende
nationale sikkerhedsinteresser ved visse investeringer m.v.
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) nedsatte i april 2018 en tværmi‐
nisteriel arbejdsgruppe vedrørende nationale sikkerhedsinte‐
resser ved visse investeringer m.v.
Arbejdsgruppen fik bl.a. til opgave at komme med forslag
til et selvstændigt lovgrundlag, der giver myndighederne
hjemmel til at gribe ind i situationer, hvor udenlandske in‐
vesteringer og andre økonomiske aktiviteter er uforenelige
med hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed i Dan‐
mark samt udkast til et lovgrundlag for en eventuel meka‐
nisme til screening af investeringer m.v.
I april 2019 blev det under den daværende regering be‐
sluttet, at arbejdsgruppen i første omgang skulle udarbejde
en rapport med henblik på en grundig afdækning af de re‐
levante temaer og mulige modeller for en kommende gene‐
rel screeningsordning – inkl. en indgrebshjemmel – i erken‐
delsen af, der knytter sig nogle væsentlige og komplekse
spørgsmål til udviklingen af en kommende screeningsord‐
ning. Det blev i samme forbindelse besluttet, at der skulle
udarbejdes et samlet lovgrundlag for screeningsmekanismen
og indgrebshjemlen.
Regeringen (Socialdemokratiet) besluttede i november
2019 at videreføre det igangsatte arbejde i arbejdsgruppen,
da der efter regeringens opfattelse er behov for øget fokus
på beskyttelse af nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse
med visse udenlandske investeringer og andre økonomiske
aktiviteter. Arbejdsgruppen afsluttede i oktober 2020 sit ar‐
bejde med »Rapport om en kommende ordning for scree‐
ning af udenlandske investeringer m.v. – anbefalinger fra
den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende nationale
sikkerhedsinteresser ved visse investeringer m.v.«. Arbejds‐
gruppen præsenterer i sin rapport tre overordnede model‐
ler (optioner) for en kommende generel screeningsordning,
inkl. en indgrebshjemmel, i Danmark.
Arbejdsgruppen peger på tre optioner for, hvordan en
kommende generel screeningsordning overordnet kan ind‐
rettes:
1. En sektorspecifik tilladelsesordning for udenlandsk er‐
hvervelse af kontrol eller indflydelse over en dansk
enhed inden for udvalgte særligt følsomme sektorer og
aktiviteter (option 1).
2. En sektorspecifik tilladelsesordning inden for særligt
følsomme sektor og aktiviteter og en tværsektoriel fri‐
villig notifikationsordning for udenlandsk erhvervelse
af kontrol eller indflydelse over en dansk enhed og
»tilsvarende foranstaltninger« (option 2).
3. En sektorspecifik tilladelsesordning inden for særligt
følsomme sektorer og aktiviteter og en gradueret tvær‐
sektoriel notifikationsordning for udenlandsk erhver‐
velse af kontrol eller indflydelse over en dansk enhed
og »tilsvarende foranstaltninger«. Den graduerede no‐
tifikationsordning indebærer en pligt til at notificere
inden for følsomme sektorer og aktiviteter. For andre
omfattede erhvervelser og tilsvarende foranstaltninger
er notifikationen frivillig (option 3).
Regeringen har ud fra en samlet vurdering af de foreslåe‐
de optioner vurderet, at arbejdsgruppens option 2 vil være
mest hensigtsmæssig. Option 2 vil placere Danmark blandt
de lande med mere robuste eller restriktive ordninger blandt
de undersøgte sammenlignelige lande. Med option 2 vil man
få en ordning, som har lighedspunkter med både den finske
og den tyske generelle screeningsordning. Ordningen vurde‐
res at være et effektivt værktøj i forhold til det dynamiske
trusselsbillede, som ordningen skal bidrage til håndteringen
af, men vurderes samtidig at give en tilstrækkelig klarhed
og forudsigelighed, så påvirkningen af investeringsklimaet
minimeres. Til sammenligning vurderes option 1, som er en
smal sektorspecifik tilladelsesordning, ikke at være tilstræk‐
keligt sikkerhedsmæssigt robust eller at kunne tage højde for
udvikling i trusselsbilledet. Option 3 vurderes at blive meget
kompleks at administrere for erhvervslivet.
Det foreliggende lovforslag tager dermed udgangspunkt
i arbejdsgruppens foreslåede option 2, der som nævnt ve‐
drører en sektorspecifik tilladelsesordning omfattende uden‐
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler
kombineret med en frivillig tværsektoriel anmeldelsesord‐
ning.
Der er i forbindelse med udmøntningen af arbejdsgrup‐
pens anbefalinger i lovforslaget foretaget nødvendige lov‐
tekniske og redaktionelle præciseringer. Desuden foreslås
det at medtage stiftelse af nye virksomheder, såkaldte
Greenfield-investeringer, i anvendelsesområdet for scree‐
ning af udenlandske direkte investeringer og særlige økono‐
miske aftaler inden for særligt følsomme sektorer og aktivi‐
teter, som arbejdsgruppen alene peger på som en mulighed,
da udenlandske investeringer ved stiftelse af nye virksom‐
heder inden for særligt følsomme sektorer efter omstændig‐
hederne vurderes også at kunne indebære trusler mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Lovforslagets screeningsordning og indgrebshjemmel vil
være centrale elementer i forhold til at sikre et bedre værn
af Danmark, men skal ses i sammenhæng med en række
12
øvrige tiltag til at reducere danske sårbarheder. Det gælder
især den kommende lovgivning om leverandørsikkerhed i
den kritiske teleinfrastruktur, hvor regeringen i foråret 2020
igangsatte et lovgivningsarbejde med henblik på at sikre, at
nationale sikkerhedsinteresser i tilstrækkelig grad beskyttes,
når teleudbydere indgår aftaler om leverancer eller drift af
kritiske dele af Danmarks teleinfrastruktur.
Herudover kan nævnes bl.a. arbejdet med sikkerhed
på forsknings- og uddannelsesområdet. Internationalt forsk‐
nings- og innovationssamarbejde indebærer samarbejde med
forskere i lande med forskellige kulturer, værdier, samfunds-
og styreformer. Det er der en stor styrke i, men samarbej‐
det rummer også udfordringer, som kan være vanskelige at
navigere i for forskningsinstitutioner og ikke mindst den en‐
kelte forsker. Derfor har uddannelses- og forskningsministe‐
ren besluttet at nedsætte et udvalg, som skal gennemgå eksi‐
sterende rammer med relevans for internationalt forsknings-
og innovationssamarbejde og se på behovet for eventuelle
supplerende tiltag.
2.2. Lovevaluering
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der ud‐
arbejdes en rapport om erfaringerne med den nye lovgiv‐
ning. Erhvervsministeriet vil derfor, hvis lovforslaget vedta‐
ges, udarbejde en sådan rapport til Folketinget.
Rapporten kan f.eks. indeholde en overordnet beskrivelse
af loven, herunder især lovens formål og anvendelsesområ‐
de, en statistisk analyse af udviklingen i sager, fordelt på
bl.a. sagstyper, sektorer og lande, synspunkter fra relevante
interessenter samt den generelle udvikling på området i an‐
dre lande.
Erhvervsministeriet vil til brug for rapporten foretage en
høring af interesseorganisationer, advokater, forskere m.v.,
der har berøring med ordningen. Erhvervsministeriet vil
endvidere indhente oplysninger fra udvalgte lande med nati‐
onale screeningsordninger samt inddrage erfaringer fra EU-
samarbejdet på området, hvor Kommissionen senest den 12.
oktober 2023 skal foretage en evaluering af FDI-forordnin‐
gen med henblik på at undersøge, hvordan forordningen
fungerer, og hvor effektivt den virker.
Erfaringerne ovenfor kan danne baggrund for overvejelser
om, hvorvidt der eventuelt er behov for at præcisere eller
ændre reglerne.
Evalueringen vil blive iværksat i 2023, således at resulta‐
terne af Kommissionens evaluering af FDI-forordningen vil
kunne indgå i og sammenholdes med den danske evaluering
af loven.
Rapporten om evalueringen af loven vil herefter blive
oversendt til Folketinget.
3. Gældende sektorspecifikke screeningsordninger m.v.
3.1. Generelt om sektorspecifikke screeningsordninger m.v.
Der findes i Danmark ikke på nuværende tidspunkt et
generelt lovgrundlag, der gør det muligt at screene uden‐
landske investeringer og andre økonomiske aktiviteter på
tværs af sektorer ud fra et hensyn til national sikkerhed og
offentlig orden og om nødvendigt foretage indgreb. Imidler‐
tid findes der en række sektorspecifikke screeningsordninger
i Danmark, der har til formål at varetage samme eller lignen‐
de hensyn.
Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/452/EU af 19. marts 2019 om et regelsæt for scree‐
ning af udenlandske direkte investeringer i Unionen (heref‐
ter FDI-forordningen) defineres en »screeningsmekanisme«
som et almengyldigt instrument – f.eks. en lov eller forskrift
‒ der fastsætter vilkårene, betingelserne og procedurerne for
at vurdere, undersøge, tillade, betinge, forbyde eller afvikle
udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden. I dansk ret findes der sådanne
sektorspecifikke screeningsmekanismer i FDI-forordningens
forstand i krigsmaterielloven (lovbekendtgørelse nr. 1004 af
22. oktober 2012 om krigsmateriel m.v.) og kontinentalsok‐
kelloven (lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018
om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterri‐
toriet.). Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
3.2. og 3.3.
Herudover findes der en række sektorspecifikke screenin‐
gsordninger, der ikke er omfattet af definitionen i FDI-for‐
ordningen, f.eks. fordi ordningerne ikke finder anvendelse
for udenlandske direkte investeringer, eller fordi ordninger‐
ne varetager andre hensyn end hensynet til national sikker‐
hed og offentlig orden.
I den forbindelse er lov om net- og informationssikker‐
hed (NIS-loven) (lov nr. 1567 af 15. december 2015 om
net- og informationssikkerhed) særligt relevant, da der i
medfør heraf er indført en screeningsordning, der omfatter
aftaler om kritiske dele af teleinfrastrukturen samt driften
heraf. Derudover kan der i medfør af NIS-lovgivningen
udstedes påbud til teleudbyderne om at foretage konkrete
foranstaltninger, såfremt det er af væsentlig samfundsmæs‐
sig betydning. Screeningsordningen og påbudsmulighederne
blev bl.a. indført for at tage højde for de særlige problemstil‐
linger, som var knyttet til teleudbydernes stigende anvendel‐
se af bl.a. driftsleverandører, der kunne udgøre en trussel
mod informationssikkerheden.
Herudover er der en række andre love, der på forskellig
vis bl.a. varetager hensynet til den nationale eller offentli‐
ge sikkerhed. Det drejer sig om frekvensloven (lovbekendt‐
gørelse nr. 1100 af. 10. august 2016 om radiofrekvenser),
graveloven (lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019
om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur
på tværs af forsyningssektorer m.v.) og rumloven (lov nr.
409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum).
Endvidere er der i den finansielle lovgivning (bl.a. lov
om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11.
september 2020) ordninger, der har til formål at varetage
hensynet til den finansielle stabilitet og sikre en forsvarlig
drift af finansielle virksomheder m.v. F.eks. skal enhver fy‐
sisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek‐
te at erhverve en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed
13
m.v., ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte
erhvervelse. Det samme krav om godkendelse gælder ved
en påtænkt forøgelse af en kvalificeret andel i en finansiel
virksomhed m.v.
3.2. Krigsmaterielloven
Det fremgår af § 1 i krigsmaterielloven, at loven bl.a.
finder anvendelse på materiel, som er konstrueret til militær
anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse samt am‐
munition, som kan anvendes til militære formål. Virksomhe‐
der, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
Efter krigsmateriellovens § 2 må krigsmateriel kun frem‐
stilles, herunder samles, hvis justitsministeren giver tilladel‐
se dertil.
Foruden tilladelse til fremstilling af krigsmateriel kræves
efter krigsmateriellovens § 3 særskilt tilladelse fra justits‐
ministeren, hvis ejer- eller ledelsesforholdene m.v. i en
virksomhed, der fremstiller krigsmateriel i Danmark, inde‐
bærer, at udlændinge gennem besiddelse af kapital eller på
anden vis har eller får bestemmende indflydelse på virksom‐
heden. Det gælder bl.a., hvis indehavere, direktører eller teg‐
ningsberettigede medarbejdere ikke er danske statsborgere,
hvis virksomheden har eller får hjemsted uden for Danmark,
eller hvis andelen af bestyrelsesmedlemmer, der er danske
statsborgere, eller andelen af selskabskapital, der ikke er
dansk ejet, er eller bliver mindre end henholdsvis 80 pct. og
60 pct.
Kravet om særskilt tilladelse gælder både overskridelser
af de nævnte tærskler, som eksisterer på tidspunktet for an‐
søgning om fremstillingstilladelse, og overskridelser, som er
et resultat af efterfølgende ændringer i virksomhedens ejer-
og ledelsesforhold m.v.
Kravet om særskilt tilladelse gælder også i tilfælde, hvor
virksomheder, som allerede har f.eks. udenlandsk ejet kapi‐
tal i et omfang, der overskrider de nævnte tærskler og er
meddelt tilladelse dertil efter § 3, ønsker enten at udvide
andelen af udenlandsk ejet kapital eller at lade ejerskabet
til en kapitalandel overgå fra en udlænding til en anden. På
samme måde skal en virksomhed, der allerede har over 20
pct. udenlandske bestyrelsesmedlemmer og er meddelt tilla‐
delse dertil efter § 3, søge om særskilt tilladelse, hvis ande‐
len af udenlandske bestyrelsesmedlemmer ønskes udvidet,
eller et udenlandsk bestyrelsesmedlem ønskes udskiftet med
et andet udenlandsk bestyrelsesmedlem.
Det fremgår desuden af lovens § 7, at virksomheder, som
fremstiller krigsmateriel, kun må optage udenlandske lån
eller lån med udenlandsk garanti med tilladelse fra justitsmi‐
nisteren.
En tilladelse efter lovens § 3 meddeles, medmindre uden‐
rigspolitiske eller sikkerhedspolitiske forhold taler herimod,
jf. lovens § 4.
Der fastsættes for tilladelsen efter § 3 typisk vilkår om,
at enhver ændring i ejer- eller ledelsesforholdene m.v. i virk‐
somheden, som kan have betydning for vurderingen af de
sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske forhold, skal oplys‐
es til Justitsministeriet.
Tilladelser efter § 3 kan tilbagekaldes, når særlige forhold
taler herfor, jf. lovens § 5, stk. 2. En tilladelse kan f.eks.
tilbagekaldes, hvis virksomheden tilsidesætter vilkår fastsat
i tilladelsen, eller hvis virksomheden kommer i væsentlige
økonomiske vanskeligheder. Endvidere kan udenrigspoliti‐
ske hensyn begrunde, at en tilladelse tilbagekaldes.
3.3. Kontinentalsokkelloven
Kontinentalsokkelloven finder anvendelse på danske eller
udenlandske virksomheder, som ønsker at nedlægge elkabler
eller rørledninger til transport af udenlandsk produceret kul‐
brinter på dansk søterritorium, jf. kontinentalsokkelovens §
3 a.
Det fremgår af § 3 a, at nedlæggelse af elkabler og rør‐
ledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium
kræver tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren, inden nedlæggelse påbegyndes.
Med en ændring af kontinentalsokkelloven i 2018, jf.
lov nr. 1401 af 5. december 2017 om ændring af lov om
kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på
søterritoriet) blev der indført en række bestemmelser, som
bl.a. giver hjemmel til at inddrage udenrigs-, sikkerheds-
og forsvarspolitiske hensyn i afgørelsen af, hvorvidt klima-,
energi-, forsyningsministeren kan give tilladelse til at ned‐
lægge elkabler og rørledninger til transport af udenlandsk
producerede kulbrinter på dansk søterritorium.
Nærmere regler om den administrative behandling af an‐
søgninger om tilladelser til at nedlægge elkabler eller rørled‐
ninger til transport af kulbrinter er fastsat i bekendtgørelse
om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinental‐
soklen, jf. bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2017 om
visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen.
Ifølge bekendtgørelsens § 2 skal klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren efter modtagelse af en ansøgning om tilla‐
delse til at nedlægge transitelkabler eller rørledninger på
dansk søterritorium indhente en indstilling fra udenrigsmi‐
nisteren om, hvorvidt det vil være foreneligt med rigets
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser at imø‐
dekomme ansøgningen, jf. kontinentalsokkellovens § 3 a,
stk. 2, 2. pkt.
Der kan kun gives tilladelse efter lovens § 3 a, stk. 1, hvis
udenrigsministeren vurderer, at tilladelse hertil er foreneligt
med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske inte‐
resser, jf. kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2. Indstillingen
fra udenrigsministeren beror på et frit politisk skøn og har
ikke karakter af en afgørelse. Indstillingen skal derfor ikke
indeholde en begrundelse, ligesom udenrigsministeren ikke
skal iagttage forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring
og partsaktindsigt. Ifølge lovbemærkningerne til kontinen‐
talsokkelloven (Folketingstidende 2017-18, A, L 43 som
fremsat, Almindelige bemærkninger, s. 1, 5 og 6, og speciel‐
le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2) kan der i skøn‐
net eksempelvis indgå hensyn til statens sikkerhed og rigets
forsvar, politiske, økonomiske og militære kapaciteter og
udenrigspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige
hensyn.
14
3.4. FDI-forordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/452/EU
af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenland‐
ske direkte investeringer i Unionen (herefter FDI-forordnin‐
gen) fastsætter regler for screening af udenlandske direkte
investeringer i EU af hensyn til »sikkerheden eller den of‐
fentlige orden«, jf. forordningens artikel 1, stk. 1. Forordnin‐
gen trådte i kraft den 10. april 2019 og finder anvendelse fra
den 11. oktober 2020.
Det fremgår af forordningens artikel 1, stk. 3, at intet i
forordningen begrænser den enkelte medlemsstats ret til at
beslutte, om den vil screene en bestemt udenlandsk direkte
investering inden for rammerne af forordningen.
Forordningen opstiller dog visse minimumsforpligtelser
for eksisterende og kommende screeningsmekanismer i
medlemsstaterne, jf. artikel 3. Af forordningens artikel 3,
stk. 2, fremgår, at regler og procedurer vedrørende screen‐
ingsmekanismer, herunder relevante tidsfrister, skal være
»gennemsigtige« og ikke må indebære forskelsbehandling
mellem tredjelande.
Endvidere er medlemsstaterne i medfør af artikel 3, stk.
3, forpligtet til at anvende tidsfrister under deres screenin‐
gsmekanismer.
Fortrolige oplysninger, herunder forretningsfølsomme op‐
lysninger, der stilles til rådighed for den medlemsstat, der
foretager screeningen, skal beskyttes, jf. forordningens ar‐
tikel 3, stk. 4. Herudover skal udenlandske investorer ha‐
ve klageadgang i forhold til de nationale myndigheders
screeningsafgørelser. Screeningsafgørelser, som defineret i
forordningens artikel 2, nr. 6, vedrører »foranstaltninger,
der vedtages i medfør af en screeningsmekanisme« og om‐
fatter dermed selve afgørelsen i form af en tilladelse eller
afslag, men kan også omfatte afbødende foranstaltninger,
f.eks. fastsættelse af vilkår. Dog er det op til den enkelte
medlemsstat at fastsætte, hvordan prøvelsesadgangen indret‐
tes og omfanget af prøvelsen, f.eks. om prøvelsen omfatter
den bagvedliggende politiske vurdering, sagsbehandlingen
m.v.
Endelig skal screeningsordninger også indeholde foran‐
staltninger, der gør det muligt at identificere og forhindre
omgåelse af screeningsordningen og afgørelser om scree‐
ning, jf. forordningens artikel 3, stk. 6. Det indebærer, at
investeringer foretaget internt i EU også kan omfattes, hvis
disse foretages gennem kunstige strukturer, hvor investoren i
sidste ende reelt er ejet eller kontrolleret af en fysisk person
eller en virksomhed i et tredjeland. Forordningen præciserer
ikke nærmere, hvordan omgåelse kan identificeres og der‐
med forhindres i praksis.
Herudover indeholder forordningen fælles regler for en
samarbejdsmekanisme, der betyder, at medlemsstaterne skal
informere hinanden og Kommissionen om udenlandske di‐
rekte investeringer, der er underlagt forordningen, jf. artikel
6 og 7.
Hvis en medlemsstat finder, at en udenlandsk direkte inve‐
stering, der undergår screening i en anden medlemsstat, vil
kunne påvirke »dens sikkerhed eller offentlige orden«, eller
hvis den har oplysninger, der er relevante for en sådan scree‐
ning, kan den fremsætte bemærkninger til den medlemsstat,
der foretager screeningen, jf. forordningens artikel 6, stk. 2.
Tilsvarende kan Kommissionen afgive en udtalelse rettet
til den medlemsstat, der foretager screeningen, hvis Kom‐
missionen finder, at en sådan investering vil kunne påvirke
»sikkerheden eller den offentlige orden i mere end én med‐
lemsstat«, eller hvis Kommissionen har relevante oplysnin‐
ger vedrørende den pågældende investering.
Samarbejdsmekanismen faciliteres gennem nationale kon‐
taktpunkter, som medlemsstaterne er pålagt at etablere, uan‐
set om der eksisterer en national screeningsordning eller
ej. Det nationale kontaktpunkt er bl.a. ansvarlig for modta‐
gelse og distribution af andre medlemslandes notifikationer
om påbegyndte screeninger af udenlandske direkte investe‐
ringer samt eventuel afgivelse af bemærkninger herom. Er‐
hvervsstyrelsen er udpeget som det danske nationale kon‐
taktpunkt for forordningen.
Danmark har aktuelt to sektorspecifikke screeningsordnin‐
ger, der falder inden for forordningens område: krigsmate‐
rielloven og kontinentalsokkelloven. Der henvises til de al‐
mindelige bemærkninger pkt. 3.2. og 3.3.
FDI-forordningen omfatter alene »udenlandske direkte in‐
vesteringer« i EU, hvorved forstås investeringer foretaget af
en udenlandsk investor, jf. artikel 1, stk. 1, sammenholdt
med artikel 2, nr. 1. En »udenlandsk investor defineres i
forordningens artikel 2, nr. 2, som »en fysisk person fra et
tredjeland. eller en virksomhed i et tredjeland, som har til
hensigt at foretage eller har foretaget en udenlandsk direk‐
te investering«. EØS-stater betragtes i den forbindelse som
tredjelande. En »virksomhed i et tredjeland« forstås som en
virksomhed, der er oprettet eller på anden måde organiseret
i henhold til lovgivningen i et tredjeland, jf. forordningens
artikel 2, nr. 7.
Forordningens regler finder dermed ikke anvendelse for
investeringer foretaget medlemsstaterne imellem. Dog kan
disse investeringer alligevel være underlagt forordningen,
hvis der er tale om kunstige strukturer, der er iværksat med
henblik på at omgå reglerne i forordningen, jf. præambelbe‐
tragtning nr. 10.
Investeringer i form af porteføljeinvesteringer er ekspli‐
cit undtaget fra forordningen, jf. forordningens præambelbe‐
tragtning nr. 9. I Domstolens retspraksis (Domstolens udta‐
lelse vedrørende frihandelsaftalen mellem den Europæiske
Union og Singapore af 16. maj 2017 (C-2/15), er det blevet
fastlagt, at porteføljeinvesteringer er en type af ikke-direkte
investeringer, der foretages, uden at der opnås indflydelse på
en virksomheds drift og kontrollen med den.
Derimod er såkaldte »Greenfield-investeringer« ikke und‐
taget fra forordningens anvendelsesområde.
Forordningens anvendelsesområde er afgrænset til alene
at vedrøre udenlandske direkte investeringer, der vil kunne
påvirke »sikkerheden eller den offentlige orden«, jf. forord‐
ningens artikel 1, stk. 1, sammenholdt med artikel 4.
FDI-forordningen definerer ikke begreberne »sikkerhed«
15
eller »offentlig orden« nærmere, men anfører, at forordnin‐
gen ikke berører medlemsstaternes eneansvar for national
sikkerhed samt medlemsstaternes mulighed for at træffe
foranstaltninger, som anses for nødvendige til beskyttelse
af væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med
TEUF artikel 346, og som vedrører våben, ammunition og
krigsmateriel, jf. forordningens artikel 1, stk. 2. Herudover
berører forordningen ikke medlemsstaternes ret til at indføre
foranstaltninger, der kan begrænse de frie kapitalbevægelser
af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikker‐
hed som fastlagt i TEUF, jf. forordningens præambelbetragt‐
ning nr. 4.
Forordningen indeholder i artikel 4, stk. 1, en indikativ
liste over områder som medlemsstaterne potentielt kan tage
højde for i forbindelse med vurderingen af, om en uden‐
landsk direkte investering kan påvirke »sikkerheden eller
den offentlige orden«. Der henvises til pkt. 5.3.1 i de almin‐
delige bemærkninger. Følgende områder er omtalt i denne
liste:
1. Kritisk infrastruktur, uanset om den er fysisk eller vir‐
tuel, herunder energi, transport, vand, sundhed, kom‐
munikation, medier, databehandling eller -lagring, luft-
og rumfart, forsvar, valgrelateret eller finansiel infra‐
struktur, og følsomme faciliteter samt jord og fast ejen‐
dom, der er afgørende for anvendelsen af sådan infra‐
struktur.
2. Kritiske teknologier og dual-use produkter, herunder
kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere, cyber‐
sikkerhed, luft- og rumfart, forsvar, energilagring,
kvante- og nuklearteknologi samt nanoteknologi og
bioteknologi.
3. Forsyning af kritiske råvarer, herunder energi eller rå‐
varer, samt fødevaresikkerhed.
4. Adgang til følsomme oplysninger, herunder personop‐
lysninger, eller muligheden for at kontrollere sådanne
oplysninger.
5. Mediefrihed og mediernes pluralisme.
Endvidere kan medlemsstaterne, når de skal vurdere, om
en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikker‐
heden eller den offentlige orden tage hensyn til, om den
udenlandske investor direkte eller indirekte kontrolleres af
en regering i et tredjeland, om den udenlandske investor
allerede har været involveret i aktiviteter, der påvirker sik‐
kerheden eller den offentlige orden i en medlemsstat, eller
om der er en risiko for, at den udenlandske investor er invol‐
veret i ulovlige aktiviteter, jf. forordningens artikel 4, stk. 2.
4. Fremmed ret
4.1. Screeningsordninger i udvalgte lande
Den tværministerielle arbejdsgruppe har i forbindelse med
sit arbejde indhentet oplysninger om lovgivning og erfarin‐
ger vedrørende generelle screeningsordninger i seks udvalg‐
te lande (Finland, Frankrig, Norge, Tyskland, UK og USA).
De pågældende lande er udvalgt, da det er lande, som
Danmark normalt vil sammenligne sig med. Samtidig er der
tale om en kreds af lande bestående af både EU-medlems‐
stater og tredjelande, mindre og større lande samt lande med
nyere eller længere erfaringer med generelle investeringss‐
creeningsordninger. Landene repræsenterer dermed et godt
udgangspunkt for en komparativ undersøgelse af fremmed
ret.
De generelle screeningsordninger i de udvalgte lande har
forskellige anvendelsesområder. Bl.a. i forhold til, om lan‐
dene alene screener inden for udvalgte sektorer, på tværs
af sektorer eller en kombination heraf. Landenes generelle
screeningsordninger varierer også i forhold til, hvilke aktivi‐
teter der omfattes af screening. Alle ordningerne tager sigte
på udenlandske investeringer i indenlandske virksomheder,
mens der er forskel på, i hvilket omfang landenes ordninger
omfatter andre former for erhvervelser og økonomiske akti‐
viteter. Der ses dog et stigende fokus på at omfatte andre
former for økonomiske aktiviteter.
Screeningsordningerne i de udvalgte lande tillader typisk
indgreb i en udenlandsk erhvervelse m.v. ud fra et hensyn
til national sikkerhed og eventuelt offentlig orden. Fælles
for ordningerne er, at der er mulighed for at forbyde erhver‐
velsen m.v., ligesom der normalt kan aftales eller fastsættes
vilkår for erhvervelsen m.v.
I de fleste af landene screenes erhvervelsen m.v. af et
ministerium el.lign., men det er forskelligt, hvilket organ,
der har kompetence til at træffe afgørelse om indgreb.
Beskrivelserne i pkt. 4.1.1-4.1.6 nedenfor er navnlig ud‐
arbejdet på grundlag af oplysninger indhentet som led i
diverse studiebesøg, møder m.v. med relevante myndigheder
i de udvalgte lande. For en mere detaljeret gennemgang af
de enkelte landes generelle screeningsordninger henvises til
kapitel 6 i arbejdsgruppens rapport.
4.1.1. Omfattede sektorer
De undersøgte landes screeningsmekanismer har forskelli‐
ge anvendelsesområder. Det gælder bl.a. i forhold til, om
landene alene screener inden for udvalgte sektorer, på tværs
af sektorer eller en kombination heraf.
Tysklands og Finlands ordninger har flere ligheds‐
træk. Begge lande har både en sektorspecifik screeningsme‐
kanisme, der navnlig omfatter erhvervelser i virksomheder
inden for forsvarssektoren, og en tværsektoriel screenin‐
gsmekanisme. Fælles for landenes sektorspecifikke screen‐
ingsmekanisme er, at de også omfatter erhvervelser foreta‐
get af personer og virksomheder fra andre EU- eller EF‐
TA-stater. Landenes tværsektorielle screeningsmekanismer
omfatter derimod alene erhvervelser foretaget af personer
og virksomheder, der ikke er fra EU- eller EFTA-stater. Beg‐
ge landes ordninger indeholder såkaldte omgåelsesklausuler,
der bl.a. tager højde for den udenlandske indflydelse over en
virksomhed, der er etableret inden for EU eller EFTA eller i
henholdsvis Finland eller Tyskland.
USA’s screeningsmekanisme er ikke som sådan todelt,
men har også karakter af at være både sektorspecifik og
tværsektoriel. Hvis en transaktion medfører, at en uden‐
landsk person opnår kontrol med hele eller udvalgte dele
af en amerikansk virksomhed, bliver transaktionen omfattet
16
af screeningsmekanismen – uanset hvilken type amerikansk
virksomhed, der er tale om. Mekanismen omfatter herudo‐
ver bl.a. også såkaldte »non-controlling investments«, der
er erhvervelser i virksomheder, der beskæftiger sig med
kritisk infrastruktur, kritisk teknologi eller personfølsomme
oplysninger fra amerikanske borgere, hvor erhververen ikke
opnår egentlig kontrol med virksomheden, men opnår privi‐
legeret adgang. Screeningsmekanismens anvendelsesområde
er således bredere, hvis der er tale om erhvervelser i disse
typer af virksomheder.
Norges screeningsmekanisme er den mest omfattende og
indgribende af de undersøgte modeller og gælder potentielt
alle sektorer og alle tænkelige aktiviteter. Mekanismen ad‐
skiller sig fra de øvrige udvalgte landes mekanismer ved, at
den beror på en forhåndsdesignering af omfattede virksom‐
heder, hvilket udgør en væsentlig indsnævring af genstands‐
feltet for ordningen. De enkelte departementer skal inden for
deres ansvarsområde beslutte, om sikkerhetsloven helt eller
delvis skal gælde for konkrete virksomheder på baggrund af
en række kriterier. Anvendelsesområdet er i øvrigt uafhæn‐
gigt af erhververens nationalitet.
Frankrigs screeningsmekanisme er udelukkende sektorspe‐
cifik, idet mekanismen omfatter udenlandske investeringer
i aktiviteter inden for udvalgte sektorer. De omfattede ak‐
tiviteter vedrører bl.a. forsvarsrelaterede aktiviteter og ak‐
tiviteter inden for kritisk infrastruktur som energi, vand,
kommunikation, fødevarer og medier. Screeningen omfatter
som udgangspunkt også investeringer foretaget af personer
og virksomheder fra EU- eller EØS-stater, men har dog et
bredere anvendelsesområde i forhold til investeringer, der
foretages af personer og virksomheder, der ikke er fra en
EU- eller EØS-stat.
UK har på nuværende tidspunkt både en sektorspecifik og
en tværsektoriel screeningsmekanisme. Begge mekanismer
adskiller sig fra de øvrige landes ordninger ved alene at
omfatte fusioner og dermed have et meget specifikt anven‐
delsesområde. Den sektorspecifikke screeningsmekanisme
omfatter offentlige leverandører, der besidder eller modta‐
ger klassificeret information og visse avis- og transmissi‐
onsvirksomheder. Efter den tværsektorielle screeningsmeka‐
nisme er anvendelsesområdet bredere, hvis en virksomhed,
der beskæftiger sig med militær- eller dual-use produkter,
computer hardware eller kvanteteknologi, bliver opkøbt eller
fusionerer (ved et såkaldt »merger of equals«) med en anden
virksomhed. I den varslede reform af den britiske screenin‐
gmekanisme lægges der op til at udvide anvendelsesområ‐
det. De nuværende oplysninger tyder på, at screeningsmeka‐
nismen vil blive tværsektoriel.
Herudover har både USA og Finland særlige mekanismer
for udlændinges erhvervelse af fast ejendom.
4.1.2. De omfattede aktiviteter i andre landes
screeningsordning
De undersøgte landes generelle screeningsmekanismer va‐
rierer også i forhold til, hvilke aktiviteter der omfattes af
screeningen. Alle ordningerne tager sigte på udenlandske
investeringer i indenlandske virksomheder, men der er til
gengæld forskel på, i hvilket omfang landenes respektive
ordninger omfatter andre former for erhvervelser og økono‐
miske aktiviteter, hvorved der opnås kontrol eller indflydel‐
se over en enhed eller et aktiv. Det er imidlertid kun den
norske ordning, hvorefter den generelle screeningsmekanis‐
me indeholder en specifik mekanisme til screening af visse
virksomheders indkøb og leverandøraftaler.
Fælles for ordningerne er, at der lægges vægt på graden
af udenlandsk indflydelse eller kontrol ‒ med undtagelse af
den norske ordning, der gælder uafhængigt af erhververens
nationalitet. I nogle af landenes ordninger er indflydelse
eller kontrol defineret som en fast procentdel af stemmeret‐
tighederne eller kapitalen i den relevante virksomhed (dvs.
faste tærskelværdier), mens det i andre lande beror på en
konkret vurdering – eventuelt suppleret af faste tærskelvær‐
dier.
Efter Tysklands sektorspecifikke screeningsmekanisme
omfattes tilfælde, hvor en udlænding direkte eller indirekte
erhverver indflydelse over en tysk virksomhed. Dette vil
være tilfældet, hvis erhververen kontrollerer mindst 10 pct.
af stemmerettighederne i virksomheden. Efter landets tvær‐
sektorielle screeningsmekanisme omfattes alle erhvervelser,
hvor erhververen kommer til at besidde mindst 25 pct. af
stemmerettighederne i en tysk virksomhed. Herudover om‐
fattes erhvervelser, hvor erhververen kommer til at besidde
mindst 10 pct. af stemmerettighederne, hvis der er tale om
en erhvervelse i en bestemt type af virksomheder, navnlig
virksomheder, der beskæftiger sig med kritisk infrastruk‐
tur. Den særlige grænse er efterfølgende blevet udvidet til
også at omfatte virksomheder, der beskæftiger sig med kri‐
tiske teknologier. »Erhvervelse« fortolkes bredt og dækker
både over aktiekøb og dispositioner, der gør det ud for eller
foregriber et aktiekøb. »Asset deals« og joint ventures vil
efter omstændighederne kunne omfattes af screeningsmeka‐
nismen, mens Greenfield-investeringer og venture kapital
ikke er omfattet.
Efter begge Finlands screeningsmekanismer lægges der
også vægt på erhvervelsen af stemmeandele. Her er græn‐
serne fastsat til 1/10, 1/3 og 1/2 af det samlede antal stem‐
meandele eller en tilsvarende faktisk indflydelse. Der kan
også opnås indflydelse over andre enheder end aktieselska‐
ber. Særlige grunde kan også føre til, at en handling, der
ikke indebærer en overskridelse af tærskelværdierne, om‐
fattes af screeningen. Lovgivningen opererer med begrebet
»erhvervelse eller tilsvarende foranstaltninger« i forhold til
overordnet at definere, hvilke typer af transaktioner, der er
omfattet af screeningsmekanismerne. Dette fortolkes relativt
bredt, således at andre aktiviteter end direkte erhvervelser ‒
eksempelvis fusioner og samarbejdsaftaler om drift ‒ efter
omstændighederne også kan omfattes af mekanismerne.
USA’s mekanisme omfatter transaktioner, der kan resul‐
tere i udenlandsk kontrol med en amerikansk virksom‐
hed. Kontrol defineres som direkte eller indirekte beføjelser
til at fastslå, styre eller beslutte vigtige forhold, herunder
også gennem erhvervelse af en dominerende minoritet eller
kontraktlige forhold. I forhold til de omfattede »non-control‐
ling investments« lægges der bl.a. vægt på adgangen til
17
ikke-offentlige tekniske informationer, opnåelse af et sæde
eller observatørstatus i virksomhedens ledende organ og in‐
volveringen i substantielle beslutninger vedrørende følsom‐
me personoplysninger, kritisk infrastruktur eller kritisk tek‐
nologi.
Frankrigs mekanisme omfatter tre former for aktivite‐
ter. For det første omfattes tilfælde, hvor en udenlandsk
investor opnår direkte eller indirekte kontrol med en fransk
enhed. I definitionen af »kontrol« lægges der også vægt på,
hvor stor en andel af stemmerettighederne den udenlandske
investor besidder, men andre forhold kan også tillægges be‐
tydning. For det andet omfattes tilfælde, hvor en udenlandsk
investor helt eller delvist erhverver et forretningsområde i
en fransk enhed. For det tredje omfattes tilfælde, hvor en
udenlandsk investor – der ikke er fra en EU- eller EØS-stat
– erhverver mere end 25 pct. af stemmerrettighederne eller
kapitalen i en fransk enhed.
Den norske sikkerhetslov kan som nævnt potentielt omfat‐
te alle former for aktiviteter. Loven indeholder særlige regler
for ejerskabskontrol og anskaffelser til visse kritiske natio‐
nale funktioner samt en særlig indgrebshjemmel – en såkaldt
sikkerhedsventil – der kan omfatte andre økonomiske og ik‐
ke-økonomiske aktiviteter end erhvervelser og anskaffelser.
I forhold til ejerskabskontrol omfatter den norske meka‐
nisme erhvervelse af en »kvalificeret ejerandel« i en virk‐
somhed omfattet af den norske sikkerhetslov. En kvalificeret
ejerandel indebærer, at erhvervelsen – direkte eller indirekte
– samlet set vil føre til, at erhververen opnår 1) mindst 1/3
af aktiekapitalen, andele eller stemmerne i virksomheden,
2) ret til at blive ejer af mindst 1/3 af aktiekapitalen eller
andelene, eller 3) betydelig indflydelse over forvaltningen af
selskabet på anden måde.
De norske myndigheder har oplyst, at en aktør (investor)
potentielt også vil kunne opnå betydelig indflydelse over
forvaltningen af et selskab gennem andre aktiviteter end
direkte erhvervelser, som eksempelvis leasing, joint ventures
eller lignende.
Norge har som nævnt også en særlig mekanisme for
screening af visse anskaffelser. Herefter har virksomheder,
der er omfattet af sikkerhetsloven, pligt til at varsle om
anskaffelser til beskyttelsesværdige informationssystemer,
objekter eller infrastruktur, hvis anskaffelsen indebærer en
ikke ubetydelig risiko for, at informationssystemet, objektet
eller infrastrukturen kan blive påvirket af eller anvendes til
sikkerhedstruende virksomhed.
UK’s screeningsmekanisme omfatter alene fusioner. Her‐
udover er der grænser for, hvilke fusioner, der omfattes. Ef‐
ter den tværsektorielle screeningsmekanisme stilles der bl.a.
krav til virksomhedens omsætning og salgsandel af varer
og tjenesteydelser i UK. Kravene til virksomhedens omsæt‐
ning og salgsandel er mindre, hvis der er tale om en særlig
type af virksomheder, f.eks. virksomheder, der producerer
militærudstyr. Efter den sektorspecifikke screeningsmeka‐
nisme stilles der ikke krav til omsætning og salgsandel. Den
kommende reform forventes at indebære en hjemmel til at
screene andre former for erhvervelser, hvor der erhverves
betydelig indflydelse og kontrol over en juridisk person el‐
ler et aktiv. Samtidig foreslås det, at ordningen altid skal
omfatte tilfælde, hvor der erhverves 25 pct. af stemmerettig‐
hederne eller aktierne i en juridisk person eller 50 pct. af
et aktiv. Når ordningen omfatter erhvervelse af indflydelse
over et aktiv, må det antages, at ordningen potentielt også
vil kunne omfatte asset deals, erhvervelse af fast ejendom og
visse former for joint ventures.
Fælles for ordningerne er, at der lægges vægt på graden
af udenlandsk kontrol, indflydelse og/eller privilegeret ad‐
gang. Der foretages således en vurdering af, om de omfatte‐
de aktiviteter har potentiale til at udstyre den udenlandske
aktør med en kontrollerende eller indflydelsesrig position i
virksomheden, eller om aktøren opnår privilegeret adgang.
4.1.3. Screening af andre økonomiske aktiviteter i udvalgte
lande
Selvom landenes generelle screeningsordninger hovedsa‐
geligt tager sigte på udenlandske erhvervelser i form af di‐
rekte investeringer – oftest i form af egenkapitalinvestering
og koncernlån – har arbejdsgruppens undersøgelse vist, at
de udvalgte lande i stigende grad har fokus på at omfatte
andre former for økonomiske aktiviteter. Som det fremgår
ovenfor i afsnit 4.1.2, sker dette eksempelvis gennem en
bred fortolkning af begrebet »erhvervelse« eller ved også at
omfatte foranstaltninger, der svarer til erhvervelse af indfly‐
delse over en virksomhed m.v. Nogle lande omfatter ekspli‐
cit andre aktiviteter som eksempelvis erhvervelse af indfly‐
delse over et aktiv, visse udviklings- og forskningsarbejder
eller erhvervelse af visse former for fast ejendom.
De former for andre økonomiske aktiviteter, der i stigende
grad er i fokus i de udvalgte lande, er navnlig:
1. Joint ventures.
2. Salg af aktiver (asset deals).
3. Overdragelse eller sammenlægning af forretningsom‐
råder.
4. Fusioner.
5. Erhvervelse af fast ejendom.
6. Leje og leasing (af infrastruktur).
7. Samarbejdsaftaler om drift eller vedligeholdelse.
8. Greenfield-investeringer.
9. Forsknings- og udviklingssamarbejde.
10. Leverancer og valg af underleverandører.
De aktiviteter, der allerede er omfattet af de undersøgte
landes screeningsordninger, er navnlig fusioner, joint ventu‐
res, samarbejdsaftaler om drift, erhvervelse af fast ejendom
og asset deals. Dette har sammenhæng med, at disse aktivi‐
teter – ud fra en risikovurdering – traditionelt anses for at
være sammenlignelige med direkte investeringer i forhold til
opnåelse af indflydelse, kontrol og/eller privilegeret adgang.
Det er derimod relativt nyt, at de undersøgte lande har
fokus på aktiviteter som eksempelvis Greenfield-investerin‐
ger, leje, leasing samt forsknings- og udviklingssamarbej‐
der. Dette har bl.a. sammenhæng med, at beskyttelsen af føl‐
somme oplysninger, avancerede teknologier eller nye forsk‐
ningstunge domæner ligeledes er kommet i fokus i flere
af de undersøgte lande, og at der er opmærksomhed på, at
18
udenlandske aktører potentielt kan opnå adgang til f.eks.
sensitiv information eller adgang til dele af en virksomhed
gennem f.eks. driftsaftaler eller andet forretningsmæssigt
samarbejde, der ikke kan betegnes som egentlig erhvervelse.
I de fleste af de udvalgte lande håndteres de forskellige
typer af andre økonomiske aktiviteter ikke gennem landenes
generelle mekanismer for screening af erhvervelser, men
adresseres i anden lovgivning. Der er imidlertid flere ek‐
sempler på, at bud på fremtidige kontrakter, indgåelse af
driftsaftaler, udlændinges datahåndtering eller lignende om‐
fattes af landenes generelle screeningsordninger. At omfatte
andre økonomiske aktiviteter falder dermed ikke uden for
normalbilledet af de undersøgte screeningsordninger. Når
landene har vurderet det hensigtsmæssigt at omfatte andre
økonomiske aktiviteter, skyldes det ofte, at lovgivningens
anvendelsesområde i forvejen vil være begrænset til at om‐
fatte udvalgte sektorer og/eller begrænset af tærskelværdier
for, hvornår udenlandsk kontrol eller indflydelse anses for at
være kritisk.
4.1.4. Notifikation af investeringer i udvalgte lande
I alle landene er der mulighed for at indgive en notifika‐
tion om en omfattet erhvervelse eller investering til screen‐
ingsmyndigheden. En frivillig notifikation kan betrygge
transaktionens parter i, at der ikke senere vil blive iværksat
en undersøgelse, der kan resultere i et indgreb. I nogle af
landene er der et krav om forhåndsgodkendelse og/eller et
krav om notifikation vedrørende erhvervelser i særligt føl‐
somme virksomheder.
Efter Tysklands sektorspecifikke screeningsmekanisme er
forhåndsgodkendelse et krav. Efter den tværsektorielle me‐
kanisme er notifikation som udgangspunkt frivilligt, men
der skal ske underretning vedrørende alle indgåede kontrak‐
ter, hvor erhververen – med erhvervelsen ‒ kontrollerer 25
pct. af stemmerettighederne og alle kontrakter, der vedrører
erhvervelser i virksomheder, der beskæftiger sig med kritisk
infrastruktur.
Efter Finlands sektorspecifikke screeningsordning er det
et krav, at der på forhånd anmodes om en bekræftelse af er‐
hvervelsen. Efter den tværsektorielle screeningsmekanisme
er notifikation derimod frivilligt.
Efter USA’s mekanisme er notifikation som udgangspunkt
frivilligt. For visse transaktioner er det imidlertid et krav, at
der sendes en kortere erklæring om transaktionen. Det gæl‐
der navnlig udenlandske investeringer i virksomheder, der
beskæftiger sig med kritisk teknologi, kritisk infrastruktur
og følsomme personoplysninger, og hvor der er tilknytning
til en fremmed stat.
I Frankrig skal samtlige erhvervelser, der er omfattet af
screeningsmekanismen, anmeldes med henblik på at opnå
forhåndsgodkendelse. Forud for anmodningen kan der an‐
modes om en forudgående udtalelse om, hvorvidt en konkret
investering eller en enheds aktiviteter generelt er omfattet af
mekanismen.
Efter Norges mekanisme skal alle erhvervelser omfattet
af screeningsmekanismen meldes til det relevante ministe‐
riums departement eller – i tilfælde af, at virksomheden ikke
er omfattet af et departements ansvarsområde – sikkerheds‐
myndigheden. I forhold til de omfattede anskaffelser skal
disse varsles til departementet eller sikkerhedsmyndigheden,
hvis anskaffelsen udgør en ikke ubetydelig risiko. Virksom‐
heden vil således selv skulle foretage en risikovurdering og
kan i den forbindelse også selv iværksætte tiltag, der fjerner
risikoen eller gør den ubetydelig. I så fald vil virksomheden
ikke længere være forpligtet til at indgive varsel om anskaf‐
felsen.
Efter UK’s nuværende screeningsmekanisme er der ikke
et krav om notifikation, og med den kommende reform læg‐
ges der op til, at en fremtidig mekanisme ligeledes vil skulle
bygge på frivillige underretninger.
4.1.5. Hjemmel til indgreb
De udvalgte landes screeningsmekanismer giver mulighed
for at gøre indgreb i en udenlandsk erhvervelse eller investe‐
ring ‒ typisk ud fra et hensyn til national sikkerhed og even‐
tuelt også offentlig orden. Fælles for ordningerne er, at der
er mulighed for at forbyde erhvervelsen eller investeringen,
ligesom der efter ordningerne kan aftales eller fastsættes vil‐
kår for erhvervelsen eller investeringen. Senest har Finland i
efteråret 2020 vedtaget en lovændring, der giver hjemmel til
at aftale eller fastsætte vilkår for erhvervelsen for at afbøde
en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Efter Tysklands sektorspecifikke screeningsmekanisme
kan der ske indgreb, hvis en omfattet erhvervelse bringer
»en væsentlig sikkerhedsinteresse« i fare. Begrebet skal
forstås i overensstemmelse med TEUF artikel 346 om med‐
lemsstaternes ret til at beskytte sine væsentlige sikkerheds‐
interesser vedrørende produktion af våben m.v. Efter den
tværsektorielle screeningsmekanisme kan der foretages et
indgreb, hvis en omfattet erhvervelse udgør en trussel mod
»den offentlige orden eller sikkerhed«, hvilket skal forstås i
overensstemmelse med TEUF’s regler om lovlige restriktio‐
ner i den fri bevægelighed.
I Finland kan der foretages et indgreb, hvis en erhvervelse
kan være til fare for »en yderst vigtig national interesse«,
hvilket også skal forstås i overensstemmelse med definitio‐
nerne af den offentlige orden og sikkerhed i TEUF.
I Norge kan en erhvervelse af en kvalificeret ejerandel
i en virksomhed omfattet af sikkerhetsloven ikke gennemfø‐
res, eller der kan fastsættes vilkår for gennemførelsen, hvis
erhvervelsen kan medføre en »ikke ubetydelig risiko« for,
at »nationale sikkerhedsinteresser« trues. Med »nationale
sikkerhedsinteresser« sigtes til landets suverænitet, territo‐
riale integritet og demokratiske styreform samt en række
overordnede sikkerhedspolitiske interesser. Kriteriet »ikke
ubetydelig risiko« indebærer, at hjemlen ikke kan anvendes,
hvis noget fremstår som usandsynligt eller blot som en teo‐
retisk mulighed. Tærsklen for den påkrævede grad af sand‐
synlighed må ses i sammenhæng med de mulige konsekven‐
ser ved den pågældende aktivitet. I forhold til omfattede
anskaffelser til beskyttelsesværdige informationssystemer,
objekter eller infrastruktur, kan anskaffelsen ikke gennem‐
føres, eller der kan fastsætte vilkår for anskaffelsen, hvis
19
denne indebærer en ikke ubetydelig risiko for at informati‐
onssystemet, objektet eller infrastrukturen kan blive påvirket
af eller anvendes til sikkerhedstruende virksomhed. »Sikker‐
hedstruende virksomhed« defineres som tilsigtede handlin‐
ger, der direkte eller indirekte kan skade nationale sikker‐
hedsinteresser.
Efter USA’s screeningsmekanisme kan der foretages ind‐
greb ud fra et hensyn til »den nationale sikkerhed«. Begre‐
bet er ikke defineret i screeningslovgivningen, men i be‐
dømmelsen lægges der bl.a. vægt på beskyttelse af forsvaret,
kritisk infrastruktur og graden af udenlandsk kontrol.
I Frankrig kan der foretages indgreb for at beskytte de
omfattede »nationale interesser«. Herved henvises til offent‐
lig myndighedsudøvelse, nationale forsvarsinteresser, den
offentlige orden og sikkerhed. Begreberne er ikke defineret i
lovgivningen, men i bedømmelsen kan der bl.a. lægges vægt
på at sikre bæredygtighed og sikkerhed. Det kan f.eks. ske
ved at sikre, at de omfattede aktiviteter ikke underlægges
udenlandsk lovgivning, og den udenlandske investors even‐
tuelle forbindelser til en udenlandsk regering og myndighed
tillægges vægt ved vurderingen. Indgreb kan samtidig også
rette sig mod at bevare den franske enheds viden og kom‐
petencer. Indgrebshjemlen fremstår derfor bredere end de
øvrige landes, hvor fokus mere snævert er på offentlig orden
og sikkerhed.
UK’s nuværende ordning har primært til formål af vareta‐
ge konkurrencemæssige hensyn. Herudover kan der ske ind‐
greb ud fra et hensyn til national sikkerhed, herunder offent‐
lig sikkerhed, finansiel stabilitet og mediepluralisme. »Of‐
fentlig sikkerhed« skal forstås i overensstemmelse med EF-
fusionsforordningen. De øvrige omfattede interesser er ikke
nærmere defineret i lovgivningen. Under den kommende
reform forventes det, at indgreb vil kunne ske ud fra et
hensyn til »nationale sikkerhedsinteresser«. Den britiske re‐
gering har oplyst, at der vil blive udgivet et »statement of
policy«, hvoraf det vil fremgå, hvilke områder der er særligt
følsomme i relation til nationale sikkerhedsinteresser.
De udvalgte lande har forskellige procedurer for at
screene en omfattet erhvervelse eller investering, herunder
forskellige sagsbehandlingstider og oplysningskrav. I de fle‐
ste af landene screenes erhvervelsen eller investeringen af
et ministerium eller en myndighed, men det er forskelligt,
hvilket organ, der har kompetence til at træffe en afgørelse
om indgreb.
I Tyskland skal Økonomi- og Energiministeriets afgørelse
om indgreb tiltrædes af den tyske regering. I Norge har
kongen (statsrådet) kompetencen til at træffe afgørelse om,
at der skal fastsættes vilkår for en omfattet erhvervelse eller
anskaffelse, eller at erhvervelsen eller anskaffelsen ikke kan
gennemføres. I Finland er det ligeledes statsrådet, der har
kompetence til at træffe en afgørelse om at nægte en erhver‐
velse.
I Frankrig træffes en afgørelse om indgreb af økonomimi‐
nisteren, og i UK træffes afgørelsen af den relevante fagmi‐
nister. Efter reformen af den britiske mekanisme forventes
det, at en afgørelse om indgreb ligeledes vil kunne træffes
af en minister, hvilket formentlig vil være ministeren for
erhverv, energi og industristrategi.
I USA varetages screeningen af en komité (CFIUS), der
bl.a. består af medlemmer fra Kabinettet. CFIUS kan aftale
og pålægge vilkår for en transaktion, men et forbud mod en
transaktion kræver præsidentiel beslutning.
Selvom screeningen forestås i et ministerium, en styrelse
eller af en komité, forudsættes det i alle ordningerne, at
der sker en høring af f.eks. relevante ministerier, styrelser
samt sikkerheds- og efterretningstjenester. I USA udpeges et
såkaldt »lead agency«, og lederen af de amerikanske efter‐
retningstjenester foretager en analyse af mulige trusler mod
den nationale sikkerhed, som transaktionen giver anledning
til. I den forbindelse foretages en høring af bl.a. relevante
efterretningstjenester.
Generelt i de undersøgte lande ses risikovurderinger at
have en central placering i vurderingen af, om en direkte
investering eller anden økonomisk aktivitet kan udgøre en
trussel mod national sikkerhed, herunder give utilsigtet pri‐
vilegeret adgang eller kontrol. Udarbejdelsen af risikovur‐
deringen sker som oftest på baggrund af input fra mange
forskellige myndigheder, herunder efterretnings- og sikker‐
hedstjenester og ministerier. Det bemærkes dog, at landene
sjældent har været villige til at dele indgående erfaringer om
de processer, der er forbundet med risikovurderingen, herun‐
der konkrete eksempler, da de i sagens natur er fortrolige.
4.1.6. Domstolsprøvelse og fortrolighed
Der er mulighed for domstolsprøvelse af et indgreb efter
alle de udvalgte landes screeningsmekanismer. I USA kan
præsidentielle beslutninger – dvs. en afgørelse om forbud –
dog ikke prøves ved domstolene. I de fleste af landene vil en
afgørelse skulle indbringes for en forvaltningsdomstol.
4.1.6.1 Fortrolighed i forbindelse med en afgørelse om
indgreb
I de udvalgte lande vil afgørelser om indgreb skulle ske
ud fra et hensyn til nationale interesser, herunder national
sikkerhed og offentlig orden. Derfor forekommer det sand‐
synligt, at følsomme og eventuelt klassificerede oplysninger
kan ligge til grund for en afgørelse om indgreb. Måderne,
hvorpå sådanne oplysninger beskyttes, varierer i de udvalgte
lande. Nogle af landenes ordninger indeholder særlige regler
om beskyttelse af oplysninger, mens der i andre lande henvi‐
ses til de almindelige regler på området. Dette kan eventuelt
skyldes forskelle i landenes almindelige regler om f.eks.
aktindsigt, partshøring og begrundelse i forbindelse med en
forvaltningsafgørelse.
Efter den tyske screeningslovgivning er der f.eks. ikke
fastsat regler med henblik på at beskytte klassificerede op‐
lysninger. De tyske myndigheder har oplyst, at sådanne op‐
lysninger, der måtte ligge til grund for afgørelsen, ikke kan
fremgå af begrundelsen.
Efter den franske lovgivning er der ligeledes ikke fastsat
særlige regler, men de franske myndigheder har oplyst, at
20
en begrundelse for en afgørelse ikke kan indeholde klassifi‐
cerede oplysninger.
Heller ikke den finske screeningslovgivning indeholder
særlige regler om fortrolighed, men de finske myndighe‐
der har oplyst, at oplysningerne i forbindelse med screenin‐
gsproces anses for at være klassificerede.
Efter den norske lovgivning er screeningsprocessen i
statsråd fortrolig. Der gælder ikke noget krav om, at doku‐
mentation (herunder klassificeret materiale) skal fremlægges
over for den part, som beslutningen (indgrebet) retter sig
imod.
Efter den britiske screeningsordning skal der ske offent‐
liggørelse af en rapport, der indeholder en vurdering af
den pågældende fusions indvirkning på de omfattede nati‐
onale interesser. Rapporten skal offentliggøres i ikke-fortro‐
lig form. Herudover har de britiske myndigheder oplyst, at
aktindsigt eventuelt vil kunne afvises ud fra et hensyn til
beskyttelse af national sikkerhed.
De amerikanske myndigheder har oplyst, at alle informa‐
tioner, der er sendt eller noteret ved CFIUS, er undtaget
aktindsigt, ligesom informationerne som udgangspunkt ikke
må offentliggøres. En præsidentiel beslutning skal offentlig‐
gøres, men det er ikke et krav, at begrundelsen for beslutnin‐
gen offentliggøres.
4.1.6.2. Fortrolighed i forbindelse med en eventuel
domstolsprøvelse
I forhold til fortrolighed i forbindelse med en eventuel
domstolsprøvelse er det kun USA, der har fastsat særlige
regler i selve screeningslovgivningen.
Af den amerikanske screeningslovgivning fremgår det, at
beskyttede informationer, som f.eks. klassificerede informa‐
tioner, alene kan fremlægges i en lukket procedure, hvor den
part, som en afgørelse retter sig i mod, ikke er til stede.
For så vidt angår Norge kan der i forbindelse med dom‐
stolsprøvelsen ikke føres bevis for drøftelser fra regerings‐
møder eller noget, som hemmeligholdes af hensyn til rigets
sikkerhed eller forholdet til en fremmed stat, medmindre
kongen (statsrådet) samtykker hertil. De norske myndighe‐
der har oplyst, at hvis der gives samtykke til brug af
fortroligt materiale, anvendes en speciel procedure, hvor
kun sikkerhedsgodkendte dommere og en særligt beskikket
(sikkerhedsgodkendt) advokat bliver gjort bekendt med ma‐
terialet. Det må ikke drøftes med sagsøger eller dennes
advokat. I tilfælde af, at afgørelsen refererer til fortroligt
materiale, ses disse dele af afgørelsen også for fortrolige og
er ikke omfattet af krav om offentliggørelse eller aktindsigt.
I UK kan der i civile sager anvendes en særlig form for
lukket procedure, hvor materiale, hvis offentliggørelse kan
være til skade for den nationale sikkerhed, ikke fremlægges
for den part, som afgørelsen er rettet imod, men alene frem‐
lægges for retten. En særlig sikkerhedsgodkendt advokat vil
være til stede under den lukkede procedure med henblik
på at varetage partens interesser. I den kommende reform
lægges der op til, at adgangen til at anvende en særlig lukket
procedure skal fremgå direkte af screeningslovgivningen.
Tysklands forfatning tillader derimod ikke, at en domstol
baserer sin afgørelse på hemmelige oplysninger, hvorfor
eventuelt klassificeret materiale ikke kan fremlægges i en
lukket procedure. Den tyske forfatningsdomstol har accep‐
teret en form for indirekte bevisførelse, hvor klassificeret
materiale ikke direkte fremlægges for retten, men i stedet
fremlægges indirekte ved, at en ansat i sikkerhedstjenesterne
afgiver forklaring og i den forbindelse gengiver klassificere‐
de oplysninger. Domstolen skal tage hensyn til den lavere
bevisværdi ved en sådan bevisførelse.
De franske myndigheder har oplyst, at klassificeret mate‐
riale ikke kan indgå i rettens afgørelse, idet materialet ikke
kan fremlægges for parten.
De finske myndigheder har oplyst, at i forbindelse med en
domstolsprøvelse skal klassificeret materiale beskyttes på en
måde, der ikke bringer forretningshemmeligheder eller den
nationale sikkerhed i fare.
5. Lovforslagets hovedpunkter
5.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner
5.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag et generelt lovgrundlag, der gør det
muligt at screene udenlandske investeringer og andre øko‐
nomiske aktiviteter på tværs af sektorer ud fra et hensyn til
national sikkerhed og offentlig orden og om nødvendigt fo‐
retage indgreb. I FDI-forordningens artikel 2, nr. 4, define‐
res en »screeningsmekanisme« som et almengyldigt instru‐
ment, såsom en lov eller forskrift, og tilhørende administra‐
tive krav, gennemførelsesbestemmelser eller retningslinjer,
der fastsætter vilkårene, betingelserne og procedurerne for
at vurdere, undersøge, tillade, betinge, forbyde eller afvikle
udenlandske direkte investeringer af hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden. I dansk ret findes der aktuelt to
sektorspecifikke screeningsordninger, der falder inden for
FDI-forordningens anvendelsesområde: krigsmaterielloven
og kontinentalsokkelloven, se pkt. 3.2. og 3.3. i lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger De to love er notificeret til
Kommissionen i overensstemmelse med FDI-forordningens
artikel 3, stk. 7, hvorefter medlemsstaterne senest den 10.
maj 2019 skal meddele Kommissionen deres eksisterende
screeningsmekanismer.
5.1.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at en generel screeningsord‐
ning skal muliggøre, at der kan gøres indgreb, hvis en
udenlandsk aktør forsøger at opnå kontrol eller betydelig
indflydelse over en dansk virksomhed, og dette vurderes af
betydning for national sikkerhed eller offentlig orden.
Arbejdsgruppen anbefaler, at den generelle screeningsord‐
ning ikke går videre, end hvad de sikkerhedsmæssige for‐
hold tilsiger, herunder at screeningsordningen og adgangen
til indgreb skal være forenelig med Danmarks EU-retlige
forpligtelser samt de rammer, der fastsættes af FDI-for‐
ordningen samt Danmarks øvrige internationale forpligtel‐
ser. Om forholdet til EU-retten og FDI-forordningen hen‐
21
vises til pkt. 12. i lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger. Om Danmarks internationale forpligtelser henvises til
pkt. 7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Anvendelsesområdet for en kommende investeringsscree‐
ningsordning har en særlig betydning i forhold til, i hvilken
grad en kommende ordning beskytter den nationale sikker‐
hed eller offentlige orden mod udefrakommende trusler, og i
hvilken grad en kommende ordning vil påvirke investerings‐
lysten i Danmark. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende
afgrænsning af lovens anvendelsesområde fremgår af pkt.
5.1.2.1 til 5.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
5.1.2.1. Forholdet til andre sektorspecifikke ordninger
Arbejdsgruppen har overvejet forholdet mellem en kom‐
mende generel screeningsordning og de eksisterende sektor‐
specifikke screeningsordninger i henholdsvis krigsmateriel‐
loven og kontinentalsokkeloven. Spørgsmålet er særligt rele‐
vant i forhold til undgå dobbeltregulering af et område eller
modsatrettet regulering.
Arbejdsgruppen vurderer, at de eksisterende sektorspeci‐
fikke screeningsordninger i henholdsvis krigsmaterielloven
og kontinentalsokkelloven overordnet set er velfungerende
og derfor bør opretholdes. Hertil kommer, at sektorspecifik
regulering generelt vil være mindre byrdefuldt for erhvervs‐
livet, idet man herved i højere grad vil kunne tilpasse til
særlige forhold og risici inden for de enkelte sektorer. Ek‐
sempelvis indeholder krigsmaterielloven regler, der gør det
muligt at imødegå en potentiel trussel fra f.eks. Greenfield-
investeringer, idet fremstilling af krigsmateriel kræver tilla‐
delse fra justitsministeren. Samtidig indeholder ordningerne
i krigsmaterielloven og kontinentalsokkelloven hjemmel til
at gøre indgreb i en omfattet disposition ud fra hensyn til
henholdsvis udenrigspolitiske eller sikkerhedspolitiske for‐
hold og rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske
interesser.
Af disse grunde vil det ligeledes ikke være nødvendigt, at
dispositioner, der er omfattet af henholdsvis krigsmateriello‐
ven eller kontinentalsokkelloven også omfattes af en generel
screeningsordning og dennes eventuelle krav om forhånds‐
tilladelse eller notifikation. Dette vil være unødvendigt byr‐
defuldt for erhvervslivet.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at en kom‐
mende generel screeningsordning bør finde anvendelse på
alle dispositioner, der er omfattet af ordningens anvendelses‐
område, medmindre den pågældende disposition er omfat‐
tet af en anden sektorspecifik screeningsordning, der giver
hjemmel til at gøre indgreb i den pågældende disposition
ud fra et hensyn til national sikkerhed, offentlig orden el‐
ler beslægtede nationale interesser. Dette medfører, at dis‐
positioner, der er omfattet af de eksisterende sektorspecifik‐
ke screeningsordninger i henholdsvis krigsmaterielloven og
kontinentalsokkelloven, ikke vil være omfattet af en kom‐
mende generel screeningsordning. Det samme vil være til‐
fældet for dispositioner, der omfattes af nye sektorspecifikke
screeningsordninger, der måtte blive indført, såfremt ordnin‐
gerne indeholder en hjemmel til at gøre indgreb ud fra hen‐
syn til national sikkerhed, offentlig orden eller beslægtede
nationale interesser.
5.1.2.2. De omfattede dispositioner
Arbejdsgruppen anbefaler, at en kommende generel
screeningsordning og mulighed for indgreb omfatter visse
udenlandske »erhvervelser«, hvor der opnås kontrol eller
indflydelse over en dansk enhed. Arbejdsgruppen anbefaler,
at erhvervelse forstås bredt til f.eks. at kunne omfatte er‐
hvervelse af stemmerettigheder, kapital, særlige beføjelser,
fusion, spaltning, opkøb, herunder take-overs, hel eller del‐
vis overtagelse af et forretningsområde og såkaldte »asset
deals«, der omfatter alle virksomhedens væsentlige aktiver
eller en sammenhængende drift, samt øvrige dispositioner,
der gør det ud for eller foregriber erhvervelse af stemmeret‐
tigheder eller kapital.
Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at andre økonomiske
dispositioner og aktiviteter, hvor en udenlandsk aktør på
anden vis opnår kontrol eller indflydelse over en dansk en‐
hed, omfattes af screeningsordningen. Sådanne dispositioner
benævnes af arbejdsgruppen som »tilsvarende foranstaltnin‐
ger«. Tilsvarende foranstaltninger vil bl.a. kunne omfatte
joint ventures, visse drifts-, leverandør- og serviceaftaler
samt visse forsknings- og innovationssamarbejder, hvormed
der opnås kontrol eller indflydelse over en dansk enhed. Der
vil f.eks. være tale om, at den udenlandske aktør vil kunne
opnå en fysisk eller elektronisk adgang til den danske virk‐
somhed, der kan anvendes til at forstyrre driften, hvorved
den udenlandske aktør de facto opnår kontrol over den dan‐
ske virksomhed. Der kan også være tale om tilfælde, hvor
der opnås kontrol som følge af, at den danske enhed bliver
afhængig af den udenlandske aktør f.eks. ved en leverance,
som er vanskelig at substituere.
Kravene til graden af kontrol eller indflydelse skal svare
til den kontrol, der opnås ved erhvervelse af ejerandele i en
virksomhed eller tilsvarende kontrol ved andre midler. Det
vil f.eks. kunne omfatte asset deals, der ikke omfatter alle
væsentlige aktiver i en dansk enhed, men hvor den uden‐
landske aktør alligevel opnår den påkrævede kontrol eller
indflydelse over den pågældende enhed. Det vil ligeledes
kunne omfatte joint ventures, hvor den udenlandske erhver‐
ver opnår kontrol eller indflydelse over den danske samar‐
bejdspartner. Drifts-, leverandør- og serviceaftaler vil også
kunne omfattes, hvis aftalen fører til, at den udenlandske
aktør opnår den påkrævede kontrol eller indflydelse over en‐
heden. Et eksempel herpå vil kunne være en længerevarende
uopsigelig driftsaftale.
Tilsvarende foranstaltninger vil derimod f.eks. ikke omfat‐
te drifts-, leverandør- og serviceaftaler og erhvervelse af
aktiver, hvor den udenlandske aktør opnår kontrol eller ind‐
flydelse over en enheds aktiv, men ikke samtidig opnår den
påkrævede kontrol eller indflydelse over den danske enhed.
»Tilsvarende foranstaltninger« omfatter heller ikke tilfæl‐
de, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen
opnår en sikkerhedstruende indsigt i den danske enhed, men
ikke samtidig opnår den påkrævede kontrol eller indflydel‐
se over den danske enhed. Tilsvarende vil »Greenfield-in‐
22
vesteringer« ikke som udgangspunkt være omfattet af de
tilsvarende foranstaltninger, idet der ikke opnås kontrol eller
tilsvarende indflydelse over en dansk enhed.
Hvorvidt den udenlandske aktør opnår den påkrævede
kontrol eller indflydelse vil bero på en konkret vurdering. I
den forbindelse vil bl.a. muligheden for at foretage en kon‐
kret vurdering af den opnåede kontrol eller indflydelse og
størrelsen af tærskelværdien have betydning. Hvis kravene
til kontrol eller indflydelse f.eks. er 10 pct. af stemmerettig‐
hederne eller kapitalen i en dansk enhed eller en tilsvarende
faktisk indflydelse, vil flere tilsvarende foranstaltninger bli‐
ve omfattet af screeningsordningen. Dette skyldes, at 10 pct.
af stemmerettighederne eller kapitalen alene medfører ret til
indflydelse i enkelte særlige tilfælde. Kravene til, hvornår
en foranstaltning fører til, at en udenlandsk aktør opnår en
tilsvarende faktisk indflydelse, vil dermed være lave.
Arbejdsgruppen fremhæver, at ulempen ved at medtage
»tilsvarende foranstaltninger« er, at det kan skabe en vis
usikkerhed om, hvilke dispositioner, der vil være omfattet
af screening. Det vil være op til den udenlandske aktør
og den danske enhed at vurdere, om en given disposition
giver en udenlandsk aktør en sådan kontrol eller indflydel‐
se, at dispositionen kræver forhåndsgodkendelse eller noti‐
fikation. Dette vil efter omstændighederne kunne være en
ganske vanskelig vurdering, der både kan føre til, at virk‐
somheder m.v. underretter om for mange eller for få disposi‐
tioner. Hertil kommer, at tærskelværdierne kun vil give en
mindre vejledning i forhold til f.eks. driftsaftaler, ligesom
det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der opnås en
sådan yderligere indflydelse eller kontrol, at dispositionen
på et senere tidspunkt omfattes af screeningsordningen.
Herudover vil mekanismen ifølge arbejdsgruppen potenti‐
elt omfatte mange dispositioner, der ikke udgør en risiko,
hvilket kan medføre unødige administrative byrder for er‐
hvervslivet og screeningsmyndigheden. Samtidig vil meka‐
nismen ikke kunne omfatte alle dispositioner, der potentielt
udgør en risiko. Eksempelvis vil mekanismen ikke omfat‐
te Greenfield-investeringer eller dispositioner, hvorved en
udenlandsk aktør opnår indsigt og ikke kontrol eller indfly‐
delse over en enhed. Indsigt i sig selv kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, da en
udenlandsk aktør herved får adgang til viden eller informa‐
tion om eller fra den danske enhed. Indsigten kan bruges i
spionage øjemed.
5.1.2.3. De omfattede sektorer og aktiviteter
Arbejdsgruppen peger på, at en kommende dansk screen‐
ingsordning kan være todelt, så ordningen både indeholder
en sektorspecifik screeningsmekanisme og en tværsektoriel
screeningsmekanisme. Arbejdsgruppen beskriver, hvordan
en sådan model konkret kan udformes.
Den sektorspecifikke screeningsmekanisme omfatter uden‐
landsk erhvervelse af kontrol eller indflydelse i en dansk en‐
hed, der opererer inden for særligt følsomme sektorer eller
beskæftiger med særligt følsomme aktiviteter«. De særligt
følsomme sektorer og aktiviteter vil navnlig kunne omfatte
forsvarssektoren og behandling af klassificerede oplysninger
samt eventuelt udvikling og produktion af dual-use produk‐
ter, der er underlagt eksportkontrol, kritisk teknologi og
eventuelt kritisk infrastruktur.
Erhvervelser i danske enheder inden for de omfattede
sektorer og aktiviteter bør kræve forhåndsgodkendelse, hvis
erhvervelsen medfører, at en udenlandsk aktør opnår mindst
10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i den danske
enhed eller en tilsvarende faktisk indflydelse. Den udenland‐
ske aktør vil f.eks. kunne opnå en »tilsvarende faktisk ind‐
flydelse«, hvis den pågældende aktør gives beføjelser til
at udpege eller afskedige bestyrelsesmedlemmer, eller hvis
fordelingen af stemmerettigheder i enheden medfører, at ak‐
tøren reelt opnår en faktisk indflydelse i den danske enhed.
Hvis den udenlandske aktør allerede besidder en mindre
andel stemmerettigheder, kapital eller indflydelse i en om‐
fattet dansk enhed, bør en efterfølgende erhvervelse, der
medfører, at aktøren samlet set besidder mindst 10 pct. af
stemmerettighederne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk
indflydelse, kræve forhåndsgodkendelse.
Hvis en efterfølgende erhvervelse medfører, at den uden‐
landske aktør opnår yderligere 10 pct. af stemmerettigheder‐
ne, kapitalen eller en tilsvarende faktisk indflydelse, bør
denne erhvervelse ligeledes kræve forhåndsgodkendelse,
selvom der tidligere er opnået tilladelse til erhvervelse af
de første 10 pct. eller en tilsvarende faktisk indflydelse.
Et eksempel herpå kan være, at investor A ønsker at er‐
hverve 37 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk
enhed B (anpartsselskab). Enhed B beskæftiger sig inden
for en særligt følsom sektor/aktivitet. Investor A er fra en
EU- eller EFTA-stat. Investor A vil skulle have forhåndstil‐
ladelse til erhvervelsen, da tærskelværdien på mindst 10 pct.
af stemmerettighederne eller kapitalen i enhed B overskri‐
des. Senere ønsker investor A at erhverve yderligere 9 pct.
af kapitalen og stemmerettighederne i enhed B. Denne efter‐
følgende erhvervelse vil investor A som udgangspunkt ikke
skulle have forhåndstilladelse til, medmindre de 9 pct. vur‐
deres at modsvare en faktisk indflydelse svarende til mindst
10 pct.
Havde investor A i første omgang kun ønsket at erhverve
9 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i enhed B ville
erhvervelsen ikke have krævet forhåndstilladelse. Hvis inve‐
stor A herefter efterfølgende havde erhvervet yderligere 9
pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i enhed B ville
tærskelværdien på de 10 pct. samlet set blive overskredet,
hvilket havde medført krav om forhåndstilladelse for den
efterfølgende erhvervelse.
Havde investor A ikke været fra en EU- eller EFTA-stat
ville situationen have været den samme som i eksemplet.
Der henvises til den tværministerielle arbejdsgruppes rap‐
port s. 118.
Herudover bør den sektorspecifikke screeningsmekanisme
også omfatte de tilfælde, hvor aktøren er hjemmehørende i
Danmark, og hvor en udenlandsk fysisk eller juridisk person
har en »relevant« indflydelse på aktøren. Det vil f.eks. kun‐
ne være tilfældet, hvis en udenlandsk fysisk eller juridisk
person kan påvirke aktørens beslutninger. Der vil være en
23
formodning for, at en udenlandsk fysisk eller juridisk person
har en relevant indflydelse, hvis denne er i besiddelse af
mindst 25 pct. af stemmerettighederne i den pågældende
aktør.
Den tværsektorielle screeningsmekanisme omfatter alle er‐
hvervelser, hvor en udenlandsk fysisk eller juridisk person,
der ikke er bosat eller hjemmehørende i en EU- eller EFTA-
stat, erhverver mindst 1/4, 1/2, 2/3 og alle stemmerettighe‐
derne eller kapitalen i en dansk enhed eller en tilsvarende
faktisk indflydelse. Tærskelværdierne vil også kunne være
lavere og fastsættes til f.eks. mindst 1/10, 1/3, 1/2, 2/3 og
alle stemmerettighederne eller kapitalen. Notifikation om
erhvervelsen til screeningsmyndigheden vil være frivillig.
Det forhold, at en fysisk eller juridisk person har etableret
et datterselskab, en filial eller et fast driftssted i en EU- eller
EFTA-medlemsstat eller i Rigsfællesskabet medfører ikke,
at aktøren anses for at være bosat eller hjemmehørende i
en EU- eller EFTA-medlemsstat eller i Rigsfællesskabet og
derved ikke omfattes af screening.
Herudover omfatter den tværsektorielle mekanisme også
de tilfælde, hvor aktøren er hjemmehørende i en EU- el‐
ler EFTA-medlemsstat eller i Rigsfællesskabet, og hvor en
udenlandsk fysisk eller juridisk person, der ikke er fra en
EU- eller EFTA-medlemsstat eller Rigsfællesskabet har en
»relevant« indflydelse på aktøren.
Som eksempel kan nævnes, at investor A ønsker at erhver‐
ve 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i dansk en‐
hed B (anpartsselskab). Enhed B beskæftiger sig ikke inden
for en særligt følsom sektor/aktivitet. Investor A er fra en
EU- eller EFTA-stat. Investor A’s erhvervelse vil ikke være
omfattet af screening efter den tværsektorielle mekanisme
og dermed heller ikke frivillig notifikation.
Havde investor A ikke været fra en EU- eller EFTA-stat
ville erhvervelsen have været omfattet af den tværsektoriel‐
le screeningsmekanisme, da tærskelværdien på mindst 1/4
af stemmerettighederne eller kapitalen i enhed B overskri‐
des. Investor A vil derfor være underlagt ordning om frivil‐
lig notifikation.
Der henvises til den tværministerielle arbejdsgruppes rap‐
port s. 119.
Ved at opdele screeningsordningen i en sektorspecifik
og tværsektoriel screeningsmekanisme har modellen efter
arbejdsgruppens opfattelse den fordel, at de erhvervelser,
der vurderes at kunne udgøre den største risiko mod den
offentlige orden og nationale sikkerhed, underlægges den
mest dybdegående kontrol.
Den sektorspecifikke screeningsmekanisme omfatter alle
udenlandske aktører, der ikke er fra Rigsfællesskabet, der er
fastsat en lav tærskelværdi med mulighed for at foretage en
konkret vurdering, og der stilles krav om forhåndstilladelse,
inden erhvervelsen kan realiseres. Den sektorspecifikke me‐
kanisme vil være byrdefuld, men vil kun tage sigte på de
udenlandske aktører og danske enheder, der opererer inden
for særligt følsomme sektorer eller beskæftiger sig med sær‐
ligt følsomme aktiviteter. Lignende krav inden for sådanne
sektorer kendes fra sammenlignelige lande.
Herudover bevirker modellens tværsektorielle screenin‐
gsmekanisme, at der screenes på tværs af samtlige sekto‐
rer. Af samme grund fremtræder mekanismen robust og
således ikke følsom over for ændringer i trusselbilledet m.v.,
der kan påvirke, hvilke sektorer, der er følsomme i forhold
til beskyttelse af den nationale sikkerhed og offentlige or‐
den. Samtidig er anvendelsesområdet begrænset derved, at
den tværsektorielle mekanisme alene omfatter udenlandske
aktører, der ikke er fra en EU- eller EFTA-stat, ligesom
der bør fastsættes tærskelværdier, der skal sikre, at alene
relevante nye erhvervelser underlægges screening. Hvis tær‐
skelværdien fastsættes til mindst 10 pct., må det antages, at
den tværsektorielle mekanisme vil omfatte de udenlandske
erhvervelser, der forventes at kunne udgøre en trussel. Hvis
tærskelværdien omvendt fastsættes til 25 pct., må det på
baggrund af de udenlandske erfaringer antages, at proble‐
matiske erhvervelser potentielt vil kunne falde uden for me‐
kanismens anvendelsesområde, men mekanismen vil stadig
omfatte de erhvervelser, hvor en udenlandsk aktør som ud‐
gangspunkt anses for at eje eller kontrollere enheden efter
selskabslovens regler om reelle ejere. Ved en lav tærskel‐
værdi vil det ligeledes i højere grad være muligt for screen‐
ingsmyndigheden at blive opmærksom på erhvervelser m.v.,
der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed el‐
ler offentlige orden alene i det forhold, at erhververen får
adgang til viden eller information om virksomheden, som
denne kan anvende i modstrid med danske interesser. Her‐
udover begrænses risikoen af, at mekanismen også omfatter
erhvervelse af en »tilsvarende indflydelse«.
Ulempen ved modellen er efter arbejdsgruppens opfattel‐
se, at den tværsektorielle screeningsmekanisme vil omfatte
mange erhvervelser, der ikke i praksis må antages at udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed og offentlige orden,
hvilket vil være byrdefuldt for både udenlandske erhverve‐
re og danske enheder. Samtidig vil modellen indebære et
forholdsvis stort ressourcetræk på de relevante myndighe‐
der. Begge forhold er dog søgt håndteret ved, at notifika‐
tion er frivilligt (i stedet for pligtmæssig). Frivillig notifi‐
kation vil dog medføre en usikkerhed for danske enheder
og udenlandske aktører i forhold til erhvervelser, der ikke
notificeres. Det bemærkes, at hvis tærskelværdien fastsæt‐
tes til mindst 10 pct., vil byrderne samt usikkerheden for
erhvervslivet være markant højere, end hvis tærskelværdien
fastsættes til mindst 25 pct., hvilket efter arbejdsgruppens
vurdering vil være tilstrækkeligt i langt de fleste tilfælde.
Arbejdsgruppen bemærker, at det i relation til modellen
særligt bør overvejes, om enheder, der beskæftiger sig inden
for kritisk infrastruktur og enheder, der udvikler, producerer
eller vedligeholder software, der anvendes til kritisk infra‐
struktur bør kvalificeres som særligt følsomme. Dette vil
indebære, at erhvervelse af kontrol eller indflydelse over
sådanne danske enheder ligeledes vil være omfattet af mo‐
dellens sektorspecifikke screeningsmekanisme og dermed
kravet om forhåndsgodkendelse og tærskelværdien på 10
pct., ligesom alle udenlandske aktører vil blive omfattet
af screeningen. Dette kan være særligt hensigtsmæssigt i
forhold til modellen, idet erhvervelse af kontrol eller ind‐
24
flydelse i de nævnte danske enheder i modsatte fald vil
være omfattet af den tværsektorielle screeningsmekanisme,
der bygger på frivillige notifikationer. Samtidig vil det efter
arbejdsgruppens opfattelse mindske risikoen ved at fastsæt‐
te tærskelværdien til 25 pct. i den tværsektorielle screenin‐
gsmekanisme. Den endelige vurdering af, hvorvidt sådanne
enheder bør kvalificeres som særligt følsomme vil imidlertid
afhænge af definitionen af kritisk infrastruktur.
5.1.2.4. De omfattede aktører
Arbejdsgruppen anbefaler, at screeningsmekanismen i ud‐
gangspunktet omfatter erhvervelser m.v., der foretages af
alle udenlandske aktører, dvs. alle fysiske eller juridiske
personer, der er bosat eller hjemmehørende uden for Rigs‐
fællesskabet.
Det er samtidig afgørende, at en kommende screenings‐
ordning bliver i stand til at tage højde for, hvem der reelt har
indflydelse over aktøren, og i den forbindelse også fremstår
robust mod forsøg på omgåelse. Arbejdsgruppen anbefaler
derfor, at screeningsordningen også omfatter indirekte inve‐
steringer, dvs. at man i sagsbehandlingen ikke alene ser
på den første udenlandske modpart bag investeringen, men
også forholder sig til, hvem der reelt står bag en investe‐
ring. Det bør ikke således ikke være muligt at maskere det
reelle ejerforhold gennem brug af ejerkæder. Det bør eksem‐
pelvis ikke være muligt at opkøbe en dansk virksomhed
eller oprette en filial i Danmark med det formål at undgå, at
en given erhvervelse m.v. bliver genstand for screening.
Arbejdsgruppen anbefaler på denne baggrund, at loven
finder anvendelse på investeringer m.v. i Danmark, der
foretages af virksomheder hjemmehørende i Danmark, hvis
virksomheden er et datterselskab eller en filial af en virk‐
somhed, der er hjemmehørende uden for rigsfællesskabet,
eller hvis den udenlandske investor har etableret et fast
driftssted i Danmark,
Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at screeningsmeka‐
nismen bør omfatte de tilfælde, hvor aktøren er hjemme‐
hørende i Danmark, men hvor en udenlandsk fysisk eller
juridisk person uden for Rigsfællesskabet, har en relevant
indflydelse på aktøren. Der bør efter arbejdsgruppens opfat‐
telse være en formodning herfor, hvis denne aktør besidder
mindst 25 pct. af stemmerettighederne i den danske virk‐
somhed.
5.1.2.5. Det danske tilsynsobjekt
I forhold til den danske enhed, som den udenlandske inve‐
stering m.v. retter sig imod, overvejer arbejdsgruppen, om
screeningsordningen skal omfatte alle organisationsformer,
f.eks. aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber,
kommanditselskaber, fonde og filialer, og om ordningen skal
omfatte offentlige enheder som f.eks. kommunalt og statsligt
ejede selskaber.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en screeningsordning ikke
afgrænses til at omfatte specifikke organisations- eller virk‐
somhedsformer eller isoleres til f.eks. alene at omfatte virk‐
somheder med en vis omsætning, grundet de sikkerheds‐
mæssige risici og mulighederne for omgåelse. Arbejdsgrup‐
pen rejser dog spørgsmål ved, om det er hensigtsmæssigt,
at en kommende screeningsordning omfatter erhvervelser
m.v. i ideelle foreninger, idet arbejdsgruppen vurderer, at
sådanne foreninger sjældent vil operere inden for følsomme
sektorer eller aktiviteter af betydning for national sikkerhed
eller offentlig orden.
5.1.2.6. Definitioner
Arbejdsgruppen anbefaler, at loven indeholder definitio‐
ner af »national sikkerhed eller offentlig orden«. Definitio‐
nerne er af betydning for lovens anvendelsesområde, samt
i hvilke tilfælde, der kan gøres indgreb mod en investering
eller anden økonomisk aktivitet.
Arbejdsgruppen anfører, at i en generel screeningsordning
skal »national sikkerhed og offentlig orden« forstås i over‐
ensstemmelse med EU-retten. Der findes dog ikke inden for
EU-retten, herunder praksis fra EU-Domstolen, en entydig
beskrivelse af begreberne »offentlig sikkerhed« og »offent‐
lig orden«. Domstolen har imidlertid udtalt sig om begreber‐
ne i flere sammenhænge, og det ligger klart, at begreberne
skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske inte‐
resser og alene kan påberåbes, når der foreligger en virke‐
lig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende
samfundshensyn. Herudover følger det af EU-domstolens
praksis, at der vil skulle opstilles præcise og klare kriterier
for, hvornår et indgreb kan foretages.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at »national
sikkerhed« antages at kunne vedrøre Danmarks territorielle
integritet og befolkningens overlevelse, risikoen for forstyr‐
relse af internationale relationer eller nationernes fredelige
sameksistens samt trusler mod militære interesser. Desuden
betragtes handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark
skade, som i strid med hensynet til national sikkerhed. Det
kan være forbrydelser mod statens selvstændighed eller
forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn‐
digheder, jf. straffelovens kapitel 12 og 13.
Med »den offentlige orden« sigtes til andre alvorlige
forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens ka‐
pitel 12 og 13, som vil kunne true den offentlige orden
væsentligt, uden at der herved er fare for den nationale
sikkerhed. Hensynet til den offentlige orden kan bl.a. vedrø‐
re handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en risiko
for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert
samfund. Herudover kan det vedrøre evnen til at forebygge,
afdække og modvirke sikkerhedstruende virksomhed og ev‐
nen til at bidrage til, at sikkerhedstiltag gennemføres i over‐
ensstemmelse med grundlæggende retsprincipper og værdier
i et demokratisk samfund. Det vil ligeledes kunne vedrøre
beskyttelse af den offentlige sundhed.
Arbejdsgruppen anfører, at den ovenstående beskrivelse
af »national sikkerhed« og »offentlig orden« er ikke udtøm‐
mende. Inden for den EU-retlige ramme vil andre interesser
af stor samfundsmæssig betydning således også kunne tages
i betragtning.
25
5.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefalinger
af, at lovens formål bør være at give myndighederne mulig‐
hed for at gribe ind over for udenlandske investeringer og
visse andre økonomiske aktiviteter, der er uforenelige med
hensynet til den offentlige orden og sikkerhed i Danmark, jf.
ovenfor pkt. 5.1.2. Det fremgår desuden af FDI-forordnin‐
gens bestemmelser, at medlemslandene skal tage behørigt
hensyn til andre landes bemærkninger og bemærkninger fra
Kommissionen, hvis en udenlandsk investering i Danmark
vurderes at have betydning for den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i det pågældende medlemsland eller EU
som helhed. På denne baggrund finder Erhvervsministeriet,
at det ved vurderingen af, om en investering i Danmark kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli‐
ge orden i Danmark, ligeledes bør indgå, om investeringen
kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for andre EU-lande
eller for venligtsindede eller allierede lande generelt, og at
dette hensyn bør afspejles i de vejledende kriterier, der kan
lægges til grund for en afgørelse.
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefalinger
af den overordnede afgrænsning af anvendelsesområdet for
en kommende screeningsordning, jf. ovenfor pkt. 5.1.2. Er‐
hvervsministeriet finder således, at de beskyttelseshensyn
i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden, som
screeningsordningen skal sikre, fordrer et bredt anvendelses‐
område, der samtidig i videst muligt omfang skal forhind‐
re omgåelse af regelsættet. Erhvervsministeriet er ligeledes
enig i anbefalingen af, at loven ikke skal finde anvendel‐
se, hvis der i medfør af anden lovgivning er indført eller
senere indføres sektorspecifikke ordninger, som i krigsma‐
terielloven og kontinentalsokkelloven, hvor der foretages
screening, og hvor der er mulighed for at gøre indgreb af
hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden.
I forhold til vægtningen af de forskellige elementer, der
afgrænser anvendelsesområdet, er Erhvervsministeriet over‐
ordnet enig i, at ordningen bør omfatte en bred vifte af
erhvervelser, hvormed en udenlandsk aktør opnår kontrol
eller indflydelse på en dansk enhed, jf. ovenfor pkt. 5.1.2.2.
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurdering
af, at ikke alle typer af erhvervelser er kritiske i forhold til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden, hvorfor det
alene er relevant at indføre screening i forhold til erhvervel‐
ser, der indebærer en vis grad af kontrol eller indflydelse,
jf. ovenfor pkt. 5.1.2.2. Erhvervsministeriet er enig i de
nedre grænseværdier for, hvornår der er tale om kontrol eller
indflydelse, der er anbefalet af arbejdsgruppen, og at disse
grænseværdier bør være forskellige for investeringer i sær‐
ligt følsomme sektorer, og for andre investeringer. Ministeri‐
et finder det passende, som anbefalet af arbejdsgruppen, at
fastsætte grænseværdierne til henholdsvis 10 pct. af ejeran‐
dele eller stemmerettigheder for investeringer i særligt føl‐
somme sektorer, og til 25 pct. af ejerandele eller stemmeret‐
tigheder for andre investeringer. Ministeriet finder også, at
porteføljeinvesteringer, dvs. investeringer, hvor en investor
besidder mindre end 10 pct. af stemmerettighederne eller
kapitalen, ikke bør omfattes af screeningsordningen. Sådan‐
ne investeringer findes af mindre betydning i forhold til at
kunne udgøre eventuelle sikkerhedsrisici og udløser ikke
efter selskabsretten nogen indflydelse af betydning i selska‐
bet. Det bemærkes i den forbindelse af FDI-forordningen
ikke omfatter porteføljeinvesteringer.
Erhvervsministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt
at også investeringer i forbindelse med stiftelse af nye virk‐
somheder, de såkaldte Greenfield-investeringer, omfattes af
loven. Ved Greenfield-investeringer etablerer den udenland‐
ske investor en tilstedeværelse i Danmark ved at stifte en ny
virksomhed. Det vurderes, at også sådanne virksomheder vil
kunne udgøre en trussel mod national sikkerhed, hvis der er
tale om virksomheder i særligt følsomme sektorer, og den
udenlandske investor har kontrol eller betydelig indflydelse
i den virksomhed, som stiftes. Desuden vil regulering af
Greenfield investeringer i særligt følsomme sektorer under
anvendelsesområdet medvirke til at reducere risikoen for
omgåelse.
Erhvervsministeriet er som udgangspunkt enig i arbejds‐
gruppens anbefalinger af, hvilke udenlandske aktører og
hvilke danske enheder, der bør omfattes af loven, jf. ovenfor
pkt. 5.1.2.2. Dog bør der være mulighed for at fastsætte
nærmere regler om, hvilke juridiske personer, der ikke er
erhvervsdrivende virksomheder, der omfattes af loven som
udenlandske investorer, ligesom der bør være mulighed for
at fastsætte nærmere regler om, hvilke andre enheder end
erhvervsdrivende virksomheder, der omfattes af loven som
investeringsobjekt. Det vurderes at være for vidtgående at
medtage alle juridiske enheder som udenlandske investorer
og tilsvarende for vidtgående at medtage alle enheder som
investeringsobjekter. Fastsættelse af nærmere regler herom
vil give mulighed for at foretage en afgrænsning, der ikke
er mere vidtgående end hensynet til national sikkerhed og
offentlig orden tilsiger.
Af hensyn til det indre marked i EU, herunder navnlig
til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/23/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,
finder Erhvervsministeriet endvidere, at krav om tilladelse
til særlige økonomiske aftaler ikke bør omfatte statsborgere
fra EU eller EFTA og virksomheder hjemmehørende i EU
eller EFTA, herunder virksomheder hjemmehørende i Dan‐
mark, medmindre virksomheden er kontrolleret af personer
eller virksomheder uden for EU eller EFTA. På denne måde
tilgodeser lovforslaget både hensynet til det indre marked
i EU og behovet for at kunne screene investeringer der fore‐
tages af statsborgere fra tredjelande, eller af virksomheder,
som er kontrolleret af tredjelande.
Erhvervsministeriet er ligeledes enig i, at investeringss‐
creeningsloven bør omfatte visse tilsvarende foranstaltnin‐
ger, jf. ovenfor pkt. 5.1.2.2. Erhvervsministeriet finder det
dog ikke hensigtsmæssigt at anvende udtrykket »tilsvarende
foranstaltninger«, da det vil være vanskeligt i praksis at
sammenligne ledelsesmæssig kontrol eller indflydelse med
økonomisk kontrol eller indflydelse. Det foreslås derfor i
stedet at tale om »særlige økonomiske aftaler" også henset
til, at det er karakteristisk, at der er tale om aftalebaserede
ordninger. Erhvervsministeriet finder desuden, at køb af ak‐
26
tiver på samme måde som længerevarende lån bør behandles
som andre måder at få kontrol eller betydelig indflydelse
på ledelsen af en virksomhed end erhvervelse af ejerandele
eller stemmerettigheder, og derfor ikke som anbefalet af
arbejdsgruppen bør betragtes som særlige økonomiske afta‐
ler, jf. ovenfor afsnit 5.1.2.2. Overtagelse af kontrollen med
eller erhvervelse af betydelig indflydelse i en dansk virk‐
somhed kan ske såvel ved erhvervelse af ejerandelene eller
stemmerettighederne i virksomheden som ved overtagelse af
virksomhedens aktiver.
Som følge af at lovforslaget også bør omfatte særlige øko‐
nomiske aftaler som visse joint ventures og visse service-,
drifts- og leverandøraftaler bør det danske investeringsob‐
jekt også kunne omfatte visse offentlige myndigheder, hvis
en særlig økonomisk aftale under nærmere angivne betingel‐
ser indgås med offentlige myndigheder. Det kan f.eks. være
relevant i forhold til joint ventures mellem en udenlandsk
virksomhed og en dansk forsknings- eller uddannelsesinsti‐
tution om samarbejde om udviklingsprojekter f.eks. om ud‐
vikling af ny medicin, jf. bemærkningerne til den foreslåede
§ 4, nr. 5. Erhvervsministeriet finder, at der bør fastsættes
nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder, der om‐
fattes af de foreslåede regler om særlige økonomiske aftaler
m.v.
Erhvervsministeriet finder det desuden mere hensigtsmæs‐
sigt at afgrænse udenlandske fysiske personer i forhold til
statsborgerskab fremfor et bopælskriterium, så investeringer
foretaget af personer med udenlandsk statsborgerskab, som
er bosat her i landet, også omfattes.
Danske statsborgere med bopæl i Grønland eller på Færø‐
erne og virksomheder hjemmehørende i Grønland eller på
Færøerne bør ikke omfattes af loven. Dog bør udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler i Dan‐
mark foretaget af udenlandske statsborgere med bopæl i
Grønland eller på Færøerne omfattes af loven. Direkte inve‐
steringer og aftaler foretaget i Danmark af en virksomhed,
som er hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, vil
også være omfattet hvis udenlandske statsborgere eller virk‐
somheder hjemmehørende uden for Kongeriget har kontrol
med eller betydelig indflydelse på denne. Sådanne investe‐
ringer og aftaler i Danmark vil kunne angå national sikker‐
hed, som er et rigsanliggende.
Ministeriet finder herudover, at der af lovtekniske grunde
bør indføres definitioner, der mere præcist afgrænser anven‐
delsesområdet i forhold til centrale begreber som »national
sikkerhed«, »offentlig orden«, »udenlandsk direkte investe‐
ring«, »særlig økonomisk aftale«, »udenlandsk investor«,
»kontrol eller betydelig indflydelse« og »virksomhed«. Mi‐
nisteriet finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at lo‐
ven så vidt muligt anvender de samme juridiske begreber og
definitioner, der anvendes inden for selskabsretten, herunder
særligt reglerne om registrering af reelle ejere i virksomhe‐
der.
5.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven vil have til formål
at forhindre, at udenlandske investeringer og særlige øko‐
nomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Dette sikres ved
indførelse af en screeningsordning, der foreslås udmøntet
gennem henholdsvis en sektorspecifik tilladelsesordning for
særligt følsomme områder jf. lovforslagets §§ 5-9, og en
frivillig anmeldelsesordning for andre områder, jf. lovforsla‐
gets §§ 10-14. Ved screeningen foretager myndighederne en
nærmere undersøgelse af den udenlandske investering for
at afdække eventuelle trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlig orden. Myndighederne foreslås at få forskelli‐
ge muligheder for at kunne gøre indgreb i de investeringer
eller aftaler, der kan udgøre en sikkerhedsmæssig trussel, jf.
lovforslagets kapitel 6.
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 2, at loven ikke finder
anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler
om screening af og eventuelt indgreb overfor udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hen‐
syn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Denne
undtagelse finder også anvendelse, hvis reglerne i anden
lovgivning omfatter særlige økonomiske aftaler, jf. lovfor‐
slagets § 7.
Lovens anvendelsesområde følger af den foreslåede § 2,
stk. 1, hvor det foreslås, at loven finder anvendelse på
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, der foretages eller indgås af udenlandske statsborge‐
re. Bestemmelsen omfatter også udenlandske statsborgere,
som har bopæl i Danmark. Dog finder lovens bestemmelser
om tilladelse til særlige økonomiske aftaler efter § 7, og
om anmeldelse af visse investeringer og særlige økonomiske
aftaler efter §§ 10 og 11, ikke anvendelse på statsborgere fra
EU- eller EFTA-lande.
Efter den foreslåede § 2, stk. 2, omfatter loven desuden
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, der foretages eller indgås af virksomheder, der ikke
er hjemmehørende her i riget. Dette gælder også hvis disse
virksomheder har et fast driftssted i Danmark. Endvidere
omfattes også virksomheder, som er hjemmehørende i Dan‐
mark, hvis disse enten er en dattervirksomhed eller en filial
af en virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget,
eller hvis en udenlandsk statsborger, som defineret i den
foreslåede stk. 1, eller en virksomhed, der ikke er hjemme‐
hørende i riget, har kontrol med eller betydelig indflydelse i
denne.
Som en undtagelse til det foreslåede stk. 2 foreslås det
i stk. 3, at lovens bestemmelser om tilladelse til særlige
økonomiske aftaler efter § 7, og om anmeldelse af udenland‐
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler efter
§§ 10 og 11, ikke finder anvendelse på virksomheder hjem‐
mehørende i EU- eller EFTA-lande, herunder virksomheder
hjemmehørende i Danmark, forudsat disse ikke er under
kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra et land
uden for EU eller EFTA eller af virksomheder, der er hjem‐
mehørende uden for EU eller EFTA.
Efter den foreslåede § 2, stk. 4, omfattes udenlandske di‐
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler i Danmark
foretaget af en virksomhed hjemmehørende i Grønland eller
på Færøerne, hvis udenlandske statsborgere eller virksomhe‐
27
der hjemmehørende uden for riget har kontrol med eller
betydelig indflydelse i denne.
Efter den foreslåede § 2, stk. 5, kan erhvervsministeren
efter forhandling med andre berørte ministre fastsætte regler
om, at loven også finder anvendelse på udenlandske direkte
investeringer og særlige økonomiske aftaler der foretages
af andre udenlandske juridiske personer end erhvervsdriven‐
de virksomheder, og som kan udgøre en trussel mod natio‐
nal sikkerhed eller offentlig orden. Der kan være tale om
investeringer foretaget af visse udenlandske offentlige insti‐
tutioner m.v. eller visse udenlandske ikke-erhvervsdrivende
enheder, som f.eks. visse foreninger.
Det følger af den foreslåede § 4, nr. 4-5, at lovforslaget
har et bredt anvendelsesområde, der omfatter udenlandske
direkte investeringer, investeringer ved stiftelse af nye virk‐
somheder i særligt følsomme sektorer, såkaldte Greenfield-
investeringer, og såkaldte »særlige økonomiske aftaler«, der
omfatter visse joint ventures visse drifts-, leverandør- og
serviceaftaler. Loven omfatter derimod ikke almindelig sam‐
handel med udlandet eller udlændinges erhvervelse af fast
ejendom i Danmark.
Efter den foreslåede § 4, nr. 4, omfatter lovforslaget uden‐
landske direkte investeringer, der omfatter erhvervelse af
kontrol eller betydelig indflydelse i en virksomhed hjemme‐
hørende i Danmark ved direkte eller indirekte besiddelse
af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder i
virksomheden eller tilsvarende kontrol ved andre midler,
herunder køb af aktiver og langfristede lån. Det foreslås at
fastsætte en tærskelværdi på 10 pct. af ejerandele eller stem‐
merettigheder i forhold til den sektorspecifikke screening, jf.
den foreslåede § 5, og en tærskelværdi på 25 pct. i forhold
til den tværsektorielle screening, jf. den foreslåede § 10.
Endvidere omfattes stiftelse af en ny virksomhed i Dan‐
mark i en særligt følsom sektor med tilsvarende kontrol eller
betydelig indflydelse.
Efter den foreslåede § 4, nr. 5, omfatter lovforslaget også
særlige økonomiske aftaler, der defineres som et joint ventu‐
re eller en drifts-, leverandør- eller serviceaftale, der indgås
med en virksomhed hjemmehørende i Danmark omfattet af
§ 3, stk. 1, eller en anden enhed omfattet af regler fastsat
i medfør af § 3, stk. 3, hvis en udenlandsk investor derved
opnår kontrol eller betydelig indflydelse på virksomheden
eller enheden. Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, gør
det muligt også at inddrage særlige økonomiske aftaler med
offentligretlige enheder i f.eks. særligt følsomme sektorer,
hvis sådanne aftaler vil kunne medføre trusler mod den nati‐
onale sikkerhed eller offentlige orden.
Efter den foreslåede § 4, nr. 6, foreslås i overensstemmel‐
se med de almindelige selskabsretlige definitioner på kon‐
trol og betydelig indflydelse, at bestemmende indflydelse
på beslutninger om ledelsesmæssige, finansielle, udviklings-
eller driftsmæssige forhold, anses for at udgøre kontrol el‐
ler betydelig indflydelse. Det foreslås at fastsætte en tærs‐
kelværdi på 10 pct. af ejerandele eller stemmerettigheder i
forhold til den sektorspecifikke screening, jf. den foreslåede
§ 5, og en tærskelværdi på 25 pct. i forhold til den tværsek‐
torielle screening, jf. den foreslåede § 10
Den foreslåede § 3 afgrænser lovens anvendelsesområde i
forhold til hvilke enheder, der foretages investeringer i. Det
foreslås i § 3, stk. 1, at loven omfatter udenlandske direkte
investeringer og særlige økonomiske aftaler i alle erhvervs‐
drivende virksomheder, uanset hvordan de er organiserede,
jf. den foreslåede definition i § 4, nr. 7. Dette omfatter også
statslige og kommunale virksomheder. Efter det foreslåede
§ 3, stk. 2 omfatter loven også investeringer ved stiftelse
af nye virksomheder i særligt følsomme sektorer, såkaldte
Greenfield-investeringer, jf. den foreslåede definition i § 4,
nr. 4.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at erhvervsministeren efter for‐
handling med andre berørte ministre kan fastsætte regler
om, at også udenlandske direkte investeringer i og særlige
økonomiske aftaler med andre enheder end erhvervsdriven‐
de virksomheder er omfattet af loven, hvis investeringer i
eller aftaler med sådanne enheder kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden, f.eks. enheder
inden for kritisk infrastruktur.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, gør det muligt
også at inddrage særlige økonomiske aftaler med offentlig‐
retlige enheder i f.eks. særligt følsomme sektorer, hvis så‐
danne aftaler vil kunne medføre trusler mod national sikker‐
hed eller offentlig orden.
Den foreslåede § 4 indeholder de nødvendige definitioner
for forståelsen af loven, idet definitionerne samtidig er med
til at afgrænse lovens anvendelsesområde efter de foreslåede
kapitler 2 og 3.
5.2. Sektoriel og tværsektoriel screeningsordning
5.2.1. Gældende ret
I forhold til gældende regler om sektoriel og tværsektoriel
screening henvises til kapitel 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. I forhold til gældende regler om kontrol og
indflydelse findes der i selskabslovgivningen regler herom
bl.a. i forhold til afgrænsning af, hvornår der foreligger en
koncern. Efter selskabslovens § 7 kan såvel besiddelse af
ejerandele eller stemmerettigheder som faktisk kontrol f.eks.
ved aftale om indflydelse på virksomhedens ledelse medfø‐
re, at der anses at foreligge en koncern. Der findes også
bestemmelser om kontrol og indflydelse i de selskabsretlige
regler om registrering af den reelle ejer af virksomheder. Ef‐
ter disse regler anses den for reel ejer, der i sidste ende
direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig
del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som ud‐
øver kontrol ved hjælp af andre midler, jf. f.eks. selskabslo‐
vens § 5, nr. 25.
5.2.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at en kommende dansk screen‐
ingsordning kan være todelt således, at ordningen indehol‐
der en kombination af en sektorspecifik tilladelsesordning,
der gælder for særligt følsomme områder, og en tværsektori‐
28
el notifikationsordning for andre områder, og som er baseret
på en frivillig anmeldelse af investeringen m.v. Der henvi‐
ses til pkt. 5.1.2.2. og 5.1.2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Om det nærmere indhold i modellen anbefaler arbejds‐
gruppen, at der etableres en sektorspecifik screeningsmeka‐
nisme, hvorefter en udenlandsk erhvervelse eller en »tilsva‐
rende foranstaltning« kræver tilladelse, hvis en udenlandsk
aktør, der ikke er bosat eller hjemmehørende i Danmark,
herved opnår mindst 10 pct. af stemmerettighederne, kapita‐
len eller en tilsvarende faktisk indflydelse i en dansk enhed,
og enheden opererer inden for særligt følsomme sektorer
eller beskæftiger sig med særligt følsomme aktiviteter.
1. Arbejdsgruppen anbefaler, at de særligt følsomme sek‐
torer og aktiviteter konkret omfatter følgende:
2. Enheder inden for forsvarssektoren, herunder enheder,
der udvikler eller producerer våben og krigsmateriel,
teknologier til militær anvendelse eller leverer tjene‐
ster, som er vigtige for det danske forsvar.
3. Enheder, der udvikler eller producerer varer med dual-
use funktion, der er underlagt eksportkontrol.
4. Enheder, der udvikler, producerer eller vedligeholder
produkter med it-sikkerhedsfunktioner, der anvendes til
at behandle klassificerede oplysninger.
5. Enheder, der udvikler eller producerer kritisk teknolo‐
gi og dual-use produkter, der ikke er underlagt eks‐
portkontrol, f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi,
halvledere, cybersikkerhed, luft- og rumfart, energilag‐
ring, kvante- og nuklearteknologi samt nanoteknologi
og bioteknologi, samt
6. Enheder, der beskæftiger sig inden for kritisk infra‐
struktur.
Arbejdsgruppen anbefaler, at den nærmere afgrænsning af
de særligt følsomme sektorer vil blive fastsat i en bekendt‐
gørelse.
Arbejdsgruppen anbefaler herudover en tværsektoriel no‐
tifikationsordning, der omfatter erhvervelser og tilsvarende
foranstaltninger, hvorved en udenlandsk aktør, der ikke er
bosat eller hjemmehørende i et EU- eller EFTA-land, opnår
mindst 1/4, 1/2, 2/3 og alle stemmerettighederne eller kapi‐
talandelene i en dansk enhed eller en tilsvarende faktisk
indflydelse.
Anmeldelse vil være frivillig under den tværsektorielle
notifikationsordning. Der bør dog i følge arbejdsgruppen
være mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan iværksætte en
undersøgelse af en investering, i en periode på op til 5 år fra
investeringen er gennemført. Hvis styrelsen efter en sådan
undersøgelse vurderer, at der er tale om en investering, der
strider mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
bør der ifølge arbejdsgruppen være mulighed for at nedlæg‐
ge påbud om, at investeringen skal afvikles.
Arbejdsgruppen anfører, at der også er andre dispositioner
end erhvervelse af kontrol eller indflydelse over en inden‐
landsk enhed, der i særlige situationer vil kunne udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den. Eksempelvis vil erhvervelse af kontrol eller indflydelse
over visse aktiver i særlige tilfælde kunne udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det kan
f.eks. tænkes at være tilfældet, hvis en fjendtlig udenlandsk
aktør erhverver immaterielrettigheder såsom rettigheder til
teknologi, der anvendes i driften af kritisk infrastruktur. Der
henvises til afsnit 5.1.2.2. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
5.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling
af, at en national generel screeningsmekanisme bedst udfor‐
mes som en kombination af en sektorspecifik tilladelsesord‐
ning målrettet særligt følsomme sektorer og aktiviteter, der
især vurderes at have betydning for den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, og en frivillig anmeldelsesordning,
der gælder for alle øvrige sektorer og aktiviteter, der falder
inden for anvendelsesområdet.
Ministeriet finder, at modellen vil placere Danmark blandt
de lande med mere robuste ordninger blandt de undersøgte
sammenlignelige lande, idet modellen minder om de screen‐
ingsordninger, der findes i Finland og Tyskland. En kom‐
bineret sektorspecifik og tværsektoriel screeningsordning
vurderes at kunne udgøre et effektivt værktøj i forhold til
at håndtere et foranderligt trusselsbillede, samtidig med at
screeningsmodellen skaber rimelig klarhed og forudsigelig‐
hed for investorer.
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefalinger
til, hvilke sektorer og aktiviteter, der vurderes som særligt
følsomme i forhold til den nationale sikkerhed eller offentli‐
ge orden, jf. pkt. 5.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger. Ministeriet er ligeledes enig i, at den nærmere præci‐
sering af disse sektorer og aktiviteter mest hensigtsmæssigt
vil skulle ske i en bekendtgørelse. Dette vil give den fornød‐
ne fleksibilitet, således at den nærmere afgrænsning af f.eks.
kritisk teknologi kan fastsættes og tilpasses i forhold til ud‐
viklingen og det aktuelle trusselsbillede. Erhvervsministeriet
finder, at den nærmere afgrænsning bør ske i samarbejde
med de relevante ministerier med ekspertise på området. Mi‐
nisteriet finder derfor, at erhvervsministeren bør gives mu‐
lighed for efter forhandling med relevante ministre at kunne
fastsætte regler om de særligt følsomme sektorer og aktivi‐
teter, der vurderes at have særlig betydning for national sik‐
kerhed eller offentlig orden, og som derfor bør underlægges
krav om tilladelse efter den sektorspecifikke screeningsme‐
kanisme. I forbindelse med udarbejdelse af reglerne vil rele‐
vante erhvervsorganisationer blive inddraget.
Erhvervsministeriet er i udgangspunktet enig med arbejds‐
gruppens anbefaling af, at den tværsektorielle screenings‐
ordning gælder for alle øvrige sektorer og aktiviteter inden
for lovens anvendelsesområde. Erhvervsministeriet finder
imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre i
lovforslaget, at det alene er udenlandske direkte investerin‐
ger og særlige økonomiske aftaler, der vurderes at kunne
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent‐
lige orden, hvor det bør overvejes, om der er behov for
anmeldelse. Ministeriet finder i den forbindelse, at der er
behov for at udarbejde en vejledning på området, der kan
hjælpe udenlandske investorer med at afgøre, hvornår en
29
investering eller aftale især vurderes at kunne udgøre en sik‐
kerhedsmæssig trussel, og hvor det derfor særligt bør over‐
vejes at foretage en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Mini‐
steriet finder, at en relativ høj tærskel for anmeldelser efter
den tværsektorielle screeningsmekanisme kombineret med
en vejledning vil kunne mindske de administrative byrder
og antallet af anmeldelser af helt ukritiske investeringer
og aftaler, der vurderes uden betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling
af, at der for de særligt følsomme sektorer og aktiviteter
bør udvises en skærpet opmærksomhed i form af lave tærsk‐
ler for, hvornår der skal ansøges om tilladelse. Erhvervsmi‐
nisteriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt at foretage
forskellige ændringer og præciseringer i forhold til arbejds‐
gruppens anbefalinger til tærskelværdier.
Erhvervsministeriet finder det således ikke hensigtsmæs‐
sigt alene at operere med begrebet »tilsvarende faktisk ind‐
flydelse« ved en undergrænse på investeringer, der svarer til
mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne ved
den sektorspecifikke screeningsordning, idet de selskabsret‐
lige regler alene definerer begrebet »faktisk indflydelse« i
forhold til kontrol eller betydelig indflydelse svarende til
mindst 25 pct. Det findes derfor mere dækkende i sådanne
tilfælde at tale om situationer, hvor der opnås en tilsvarende
kontrol ved andre midler på virksomhedens ledelsesmæssi‐
ge, finansielle, udviklingsmæssige eller driftsmæssige for‐
hold. Herved angives hvilke ledelsesmæssige forhold som
især vil blive tillagt betydning ved vurderingen af, om der
foreligger tilsvarende faktisk kontrol ved andre midler. Er‐
hvervsministeriet finder tillige, at det bør fremgå af lovtek‐
sten, at i tilfælde af køb af aktiver og langfristede lån, vil
der være en særlig formodning for, at der kan være tale om
kontrol ved andre midler. Det skal dog understreges, at det,
ligesom det kendes fra de selskabsretlige regler, vil være
en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, som
bestemmer, hvorvidt der er tale om tilsvarende kontrol ved
andre midler.
Erhvervsministeriet finder det heller ikke hensigtsmæs‐
sigt, at grænseværdien ved efterfølgende erhvervelser fast‐
sættes til 10 pct., hvilket kan føre til hyppige nye ansøg‐
ninger om tilladelse i situationer, hvor der ikke er sket
væsentlige ændringer i den udenlandske investors indflydel‐
se i den danske virksomhed. I stedet foreslås, at der ved
efterfølgende erhvervelser alene skal ansøges om tilladelse,
når erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på
henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 pct. af stem‐
merettighederne eller selskabskapitalen. I disse situationer
vil der selskabsretligt være tale om betydelige ændringer i
indflydelse. Ved fordobling af andelen fra 10 til 20 pct. øges
mulighederne for reel kontrol af virksomheden væsentligt,
henset også til, at der ved den selskabsretlige vurdering af
reel ejer anvendes en vejledende grænse på 25 pct. Ved
en andel på 1/3 får den udenlandske investor selskabsret‐
ligt mulighed for at blokere for vedtægtsændringer, hvilket
også væsentligt styrker indflydelsen, ved 50 pct. får den
udenlandske investor mulighed for at bestemme udfaldet af
alle beslutninger, der kan vedtages med simpelt flertal, ved
2/3 får den udenlandske investor mulighed for at gennemfø‐
re vedtægtsændringer og lignende beslutninger, der kræver
kvalificeret flertal, og ved 100 pct. opnår den udenlandske
investor fuld kontrol over den danske virksomhed.
Erhvervsministeriet er enig i, at det er nødvendigt, at en
dansk screeningsordning også omfatter visse former for af‐
taler, der giver økonomisk kontrol eller betydelig indflydel‐
se i en dansk virksomhed på en sådan måde, at disse kan
udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig or‐
den. Samtidig lægger ministeriet dog vægt på, at der sker en
målrettet afgrænsning af sådanne aftaler, så konsekvenserne
for erhvervslivet begrænses mest muligt. Udfordringen er
således at finde en balance mellem hensynet til national sik‐
kerhed og hensynet til gode rammer for erhvervslivet. Der‐
for finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsættes nærmere
regler om afgrænsning og kriterier ved bekendtgørelse med
henblik på, at kun aftaler, der reelt kan udgøre en trussel
mod national sikkerhed og offentlig orden, bliver omfattet.
Arbejdsgruppen foreslår, at der skal være tale om tilsva‐
rende foranstaltninger, hvorved forstås aftaler som giver den
udenlandske investor en kontrol eller betydelig indflydelse
i den danske virksomhed, der kan sammenlignes med den
kontrol eller indflydelse, som kan opnås ved erhvervelse
af ejerandele eller stemmerettigheder i en virksomhed. Er‐
hvervsministeriet er enig i, at de omfattede aftaler bør af‐
grænses i forhold til, om de giver en økonomisk kontrol
eller betydelig indflydelse over den danske virksomhed og
ikke blot over enkelte aktiver eller forretningsområder i
virksomheden. Dog bør økonomisk kontrol eller betydelig
indflydelse på forretningskritiske områder i virksomheden
også omfattes.
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt at også
investeringer i forbindelse med stiftelse af nye virksomhe‐
der, de såkaldte Greenfield-investeringer, omfattes af den
sektorspecifikke screeningsordning. Det vurderes, at også
sådanne virksomheder vil kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige ordning, hvis der er ta‐
le om virksomheder i særligt følsomme sektorer, og den
udenlandske investor har kontrol eller betydelig indflydelse
i den virksomhed, som stiftes. Desuden vil regulering af
Greenfield investeringer i særligt følsomme sektorer under
anvendelsesområdet medvirke til at reducere risikoen for
omgåelse.
Erhvervsministeriet er overordnet enig i arbejdsgruppens
anbefalinger af, at den sektorspecifikke tilladelsesordning
finder anvendelse på alle udenlandske investorer uden for
riget, og at den tværsektorielle anmeldelsesordning i forhold
hertil begrænses til ikke at finde anvendelse på udenland‐
ske investorer fra EU-medlemsstater eller EFTA-lande. Er‐
hvervsministeriet finder det dog mere hensigtsmæssigt at
afgrænse udenlandske fysiske personer i forhold til statsbor‐
gerskab frem for et bopælskriterium, Der henvises herom til
afsnit 5.1.3-5.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Desuden finder Erhvervsministeriet, at hensynet til det in‐
dre marked i EU, herunder navnlig til Europa-Parlamentets
og Rådets Direktiv 2006/23/EF af 12. december 2006 om
30
tjenesteydelser i det indre marked, gør det nødvendigt, at
krav om tilladelse til særlige økonomiske aftaler ikke bør
omfatte statsborgere fra EU- eller EFTA-lande samt virk‐
somheder hjemmehørende i EU- eller EFTA-lande, medmin‐
dre virksomheden er kontrolleret af personer eller virksom‐
heder uden for EU eller EFTA.
5.2.4. Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser om en kombineret sektorspe‐
cifik og tværsektoriel screeningsordning fremgår af lovfor‐
slagets kapitel 2 og 3.
I kapitel 2, der indeholder bestemmelser vedrørende den
sektorspecifikke screeningsordning, fremgår det af den fore‐
slåede § 5, stk. 1, at en udenlandsk investor vil skulle ansøge
om forudgående tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, hvis den
udenlandske direkte investering foretages i en virksomhed
hjemmehørende i Danmark inden for særligt følsomme sek‐
torer eller aktiviteter. Bestemmelsen omfatter alle udenland‐
ske investorer efter den foreslåede § 2, herunder også inve‐
storer fra EU- eller EFTA-lande, samt danske virksomheder
som er datterselskab af eller kontrolleret af udenlandske
virksomheder, jf. § 2, stk. 2.
Den foreslåede § 5, stk. 2, indeholder forslag om, at tilla‐
delseskravet gælder ved investeringer, hvor den udenlandske
investor opnår mindst 10 pct. af stemmerettighederne eller
kapitalandelene i den danske virksomhed eller opnår mulig‐
hed for at udøve en tilsvarende kontrol over den danske
virksomhed ved andre midler. Ved efterfølgende investerin‐
ger i den danske enhed, skal der ansøges om fornyet tilladel‐
se, når erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på
henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 pct. af stem‐
merettighederne eller selskabskapitalen, jf. den foreslåede §
5, stk. 4.
De særligt følsomme sektorer og aktiviteter foreslås fast‐
sat i § 6, stk. 1, og foreslås at omfatte virksomheder inden
for forsvarssektoren og virksomheder, der producerer pro‐
dukter med dobbelt anvendelse (dual-use), virksomheder,
der producerer produkter med it-sikkerhedsfunktioner, der
anvendes til klassificerede oplysninger, virksomheder, der
producerer andre kritiske teknologier, samt virksomheder
inden for kritisk infrastruktur.
Lovforslagets § 6, stk. 2, indeholder en bemyndigelse
til, at erhvervsministeren efter forhandling med finansmini‐
steren, udenrigsministeren, justitsministeren, klima-, energi-
og forsyningsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de særligt følsomme sektorer og aktivite‐
ter, der er omfattet af stk. 1.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til
at fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen af
de særligt følsomme sektorer og aktiviteter i stk. 1, idet
der især vurderes at være behov for at fastsætte nærmere
regler om, hvad der forstås ved kritisk teknologi og kritisk
infrastruktur.
Kravet om tilladelsen til udenlandske direkte investerin‐
ger i en virksomhed hjemmehørende i Danmark foreslås
ikke alene vedrøre erhvervelse af kontrol i selskabsretlig
forstand, dvs. erhvervelse af ejerandele eller stemmerettig‐
heder, men også tilsvarende kontrol ved andre midler, Det
foreslås, at køb af aktiver og langfristede lån særligt frem‐
hæves som dispositioner, der kan medføre tilsvarende kon‐
trol ved andre midler. Køb af en væsentlig del af aktiverne
i en virksomhed eller forretningskritiske aktiver i denne
kan sidestilles med overtagelse af ejerandelen i en virksom‐
hed. Og langfristede lån med klausuler, som begrænser le‐
delsens handlefrihed, kan ligeledes give en betydelig indfly‐
delse i en virksomhed.
Når der er indvundet erfaringer med administrationen af
loven og tilsvarende administration i andre lande, foreslås
det, at Erhvervsstyrelsen efter inddragelse af erhvervsorga‐
nisationerne udarbejder en vejledning, som nærmere præci‐
serer efter hvilke kriterier og i hvilke situationer, det vil bli‐
ve vurderet, at der foreligger kontrol ved andre midler. Indtil
da vil personer og virksomheder kunne henvende sig til Er‐
hvervsstyrelsen med henblik på vejledning om fortolkningen
i konkrete tilfælde.
Kravet om tilladelse foreslås også at omfatte visse særli‐
ge økonomiske aftaler, jf. den foreslåede definition i § 4,
nr. 5. Aftaler om joint ventures samt visse drifts-, service-
og leverandøraftaler vil således være omfattet af krav om
tilladelse, hvis sådanne aftaler indgås mellem en udenlandsk
investor, og en dansk virksomhed med aktiviteter inden for
særligt følsomme sektorer, og hvis aftalen giver den uden‐
landske investor kontrol eller betydelig indflydelse over den
danske virksomhed. Alle betingelser skal være opfyldt for,
at sådanne særlige økonomiske aftaler omfattes af tilladel‐
seskravet. Såfremt forsknings- eller uddannelsesinstitutioner
inddrages under lovens anvendelsesområde, jf. muligheden
for at udvide lovens anvendelsesområde til at omfatte andre
at omfatte andre enheder end virksomheder i lovforslagets §
3, stk. 3, vil også joint ventures mellem en sådan institution
og en udenlandsk virksomhed om udviklingssamarbejder,
f.eks. om udvikling af ny medicin, være omfattet af krav om
tilladelse, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 7. Der‐
imod vil gaver eller lignende økonomiske tilskud fra en
udenlandsk virksomhed til forskning på danske forsknings-
eller uddannelsesinstitutioner ikke være omfattet.
Det foreslås, at kravet om tilladelse til indgåelse af særlige
økonomiske aftaler efter § 7, stk. 1, ikke omfatter investorer,
som er statsborgere i EU- eller EFTA-lande, jf. den foreslå‐
ede § 2, stk. 1, 2. pkt., eller virksomheder hjemmehørende
i EU- eller EFTA-lande, jf. den foreslåede § 2, stk. 3, med‐
mindre statsborgere eller virksomheder uden for EU eller
EFTA har kontrol med eller afgørende indflydelse i virk‐
somheden hjemmehørende i EU eller EFTA. Særlige økono‐
miske aftaler vil være omfattet af EU’s tjenesteydelsesdirek‐
tiv, og den foreslåede undtagelse vil sikre, at lovforslaget
ikke skaber hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser i
EU.
For at være omfattet af krav om tilladelse vil det være
en betingelse, at aftalen vil skulle give den udenlandske
investor kontrol eller betydelig indflydelse over den danske
virksomhed. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at aftalen gi‐
ver kontrol eller betydelig indflydelse på afgrænsede aktivi‐
31
teter eller aktiver i virksomheden, men der skal være tale
om kontrol eller betydelig indflydelse på ledelsesmæssige,
finansielle- udviklings- eller driftsmæssige forhold i virk‐
somheden som helhed eller forretningskritiske områder af
virksomheden. Det følger heraf, at kontrol eller betydelig
indflydelse ikke kun vedrører ledelsesmæssige forhold og
beslutninger, men også vedrører økonomisk indflydelse i
virksomheden. Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved
samarbejdet eller aftalen opnår en sikkerhedstruende indsigt
i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol el‐
ler betydelig indflydelse i den danske virksomhed, omfattes
ikke af krav om tilladelse.
Der kan være tale om kontrol eller betydelig indflydelse
som følge af særlige økonomiske aftaler, hvis den udenland‐
ske investor, herunder danske virksomheder, som er kontrol‐
leret af udenlandske statsborgere eller virksomheder, kun
vanskeligt kan substitueres med en anden leverandør, eller
aftalen har en flerårig uopsigelig karakter og dermed inde‐
bærer en længerevarende binding. Der kan ligeledes være ta‐
le om kontrol eller betydelig indflydelse, hvis den udenland‐
ske investor, som følge af den særlige økonomiske aftale får
adgang til at kunne forstyrre driften eller forretningskritiske
dele af driften hos den danske virksomhed, og dette har
betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Ligesom for ansøgninger om tilladelse til udenlandske
direkte investeringer efter den foreslåede § 5 påhviler kravet
om at søge om tilladelse, inden der indgås en særlig økono‐
misk aftale, som er omfattet af lovforslaget, den udenland‐
ske investor og ikke den danske virksomhed. Den danske
virksomhed har derfor ikke nogen pligt til at gennemføre
en due diligence undersøgelse, inden den indgår en særlig
økonomisk aftale. Dog vil danske virksomheder, som er
omfattet af loven, fordi statsborgere eller virksomheder uden
for EU eller EFTA har kontrol eller betydelig indflydelse
i den danske virksomhed, være omfattet af det foreslåede
lovkrav om at søge tilladelse. Sådanne virksomheder skal
derfor undersøge, om aftalen er omfattet af tilladelseskrav,
inden den indgås.
Erhvervsministeren bemyndiges i den foreslåede § 7, stk.
2, til efter forhandling med øvrige berørte ministerier at
fastsætte nærmere regler om hvilke aftaler, der omfattes af
tilladelseskravet efter den foreslåede stk. 1. Sådanne regler
vil kunne indeholde nærmere kriterier for, hvornår aftaler
omfattes af tilladelseskrav, så det bliver så let og enkelt
som muligt for udenlandske investorer og danske virksom‐
heder at vurdere, om en påtænkt aftale af de omfattede typer
kræver tilladelse. Ved udformningen af sådanne kriterier vil
de relevante erhvervsorganisationer bliver inddraget, så kri‐
terierne i videst muligt omfang svarer til gældende praksis
i erhvervslivet og imødekommer erhvervslivets behov for
tydelige kriterier.
I lovforslagets kapitel 3 om den tværsektorielle screenin‐
gsmekanisme fremgår det af den foreslåede § 10, stk. 1,
at en udenlandsk investor vil kunne foretage anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen af en udenlandsk direkte investering, hvis
der med investeringen opnås mindst 25 pct. af ejerandelene
eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol med an‐
dre midler, og investeringen kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Bestemmelsen omfatter dog ikke udenlandske investorer
fra EU- eller EFTA-lande, jf. den foreslåede § 2, stk. 3,
medmindre der er tale om, at virksomheder, og statsborgere
uden for EU eller EFTA har kontrol med eller afgørende
indflydelse på virksomheden. Tilsvarende gælder for virk‐
somheder hjemmehørende i Danmark.
Det vil således være frivilligt at foretage anmeldelse, men
en ikke-anmeldt investering, der vurderes at kunne udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den, vil kunne tages op til undersøgelse af Erhvervsstyrelsen
i op til 5 år fra investeringens gennemførelse i overensstem‐
melse med lovforslagets § 14. Hvis styrelsen vurderer, at
den undersøgte investering strider mod den foreslåede § 1,
stk. 1, vil erhvervsministeren efter den foreslåede § 31, stk.
2, kunne nedlægge påbud om afvikling af investeringen.
Ved efterfølgende erhvervelser af yderligere andele kan
der ikke ske fornyet anmeldelse, hvis en investering på
25 pct. allerede er anmeldt. Er dette ikke tilfældet, kan
den udenlandske investor foretage en samlet anmeldelse af
den oprindelige samt den efterfølgende investering. Hvis
den udenlandske investor har anmeldt en investering på 25
pct., kan der i forbindelse med en godkendelse stilles vilkår
om, at efterfølgende erhvervelser skal godkendes, f.eks. ved
ændringer i ejerforholdene i den udenlandske virksomhed,
som har foretaget investeringen. Endelig følger det af den
foreslåede § 14, at Erhvervsstyrelsen kan indlede en under‐
søgelse af en investering, der ikke er anmeldt efter den
foreslåede § 10. Dette gælder også i tilfælde af efterfølgende
erhvervelser, der heller ikke er blevet anmeldt.
Det forudsættes, at de investeringer, hvor det bør overve‐
jes at foretage anmeldelse, er investeringer, der kan udgø‐
re en trussel mod den national sikkerhed eller offentlige
orden. I praksis vil det imidlertid kunne være vanskeligt
for en udenlandsk investor at afgøre, om der i det konkrete
tilfælde bør foretages anmeldelse. Som led i Erhvervsstyrel‐
sens almindelige vejledningsforpligtelser vil der altid være
mulighed for at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen om,
hvorvidt en investering vurderes at kunne falde inden for
anvendelsesområdet, og Erhvervsstyrelsen vil kunne vejlede
om tilfælde, hvor investeringen klart falder uden for anven‐
delsesområdet. Herudover vil Erhvervsministeriet i samar‐
bejde med relevante ministerier udarbejde en vejledning på
området med angivelse af hvilke områder, ud over de særligt
følsomme områder under den sektorspecifikke screenings‐
ordning, der især vurderes som følsomme, og hvor det der‐
for vil være relevant at overveje at foretage en anmeldelse.
Den foreslåede § 10, stk. 1 og 2, svarer herudover til ar‐
bejdsgruppens anbefalinger til tærskelværdier, samt til hvil‐
ke udenlandske investorer, der foreslås omfattet af den tvær‐
sektorielle screening.
Efter den foreslåede § 11 kan også en særlig økonomisk
aftale, som en udenlandsk investor uden for EU eller EFTA
påtænker at indgå eller har indgået med en virksomhed
i Danmark, anmeldes efter reglerne i § 11. Virksomheder
32
hjemmehørende i EU eller EFTA, herunder danske virksom‐
heder, kan ligeledes anmelde sådanne aftaler, hvis statsbor‐
gere eller virksomheder uden for EU eller EFTA har kontrol
med eller betydelig indflydelse i virksomheden. Der henvi‐
ses i øvrigt til bemærkningerne til definitionen af særlige
økonomiske aftaler i § 4.
Hvis Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med en særlig øko‐
nomisk aftale omfattet af § 11, som ikke er anmeldt, kan
styrelsen i op til 5 år fra aftalens indgåelse gennemføre en
nærmere undersøgelse af aftalen, hvis denne kan medføre
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
5.3. Afgørelseskriterier
5.3.1. Gældende ret
FDI-forordningens artikel 4, stk. 1, angiver, at når det vur‐
deres, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvir‐
ke sikkerheden eller den offentlige orden, kan medlemssta‐
terne og Kommissionen tage dens potentielle indvirkning på
bl.a. følgende i betragtning:
1. Kritisk infrastruktur, uanset om den er fysisk eller vir‐
tuel, herunder energi, transport, vand, sundhed, kom‐
munikation, medier, databehandling eller -lagring, luft-
og rumfart, forsvar, valgrelateret eller finansiel infra‐
struktur, og følsomme faciliteter samt jord og fast ejen‐
dom, der er afgørende for anvendelsen af sådan infra‐
struktur.
2. Kritiske teknologier og dual-use produkter, herunder
kunstig intelligens, robotteknologi, halvledere, cyber‐
sikkerhed, luft- og rumfart, forsvar, energilagring,
kvante- og nuklearteknologi samt nanoteknologi og
bioteknologi.
3. Forsyning af kritiske råvarer, herunder energi eller rå‐
varer, samt fødevaresikkerhed.
4. Adgang til følsomme oplysninger, herunder personop‐
lysninger, eller muligheden for at kontrollere sådanne
oplysninger.
5. Mediefrihed og mediernes pluralisme.
FDI- forordningens artikel 4, stk. 2, angiver endvidere,
at når det vurderes, om en udenlandsk direkte investering
vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden,
kan medlemsstaterne og Kommissionen også tage hensyn til
navnlig, om den udenlandske investor direkte eller indirekte
kontrolleres af en regering i et tredjeland, om den udenland‐
ske investor allerede har været involveret i aktiviteter, der
påvirker sikkerheden eller den offentlige orden i en med‐
lemsstat, eller om der er en risiko for, at den udenlandske
investor er involveret i ulovlige aktiviteter, jf. forordningens
artikel 4, stk. 2.
FDI-forordningens artikel 6, stk. 9, og artikel 8, stk. 2,
litra c, indeholder herudover bestemmelser om, at den med‐
lemsstat, der foretager en screening, skal tage behørigt hen‐
syn til bemærkninger fra andre EU-medlemsstater eller en
udtalelse fra Kommissionen om, at den udenlandske investe‐
ring berører national sikkerhed eller offentlig orden i den
pågældende medlemsstat eller i EU.
5.3.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
En kommende generel screeningsordning skal give den
kompetente myndighed hjemmel til at gøre indgreb i en
omfattet erhvervelse eller disposition, hvis denne udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Arbejdsgruppen anbefaler, at »national sikkerhed« og »of‐
fentlig orden« skal forstås i overensstemmelse med EU-ret‐
ten. Begreberne skal fortolkes snævert og kan alene påberå‐
bes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig
trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.
Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tre overordnede ri‐
sikofaktorer må anses for relevante i forhold til en vurdering
af, hvorvidt en erhvervelse m.v. udgør en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden:
1) den danske enhed, som erhvervelsen m.v. er rettet
imod,
2) den pågældende disposition, dvs. erhvervelsen m.v., og
3) den udenlandske aktør.
I forhold til den danske enhed (nr. 1), bør det vurderes,
om den pågældende enhed direkte eller indirekte kan have
betydning for den nationale sikkerhed eller offentlige orden
i Danmark.
I forhold til den pågældende disposition (nr. 2) skal denne
overskride de fastsatte grænser for kontrol eller indflydelse i
en kommende generel screeningsordning, men det bør også
vurderes, om der er en risiko for, at den opnåede kontrol
eller indflydelse konkret kan anvendes til at underminere
den nationale sikkerhed eller offentlige orden i landet.
I forhold til den udenlandske aktør (nr. 3) bør det vurde‐
res, om der er en risiko for, at den udenlandske aktør vil sø‐
ge at udnytte den erhvervede kontrol eller indflydelse til at
underminere den nationale sikkerhed eller offentlige orden i
Danmark.
Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret og samlet
vurdering af alle tre risikofaktorer.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes vejledende un‐
derkriterier for vurderingen af, hvorvidt en erhvervelse eller
tilsvarende foranstaltning udgør en trussel mod den nationa‐
le sikkerhed eller offentlige orden. Det er arbejdsgruppens
vurdering, at fastsættelse af vejledende underkriterier er
særligt hensigtsmæssigt i forhold til en screeningsordning,
hvor der screenes på tværs af sektorer og aktiviteter. Tvær‐
sektoriel screening skaber således et øget behov for mere
gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til, hvad den
kompetente myndighed lægger vægt på i sin afgørelse, da
dette bl.a. vil have betydning for vurderingen af, om og
hvornår der bør indgives notifikation. Arbejdsgruppen fin‐
der det samtidig vigtigt, at det i en kommende ordning
gøres klart, at underkriterierne alene er vejledende, og at
Erhvervsministeriet kan lægge vægt på andre forhold i sin
afgørelse.
Arbejdsgruppen foreslår, at de vejledende underkriterier –
afhængigt at anvendelsesområdet for en kommende screen‐
ingsordning ‒ f.eks. vil kunne omfatte kriterier, der relaterer
sig til den danske enhed, den pågældende disposition og
den udenlandske aktør, idet arbejdsgruppen også har taget
33
udgangspunkt i de opstillede vejledende kriterier i FDI-for‐
ordningen over faktorer, som medlemsstaterne kan tage i be‐
tragtning, når det vurderes, om en udenlandsk investering vil
kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden. Om
FDI-forordningen henvises til pkt. 3.4. i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
5.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet er enig i anbefalingen fra arbejdsgrup‐
pen om, at der bør fastsættes vejledende underkriterier for,
hvornår en udenlandske direkte investering eller særlig øko‐
nomisk aftale vurderes at kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Dette vil give
større forudsigelighed for udenlandske investorer i forhold
til, hvilke afgørelseskriterier, myndighederne lægger vægt
på i sagsbehandlingen og udfaldet på en sag, der er under af‐
gørelse. Erhvervsministeriet er ligeledes enig i med arbejds‐
gruppen i, at angivelse af vejledende underkriterier især vil
være hensigtsmæssigt i forbindelse med en frivillig anmel‐
delse af investeringer og aftaler efter lovforslagets §§ 10 og
11, idet underkriterierne vil kunne være vejledende i forhold
til, om der vil være behov for at anmelde en investering eller
aftale anmeldes til Erhvervsstyrelsen, herunder om investe‐
ringen eller aftalen vurderes at kunne udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
For at opfylde forpligtelserne i FDI-forordningen, hvoraf
det fremgår, at der på behørig vis skal tages hensyn til be‐
mærkninger fra andre medlemsstater eller Kommissionen til
en udenlandske direkte investering, der undergår screening,
foreslås, at det i de vejledende afgørelseskriterier også kan
indgå, om investeringen kan udgøre en trussel mod national
sikkerhed eller offentlig orden i EU. Erhvervsministeriet
finder det endvidere rimeligt, at hensynet udbredes til også
at omfatte hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige
orden i andre venligtsindede lande og allierede lande uden
for EU.
Erhvervsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at de
vejledende underkriterier ikke kun fremgår af en bekendtgø‐
relse, men også fremgår af selve loven, da de som nævnt
vurderes at være centrale i forhold til sikre at lovgivningen
er gennemsigtig og forudsigelig. Desuden kan kriterierne
være vejledende i forhold til, om det bør overvejes at an‐
melde en investering eller aftale. Erhvervsministeriet finder
imidlertid i forhold til arbejdsgruppens forslag til konkrete
kriterier, at de kriterier, der fastsættes i selve loven, bør
udformes mere overordnet og f.eks. ikke specificere, hvilke
teknologier, der anses for kritiske teknologier m.v., da dette
vil kunne ændre sig over tid i takt med at nye teknologier
udvikles, eksisterende teknologier modnes og skillelinjerne
mellem forskellige teknologier ændrer sig. Dette bør i stedet
ske i en bekendtgørelse. Herved opnås den fornødne fleksi‐
bilitet, idet der kan tages hensyn til ændringer i trusselsbille‐
det eller andre parametre, som bør indgå i forbindelse med
en vurdering af risici af betydning for national sikkerhed
eller offentlig orden.
5.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 1 og 2, at der ved
vurderingen af, om en udenlandsk direkte investering eller
særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nati‐
onale sikkerhed eller offentlige orden, skal tages hensyn til
alle relevante omstændigheder og foreliggende oplysninger,
herunder en række underkriterier. Vurderingskriterierne vil
således, i det omfang de er relevante i den konkrete sag,
skulle lægges til grund når der skal træffes afgørelse om,
hvorvidt en investering eller aftale kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan‐
mark.
Der vil alene være tale om vejledende kriterier, idet andre
kriterier efter omstændighederne også vil kunne lægges til
grund.
De vejledende afgørelseskriterier fremgår af lovforslagets
§ 15, stk. 1 og 2, og svarer i udgangspunktet til arbejdsgrup‐
pens anbefalinger til vejledende underkriterier med visse
præciseringer, ligesom visse kriterier, der vedrører kritisk
teknologi m.v., foreslås udformet uden nærmere angivelse af
den konkrete teknologi.
Den foreslåede § 15, stk. 3, giver erhvervsministeren be‐
myndigelse til efter forhandling med andre ministre at fast‐
sætte nærmere regler om kriterierne til bedømmelse af en af‐
gørelse i en bekendtgørelse. De anførte ministerier vurderes
at være relevante i forhold til at belyse, hvilke sikkerhedsri‐
sici, der er forbundet med den konkrete udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale.
5.4. Administration og kompetent myndighed
5.4.1. Gældende ret
FDI-forordningens artikel 3 indeholder visse minimums‐
forpligtelser vedrørende administration og procedurer, som
medlemsstaternes nationale screeningsmekanismer skal in‐
deholde. For nærmere gennemgang af bestemmelserne hen‐
vises til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.
Efter krigsmateriellovens § 2 må krigsmateriel kun frem‐
stilles, herunder samles, hvis justitsministeren giver tilladel‐
se dertil. Foruden tilladelse til fremstilling af krigsmateriel
kræves efter krigsmateriellovens § 3 særskilt tilladelse fra
justitsministeren, hvis ejer- eller ledelsesforholdene m.v. i en
virksomhed, der fremstiller krigsmateriel i Danmark, inde‐
bærer, at udlændinge gennem besiddelse af kapital eller på
anden vis har eller får bestemmende indflydelse på virksom‐
heden. I forbindelse med vurderingen af, om udenrigspoliti‐
ske eller sikkerhedspolitiske forhold taler imod, at der med‐
deles tilladelse efter lovens § 3, foretager Justitsministeriet
en høring af Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretnings‐
tjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Ju‐
stitsministeriet meddeler som altovervejende hovedregel til‐
ladelse, hvis de hørte myndigheder ikke har indvendinger
herimod.
Efter kontinentalsokkelovens § 3 a. kræves der tilladelse
af klima-, energi- og forsyningsministeren til nedlæggelse
af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på
34
dansk søterritorium. Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1520 af
15. december 2017 om visse rørledningsanlæg på søterrito‐
riet og kontinentalsoklen skal klima- energi- og forsynings‐
ministeren efter modtagelse af en ansøgning om tilladelse
indhente en indstilling fra udenrigsministeren om, hvorvidt
det vil være foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds-
og forsvarspolitiske interesser at imødekomme ansøgningen,
jf. kontinentalsokkellovens § 3a, stk. 2, 2. pkt. Der kan
kun gives tilladelse efter lovens § 3 a, stk. 1, hvis udenrigs‐
ministeren vurderer, at tilladelse hertil er foreneligt med
rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser,
jf. kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2.
Indstillingen fra udenrigsministeren beror på et frit poli‐
tisk skøn og har ikke karakter af en afgørelse. Indstillingen
skal derfor ikke indeholde en begrundelse, ligesom uden‐
rigsministeren ikke skal iagttage forvaltningslovens regler
om bl.a. partshøring og partsaktindsigt.
5.4.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at Erhvervsministeriet får til‐
lagt kompetence til at udstede tilladelser til investeringer
m.v., der er omfattet af en generel screeningsordning og
om nødvendigt aftale vilkår med sagens parter. Erhvervs‐
ministeriet er allerede ressortansvarlig for FDI-forordnin‐
gen, hvor Erhvervsstyrelsen varetager funktionen som Dan‐
marks kontaktpunkt under forordningen. Hertil kommer, at
Erhvervsministeriet vil kunne trække på de eksisterende er‐
faringer på eksportkontrolområdet i forhold til administrati‐
onen af en generel screeningsordning, hvor Erhvervsstyrel‐
sen er kompetent myndighed.
Arbejdsgruppen finder desuden, at denne beslutningskom‐
petence hensigtsmæssigt kan delegeres til Erhvervsstyrelsen
i sager, hvor der ikke vurderes at foreligge betænkeligheder
ud fra hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, eller sådanne eventuelle betænkeligheder vil kunne
mitigeres gennem aftalte vilkår.
Arbejdsgruppen anbefaler, at ansøgninger om tilladelse ef‐
ter den sektorspecifikke screeningsmekanisme og anmeldel‐
ser efter den tværsektorielle screeningsmekanisme skal ind‐
gives til Erhvervsstyrelsen af den udenlandske investor. An‐
søgninger og notifikationer sendes via elektroniske blanket‐
ter.
Ansøgninger og notifikationer skal indeholde en række
nærmere specificerede oplysninger, der fastsættes i en be‐
kendtgørelse. Det må dog efter arbejdsgruppens overvejel‐
ser forventes at være vanskeligt på forhånd at konkretisere
samtlige de oplysninger, der vil være nødvendige til brug
for en vurdering af, om en konkret erhvervelse m.v. ud‐
gør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at en kommende
generel screeningsordning indeholder en hjemmel til, at Er‐
hvervsstyrelsen kan pålægge sagens parter at tilvejebringe
alle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om den
konkrete erhvervelse m.v. påvirker den nationale sikkerhed
eller offentlige orden i Danmark. Uanset at forpligtelsen til
at ansøge om tilladelse eller indgive anmeldelse påhviler
den udenlandske investor, vil der kunne opstå behov for
at indhente oplysninger fra alle sagens parter, hvorfor det
efter arbejdsgruppens opfattelse er nødvendigt, at et oplys‐
ningspålæg kan rettes mod sagens parter og ikke kun den
udenlandske aktør.
Herudover bør Erhvervsstyrelsen kunne pålægge den
udenlandske investor at tilvejebringe alle øvrige oplysnin‐
ger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen (eller i visse
sager Erhvervsministeriet) kan træffe afgørelse i sagen.
Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. med henvisning til krav
herom efter FDI-forordningen, at der fastsættes tidsfrister
for behandlingen af en ansøgning om tilladelse og af en
anmeldelse.
På baggrund af en ansøgning eller en anmeldelse iværk‐
sætter Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af den pågældende
investering eller tilsvarende foranstaltning.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Erhvervsstyrelsen ligeledes
efter den tværsektorielle screeningsmekanisme skal kunne
iværksætte en undersøgelse af en omfattet investering m.v.
af egen drift, hvis denne ikke er blevet anmeldt til styrel‐
sen. Undersøgelsen bør imidlertid ikke kunne iværksættes,
hvis det er mere end 5 år siden, at investeringen m.v. blev
gennemført. Herudover anfører arbejdsgruppen, at der even‐
tuelt vil kunne fastsættes en relativ frist, så Erhvervsstyrel‐
sen ikke vil kunne iværksætte en undersøgelse af en omfat‐
tet erhvervelse m.v. et givent antal måneder efter, at erhver‐
velsen m.v. er kommet til Erhvervsstyrelsens kendskab.
I forhold til anmeldelser anbefaler arbejdsgruppen, at
Erhvervsstyrelsen bør kunne nedlægge midlertidigt forbud
mod den pågældende investering m.v. ud fra et uopsætteligt
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Til brug for undersøgelsen af en investering m.v. anbefaler
arbejdsgruppen, at Erhvervsstyrelsen bør høre andre myn‐
digheder i relevant omfang, herunder efterretningstjenester‐
ne. Hvis investeringen m.v. er omfattet af FDI-forordningen,
f.eks. hvor der er tale om en udenlandsk direkte investe‐
ring fra en virksomhed uden for EU, skal Erhvervsstyrel‐
sen ifølge arbejdsgruppen også underrette de andre EU-med‐
lemsstater og Kommissionen om, at investeringen undergår
screening i Danmark. Erhvervsstyrelsen skal efter FDI-for‐
ordningen tage behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger
fra andre medlemsstater og eventuelle udtalelser fra Kom‐
missionen.
Hvis Erhvervsstyrelsens undersøgelse ikke indikerer, at
investeringen m.v. kan medføre trusler mod national sikker‐
hed eller offentlig orden, kan styrelsen give tilladelse til
eller godkende investeringen.
Hvis det på baggrund af Erhvervsstyrelsens undersøgelse
vurderes, at en investering m.v. giver anledning til betænk‐
eligheder ud fra et hensyn til national sikkerhed eller offent‐
lig orden, anbefaler arbejdsgruppen, at styrelsen bør kunne
indlede forhandlinger med sagens parter med henblik på at
aftale vilkår, der mitigerer (afbøder) betænkelighederne.
Hvis betænkelighederne ikke kan håndteres gennem af‐
talte vilkår, anbefaler arbejdsgruppen, at Erhvervsstyrelsen
overdrager sagen til Erhvervsministeriet, som indleder for‐
handlinger med Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Ju‐
35
stitsministeriet, Forsvarsministeriet og vedkommende res‐
sortministerium.
På baggrund af forhandlingerne træffer Erhvervsministeri‐
et afgørelse i sagen.
Ministeriets afgørelse efter den sektorspecifikke screenin‐
gsmekanisme vil kunne bestå i en tilladelse, et afslag eller
fastsættelse af vilkår for tilladelsen.
Ministeriets afgørelse efter den tværsektorielle screenin‐
gsmekanisme vil kunne bestå i godkendelse, forbud, påbud
om afvikling, eller fastsættelse af vilkår. Hvis Erhvervsmini‐
steriet godkender en erhvervelse eller en tilsvarende foran‐
staltning, vil ministeriet ikke på et senere tidspunkt kunne
gøre indgreb i den pågældende erhvervelse eller foranstalt‐
ning. Godkendelsen er derimod ikke en forudsætning for, at
en erhvervelse m.v. må gennemføres.
Et afslag, et forbud, et påbud om afvikling eller en af‐
gørelse om fastsættelse af vilkår vil være et indgreb, der
forudsætter, at den pågældende erhvervelse eller tilsvarende
foranstaltning udgør en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden. Til brug for vurderingen heraf, anbe‐
faler arbejdsgruppen, at Erhvervsministeriet tager hensyn til
en række fastsatte, vejledende underkriterier. Der henvises
til de almindelige bemærkninger afsnit 5.3.2.
5.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet er som udgangspunkt enig i anbefalin‐
gerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe om, hvordan
bestemmelser om administration af en screeningsordning
bør udformes, herunder den anbefalede kompetencedeling
mellem Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen
Det følger af den foreslåede kompetencedeling, at Er‐
hvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til eller god‐
kendelse af udenlandske direkte investeringer eller særlige
økonomiske aftaler, ligesom styrelsen kan forhandle nærme‐
re vilkår for en investering eller aftale med inddragelse af
de relevante sektormyndigheder med henblik på at afbøde
eventuelle negative konsekvenser.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at en investering eller
aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, og der ikke kan indgås aftale med
den udenlandske investor om vilkår, der kan afbøde denne
trussel, eller hvis styrelsen vurderer at det ikke vil være
muligt at fjerne truslen gennem vilkår, indbringer styrelsen
sagen for erhvervsministeren.
Uanset at erhvervsministeren og Erhvervsstyrelsen som
udgangspunkt er de kompetente myndigheder til at admini‐
strere, træffe afgørelse og føre kontrol efter lovforslaget, vil
der være behov for et tæt samarbejde med en række andre
myndigheder, herunder navnlig Finansministeriet, Udenrigs‐
ministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, det rele‐
vante sektorministerium samt Politiets Efterretningstjeneste
(PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Dette skyl‐
des, at disse myndigheder sidder inde med vigtige oplys‐
ninger i forhold til en vurdering af national sikkerhed og
offentlig orden. Dertil kommer, at nogle af ministerierne er
ansvarlige for administration af sektorregulering om uden‐
landske investeringer, hvorfor det er vigtigt at koordinere
på tværs af myndighedernes administration af de forskellige
reguleringsområder.
Det bør derfor være således, at erhvervsministeren for‐
handler med ministre fra disse ministerier, inden ministeren
træffer afgørelse i sager, hvor der efter Erhvervsstyrelsens
vurdering kan være tale om trusler mod den nationale sik‐
kerhed og offentlige orden, som ikke kan afbødes gennem
aftalte vilkår. Erhvervsministeren bør også forhandle med
ministre fra disse ministerier, inden der fastsættes nærmere
regler om forhold, som er særligt væsentlige for afgræns‐
ning af lovens anvendelsesområde, herunder nærmere regler
om afgrænsning af særligt følsomme sektorer og nærmere
regler om hvilke særlige økonomiske aftaler, der omfattes af
lovforslaget.
Erhvervsstyrelsen vil også have behov for at høre disse
ministerier, og herunder navnlig de to efterretningstjenester
i forbindelse med styrelsens undersøgelse og kontrol af an‐
søgninger om tilladelser og anmeldelser af direkte udenland‐
ske investeringer og særlige økonomiske aftaler.
Erhvervsministeriet er enig i de foreslåede principper for
regulering af de nærmere processer for behandling af ansøg‐
ninger om tilladelse til investeringer aftaler og anmeldelse
af investeringer og aftaler, herunder de anbefalede afgørel‐
sesformer. Det forekommer således mest hensigtsmæssigt, at
pligten til at give nærmere oplysninger om en investering
eller aftale. som udgangspunkt bør pålægges den udenland‐
ske investor, som er nærmest til at have kendskab til de
nærmere forhold omkring investeringen eller aftalen. I nogle
tilfælde vil det heller ikke være den danske virksomhed be‐
kendt, at den udenlandske investor påtænker at gennemføre
en investering i den danske virksomhed. I forhold til nogle
oplysninger vil det dog kunne være relevant at anmode den
danske virksomhed om oplysningerne, med henblik på bl.a.
at verificere oplysninger fra den udenlandske investor eller
indhente oplysninger om den danske virksomhed m.v., her‐
under om ledelsesstruktur og forretningsområder.
Ministeriet er ikke enig i arbejdsgruppens anbefaling om
at fastsætte en relativ frist inden for hvilken, Erhvervsstyrel‐
sen skal have truffet afgørelse, hvis styrelsen efterfølgende
beslutter at gennemføre en undersøgelse af en investering
eller aftale, der ikke har været anmeldt til styrelsen. Mulig‐
heden for efterfølgende at gennemføre en undersøgelse af
lovligheden af ikke-anmeldte investeringer og aftaler bygger
på en tilsvarende bestemmelse i selskabsloven om efterføl‐
gende undersøgelse af registreringers lovlighed, som alene
har den tidsfrist, at undersøgelsen skal være indledt inden 5
år fra registreringens gennemførelse. Tilsvarende bør gælde
for efterfølgende undersøgelse af ikke-anmeldte investerin‐
ger og aftaler.
5.4.4. Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser om afgørelseskompetence
fremgår af det foreslåede kapitel 9. Det følger af den fore‐
slåede § 32, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er den kompetente
myndighed i forhold til administration af investeringsscree‐
ningsloven. Det er således til Erhvervsstyrelsen at udenland‐
36
ske investorer skal indsende ansøgning om tilladelse til en
udenlandsk investering og en særlig økonomiske aftale ef‐
ter de foreslåede §§ 5 og 7, eller anmeldelse af en sådan
investering eller aftale efter de foreslåede §§ 10-11. Det er
styrelsen, som undersøger de indsendte ansøgninger eller
anmeldelser, og hvis styrelsen vurderer, at den pågældende
investering eller aftale ikke vil udgøre trusler for den natio‐
nale sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen tillade
eller godkende investeringen eller aftalen, jf. de foreslåede
§ 9, stk. 1 og § 13, stk. 1. I forbindelse med undersøgel‐
sen af investeringen eller aftalen kan styrelsen indhente
oplysninger fra andre relevante myndigheder om forhold,
der er væsentlige for vurderingen af, om der foreligger en
mulig trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Det kan være såvel forhold vedrørende den udenland‐
ske investor, forhold vedrørende den påtænkte investering
eller forhold vedrørende den virksomhed, som investeringen
vedrører.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den pågældende in‐
vestering eller aftale kan udgøre en trussel mod den natio‐
nale sikkerhed eller offentlig orden, men at disse trusler
kan afbødes ved aftalte vilkår efter den foreslåede § 16,
kan styrelsen drøfte sådanne vilkår med den pågældende
investor. Hvis den udenlandske investor giver tilsagn om
at overholde nærmere angivne vilkår, som efter styrelsens
opfattelse kan afbøde mulige trusler mod den nationale sik‐
kerhed og offentlige orden, kan styrelsen træffe afgørelse
om at tillade investeringen eller aftalen på de nævnte vilkår
efter de foreslåede §§ 9, stk. 1, og 13, stk. 2.
Det er efter den foreslåede § 22 også Erhvervsstyrelsen
som fører kontrol med overholdelse af loven, og som i
den forbindelse kan træffe nærmere hjemlede afgørelser, jf.
nedenfor afsnit 5.5. om kontrol i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den pågældende inve‐
stering eller aftale kan udgøre trusler mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, og disse trusler ikke kan af‐
bødes gennem vilkår, eller den udenlandske investor ikke vil
acceptere vilkår, som efter styrelsens vurdering er nødvendi‐
ge, indbringer styrelsen efter den foreslåede § 32, stk. 1,
sagen for erhvervsministeren. Ministeren indleder efter den
foreslåede § 32, stk. 2, forhandling med finansministeren,
udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og
vedkommende ressortminister om sagens afgørelse.
De nævnte ministre foreslås også inddraget ved fastsæt‐
telse af nærmere regler om afgrænsning af, hvilke andre
juridiske personer eller enheder end erhvervsdrivende virk‐
somheder, som omfattes af lovforslaget efter de foreslåede
§ 2, stk. 5, og § 3, stk. 3, om den nærmere afgrænsning af
særligt følsomme sektorer, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, og
om den nærmere afgrænsning af særlige økonomiske aftaler
efter den foreslåede § 7, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen vil ligeledes i relevant omfang høre de
nævnte myndigheder, herunder Politiets Efterretningstjene‐
ste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i forbin‐
delse med styrelsens undersøgelse af ansøgninger om tilla‐
delse efter de foreslåede §§ 5 og 7 og undersøgelse af an‐
meldelser efter de foreslåede §§ 10 og 11 med henblik på at
indhente oplysninger og vurderinger fra disse myndigheder
om mulige trusler mod den nationale sikkerhed og offentlige
orden. Styrelsen vil ligeledes inddrage disse myndigheder
med henblik på at koordinere kontrol med overholdelse af
lovforslaget, herunder i forbindelse med fastsættelse af nær‐
mere regler herom efter den foreslåede § 22, stk. 7.
På baggrund af de gennemførte forhandlinger kan er‐
hvervsministeren herefter, jf. den foreslåede § 32, stk. 2,
træffe afgørelse om:
1. Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13,
stk. 3, af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11.
2. Tilladelse efter § 17, stk.1, til en ansøgt udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter
§§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 17, stk. 1. af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11 på nærmere fastsatte
vilkår.
3. Afslag efter § 18 på tilladelse til en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 el‐
ler 7 eller forbud efter § 18 mod en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter
§§ 10 eller 11.
4. Påbud efter § 19 om afvikling af en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af
§§ 10 eller 11, der kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, uanset om
investeringen eller aftalen er anmeldt eller ikke er an‐
meldt.
Det bemærkes, at de foreslåede udfaldsmuligheder for
erhvervsministerens afgørelse har baggrund i, at der både
kan være tale om ansøgninger om tilladelse til en udenland‐
ske direkte investering eller særlig økonomiske aftale, en
anmeldt investering eller aftale, som ikke er gennemført,
en anmeldt investering eller aftale, som er gennemført, og
en investering eller aftale, som er gennemført uden at være
anmeldt.
Det følger af de foreslåede bestemmelser om afgørelses‐
kompetence, at der kan træffes afgørelse om bl.a. påbud om
afvikling af en investering. Det vil afhænge af en samlet
vurdering, om en afgørelse om indgreb i konkrete tilfælde
vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb. Det foreslås
på den baggrund at indsætte hjemmel til at iværksætte eks‐
propriation af både juridiske og fysiske personers ejendom,
hvis ekspropriation er nødvendigt for at gennemføre foran‐
staltninger efter loven. Der henvises til de specielle bemærk‐
ninger til § 21.
5.5. Kontrol og sanktioner
5.5.1 Gældende ret
Ved lov nr. 642 af 19. maj 2020 om ændring af årsregn‐
skabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, revisorloven og forskellige andre love (kon‐
37
trolpakken) blev bestemmelserne om erhvervsrettet kontrol
i de grundlæggende erhvervslove styrket og ensrettet, bl.a.
for at understøtte samarbejde om kontrolindsatsen på tværs
af lovområder.
Med lovændringerne fik Erhvervsstyrelsen et modernise‐
ret og sammenhængende grundlag for en effektiv kontrol‐
indsats på erhvervsområdet. Ved lovændringen blev der ind‐
sat kapitler om erhvervsrettet kontrol i årsregnskabs- og
selskabsloven (henholdsvis kapitel 21 og kapitel 2), som
svarer til bestemmelserne om kontrol i revisorloven, med de
tilpasninger som følger af særlige forhold på de enkelte lov‐
områder. Der blev indsat bestemmelser om de grundlæggen‐
de kontrolformer, som bygger på en systematisk modtage‐
kontrol og en risikobaseret efterfølgende kontrol, jf. årsregn‐
skabslovens §§ 159-159e og selskabslovens 23a-23i. Som
noget nyt fik Erhvervsstyrelsen hjemmel til at udføre kontrol
på tværs af styrelsens lovområder og i samarbejde med an‐
dre relevante kontrolmyndigheder, så kontrol kan gennemfø‐
res koordineret og med udveksling af oplysninger mellem
relevante myndigheder. En væsentlig ændring var ligeledes,
at Erhvervsstyrelsen fik mulighed for at anvende trussel om
tvangsopløsning af virksomheden i stedet for tvangsbøder,
som havde vist sig ikke at være effektive i forhold til at sikre
overholdelse af væsentlige lovkrav.
For at sikre retvisende oplysninger fik Erhvervsstyrelsen
med kontrolloven hjemmel til at stille krav om, at rigtighe‐
den af oplysninger skal bekræftes af en uafhængig tredjepart
som en revisor, advokat eller anden fagkyndig, jf. årsregn‐
skabslovens § 159d og selskabslovens § 23b, stk.2. Samtidig
fik styrelsen mulighed for at anvende ekstern bistand til
kontrollen af særligt komplicerede eller omfattende regn‐
skabssager, jf. årsregnskabslovens § 159c.
Endelig indførte kontrolloven mulighed for, at Erhvervs‐
styrelsen under nærmere betingelser kan offentliggøre
iværksættelse af erhvervsrettet kontrol og resultatet af kon‐
trollen, herunder eventuel politianmeldelse, jf. årsregnskabs‐
lovens § 159e og selskabslovens § 23i.
5.5.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at der udføres forskellige kon‐
troller i forbindelse med screening af udenlandske direkte
investeringer afhængig af, om der er tale om forudgående
kontrol af ansøgninger om tilladelser efter de foreslåede
§ 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, eller efterfølgende kontrol af
anmeldelser efter de foreslåede §§ 10 og 11 og kontrol af
overholdelse af vilkår efter de foreslåede §§ 16 og 17.
Arbejdsgruppen anbefaler således, at der allerede ved an‐
søgning om tilladelse til investeringer eller anmeldelser af
investeringer gennemføres en kontrol af oplysningernes rig‐
tighed. Kontrollen skal gennemføres både ved søgning i re‐
levante internationale databaser og gennem mulighed for at
stille krav om erklæring fra en godkendt revisor om oplys‐
ningernes rigtighed. Samtidig skal Erhvervsstyrelsen have
mulighed for at kræve yderligere oplysninger. Arbejdsgrup‐
pen fremhæver, at hvis sagens parter har afgivet urigtige
oplysninger eller bevidst fortiet oplysninger i forbindelse
med en ansøgning eller en anmeldelse med henblik på at
bringe myndighederne i en vildfarelse, vil en tilladelse eller
en godkendelse være ugyldig.
Arbejdsgruppen anfører, at aftalte og fastsatte vilkår for
tilladelse til eller godkendelse af investeringen kan være en
forudsætning for, at en erhvervelse m.v. ikke udgør en trus‐
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det
er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse væsentligt at sikre,
at både aftalte og fastsatte vilkår overholdes i praksis. Ar‐
bejdsgruppen foreslår, at Erhvervsstyrelsen udpeges som
screeningsmyndighed, og i den forbindelse er ansvarlig for
eventuelle forhandlinger om aftalte vilkår. I betragtning her‐
af bør Erhvervsstyrelsen efter arbejdsgruppens opfattelse
være den relevante myndighed til at udføre kontrol med
overholdelse af vilkår. Afhængig af den konkrete sag vil Er‐
hvervsstyrelsen imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse
ikke nødvendigvis besidde de nødvendige kompetencer til at
kunne varetage et effektivt tilsyn, hvorfor tilsyn og kontrol
må ske via et samarbejde med den relevante ressortmyndig‐
hed og eventuelt andre relevante myndigheder.
Arbejdsgruppen fremhæver, at kontrol og tilsyn i overens‐
stemmelse med det almindelige proportionalitetsprincippet
så vidt muligt skal ske med de mindst indgribende mid‐
ler. Derfor er det arbejdsgruppens opfattelse, at tilsyn og
kontrol i udgangspunktet bør basere sig på afrapportering fra
den udenlandske aktør og den danske enhed om overholdel‐
se af vilkårene, f.eks. ved at stille krav om, at parterne skal
indsende en revisorpåtegning om overholdelsen. Det bør
dog også overvejes, om en kommende generel screenings‐
ordning skal indeholde en hjemmel til, at myndighederne
kan foretage fysisk inspektion for at påse overholdelsen af
vilkårene, når dette er nødvendigt.
Det fremgår indirekte af arbejdsgruppens rapport, at der
også skal udføres kontrol med, at investeringer, som efter
lovforslaget kræver tilladelse, ikke gennemføres uden at der
forinden er opnået tilladelse. Arbejdsgruppen anfører såle‐
des, hvis en omfattet erhvervelse m.v. gennemføres uden
tilladelse, vil erhvervelsen m.v. være ugyldig. Konsekvensen
af, at erhvervelsen m.v. er ugyldig, vil som udgangspunkt
være, at erhvervelsen m.v. skal afvikles for den udenland‐
ske aktørs regning. Efter omstændighederne bør ugyldighe‐
den imidlertid kunne afhjælpes, hvis den udenlandske aktør
hurtigst muligt efter erhvervelsens gennemførsel opnår en
tilladelse. Herudover bør det overvejes, om en manglende
ansøgning om tilladelse bør kunne straffes med bøde, og
om den udenlandske aktør og eventuelt den danske enhed
bør kunne pålægges daglige tvangsbøder ved manglende
afvikling af en ugyldig erhvervelse.
I modsætning til ansøgning om tilladelse til investeringer
er anmeldelse af en investering frivillig, og der kan derfor
forekomme udenlandske direkte investeringer, som er om‐
fattet af lovforslaget, og som ikke er anmeldt til Erhvervs‐
styrelsen inden gennemførelsen. Arbejdsgruppen finder i
den forbindelse, at der bør være adgang til at iværksætte
en undersøgelse af en gennemført investering med henblik
på at tage stilling til, om investeringen udgør en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det
rejser spørgsmålet om, i hvor lang en periode efter en ik‐
38
ke-anmeldt investering er gennemført. Erhvervsstyrelsen bør
kunne indlede en undersøgelse med eventuelt efterfølgende
indgreb over for investeringen. Arbejdsgruppen bemærker,
at det efter selskabsloven er muligt at gå 5 år tilbage efter,
at en registrering af en erhvervelse er foretaget med henblik
på at undersøge, om denne er lovligt foretaget efter de sel‐
skabsretlige regler. På baggrund af fristen i selskabsloven,
vurderer arbejdsgruppen, at der kan fastsættes en absolut
frist på 5 år fra det tidspunkt, hvor erhvervelsen m.v. blev
endelig.
5.5.3 Erhvervsministeriets overvejelser
Hvis screening af udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler skal få den tilsigtede effekt i
forhold til at forhindre trusler mod den nationale sikkerhed
og offentlige orden er det afgørende, at screeningen følges
op af en effektiv kontrol med, at de investeringer og afta‐
ler., der er omfattet af lovforslaget, gennemføres i overens‐
stemmelse med de fastsatte krav. Erhvervsministeriet er på
denne baggrund enig i arbejdsgruppens anbefalinger om, at
tilladelseskrav og anmeldelsesordninger skal følges op af
kontrolforanstaltninger. Rammen herfor bør efter Erhvervs‐
ministeriets opfattelse være de bestemmelser om styrket sel‐
skabs- og regnskabskontrol, som blev gennemført ved lov
nr. 642 af 19. maj 2020 om ændring af årsregnskabsloven,
selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
revisorloven og forskellige andre love (kontrolpakken), så
Erhvervsstyrelsens erhvervsrettede kontrol i videst muligt
omfang udføres efter ensartede principper på tværs af lov‐
områder.
Der er således behov for bestemmelser om kontrol i
lovforslaget, som understøtter Erhvervsstyrelsens rolle som
kontrolmyndighed i forhold til udenlandske direkte investe‐
ringer og særlige økonomiske aftaler. Sådanne bestemmelser
bør nærmere afgrænse rammerne for denne kontrol, samt
give styrelsen de nødvendige konkrete kontrolhjemler til,
at styrelsen hurtigt og effektivt kan gribe ind over for in‐
vesteringer og aftaler som gennemføres i strid med krave‐
ne i lovforslaget. Erhvervsministeriet finder, at der i over‐
ensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger er behov
for, at Erhvervsstyrelsen både kan udføre en systematisk
kontrol ved modtagelsen af ansøgninger om tilladelse og
anmeldelser af investeringer og aftaler samt en efterfølgende
risikobaseret kontrol af overholdelse af aftalte eller fastsatte
vilkår, og kontrol af investeringer og aftaler som ikke er
blevet anmeldt. Den efterfølgende kontrol bør være risiko‐
baseret, så en overflødig kontrol i videst muligt omfang und‐
gås. Risikobaseret kontrol indebærer, at kontrollen målrettes
virksomheder og personer, hvor risikoen for trusler mod den
nationale sikkerhed og offentlige orden er størst.
Erhvervsstyrelsens kontrol med direkte udenlandske inve‐
steringer og særlige økonomiske aftaler kræver adgang til
data eller oplysninger om de berørte virksomheder og per‐
soner. Der bør derfor være hjemmel i lovforslaget til at
Erhvervsstyrelsen kan kræve de nødvendige oplysninger af
den udenlandske investor, og herunder kræve at en revisor,
som er godkendt efter revisorloven, bekræfter rigtigheden af
de afgivne oplysninger.
En effektiv kontrol med at direkte udenlandske investerin‐
ger og aftaler ikke gennemføres i strid med lovforslagets
krav, og dermed fører til trusler mod den nationale sikkerhed
og offentlige orden, kræver, at der gennemføres en koordi‐
neret kontrol, der omfatter forskellige lovområder internt
i styrelsen, f.eks. en samtidig og koordineret kontrol med
inddragelse af styrelsens regnskabs- og selskabskontrol, og
som koordineres med andre berørte myndigheder som an‐
befalet af arbejdsgruppen. Der er behov for at sikre, at
Erhvervsstyrelsen ikke blot kan udveksle oplysninger med
andre myndigheder, men også kan samarbejde på tværs af
lovområder og med andre myndigheder om en koordineret
kontrolindsats.
For at fjerne mulige hindringer for fri udveksling af for‐
trolige oplysninger mellem myndighederne bør der som an‐
befalet af arbejdsgruppen fastsættes særlige bestemmelser
om myndighedernes tavshedspligt i forbindelse med udveks‐
ling af oplysninger. Desuden bør sager efter lovforslaget,
herunder kontrolsager, undtages fra aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen. Der henvises herom til pkt.
5.6.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol kan der være
behov for analyser eller undersøgelser, der kræver særlig
specialiseret viden. Erhvervsstyrelsen bør derfor have mu‐
lighed for at anvende ekstern bistand i særlige tilfælde. Er‐
hvervsministeriet finder endvidere, at der i visse tilfælde kan
være behov for, at Erhvervsstyrelsen som led i kontrollen får
adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler i den
danske virksomhed, som den udenlandske investering eller
aftale retter sig i mod. Der kan f.eks. være behov for ved
fysisk inspektion at påse, om fastsatte vilkår for en tilladelse
overholdes. Da det vil være den danske hjemmehørende
virksomhed, som kontrolbesøget vil finde sted hos, finder
Erhvervsministeriet, at det vil være tilstrækkeligt, at kontrol‐
len gennemføres som på forhånd varslede besøg.
I en række tilfælde knytter der sig en betydelig offentlig
interesse til kontrol af direkte udenlandske investeringer og
særlige økonomiske aftaler, ikke mindst hvor der er tale
om påstande eller mistanke om alvorlige trusler mod natio‐
nal sikkerhed eller offentlig orden. Der bør derfor i over‐
ensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger indføres
mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre iværk‐
sættelse af kontrol og resultatet af kontrollen, herunder en
eventuel politianmeldelse, på samme måde, som det allerede
er tilfældet efter kontrolloven.
En afgørende forudsætning for en effektiv kontrol er at
kontrolmyndigheden råder over effektive sanktionsbeføjel‐
ser. I første række skal Erhvervsstyrelsen kunne give påbud
om, at overtrædelser af lovkrav skal bringes til ophør inden
for en angiven frist, herunder f.eks. overtrædelse af aftalte
eller fastsatte vilkår for en investering eller aftale, jf. de
foreslåede §§ 16 og 17. Såfremt påbud om lovliggørelse
ikke efterleves inden for den fastsatte frist bør Erhvervssty‐
relsen kunne give påbud om afvikling af den pågældende
investering. Mulighed for tvangsbøde vurderes ikke at kun‐
39
ne anvendes effektivt i forhold til udenlandske investorer,
og med kontrolloven blev tvangsopløsning af virksomheder
indført som alternativ til tvangsbøder, da erfaringen var at
tvangsbøder ikke i tilstrækkelig grad sikrede overholdelse
af lovkrav af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. pkt.
5.5.1. i de almindelige bemærkninger. Påbud om afvikling af
en investering kan sammenlignes med påbud om tvangsop‐
løsning af en virksomhed, og også ved afvikling af investe‐
ringer og aftaler er der tale om væsentlige samfundsmæssige
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det
må forventes, at en trussel om afvikling af investeringen
eller aftalen i de fleste tilfælde vil medføre, at påbud om
lovliggørelse bliver efterlevet.
5.5.4 Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser i kapitel 8 om kontrol af
udenlandske investeringer svarer til de bestemmelser om
erhvervsrettet kontrol, som blev indført i årsregnskabsloven
og selskabsloven ved lov nr. 642 af 19. maj 2020 om
ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige
andre love (kontrolpakken), med de tilpasninger som følger
af at der her er tale om kontrol af udenlandske investeringer.
I den foreslåede § 22, stk. 2, afgrænses det hvilke områ‐
der, som Erhvervsstyrelsen skal føre kontrol med efter inve‐
steringsscreeningsloven. Det drejer sig om:
1. Kontrol af rigtigheden af oplysninger ved ansøgning
om tilladelse.
2. Overholdelse af vilkår aftalt eller fastsat i tilladelser
eller godkendelser efter denne lov.
3. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler, der er anmeldt efter denne lov.
4. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler omfattet af denne lov, der ikke er anmeldt.
5. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler, hvor der i strid med denne lov ikke er
ansøgt om tilladelse.
Som anbefalet af arbejdsgruppen foreslås det, at Erhvervs‐
styrelsen skal foretage en kontrol af de oplysninger, som sty‐
relsen modtager i forbindelse med ansøgninger om tilladelse
til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler efter de foreslåede §§ 5 eller 7, jf. også den foreslåe‐
de bestemmelse herom i § 24. Dette gælder uanset, at den
som for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk
erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde,
hvor sådan form er påbudt eller tilstedt, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 162. Det vil imid‐
lertid i praksis være forbundet med store vanskeligheder at
gøre et sådant strafferetligt ansvar gældende over for en
udenlandsk investor.
Undersøgelsen af oplysningerne i ansøgningen om tilla‐
delse skal bl.a. ske ved opslag i internationale virksomheds‐
databaser, ligesom Erhvervsstyrelsen skal indhente informa‐
tioner fra andre berørte myndigheder inden der gives tilla‐
delse. Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 29, stk.
1, forlange de oplysninger af den udenlandske investor, som
er nødvendige for at kunne tage stilling til, om loven eller
regler fastsat i medfør af loven er overholdt. For yderligere
at sikre rigtigheden af de oplysninger, som lægges til grund
for vurderingen af om en investering eller aftale kan udgø‐
re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, foreslås det i § 29, stk. 2 og 3, at Erhvervsstyrelsen
kan stille krav om, at en revisor, der er godkendt efter revi‐
sorloven, bekræfter rigtigheden af de anførte oplysninger.
Erhvervsstyrelsen skal efter den foreslåede § 26 ligeledes
kontrollere udenlandske direkte investeringer eller særlige
økonomiske aftaler, der er anmeldt efter de foreslåede §§
10 og 11. På dette område forventes der dog i højere grad
at måtte anlægges en konkret vurdering af, hvor omfattende
kontrollen behøver at være. Det skyldes, at der er tale om
en tværsektoriel screening, hvor en række anmeldelser må
forventes at vedrøre investeringer eller aftaler, hvor det er
muligt umiddelbart at bedømme, at investeringen eller afta‐
len ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
Et meget væsentligt område for Erhvervsstyrelsens kon‐
trol er overholdelse af de vilkår, som er aftalt eller fastsat i
forbindelse med en tilladelse eller godkendelse, jf. den fore‐
slåede § 25. Vilkårene skal efter den foreslåede § 16, stk.
3, og § 17, stk. 2, overholdes, så længe investeringen eller
aftalen opretholdes, og investor skal årligt indsende en rede‐
gørelse for, hvordan vilkårene er blevet overholdt. Redegø‐
relsen skal være bekræftet af en revisor, der er godkendt
efter revisorloven, jf. ovenfor.
Endelig omfatter Erhvervsstyrelsen kontrol også, jf. den
foreslåede § 22, stk. 2, nr. 4 og 5, om der i strid med kravene
i investeringsscreeningsloven er gennemført en investering
eller aftale uden tilladelse, jf. de foreslåede §§ 5 eller 7,
eller om der er gennemført investeringer eller aftaler, som
ikke er anmeldt efter de foreslåede §§ 10 og 11, og som
kan udgøre trusler mod national sikkerhed eller offentlig or‐
den. Erhvervsstyrelsen modtager dog ikke underretning om
alle udenlandske investeringer, og er derfor også afhængig
af, at ressortansvarlige ministerområder og efterretningstje‐
nesterne gør styrelsen bekendt med forholdene.
Det følger af FDI-forordningen, at Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med forvaltningen af en national screening af
udenlandske investeringer i Danmark skal tage hensyn til
mulige trusler mod den nationale sikkerhed og offentlige
orden i andre EU-lande. Lovforslaget omfatter derfor ikke
alene trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den i Danmark, men også i andre EU-lande. Dette indebærer
i praksis, at Erhvervsstyrelsen som nationalt kontaktpunkt
efter FDI-forordningen efter den foreslåede § 23 skal høre
de andre EU-lande, inden styrelsen træffer afgørelse i sager
om udenlandske direkte investeringer i Danmark med hen‐
blik på at indhente bemærkninger om mulige trusler mod
national sikkerhed og offentlig orden i andre EU-lande. Hvis
der fremkommer sådanne bemærkninger, skal Erhvervssty‐
relsen efter FDI-forordningen tage ’behørigt’ hensyn hertil
ved behandlingen af sagen.
Det følger af de foreslåede §§ 24 og 25, at Erhvervssty‐
relsens kontrol ved modtagelsen af ansøgninger og anmel‐
delser som udgangspunkt vil have en systematisk karakter,
40
mens den efterfølgende kontrol vil være risikobaseret. Dette
svarer til kontrolformerne på regnskabs- og selskabsområ‐
det.
Det foreslås, at styrelsen får mulighed for mod behørig
legitimation og uden retskendelse at få adgang til erhvervs‐
mæssige lokaler og transportmidler i den danske virksom‐
hed, som den udenlandske investering eller aftale retter sig
mod til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver, jf.
den foreslåede § 22, stk. 5. Det samme gælder andre myn‐
digheder, som deltager i kontrollen sammen med Erhvervs‐
styrelsen, jf. den foreslåede § 22, stk. 4. Beføjelsen tænkes
alene anvendt i særlige tilfælde, hvor et kontrolbesøg i den
danske virksomhed vurderes at være afgørende for at kun‐
ne vurdere alvorlige trusler mod national sikkerhed eller
offentlig orden, f.eks. for at påse, om fastsatte vilkår for
en tilladelse overholdes. Kontrolbesøgene vil ske som på
forhånd varslede besøg.
Efter den foreslåede § 28 kan styrelsen i særlige tilfælde
benytte ekstern bistand ved kontrol af udenlandske investe‐
ringer. Det kan f.eks. være bistand fra en revisionsvirksom‐
hed, som via sit internationale netværk vil have mulighed
for at indhente oplysninger fra en række forskellige lande,
som kan være mellemled i en udenlandsk investering. Er‐
hvervsstyrelsen afholder selv udgifterne ved en sådan eks‐
tern bistand. Tilsvarende mulighed er indført i regnskabs‐
kontrollen med kontrolpakken, jf. ovenfor.
Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 30 beslutte
at offentliggøre iværksættelse af en kontrol og resultatet
af kontrollen, når det findes hensigtsmæssigt. Bestemmel‐
sen svarer til tilsvarende bestemmelser om offentliggørelse
af erhvervsrettet kontrol i revisorloven og i årsregnskabs-
og selskabsloven, jf. kontrolpakken omtalt ovenfor. Bestem‐
melsen skal derfor fortolkes efter tilsvarende retningslinjer,
herunder at der forudsættes en væsentlig samfundsmæssig
interesse i en sådan offentliggørelse.
Efter den foreslåede § 31, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen
i forbindelse med kontrol give påtale, eller påbud om lov‐
liggørelse inden for en fastsat frist, jf. bestemmelsens stk.
3. Påtale anvendes ved mindre og typisk mere formelle
overtrædelser, der ikke kan berigtiges. I andre tilfælde vil
Erhvervsstyrelsen kunne give påbud om lovliggørelse inden
for en nærmere fastsat frist, jf. den foreslåede stk. 3. Hvis
påbud om lovliggørelse ikke efterleves inden for den fastsat‐
te frist, kan Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede stk. 2
give påbud om afvikling af investeringen.
Erhvervsstyrelsen kan således give påbud om afvikling af
en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk af‐
tale omfattet af §§ 5 eller 7 samt §§ 10 eller 11, hvis styrel‐
sen konstaterer, at vilkår fastsat efter § 17 ikke overholdes,
mens den pågældende investering eller aftale opretholdes,
eller at der ikke er ansøgt om tilladelse til investeringen
eller aftalen i strid med §§ 5 eller 7. Erhvervsstyrelsen
kan ligeledes give påbud om afvikling af en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale, hvis den
udenlandske investor ikke tilstiller styrelsen de oplysninger,
som styrelsen har forlangt efter § 29.
Efter de foreslåede §§ 9, stk. 4 og 5, og 13, stk. 5 og
6, har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at ændre eller
tilbagekalde en afgørelse om tilladelse til eller godkendelse
af en investering eller aftale, hvis parterne i afgørelsen ikke
overholder aftalte vilkår eller ikke indsender en årlig rede‐
gørelse om overholdelse af vilkårene.
Hvis et påbud om afvikling af en udenlandsk direkte
investering ikke efterleves indenfor den fastsatte frist kan
Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede § 48, stk. 1, ophæ‐
ve stemmeretten for de pågældende ejerandele, og er der
tale om en særlig økonomisk aftale er den i så fald efter
den foreslåede § 48, stk. 2, uden gyldighed mellem parter‐
ne. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede §
30, stk. 2, offentliggøre den manglende efterlevelse og in‐
formere andre EU-lande og EU-Kommissionen herom efter
samarbejdsmekanismen under FDI-forordningen.
5.6. Offentlighed og domstolsprøvelse
5.6.1. Gældende ret
Det fremgår af FDI-forordningen, at medlemsstaterne og
Kommissionen skal sikre beskyttelsen af fortrolige oplys‐
ninger, der er indhentet i medfør af forordningen, i over‐
ensstemmelse med EU-retten og den respektive nationale
ret. Herudover følger det af FDI-forordningen, at de berør‐
te udenlandske investorer og de berørte virksomheder skal
have mulighed for at klage over de nationale myndighe‐
ders screeningsafgørelser. Det følger af grundloven og af
Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, at en
afgørelse efter en kommende generel screeningsordning skal
kunne indbringes for domstolene.
Sagsbehandlingen under en kommende generel screen‐
ingsordning vil være omfattet af offentlighedslovens regler
om aktindsigt, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar
2020. Herefter kan enhver forlange at blive gjort bekendt
med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myn‐
dighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbin‐
delse med dens virksomhed, jf. lovens § 7.
Der gælder flere undtagelser til retten til aktindsigt i of‐
fentlighedslovens kapitel 4. Retten kan f.eks. begrænses i
det omfang, det er af væsentlig betydning for statens sikker‐
hed eller rigets forsvar eller i det omfang, det er nødvendigt
til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspoli‐
tiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande el‐
ler internationale organisationer, jf. offentlighedslovens §§
31-31. Herudover kan retten bl.a. begrænses i det omfang,
det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. lovens § 33, nr.
5.
Herudover følger det af offentlighedslovens § 8, at den,
hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan forlan‐
ge at blive gjort bekendt med oplysningerne herom (egenac‐
ces). Retten til egenacces kan også begrænses, hvis bl.a. et
af ovenstående hensyn eller hensynet til personen selv eller
andre med afgørende vægt taler herimod.
41
Både retten til aktindsigt og retten til egenacces er be‐
grænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat
ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i
offentlig tjeneste eller hverv.
Offentlighedsloven omfatter også regler om notatpligt, jf.
lovens § 13, og om journalisering, jf. lovens kapitel 3.
En afgørelse om tilladelse til en erhvervelse m.v. efter en
kommende generel screeningsordning vil være en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, jf. lovbekendtgørelse nr. 433
af 22. april 2014. Det samme gælder en afgørelse om ind‐
greb, f.eks. et afslag på tilladelse.
Sagens parter skal derfor som udgangspunkt parthøres
over sagens oplysninger, have en begrundelse, hvis afgørel‐
sen ikke giver parten fuldt ud medhold, og har ret til part‐
saktindsigt efter forvaltningslovens regler herom. Myndig‐
heden kan dog undlade at foretage partshøring, hvis parten
ikke har ret til aktindsigt efter forvaltningsloven med hensyn
til de pågældende oplysninger, ligesom en begrundelses ind‐
hold kan begrænses i det omfang, oplysninger kan undtages
fra aktindsigt.
Efter forvaltningsloven kan retten til partsaktindsigt be‐
grænses ud fra en række forskellige hensyn, jf. §§ 11-15b.
Retten til aktindsigt kan bl.a. begrænses på grund af af‐
gørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar,
medmindre partens interesse i at kunne benytte kendskab
til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod
eller private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse
efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Herudover kan retten til partsaktindsigt bl.a. begrænses i
det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab
til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at
burde vige for afgørende hensyn til rigets udenrigspolitiske
interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller inter‐
nationale organisationer.
Forvaltningsloven indeholder også bestemmelser om en
række forhold vedrørende sagsbehandling, som inhabilitet,
vejledning og repræsentation, partshøring og begrundelse,
jf. forvaltningsloven kapitel 2-3 og 5-6.
Efter § 58, stk. 1, lov om forebyggende foranstaltnin‐
ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvas‐
kloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 2. april 2020, er
Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§
152-152e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplys‐
ninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomhe‐
den. Det samme gælder personer, der udfører serviceopga‐
ver som led i tilsynets drift, og eksperter, der handler på
Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses-
eller kontraktforholdets ophør. Efter bestemmelsens stk. 3
forhindrer tavshedspligten dog ikke Finanstilsynet i at vide‐
regive oplysninger til en række nærmere angivne myndig‐
heder. Alle, der modtager fortrolige oplysninger, er med
hensyn til disse undergivet tavshedspligt efter lovens § 58,
stk. 1.
Der er i udlændingelovens kapitel 7 b fastsat særlige reg‐
ler for domstolsbehandling af visse beslutninger om admini‐
strativ udvisning, idet der i de sager indgår oplysninger, der
ud fra sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til
den pågældende udlænding.
Efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b er der mu‐
lighed for at fremlægge det fortrolige materiale, der har
dannet grundlag for vurderingen af, at den pågældende må
anses for en fare for statens sikkerhed, for retten som led i
domstolsprøvelsen. Der beskikkes i forbindelse med sagens
behandling både en advokat for udlændingen og derudover
en særlig advokat, der på vegne af udlændingen får kend‐
skab til og kan udtale sig om det fortrolige materiale, der
fremlægges for retten. Udlændingens interesser kan således
varetages i relation til dette fortrolige materiale, uden at de
sikkerhedsmæssige grunde, som gør, at oplysningerne ikke
kan videregives til udlændingen, tilsidesættes.
En lignende ordning er indført i indfødsretsloven § 8 F
vedrørende domstolsprøvelse af en afgørelse om administra‐
tiv fratagelse af statsborgerskab.
5.6.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger
Arbejdsgruppen anfører, at en afgørelse om tilladelse til
eller indgreb i en erhvervelse eller en anden økonomisk dis‐
position efter en kommende generel screeningsordning inde‐
bærer en vurdering af, om erhvervelsen m.v. udgør en trus‐
sel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. I
vurderingen kan der indgå oplysninger, som pga. deres for‐
trolige og sikkerhedsmæssige karakter ikke kan offentliggø‐
res eller videregives. Dette har både betydning i forhold til
sagsbehandlingen og i forhold til en eventuel efterfølgende
domstolsprøvelse. Arbejdsgruppen konkluderer, at det såle‐
des er af afgørende betydning, at en kommende generel
screeningsordning både sikrer en effektiv domstolsprøvelse,
og at oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig karakter
ikke offentliggøres i forbindelse med sagsbehandlingen og
en eventuel domstolsbehandling.
Arbejdsgruppen henviser til, at nogle landes screenin‐
gsordninger indeholder særlige regler om beskyttelse af op‐
lysninger i sagsbehandlingen. Dette gælder f.eks. Norges,
UK’s og USA’s generelle screeningsordninger. Efter den
norske lovgivning er screeningsprocessen i statsråd således
fortrolig, og der gælder ikke noget krav om, at dokumen‐
tation skal fremlægges over for den part, som et indgreb
retter sig imod. Den britiske screeningsordning indeholder
regler om, at en rapport om en fusions indvirkning på omfat‐
tede nationale interesser skal offentliggøres i ikke-fortrolig
form. De amerikanske myndigheder har oplyst, at alle infor‐
mationer, der er sendt eller noteret ved screeningsmyndighe‐
den (CFIUS) er undtaget aktindsigt, ligesom informationer‐
ne som udgangspunkt ikke må offentliggøres.
Finlands, Frankrigs og Tysklands generelle screeningsord‐
ninger indeholder derimod ikke særlige regler om fortrolig‐
hed. De finske myndigheder har dog oplyst, at oplysninger i
forbindelse med en screeningsproces anses for at være klas‐
sificerede, mens både de tyske og franske myndigheder har
oplyst, at en begrundelse af en afgørelse efter screeningsord‐
ningen ikke kan indeholde klassificerede oplysninger.
Arbejdsgruppen anbefaler, at myndighederne under sags‐
42
behandlingen er underlagt en særlig tavshedsforskrift i for‐
hold til oplysninger, der modtages fra andre myndigheder
som led i sagsbehandlingen. Tavshedsforskriften bør alene
kunne fraviges, hvis den myndighed, der har afgivet oplys‐
ningerne, konkret samtykker hertil.
Henset til karakteren af de oplysninger, der må forventes
at indgå i en vurdering af, om en erhvervelse m.v. udgør
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den, er det arbejdsgruppens opfattelse, at det som hovedre‐
gel vil være nødvendigt at begrænse retten til aktindsigt
og egenacces efter reglerne i offentlighedsloven, retten til
partsaktindsigt, retten til partshøring, retten til begrundelse
efter reglerne i forvaltningsloven, samt at gøre undtagelse til
de databeskyttelsesretlige regler om oplysningspligt og den
registreredes indsigtsret. Arbejdsgruppen anfører således, at
der i tillæg til en særlig tavshedsforskrift – med inspiration
fra konkurrencelovens regler herom ‒ vil kunne indføres en
mere generel undtagelse til offentlighedslovens regler med
henblik på at beskytte oplysninger, som sagens parter ønsker
hemmeligholdt, f.eks. oplysninger om tekniske forhold, her‐
under forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts-
og forretningshemmeligheder. Der vil efter arbejdsgruppens
opfattelse også kunne indføres undtagelser fra den ret en
part i sagen efter forvaltningsloven har til at få adgang til
oplysninger i sagen (egenacces).
Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der fastsættes særli‐
ge regler for domstolsprøvelsen, så oplysninger af fortrolig
og sikkerhedsmæssig karakter kan forelægges for retten i en
lukket procedure. Sagsøger vil i den forbindelse få beskikket
en særlig advokat til at varetage sine interesser i forhold til
materiale, der fremlægges i domstolsprøvelsens lukkede del.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at fastsættelse af særli‐
ge regler for domstolsbehandlingen svarende til de regler
der er indført for domstolsprøvelse i udlændingeloven og
indfødsretsloven kan være hensigtsmæssigt i forhold til af‐
gørelser om indgreb efter en kommende generel screenings‐
ordning.
I de undtagelsesvise tilfælde, hvor den kompetente myn‐
dighed har vurderet, at en erhvervelse mv. udgør en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og afgø‐
relsen således i væsentligt omfang hviler på oplysninger, der
er sikkerhedsmæssige årsager ikke kan videregives til den
fysiske eller juridiske person, vurderingen angår, vil det for‐
trolige materiale kunne fremlægges på lukkede retsmøder,
således at retten får det bedst mulige bedømmelsesgrundlag
af sagen. Hvis der beskikkes en særlig sikkerhedsgodkendt
advokat for den pågældende, der ligeledes har adgang til det
samme fortrolige materiale som retten, vil denne kunne va‐
retage den pågældendes interesser i relation til det fortrolige
materiale.
Der vil skulle tages stilling til, hvordan det besluttes, hvil‐
ke oplysninger, der ikke kan videregives til den pågældende
fysiske eller juridiske person i forbindelse med en eventuel
domstolsbehandling.
I lighed med de særlige regler i udlændingelovens kapitel
7 b og indfødsretslovens § 8 F er det arbejdsgruppens opfat‐
telse at retten – af egen drift eller efter begæring fra den
særlige advokat – skal kunne beslutte, at oplysninger, der
indgår i den lukkede del kan videregives til den pågældende
aktør, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde en
beslutning om, at oplysningerne ikke kan videregives.
I så fald bør den sagsøgte myndighed – efter forhandling
med den myndighed, der har afgivet de pågældende oplys‐
ninger – kunne beslutte, at oplysningerne ikke indgår i sagen
for retten.
5.6.3 Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet er enig i, at der bør fastsættes nærme‐
re regler om at undtage sager efter lovforslaget fra offent‐
lighed, herunder parters adgang til aktindsigt (egenacces),
og bestemmelser om tavshedspligt for de myndigheder som
deltager i screeningsprocessen samt særlige regler om for‐
trolighed i forbindelse med domstolsprøvelse. Formålet med
loven er at beskytte national sikkerhed og offentlig orden
mod mulige trusler fra udenlandske interesser. Det er derfor
afgørende at sikre en effektiv beskyttelse mod, at fortrolige
og følsomme oplysninger i de konkrete sager om udenland‐
ske investeringer og særlige økonomiske aftaler kommer til
offentlighedens kundskab. Da det vurderes, at undtagelse
fra aktindsigt i de fleste tilfælde vil være lovhjemlet i de
generelle regler i offentlighedsloven og forvaltningsloven,
vurderes det mest hensigtsmæssigt at fastsætte klare regler
herom.
Samtidig er det også væsentligt i videst muligt omfang at
beskytte rettighederne for parterne i sagen, og ikke fravige
mere fra reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven
end nødvendigt. Parterne i sager efter loven bør derfor som
udgangspunkt have mulighed for at blive gjort bekendt med
oplysninger i sagen, herunder navnlig oplysninger om deres
personlige forhold. Der bør derfor kun være mulighed for
at afskære fra partsaktindsigt i det omfang hensynet til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden efter en konkret
vurdering gør det nødvendigt. Endvidere bør øvrige regler
om sagsbehandling i offentlighedsloven og forvaltningslo‐
ven, der ikke vedrører aktindsigt, gælde også for sager efter
denne lov, herunder med de begrænsninger, der følger af
disse bestemmelser.
5.6.4. Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser om tavshedspligt og offent‐
lighed fremgår af det foreslåede kapitel 12 og de foreslåede
bestemmelser om domstolsprøvelse fremgår af det foreslåe‐
de kapitel 13.
Det følger af den foreslåede § 38, at sager efter investe‐
ringsscreeningsloven er undtaget fra reglerne om aktindsigt
og egenacces efter lov om offentlighed i forvaltningen, samt
at Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriet efter høring af
myndigheder, der har afgivet høringssvar, kan træffe beslut‐
ning om, at oplysninger i en sag ikke kan videregives til
sagens parter uanset forvaltningslovens regler om parters
adgang til oplysninger i sagen, når dette er nødvendigt for at
beskytte den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Den
foreslåede bestemmelse er begrundet i, at oplysninger i sag‐
43
er efter loven vil vedrøre den nationale sikkerhed eller of‐
fentlige orden, og derfor i almindelighed vil kunne undtages
fra reglerne om aktindsigt og egenacces efter offentligheds‐
loven. Oplysningerne vil også kunne undtages fra reglerne
i forvaltningsloven om parters ret til at blive gjort bekendt
med sagens dokumenter, jf. § 31 i offentlighedsloven og §
15 i forvaltningsloven, hvorefter retten til aktindsigt kan be‐
grænses på grund af afgørende hensyn til statens sikkerhed
eller rigets forsvar. Det bemærkes dog, at retten til partsakt‐
indsigt i oplysninger i sagen efter den foreslåede § 38 kun
kan afskæres, hvis Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriet
efter en konkret vurdering finder, at dette er nødvendigt for
at beskytte den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Ansatte i Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen er efter
den foreslåede § 39, stk. 1, forpligtet til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem va‐
retagelse af myndighedsopgaver efter denne lov. Dog kan
oplysninger om iværksættelse af kontrol og resultatet af en
sådan kontrol med overholdelse af denne lov offentliggøres
efter den foreslåede § 30, stk. 1. Endvidere kan erhvervs‐
ministeren efter det foreslåede stk. 3 fastsætte regler om,
at fortrolige oplysninger uanset tavshedspligten efter stk.
1 kan videregives til nærmere angivne myndigheder. Alle,
der modtager fortrolige oplysninger i medfør af sådanne
regler, er underlagt samme tavshedspligt som ansatte i Er‐
hvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen. Det er ikke fundet
muligt på forhånd at fastsætte en udtømmende liste over
myndigheder, som fortrolige oplysninger kan videre gives
til, da der som følge af lovens anvendelsesområde og den
dynamiske udvikling i, hvilke områder der kan anses for
kritiske i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden
kan blive behov for at udveksle fortrolige oplysninger med
en række forskellige myndigheder.
Det fremgår af grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt., at dom‐
stolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser.
Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens afgørelser ef‐
ter loven kan ikke indbringes for anden administrativ myn‐
dighed. De foreslåede bestemmelser i §§ 40-47 fastsætter i
overensstemmelse med anbefalingerne fra den tværministe‐
rielle arbejdsgruppe særlige regler for domstolsprøvelsen, så
oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig karakter kan
forelægges for retten i en lukket procedure. Sagsøger vil
i den forbindelse få beskikket en særlig advokat til at vare‐
tage sine interesser i forhold til materiale, der fremlægges
i domstolsprøvelsens lukkede del. Den foreslåede ordning
bygger på en tilsvarende ordning i udlændingelovens kapi‐
tel 7 b om domstolsbehandling af visse beslutninger om
administrativ udvisning. En lignende ordning er indført i
indfødsretsloven § 8 F vedrørende domstolsprøvelse af en
afgørelse om administrativ fratagelse af statsborgerskab. Om
forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i forhold
til at sikre adgang til domstolsprøvelse henvises til pkt. 12 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
I det omfang en afgørelse om indgreb måtte blive gen‐
nemført ved ekspropriation efter den foreslåede § 21, vil
der være adgang til domstolsprøvelse efter de særlige regler
herom i grundlovens § 73, stk. 3. Det fremgår heraf bl.a.,
at ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og
erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Det
antages, at bestemmelsen indebærer, at domstolene skal fo‐
retage en mere intensiv prøvelse af administrative ekspro‐
priationsafgørelser end efter grundlovens § 63.
5.7. Straffebestemmelser
Der foreslås ikke medtaget straffebestemmelser i lovfor‐
slaget, da der under en straffesag vil være risiko for offent‐
liggørelse af oplysninger, som vil kunne true national sik‐
kerhed og offentlig orden. Det forventes desuden, at navnlig
i forhold til udenlandske investorer vil truslen om påbud om
afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale ofte være mere effektiv end straf i forhold
til at sikre efterlevelse af lovens krav. Det forventes, at et
påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering
eller særlig økonomisk aftale vil blive efterlevet i langt de
fleste tilfælde.
For at fremme den udenlandske investors tilskyndelse til
at efterleve et påbud om afvikling af en investering eller
aftale forslås det i lovforslagets § 30, stk. 2, at Erhvervssty‐
relsen kan offentliggøre manglende efterlevelse af et påbud
om afvikling af en investering samt i overensstemmelse med
lovforslagets § 23 kan informere herom i samarbejdsmeka‐
nismen efter FDI-forordningen, således at den udenlandske
investors adfærd kan indgå i risikovurderingen i andre EU-
medlemsstaters screening af investeringer fra samme uden‐
landske investor.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 48, stk. 1, at Er‐
hvervsstyrelsen får bemyndigelse til at ophæve stemmeret‐
ten på ejerandele, som tilhører den udenlandske investor i
tilfælde af manglende efterlevelse af et påbud om afvikling
af en udenlandsk direkte investering efter lovforslagets § 19
eller § 31, stk. 2.
Det foreslås endvidere i lovforslagets § 48, stk. 2, at en
særlig økonomisk aftale, der er afslået eller forbudt efter
lovforslagets § 18, eller som har fået påbud om afvikling
efter lovforslagets § 19 eller § 31, stk. 2, er ugyldig mellem
parterne, således at ingen af parterne kan støtte ret på afta‐
len.
Det vurderes at de foreslåede bestemmelser vil være til‐
strækkelige til at sikre en effektiv håndhævelse af lovforsla‐
get, selvom der ikke medtages straffebestemmelser.
6. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle, her‐
under indsamle og videregive, i forbindelse med sagsbe‐
handlingen under en kommende generel screeningsordning,
er bl.a. personoplysninger. Behandlingen af disse personop‐
lysninger er for styrelsens vedkommende reguleret af da‐
tabeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person‐
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
44
om databeskyttelse) og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Erhvervsstyrelsen er selvstændig dataansvarlig for perso‐
noplysningerne, når disse overføres til styrelsens sagsbe‐
handlingssystem. Som følge heraf er det for så vidt angår
de behandlede personoplysninger styrelsens ansvar at sikre
overensstemmelse med de ovenfor nævnte regler. Styrelsen
er derimod fælles dataansvarlig med EU-Kommissionen for
personoplysninger, der udveksles som led i FDI-forordnin‐
gens samarbejdsmekanisme, og hvor Kommissionen stiller
et særligt sikret IT-system til rådighed, jf. forordningens
artikel 11, stk. 2. Der er udarbejdet en aftale herom med
Kommissionen, der fastlægger styrelsens henholdsvis Kom‐
missionens forpligtelser vedrørende dette i overensstemmel‐
se med databeskyttelsesforordningen.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle som
led i den foreslåede ordning som selvstændig dataansvarlig,
er almindelige personoplysninger som navne, adresser m.v.
og dermed omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6. Det vurderes, at styrelsen efter vedtagelsen af den foreslå‐
ede lov vil kunne basere sin behandling på databeskyttelses‐
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. I det omfang styrelsen
behandler oplysninger om strafbare forhold, vil dette skulle
ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 8.
Databeskyttelsesforordningen indeholder i artikel 5, stk.
1, en række grundlæggende principper, som bl.a. datami‐
nimeringsprincippet, formålsbegrænsningsprincippet og op‐
bevaringsbegrænsningsprincippet m.v., der gælder for alle
behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forord‐
ningen. Erhvervsstyrelsen vil overholde de almindelige prin‐
cipper i forbindelse med behandlingen.
Derudover følger en række rettigheder for den registrerede
i forordningens kapitel III. Således fremgår der i artikel
14 en oplysningsforpligtelse over for den registrerede, der
medfører at den dataansvarlige i medfør heraf skal give den
registrerede en række kontekstuelle oplysninger om person‐
databehandlingen, herunder efter omstændighederne oplyse
om vedkommendes rettigheder efter forordningen m.v., når
oplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede
selv – hvilket styrelsen vil gøre i medfør af dette lovforslag.
Derudover følger der en indsigtsret af forordningens arti‐
kel 15, hvorefter den registrerede bl.a. har ret til en kopi
af de oplysninger, den dataansvarlige har registreret om
vedkommende.
Det foreslås i lovforslagets § 39 at indføre en særlig
tavshedsforskrift, hvorefter myndighederne er forpligtet til
at hemmeligholde fortrolige oplysninger, der modtages fra
andre myndigheder som led i sagsbehandlingen. Fravigelse
af tavshedsforskriften vil være betinget af samtykke fra den
myndighed, der har afgivet oplysningerne.
I forbindelse med sagsbehandlingen af screeningsagerne
vil Erhvervsstyrelsen således i forhold til oplysninger omfat‐
tet af den særlige tavshedsforskrift kunne gøre undtagelse
til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningen artikel
14, jf. bestemmelsens stk. 5, litra d. Ligeledes vil styrelsen
i forhold til disse oplysninger kunne gøre undtagelse til den
registreredes indsigtsret i databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 15 i samme omfang som efter bl.a. offentlighedslovens §
35, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.
Det bemærkes, at oplysningerne om Erhvervsstyrelsens
behandling af data til brug for screeningsordningen vil
fremgå af styrelsens oplysningsskema på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside (www.erst.dk).
7. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
7.1. Handels- og investeringsaftaler
EU har en række handels- og investeringsaftaler med tred‐
jelande, der har til formål at øge samhandel og investeringer
til gensidig fordel.
Herudover har Danmark på nuværende tidspunkt 48 bila‐
terale investeringsbeskyttelsesaftaler. Disse aftaler indehol‐
der typisk tvistbilæggelsesklausuler, det vil sige bestemmel‐
ser om særlige ordninger for tvistløsning, herunder adgang
til prøvelse ved en international voldgiftsdomstol. Lovfor‐
slaget begrænser ikke den prøvelsesadgang, som parterne
måtte aflede af en tvistbilæggelsesklausul i en konkret bi‐
lateral investeringsbeskyttelsesaftale, i det omfang aftalen
udgør et internationalt juridisk bindende instrument.
Der findes ingen specifikke aftaler om investeringer i Ver‐
denshandelsorganisationen (WTO). Andre dele af WTO-af‐
talesættet behandler dog handelsrelaterede aspekter af inve‐
steringer. I den forbindelse kan nævnes den såkaldte GATS-
aftale (General Agreement on Trade in Services) og TRIMS-
aftalen (Agreement on Trade Related Investment Measures).
I GATS-aftalen fra 1995 har WTO’s medlemmer, herun‐
der Danmark og EU, påtaget sig en forpligtelse til, at
udenlandske investorer kan etablere en kommerciel tilstede‐
værelse, når etableringen af virksomhed retter sig mod at
levere tjenesteydelser, jf. artikel I. 2.c. (såkaldt »mode 3
supply«). Det afholder dog ikke visse EU-medlemsstater,
herunder Tyskland, fra at foretage screening af udenlandske
investeringer. Det fremgår også direkte af GATS-aftalen, at
forpligtelserne i GATS kan fraviges under hensyn til bl.a.
offentlig orden og nationale sikkerhedsinteresser.
TRIMS-aftalen læner sig tæt op ad WTO-aftalen om
varer, GATT (General Agreement on Trade and Tariffs),
og vedrører kun investeringstiltag i relation til varehan‐
del. TRIMS-aftalen er underlagt de generelle og sikkerheds‐
mæssige undtagelser efter GATT, som svarer til (men ikke
enslydende med) undtagelserne i GATS-aftalen.
Danmark har i medfør af sit OECD-medlemskab tilsluttet
sig »OECD Code of Liberalisation of Capital Movements«,
som er juridisk bindende og har været gældende siden
1961. Kodekset – som har til formål at fremme fri etablering
og frie kapitalbevægelser (inklusive direkte investeringer)
‒ indeholder bl.a. bestemmelser om ikke-diskrimination, og
krav om ikke-tilbagerulning af allerede foretagne liberalise‐
ringer, men levner også et rum til at opretholde offentlig
orden og sikkerhed. Det fremgår af kodekset, at det ikke er
45
til hinder for, at medlemmer indfører foranstaltninger, der
er nødvendige for at opretholde offentlig orden, offentlig
sundhed, essentielle sikkerhedsinteresser og for at kunne
efterleve sine forpligtelser i relation til international fred og
sikkerhed, jf. artikel 3.
Samlet vurderes, at EU᾽s eksterne handels- og investe‐
ringsaftaler eller EU-medlemslandenes bilaterale investe‐
ringsbeskyttelsesaftaler ikke vil udgøre en begrænsning for
indførelse af lovforslaget, da hensynet til offentlig orden
og sikkerhed er et lovligt hensyn at varetage. Danmarks for‐
pligtelser i henhold til WTO og OECD vurderes heller ikke
at ville udgøre en begrænsning i forhold til indførelse af en
screenings- og indgrebsordning, som foreslået i lovforslaget.
7.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder
Det følger af artikel 47, stk. 1, i EU’s Charter om Grund‐
læggende Rettigheder, at enhver, hvis rettigheder og friheder
som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang
til effektive retsmidler for en domstol under overholdelse
af de betingelser, der er fastsat i denne artikel. Det følger
endvidere af artikel 47, stk. 2, i Chartret, at enhver har ret
til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist
for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er
oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive
rådgivet, forsvaret og repræsenteret.
Om Chartrets anvendelsesområde hedder det i Chartrets
artikel 51, stk. 1, at det foruden Unionens institutioner m.v.
er rettet til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører
EU-retten. EU-Domstolen har fastslået, at dette led i be‐
stemmelsen skal forstås i overensstemmelse med EU-Dom‐
stolens faste praksis, hvorefter de grundlæggende rettighe‐
der, der er sikret ved Unionens retsorden, kan anvendes i
alle situation, der reguleres af EU-retten, men ikke uden for
sådanne situationer, jf. herved f.eks. sag C-617/10, Anklage‐
ren mod Hans Åkerberg Fransson, pr. 19.
En investeringsscreeningsordning vil være omfattet af
TEUF artikel 63 og FDI-forordningen og dermed af EU-ret‐
tens anvendelsesområde. Chartrets artikel 47 vil derfor finde
anvendelse. Chartrets artikel 47, stk. 1 og 2, er baseret på
henholdsvis EMRK artikel 13 og 6.
Det fremgår af Chartrets artikel 52, stk. 3, at i det omfang
Chartret indeholder rettigheder svarende til dem, der er sik‐
ret ved EMRK, har de samme betydning og omfang som i
konventionen. I medfør af Chartrets artikel 52, stk. 3, skal
Chartrets artikel 47 dermed fortolkes i overensstemmelse
med EMRK artikel 13 og 6. Det fremgår dog vedrørende
Chartrets artikel 47, stk. 2, der svarer til EMRK artikel 6,
at begrænsningen til tvister om borgerlige rettigheder og
forpligtelser eller anklager for en forbrydelse ikke gælder i
forbindelse med EU-retten og gennemførelsen heraf. Chart‐
rets artikel 47, stk. 2, omfatter således alle sager inden for
EU-rettens anvendelsesområde og har dermed et bredere
anvendelsesområde end EMRK artikel 6.
Som det fremgår, gælder der ikke for Chartrets artikel
47 den samme begrænsning i anvendelsesområdet som for
EMRK artikel 6. Chartrets artikel 47 vil derfor finde anven‐
delse uanset, at der foreligger en situation, hvor EMRK
artikel 6 ikke finder anvendelse. De krav, der stilles efter
EMRK artikel 6, skal således under alle omstændigheder
iagttages.
EMRK artikel 6 stiller krav til indholdet og omfanget af
domstolsprøvelsen. Det er som udgangspunkt et krav, at den
nationale domstol har »fuld jurisdiktion« med hensyn til
tvistens faktiske og retlige omstændigheder.
Det betyder, at den nationale domstol skal have kompeten‐
cen til at undersøge hvert af partens anbringender i substan‐
sen uden at nægte at undersøge visse af dem, og give en klar
begrunde for, hvorfor de ikke tages til følge. I forhold til
sagens faktum skal domstolen være i stand til at undersøge
det, som er centralt for partens sag.
En prøvelse af administrative myndigheders afgørelser vil
være utilstrækkelig, hvis den ikke omfatter sagens faktiske
omstændigheder, eller hvis retten ikke har kompetence til at
annullere eller tilsidesætte en myndigheds afgørelser, men
må nøjes med at konstatere, at afgørelsen er ugyldig.
EMRK artikel 6 sikrer enhver ret til at indbringe enhver
tvist vedrørende en borgerlig rettighed eller forpligtelse for
en domstol i konventionens forstand. Retten til domstolspr‐
øvelse er imidlertid ikke absolut, idet retten forudsættes re‐
guleret nærmere af konventionsstaterne. I den forbindelse
er staterne overladt en vis skønsmargin. Retten kan derfor
underkastes begrænsninger, forudsat at disse ikke begrænser
eller udhuler retten på en sådan måde eller i et sådant om‐
fang, at kernen i retten forringes («the very essence of the
right is impaired«). En begrænsning er endvidere kun fore‐
nelig med artikel 6, hvis den varetager et anerkendelsesvær‐
digt formål, og der er proportionalitet mellem det forfulgte
formål og det valgte middel.
Hvis der efter national ret ikke er adgang til domstolspr‐
øvelse af administrative myndigheders afgørelse, når der er
tale om en civil sag i konventionens forstand, vil der allere‐
de af den grund forelægge en krænkelse af artikel 6.
Hvis den nationale domstol er afskåret fra at vurdere en
sags faktiske omstændigheder som følge af, at den ikke
har adgang til relevante dokumenter, der af administrative
myndigheder betegnes som fortrolige, kan dette udgøre en
krænkelse. Det kan således f.eks. udgøre en krænkelse, hvis
en privat tilbudsgiver er afskåret fra en reel domstolsprøvel‐
se af en myndigheds afgørelse om ikke at tildele en offentlig
kontrakt, fordi myndigheden angiver at handle til beskyttel‐
se af nationens sikkerhed eller den offentlige sikkerhed eller
orden, og denne vurdering er baseret på fortrolige oplysnin‐
ger, når domstolen ikke har adgang til samtlige relevante
dokumenter og derfor ikke kan foretage en reel prøvelse.
Retten til kontradiktion og princippet om parternes lige‐
stilling, som er nært beslægtede, er fundamentale bestandde‐
le af retten til en retfærdig rettergang i EMRK artikel 6, stk.
1. Disse rettigheder er imidlertid ikke absolutte, hvilket også
gør sig gældende for adgangen til sagens materiale. Konven‐
tionsstaterne har således en skønsmargin ved begrænsnin‐
gen af disse rettigheder, og modstridende interesser, såsom
46
statens sikkerhed m.v., skal vejes op imod partens rettighe‐
der. Der er i den forbindelse tale om en helhedsvurdering
af sagens samlede omstændigheder. Der vil dog alene kunne
ske begrænsninger i rettigheder, som ikke berører kernen
(«the very essence«) af rettighederne i EMRK artikel 6, stk.
1.
Med den foreslåede bestemmelse i investeringsscreenings‐
lovens § 40 kan Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens
afgørelser efter denne lov ikke indbringes for anden admini‐
strativ myndighed.
De særlige regler for domstolsbehandlingen som foreslås
i investeringsscreeningslovens §§ 41-47 svarer med de nød‐
vendige tilpasninger til reglerne om domstolsbehandling i
udlændingelovens kapitel 7 b (og indfødsretslovens § 8
F). De foreslåede bestemmelser i §§ 41-47 varetager hensy‐
net til, at fortrolige og sikkerhedsmæssige oplysninger ikke
prisgives i forbindelse med en eventuel domstolsbehandling
af en afgørelse om indgreb. Samtidig sikres det, alle sagens
oplysninger som udgangspunkt fremlægges for retten, lige‐
som den pågældende aktør beskikkes en særlig advokat til
at varetage sine interesser i forhold til det materiale, der af
sikkerhedsmæssige grunde vurderes ikke kunne videregives
til den pågældende.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at lovforsla‐
get ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 6 eller
Chartrets artikel 47, stk. 1 og 2.
8. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre statslige merom‐
kostninger i Erhvervsstyrelsen for i størrelsesordenen 10-15
mio. kr. årligt til etablering og drift, herunder IT-investe‐
ringer, af den foreslåede investeringsscreeningsordning fra
2021. De samlede omkostninger vil være lavere i 2021,
da sagsbehandling m.v. først påbegyndes, når loven finder
anvendelse.
Erhvervsstyrelsen vil som den kompetente myndighed i
Danmark for investeringsscreening skulle stå for den pri‐
mære og koordinerende sagsbehandling, vejledning, kontrol
m.v. og forventer udgifter til følgende områder:
1. Sagsbehandling og vejledning under den generelle
screeningsordning for udenlandske direkte investerin‐
ger og særlige økonomiske aftaler.
2. Udformning og forhandling af vilkår for tilladelser og
godkendelse, samt i sjældne tilfælde forberedelse af
afslag og andre indgreb.
3. Kontrolopgaver i medfør af investeringsscreeningslo‐
ven.
4. Sagsbehandling under EU-samarbejdet om FDI-scree‐
ning.
5. Udgifter til it-systemer til understøttelse af sagsbehand‐
lingen.
Øvrige myndigheder på tværs af staten, f.eks. FE og PET,
vil desuden inden for eget ressort skulle bidrage med bl.a.
høringssvar til sagsbehandling af konkrete investeringss‐
creeningssager, både som følge af den foreslåede investe‐
ringsscreeningsordning og som følge af FDI-forordningens
samarbejdsmekanisme. De samlede meromkostninger i for‐
bindelse med afledte opgaver i øvrige statslige myndigheder
anslås med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesorde‐
nen 10 mio. kr. årligt på tværs af øvrige områder.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervs‐
styrelsen kan fastsætte regler om betaling af gebyr for admi‐
nistration af reglerne om tilladelse efter lovforslagets §§ 5-7
og anmeldelse efter lovforslagets §§ 10 og 11.
Krav om gebyr ved de frivillige anmeldelser af investe‐
ringer og særlige økonomiske aftaler vurderes dog at kun‐
ne skade incitamentet til at anmelde aktiviteter og dermed
mindske ordningens effektivitet og øge udgifterne til kon‐
trol. Samtidig vurderes et gebyr at kunne have en afskræk‐
kende effekt på særligt små investeringer. Det foreslås der‐
for, at muligheden for gebyrfinansiering vurderes, når ord‐
ningen efter en årrække er veletableret, og det er muligt at
vurdere mulighederne for gebyrfinansiering.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget i videst mu‐
ligt omfang efterlever principperne om digitaliseringsklar
lovgivning. Lovforslaget tilsigter at beskytte national sikker‐
hed og offentlig orden i forhold til udenlandske direkte inve‐
steringer. Der er derfor tale om regulering af et kompliceret
område med væsentlige sikkerhedshensyn, og herunder be‐
hov for at omfatte meget forskelligartede erhvervsmæssige
og finansielle forhold. Det har derfor ikke været muligt fuldt
ud at opfylde princip 1 om enkle og klare regler, men i det
omfang det har været nødvendigt at fastsætte mere kompli‐
cerede eller skønsmæssige regler, vil disse blive fulgt op af
præciserende regler i bekendtgørelser og vejledning til de
omfattede borgere og virksomheder.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip
2, og understøtter at der kan kommunikeres digitalt med
borgere og virksomheder, jf. de foreslåede §§ 33-35, bl.a.
ved anvendelse af digitale ansøgnings- og anmeldelsesløs‐
ninger. Sagsbehandling efter lovforslaget vil i høj grad for‐
udsætte tilpasning til individuelle forhold i den enkelte sag,
og er derfor i udgangspunktet ikke automatisk, jf. princip
3. I takt med at der indvindes erfaringer med administration
af loven, vil det dog blive overvejet, om der senere kan
indføres automatiske sagsbehandlingsrutiner for visse typer
af enklere sagskategorier.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med prin‐
cip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og
genbrug af data. Lovforslagets bestemmelser om kontrol
bygger således på den regulering af erhvervsrettet kontrol,
som blev indført med lov nr. 642 af 19. maj 2020 om
ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige
andre love (kontrolpakken). Lovforslaget vil derfor bidra‐
ge til mere ensartede kontrolhjemler i Erhvervsstyrelsen
for at skabe et bedre grundlag for samarbejde med styrel‐
sens andre kontrolområder, herunder navnlig selskabs- og
regnskabskontrollen, ved anvendelse af fælles datagrundlag,
herunder samarbejde om brug af virksomhedsoplysninger
i internationale databaser, og mulighed for at samarbejde
med andre myndigheder om en koordineret kontrolindsats
47
i forhold til udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler, herunder i forhold til identifikation af
kritiske sektorer og kritisk teknologi.
Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på princip
5 om sikker og tryg datahåndtering, da dette er afgørende
for at kunne varetage lovforslagets formål om at beskytte
den nationale sikkerhed og offentlige orden. Lovforslaget
lægger op til, at de myndigheder der skal samarbejde i for‐
bindelse med administrationen af loven, samt de omfattede
borgere og virksomheder, i det omfang det er muligt og
hensigtsmæssigt, anvender eksisterende offentlig infrastruk‐
tur, så der sikres størst muligt genbrug og sammenhæng på
tværs, jf. princip 6. Det vurderes, at Erhvervsstyrelsens plat‐
form for digitale indberetninger på virk.dk vil kunne anven‐
des til ansøgninger og anmeldelser, der foretages at danske
virksomheder, f.eks. advokatfirmaer eller revisionsfirmaer,
der agerer på vegne af en udenlandske investors vegne. I
tilfælde, hvor der er tale om en udenlandsk investor uden
elektronisk signatur forventes, at det vil være muligt at ind‐
sende en ansøgning eller anmeldelse digitalt til Erhvervssty‐
relsen via en særlig postkasse. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets §§ 33-35.
I forhold til princip 5 om sikker og tryg datahåndtering, er
der desuden taget hensyn til karakteren af persondata, her‐
under de gældende regler om databeskyttelse. Der henvises
til lovforslagets punkt 6.
Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget – i over‐
ensstemmelse med princip 7 om at forebygge fejl og snyd
– forsøgt taget højde for mulighed for såvel forhåndskontrol
ved modtagelse af ansøgninger om tilladelser og efterføl‐
gende kontrol af anmeldte udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler og fastsatte eller aftalte vilkår
for investeringer og aftaler. Lovforslaget giver mulighed for
at kontrollere, om sagsoplysninger er korrekte ved hjælp
af relevante registre i styrelsen, eller internationale databa‐
ser. Med lovforslaget får Erhvervsstyrelsen mulighed for at
gennemføre kontrol i samarbejde med andre relevante myn‐
digheder, og herunder at fastsætte nærmere regler herfor,
samt for at samarbejde med revisorer, der er godkendte revi‐
sorloven.
Det forventes ikke at lovforslaget generelt vil påvirke
virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anven‐
de nye digitale teknologier og forretningsmodeller. I forhold
til udenlandske investeringer i virksomheder inden for kri‐
tiske teknologier m.v., kan lovforslaget dog have begræn‐
sende virkninger i forhold til at tiltrække små udenlandske
investeringer, som har til formål at udvikle sådanne tekno‐
logier. Lovforslaget forventes endvidere ikke udmøntet i
en egentlig erhvervsrettet digital løsning, men alene i digi‐
tale ansøgnings- og anmeldelsesformularer med tilhørende
mulighed for automatisk at hente så mange oplysninger
som muligt ud af formularen og ind et sagsbehandlingssy‐
stem. Principperne for agil erhvervsregulering vurderes der‐
for ikke at være relevante.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse‐
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Det fremgår af lovforslaget, at det primært vil være den
udenlandske investor, der vil skulle ansøge om tilladelse til
eller indgive anmeldelse af investeringer m.v. Det vurderes
derfor, at lovforslaget ikke vil få direkte økonomiske kon‐
sekvenser for danske virksomheder. Det vurderes dog, at
forslaget kan få negativ påvirkning på investeringsklimaet i
Danmark. Lignende ordninger kendes dog fra andre lande
og udbredes i stigende grad, hvilket forventes at mindske
påvirkningen.
Med ordningen indføres desuden en risikobaseret kontrol
af blandt andet overholdelsen af vilkår for tilladelser. Kon‐
trollen forventes at kunne få mindre og ikke væsentlige
administrative konsekvenser for danske virksomheder, der
vil kunne blive bedt om oplysninger som er nødvendige for
at verificere oplysninger fra den udenlandske investor, og
som i særlige tilfælde vil kunne få kontrolbesøg.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
11. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
12. Forholdet til EU-retten
De EU-retlige rammer for en national screenings- og ind‐
grebsordning for udenlandske investeringer sættes først og
fremmest af FDI-forordningen og reglerne i Traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om kapita‐
lens frie bevægelighed (TEUF artikel 63) og den frie etab‐
leringsret (TEUF artikel 49). Kapitalens frie bevægelighed
adskiller sig fra bl.a. den frie etableringsret ved, at TEUF
artikel 63 også finder anvendelse i forhold til tredjelande.
Artikel 3, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Union
(TEU) fastsætter, at EU i forbindelserne med den øvrige
verden forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og
bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Det bemærkes, at
beføjelser, der ikke helt eller delvist er tildelt EU i medfør af
traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne, jf. TEU artikel 5,
stk. 2. Området for national sikkerhed er ikke tildelt EU, og
medlemsstaterne har derfor eneansvar for at beskytte deres
nationale sikkerhed i følge TEU artikel 4, stk. 2. Ved udø‐
velsen af dette eneansvar skal medlemsstaterne dog overhol‐
de TEUF’s bestemmelser om den fri bevægelighed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december
2006 om tjenesteydelser i det indre marked udmønter trak‐
tatens nærmere bestemmelser om etableringsfriheden for tje‐
nesteydere samt den fri udveksling af tjenester internt i EU,
48
jf. TEUF artikel 56 om retten til den frie bevægelighed for
tjenesteydelser. I forhold til etablering af virksomhed følger
det af tjenesteydelsesdirektivets artikel 9-13, at en medlems‐
stat kan gøre adgangen til at optage og udøve servicevirk‐
somhed afhængig af en tilladelsesordning, såfremt tilladel‐
sesordningen er ikke-diskriminerende, begrundet i et tvin‐
gende alment hensyn samt proportional med formålet. For
tjenesteydere, der ønsker at levere tjenester midlertidigt i en
anden medlemsstat end den, de er etableret i, skal ethvert
krav være proportionalt og ikke-diskriminerende. Desuden
skal krav være begrundet i hensynet til den offentlige or‐
den, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller
beskyttelsen af miljøet, jf. artikel 16, stk. 1. Det følger af
servicedirektivets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat
ikke må stille krav om, at en midlertidig tjenesteyder skal
indhente en tilladelse fra en kompetent myndighed eller op‐
tages i et register.
Visse af de omfattede særlige økonomiske aftaler, der ind‐
gås med borgere eller virksomheder fra andre EU-lande, vil
være omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, og det vurderes
at krav om tilladelse til at indgå sådanne aftaler efter lovfor‐
slagets bestemmelser vil kunne være i strid med tjenestey‐
delsesdirektivet, og at tilladelseskrav i forhold til sådanne
aftaler vil stride mod et frit indre marked for tjenesteydelser
i EU. Derfor bør krav om tilladelse til særlige økonomiske
aftaler efter lovforslagets § 7 ikke gælde for sådanne aftaler
med personer og virksomheder fra EU, medmindre statsbor‐
gere eller virksomheder uden for EU eller EFTA har kontrol
med eller betydelige indflydelse i virksomheden, jf. lovfor‐
slagets § 2, stk. 3.
EU-medlemsstaterne kan begrænse de nævnte friheder i
forhold til det indre marked i EU af hensyn til bl.a. den
nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed og den offent‐
lige orden samt under iagttagelse af proportionalitetsprin‐
cippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at nationale
foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed, skal
være egnede til at opfylde formålet med begrænsningen og
må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde
formålet. I lighed hermed kan der efter samme hensyn også
foretages begrænsning i etablering af servicevirksomhed og
den midlertidige levering af tjenesteydelser.
Domstolen har fastslået, at nationale foranstaltninger, som
ikke er underlagt nærmere kriterier, ud over en generel
henvisning til beskyttelsen af nationale interesser, der er
formuleret uden præcisering af de særlige og konkrete om‐
stændigheder, hvorunder disse nationale foranstaltninger kan
udøves, er i strid med TEUF artikel 49 og 63, jf. bl.a. sag
C-326/07, Kommissionen mod Italien. Endvidere fastslog
Domstolen, at en national bestemmelse om, at foranstaltnin‐
ger kun må udøves under overholdelse af EU-retten, ikke
bevirker, at kriterierne for udøvelse af foranstaltninger er i
overensstemmelse med EU-retten. Kriteriernes generelle og
abstrakte karakter kan ikke sikre, at udøvelse af de nationale
foranstaltninger altid sker i overensstemmelse med EU-ret‐
ten.
Det er vurderingen, at TEUF artikel 49 og 63 ikke er til
hinder for at indføre en national screeningsordning begrun‐
det i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed og under iagttagelse af proportionalitetsprincip‐
pet. En sådan ordning skal dog indrettes således, at ordnin‐
gen er underlagt klare og præcise kriterier, der præciserer de
særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder screening
og indgreb kan udøves. Formålet med screening af investe‐
ringer fra EU-statsborgere og virksomheder hjemmehørende
i EU er at forhindre omgåelse af screening af investeringer,
der foretages af statsborgere og virksomheder fra tredjelan‐
de, og der vil derfor kun i ganske særlige tilfælde blive gre‐
bet ind over for investeringer fra statsborgere og virksomhe‐
der fra EU-lande. Afgørelser om indgreb i overensstemmel‐
se med EU-retten vil skulle fortolkes strengt, og hensynet til
den offentlige orden og offentlige sikkerhed, der er nævnt
i artikel 65 i TEUF kan alene påberåbes, når der foreligger
en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en
grundlæggende samfundsinteresse. Eventuelle indgreb mod
investeringer, der foretages af statsborgere og virksomheder
fra EU-lande, skal være i overensstemmelse med EU-trakta‐
terne (TEU og TEUF), herunder at de skal være nødvendige
i forhold til formålet, at de skal være proportionale, og at der
skal foreligge en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig
trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. lovfor‐
slagets § 15.
Det er i den forbindelse vurderingen, at den foreslåede
ordning indeholder tilstrækkeligt klare og præcise kriterier,
der angiver de særlige og konkrete omstændigheder, hvorun‐
der screening og indgreb kan udøves, jf. EU-Domstolens
dom i sag C-326/07, Kommissionen mod Italien. Lovfor‐
slaget giver alene mulighed for at gribe ind over for uden‐
landske direkte investeringer, hvis de indebærer trusler for
national sikkerhed og offentlig orden i Danmark. Lovforsla‐
get indeholder ikke kun en generel henvisning til national
sikkerhed og offentlig orden, men fastsætter en nærmere,
konkret definition heraf, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og
2. Lovforslaget indeholder en detaljeret beskrivelse af de
vurderingskriterier, som kan danne grundlag for indgreb
over for udenlandske direkte investeringer, som kan konkre‐
tiseres yderligere ved regler fastsat ved bekendtgørelse, jf.
lovforslagets § 15. Indgreb i såvel udenlandske direkte inve‐
steringer som i særlige økonomiske aftaler, vil alene kunne
foretages af hensyn til beskyttelse af national sikkerhed og
offentlig orden, og ikke af konkurrencemæssige eller økono‐
miske hensyn.
Det er ligeledes vurderingen, at den foreslåede model
for screening og indgreb i forhold til udenlandske direkte
investeringer ikke vil blive begrænset af FDI-forordningen,
idet forordningens minimumsforpligtelser til de nationale
screeningsmekanismer primært centrerer sig om sunde for‐
valtningsprincipper, der vil medvirke til at sikre, at med‐
lemsstaterne holder sig inden for EU’s og medlemsstaternes
internationale forpligtelser. Forordningen pålægger således
ikke medlemsstaterne at indføre screeningsmekanismer, li‐
gesom den ikke indeholder bestemmelser om, hvordan med‐
lemsstaternes eventuelle nationale screeningsmekanismer
skal udformes.
Lovforslaget sikrer herudover, at FDI-forordningens mini‐
49
mumsforpligtelser til nationale screeningsmekanismer over‐
holdes. De foreslåede § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2 om
tidsfrister for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling supplerer
således forordningens artikel 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at
medlemslandene anvender tidsfrister under deres screenin‐
gsmekanismer, der giver mulighed for at tage hensyn til be‐
mærkninger fra andre medlemsstater og Kommissionen. Der
henvises til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærknin‐
ger og de specielle bemærkninger til § 8 og § 12.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december
2020 til den 6. januar 2021 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 92-gruppen,
ADIPA - Association of Danish Intellectual Property Attor‐
neys, Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Aktive
ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Associa‐
tion), Amnesty International Danmark, Apotekerforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen
KA, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Atlantsam‐
menslutningen, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen,
CEPOS, CSR Forum, Center for Militære Studier, KU, The
Center for War Studies, SDU, Centralorganisationens Fæl‐
lesudvalg, Concord Danmark, Copenhagen Business School,
Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar‐
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg‐
lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk IT, Dansk
Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Institut for
Internationale studier, Dansk Investor Relations Forening
(DIRF), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Metal, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Maritime, Danske Medier, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Dan‐
watch, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Dan‐
ske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Fondsmæglerforening, Kooperationen, Det Økono‐
miske Råds sekretariat, Dommerforeningen, Domstolsstyrel‐
sen, Danish Export Association, Eksportkreditfonden, FH
– Fagbevægelsens hovedorganisation, Finans Danmark, Fi‐
nansforbundet, Finansforeningen, Finanssektorens Arbejds‐
giverforening, First North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbru‐
gerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer (FDR), For‐
eningen Freelance Bogholdere (FDBR), Foreningen af Inter‐
ne Revisorer (IIA), Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter,
Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsvarsakade‐
miet, Finansiel Stabilitet, HK Danmark, IT-Universitetet,
IT-Branchen, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut
for Menneskerettigheder, Komiteen for god Selskabsledelse,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kris‐
telig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Uni‐
versitet, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Landbrug og
Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisa‐
tionen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Li‐
berale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta‐
gernes Dyrtidsfond (LD), Mellemfolkeligt Samvirke, NAS‐
DAQ OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, OXFAM
IBIS, Oil Gas Danmark, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rigs‐
ombuddet på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, SE‐
GES (Tidl. Landscentret), SMVdanmark, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sundheds‐
datastyrelsen, Syddansk Universitet, Telekommunikationsin‐
dustrien i Danmark, og VP Securities.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmel‐
se om gebyrfinansiering medfører ikke i
sig selv konsekvenser for staten
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
statslige meromkostninger i størrelsesorde‐
nen 10-15 mio. kr. årligt i Erhvervsstyrel‐
sen og 10 mio. kr. årligt på tværs af øvrige
myndigheder.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen af betydning.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmel‐
se om gebyrfinansiering medfører ikke i
sig selv konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
50
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer de minimumsforpligtelser til nationale screeningsmekanismer,
der fremgår af FDI-forordningens artikel 3, herunder artikel 3, stk. 2 om anvendelse af
gennemsigtige tidsfrister i sagsbehandlingen.
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge FDI-forordningens (Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening
af udenlandske direkte investeringer i Unionen) artikel 2,
nr. 4, defineres en »screeningsmekanisme« som et almen‐
gyldigt instrument, såsom en lov eller forskrift, og tilhø‐
rende administrative krav, gennemførelsesbestemmelser el‐
ler retningslinjer, der fastsætter vilkårene, betingelserne og
procedurerne for at vurdere, undersøge, tillade, betinge, for‐
byde eller afvikle udenlandske direkte investeringer af hen‐
syn til sikkerheden eller den offentlige orden. I dansk ret
findes der aktuelt to sektorspecifikke screeningsordninger,
der falder inden for FDI-forordningens anvendelsesområde:
Krigsmaterielloven og kontinentalsokkelloven. De to love er
notificeret til Kommissionen i overensstemmelse med FDI-
forordningens artikel 3, stk. 7, hvorefter medlemsstaterne
senest den 10. maj 2019 skal meddele Kommissionen deres
eksisterende screeningsmekanismer.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at formålet med loven er at
forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i Danmark gennem scree‐
ning og eventuelle indgreb over for sådanne investeringer og
aftaler.
Med lovforslaget foreslås, at der vil blive etableret hjem‐
mel til, at myndighederne kan gøre indgreb i udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der
vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Den sikkerheds‐
mæssige trussel foreslås at blive afdækket ved hjælp af hen‐
holdsvis en sektorspecifik screeningsordning, der omfatter
investeringer og aftaler, der vurderes som særligt følsomme,
jf. det foreslåede kapitel 2, og en tværsektoriel screenings‐
ordning, der vedrører andre investeringer og aftaler, jf. det
foreslåede kapitel 3.
Med screening, jf. det foreslåede stk. 1, forstås en proce‐
dure, der gør det muligt at vurdere, undersøge, tillade, betin‐
ge, forbyde eller afvikle udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler. Dette svarer til FDI-forord‐
ningens definition af screening af udenlandske direkte inve‐
steringer i forordningens artikel 2, nr. 3.
Der vil alene kunne gøres indgreb i investeringer og afta‐
ler af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige
orden. For så vidt angår forståelsen af begreberne national
sikkerhed og offentlig orden henvises til de specielle be‐
mærkninger til § 4.
Det foreslås, at loven finder anvendelse på udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Loven
vil hermed skulle dække over en bred kategori af investerin‐
ger, hvor der opnås kontrol eller betydelig indflydelse på
en virksomhed samt visse særlige økonomiske aftaler, hvor
der opnås en tilsvarende kontrol eller indflydelse som ved
en investering. Der henvises til pkt. 5.1.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til
§ 4.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse, hvis
der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og
eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler af hensyn til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
I dansk lovgivning findes på nuværende tidspunkt to så‐
danne sektorspecifikke screeningsordninger, der er regule‐
ret i henholdsvis krigsmaterielloven, og kontinentalsokkello‐
ven. Loven vil således ikke finde anvendelse på udenland‐
ske direkte investeringer, der screenes i medfør af disse
lovgivninger.
Herudover vil loven ikke finde anvendelse for fremtidig
sektorlovgivning, hvor der sker screening af udenlandske
direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Så‐
danne ordninger vil desuden - hvis der er tale om udenland‐
ske direkte investeringer, der falder ind under FDI-forord‐
ningens anvendelsesområde - skulle notificeres til Kommis‐
sionen senest 30 dage efter ikrafttræden af den vedtagne
screeningsmekanisme, jf. forordningens artikel 3, stk. 7.
Undtagelsen i forhold til nuværende eller kommende
sektorlovgivning omfatter også screening af særlige økono‐
miske aftaler, hvis reglerne i sektorlovgivningen omfatter
screening af sådanne aftaler af hensyn til den nationale sik‐
kerhed eller offentlige orden.
Det bemærkes, at den screening som foretages af Finans‐
51
tilsynet af investeringer i finansielle virksomheder efter lov
om finansiel virksomhed, ikke er omfattet af undtagelsen i
stk. 2, da den vedrører andre hensyn end den nationale sik‐
kerhed og offentlige orden som f.eks. hensynet til finansiel
stabilitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.1.2.-5.1.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, der foretages eller indgås af udenlandske statsborge‐
re. Dog finder §§ 7, 10 og 11 ikke anvendelse på statsborge‐
re fra EU- og EFTA-lande.
Loven finder efter bestemmelsen anvendelse på udenland‐
ske statsborgere, uanset hvor de har bopæl, herunder også
hvis de har bopæl i Danmark. Dog finder lovens bestemmel‐
ser om tilladelse til særlige økonomiske aftaler efter § 7, og
lovens bestemmelser om anmeldelse af visse investeringer
og aftaler efter §§ 10 og 11 ikke anvendelse på statsborgere
fra EU- og EFTA-lande.
Med EFTA-lande menes de lande, der er medlemmer af
Den Europæiske Frihandelssammenslutning (European Free
Trade Association), og som i dag består af landene: Island,
Liechtenstein, Norge og Schweiz.
Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse
på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, der foretages eller indgås af følgende, jf. dog stk. 3
og 4:
1. Virksomheder, der ikke er hjemmehørende her i ri‐
get. Dette gælder også, selvom virksomheden har et
fast driftssted i Danmark.
2. Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, hvis
virksomheden er en dattervirksomhed eller en filial af
en virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget.
3. Virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, hvis
en udenlandsk statsborger omfattet af stk. 1, eller en
virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i riget, har
kontrol med eller betydelig indflydelse på denne.
Loven vil således også gælde for virksomheder både i de
tilfælde, hvor en virksomhed ikke er hjemmehørende her i
riget, og hvor en virksomhed er hjemmehørende i Danmark,
men er en dattervirksomhed eller filial af en udenlandsk
virksomhed, eller når en udenlandsk virksomhed eller uden‐
landsk statsborger på anden måde har kontrol over eller
betydelig indflydelse på den danske virksomhed.
Ved anvendelse af formuleringen »ikke er hjemmehørende
her i riget« tilkendegives, at virksomheder hjemmehørende
i Danmark, som er datterselskab af eller kontrolleret af virk‐
somheder, der er hjemmehørende i Grønland eller på Færø‐
erne, ikke omfattes af bestemmelsen, jf. dog det foreslåede
stk. 4.
Der vil være tale om kontrol eller betydelig indflydelse,
hvis en udenlandsk virksomhed eller udenlandsk statsborger
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på be‐
slutninger om ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller
driftsmæssige forhold i en virksomhed eller på forretnings‐
kritiske områder i en virksomhed, jf. den foreslåede § 4, nr.
6. Ved erhvervelse af mindst 25 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne i en virksomhed, vil der opnås kontrol
eller betydelig indflydelse.
Ved hjemmehørende forstås det forhold, at virksomheden
er registreret eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i det på‐
gældende land.
Virksomhedsbegrebet omfatter alle erhvervsdrivende en‐
heder uanset organisationsform, jf. den foreslåede § 4, nr.
7. Hermed vil både privat og offentlig erhvervsvirksom‐
hed være omfattet, herunder statslige og kommunale sel‐
skaber. Det bemærkes, at en tilsvarende afgrænsning af er‐
hvervsvirksomhed anvendes i konkurrencelovgivningen, jf.
konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr. 155 af 1. marts
2018).
Det foreslås i stk. 3, at uanset loven efter stk. 2 gælder
for alle virksomheder, der ikke er hjemmehørende i riget,
så finder §§ 7, 10 og 11 ikke anvendelse på virksomheder,
der er hjemmehørende i et EU- eller EFTA-land, forudsat
at virksomheden ikke er under kontrol eller betydelig indfly‐
delse af statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA,
eller af virksomheder, der er hjemmehørende i et land uden
for EU eller EFTA.
Denne undtagelse finder uanset stk. 2, nr. 2 og 3, også
anvendelse på virksomheder, der er hjemmehørende i Dan‐
mark. Det betyder, at §§ 7, 10 og 11 alene finder anvendelse
på virksomheder i Danmark, hvis den danske virksomhed
er under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere
uden for EU eller EFTA eller virksomheder, der er hjemme‐
hørende uden for EU eller EFTA.
Lovens anvendelsesområde efter bestemmelserne i § 5
om krav om tilladelse til investeringer, § 7 om krav om
tilladelse til visse særlige økonomiske aftaler og §§ 10 og 11
om anmeldelse af visse investeringer og særlige økonomiske
aftaler fremgår af nedenstående oversigt:
52
Anvendelsesområde for lo‐
ven
Investeringer omfattet af til‐
ladelse efter § 5
Særlige økonomiske aftaler
omfattet af tilladelse efter §
7
Investeringer og særlige
økonomiske aftaler omfattet
af anmeldelse efter §§ 10 og
11
Danske statsborgere, jf. § 2,
stk. 1.
Ikke omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet
Statsborgere fra EU- eller
EFTA-lande, jf. § 2, stk. 1.
Omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet
Statsborgere fra lande uden
for EU eller EFTA, jf. § 2,
stk. 1.
Omfattet Omfattet Omfattet
Virksomheder hjemmehø‐
rende i Danmark, jf. § 2, stk.
2.
Ikke omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet
Virksomheder hjemmehø‐
rende i Danmark som er
kontrolleret af personer eller
virksomheder fra EU- eller
EFTA-lande, jf. § 2, stk. 3.
Omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet
Virksomheder hjemmehø‐
rende i Danmark som er
kontrolleret af personer eller
virksomheder fra lande uden
for EU og EFTA, jf. § 2, stk.
3.
Omfattet Omfattet Omfattet
Virksomheder hjemmehø‐
rende i Grønland eller på
Færøerne, hvis udenlandske
statsborgere eller virksom‐
heder har kontrol med eller
betydelig indflydelse, jf. § 2,
stk. 4.
Omfattet Omfattet Omfattet
Virksomheder hjemmehø‐
rende i EU- eller EFTA-lan‐
de, jf. § 2, stk. 3.
Omfattet Ikke omfattet Ikke omfattet
Virksomheder hjemmehø‐
rende i EU- eller EFTA-lan‐
de som er kontrolleret af
tredjelande, jf. § 2, stk. 3.
Omfattet Omfattet Omfattet
Virksomheder fra lande
uden for EU eller EFTA, jf.
§ 2, stk. 2.
Omfattet Omfattet Omfattet
Efter det foreslåede stk. 4, finder loven uanset stk. 2 an‐
vendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler foretaget eller indgået af en virksom‐
hed hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, hvis
udenlandske statsborgere eller virksomheder hjemmehøren‐
de uden for riget har kontrol med eller betydelig indflydelse
på virksomheden.
Dette er en undtagelse til det foreslåede stk. 2, nr. 2 og 3.
53
Efter det foreslåede stk. 5 kan erhvervsministeren efter
forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, ju‐
stitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og
forsvarsministeren fastsætte regler om, at denne lov finder
anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler, der foretages af andre juridiske personer
end nævnt i stk. 2-4, hvis investeringen eller aftalen kan ud‐
gøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden.
Der kan f.eks. være tale om ideelle udenlandske forenin‐
ger, offentligretlige institutioner m.v., hvis det vurderes, at
investeringer eller aftaler fra sådanne juridiske personer kan
indebære trusler mod den nationale sikkerhed eller offentli‐
ge orden.
Der henvises til pkt. 5.1.4. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til § 3
Lovforslagets § 3 afgrænser sammen med § 2 lovens an‐
vendelsesområde.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven finder anvendelse på
udenlandske direkte investeringer i og særlige økonomiske
aftaler med virksomheder hjemmehørende i Danmark.
Ved hjemmehørende forstås det sted, hvor virksomheden
er registreret eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det
er således uden betydning, om der er tale om såkaldte kapi‐
talselskaber med begrænset hæftelse som aktie- og anparts‐
selskaber, virksomhedsformer med personlig hæftelse som
interessentskaber og kommanditselskaber eller erhvervsdri‐
vende fonde og foreninger.
Det foreslås i stk. 2, at loven herudover finder anvendelse
på stiftelse af nye virksomheder i Danmark inden for særligt
følsomme sektorer eller aktiviteter omfattet af § 6.
Ved at medtage den foreslåede bestemmelse er det tilsigtet
at forebygge mulig omgåelse, ved at en udenlandsk investor
i stedet for at erhverve kontrol eller betydelig indflydelse
i en eksisterende virksomhed i stedet stifter en ny virksom‐
hed, ligesom der opnås mulighed for at screene udenlandske
virksomheder i særligt følsomme sektorer. Bestemmelsen
omfatter alene stiftelse af nye virksomheder, hvor den uden‐
landske investor har kontrol eller betydelig indflydelse, jf.
den foreslåede § 4, nr. 6.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren efter forhand‐
ling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsmini‐
steren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvars‐
ministeren kan fastsætte regler om, at denne lov finder an‐
vendelse på udenlandske direkte investeringer i og særlige
økonomiske aftaler med andre danske enheder end nævnt i
stk. 1, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det er ikke hensigten hermed generelt at inddrage offent‐
lige myndigheder eller offentligretlige organisationer eller
enheder, der ikke er erhvervsdrivende, under lovens anven‐
delsesområde, men alene enheder, hvor en investering eller
aftale vil kunne udgøre en risiko i forhold til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden. Det kan f.eks. være tilfæl‐
det med offentlig ejede enheder inden for kritisk infrastruk‐
tur.
Der henvises til pkt. 5.1.4. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til § 4
Lovforslagets § 4 indeholder forslag til definitioner, som
vil være centrale for forståelsen af loven, men som også er
med til at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til,
hvornår screeningsordningen finder anvendelse samt hvor‐
når, der kan gøres indgreb med henvisning til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås bl.a. at medtage definitioner af national sik‐
kerhed og offentlig orden.
Det foreslås i § 4, nr. 1, at der ved national sikkerhed
forstås forhold, der vedrører Danmarks territorielle integritet
og befolkningens overlevelse. Trusler mod den nationale
sikkerhed omhandler bl.a. handlinger, der udgør eller vil
kunne udgøre en risiko for forstyrrelse af internationale
relationer, nationernes fredelige sameksistens eller danske
militære interesser, samt handlinger, der har til hensigt at
forvolde Danmark skade, herunder forbrydelser mod statens
selvstændighed eller forbrydelser mod statsforfatningen og
de øverste statsmyndigheder.
Skadevoldende handlinger kan bl.a. være handlinger, som
strafbelægges efter kapitel 12 i straffeloven om landsforræ‐
deri og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
kapitel 13 i straffeloven om forbrydelser mod statsforvalt‐
ningen og de øverste myndigheder, terrorisme m.v.
Det foreslås i nr. 2, at der ved offentlig orden forstås
forhold, der vedrører Danmarks evne til at opretholde et
selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund, uden at for‐
holdene dermed berører den nationale sikkerhed.
Der kan være tale om andre alvorlige forbrydelser end
dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, men
som også vil kunne true den offentlige orden væsentligt,
uden at der herved er fare for den nationale sikkerhed.
Herudover kan hensynet til offentlig orden vedrøre evnen
til at forebygge, afdække og modvirke sikkerhedstruende
aktivitet, og evnen til at gennemføre sikkerhedstiltag i over‐
ensstemmelse med grundlæggende retsprincipper og værdier
i et demokratisk samfund.
Trusler mod den offentlige orden omhandler bl.a. handlin‐
ger, der ikke har en sådan karakter, at de berører den natio‐
nale sikkerhed, jf. nr. 1, men som alligevel påvirker samfun‐
dets generelle funktionsdygtighed, f.eks. ved påvirkning af
kritisk infrastruktur, der er væsentlig for samfundets evne
til at fungere og for at opretholde tryghed og sikkerhed i
samfundet, f.eks. inden for energi- eller vandforsyning eller
sundhedssystemet, eller som truer den frie mediedannelse og
presse.
Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende, idet
hensynet til den offentlige orden også kan vedrøre andre
54
områder af stor samfundsmæssig og sikkerhedsmæssig be‐
tydning efter de konkrete omstændigheder og under forud‐
sætning af, at dette er foreneligt med EU-retten, jf. nedenfor.
Definitionerne af national sikkerhed og offentlig orden
er af central betydning for anvendelsen af en række bestem‐
melser i loven, bl.a. kan en udenlandsk investor ifølge de
foreslåede §§ 10 og 11 indgive anmeldelse til Erhvervssty‐
relsen af en påtænkt eller gennemført investering eller særlig
økonomisk aftale, hvis investeringen kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Myndighederne vil alene kunne gøre indgreb mod investe‐
ringer og aftaler omfattet af loven, hvis investeringen eller
aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden. En ansøgning om tilladelse til en in‐
vestering efter den foreslåede § 5, stk. 1, vil således alene
kunne afslås, ligesom en investering anmeldt efter § 10, stk.
1, alene vil kunne nægtes godkendt, hvis den pågældende
udenlandske direkte investering vurderes at medføre trusler
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, der ikke
kan afbødes ved aftalte eller fastsatte vilkår, jf. de foreslåede
§§ 16 og 17.
I EU-retten anvendes begreberne »national sikkerhed«,
»offentlig sikkerhed« og »offentlig orden«, men der fin‐
des ikke inden for EU-retten, herunder efter EU-Domsto‐
lens praksis, en entydig beskrivelse af begreberne. FDI-
forordningen indeholder heller ikke en definition heraf,
men anvender betegnelserne »sikkerhed« og »offentlig or‐
den«. Med de foreslåede definitioner af national sikkerhed
og offentlig orden henvises til de begreber, der i EU-retten
betegnes som »national sikkerhed«, »offentlig sikkerhed«
og »offentlig orden«, og på samme måde som i FDI-forord‐
ningen, der anvender begreberne »sikkerhed« som samlet
betegnelse for »national sikkerhed og offentlig sikkerhed«
samt »offentlig orden«.
Det vurderes, at de foreslåede definitioner afspejler den
EU-retlige praksis om, at »offentlig sikkerhed« og »offentlig
orden« skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske
interesser og alene kan påberåbes, når der foreligger en vir‐
kelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende
samfundshensyn.
Det foreslås i nr. 3 at definere en udenlandsk investor som
en fysisk person eller virksomhed omfattet af § 2, stk. 1-4,
eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2,
stk. 5, som har til hensigt at foretage eller har foretaget en
udenlandsk direkte investering, eller som har til hensigt at
indgå eller har indgået en særlig økonomisk aftale.
Definitionen af udenlandsk investor efter lovforslaget sva‐
rer således til afgrænsningen af lovens anvendelsesområde,
som den fremgår af lovforslagets § 2. En udenlandsk in‐
vestor omfatter derfor både fysiske personer og virksomhe‐
der. Endvidere kan en udenlandsk investor også være andre
enheder end virksomheder, idet det foreslås i § 2, stk. 5,
at der kan fastsættes nærmere regler om, at loven finder
anvendelse på andre juridiske personer end virksomheder.
Det foreslås i nr. 4-7, at medtage definitioner, der er
centrale i forhold til afgrænsningen af, hvilke investerin‐
ger og andre økonomiske aktiviteter, der foreslås omfattet
af loven. Der foreslås herunder navnlig en grundlæggende
sondring mellem udenlandske direkte investeringer, jf. nr.
4 nedenfor, og særlige økonomiske aftaler, jf. nr. 5 neden‐
for. Ligeledes foreslås at medtage definitioner af begrebet
»kontrol eller betydelig indflydelse«, der er af betydning for
anvendelse af loven.
I nr. 4 foreslås det at definere en udenlandsk direkte inve‐
stering som erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydel‐
se i en virksomhed hjemmehørende i Danmark ved direkte
eller indirekte besiddelse af eller kontrol over ejerandele el‐
ler stemmerettigheder i virksomheden eller tilsvarende kon‐
trol ved andre midler, herunder køb af aktiver og langfriste‐
de lån. Endvidere omfattes stiftelse af en ny virksomhed i
Danmark i en særligt følsom sektor med tilsvarende kontrol
eller betydelig indflydelse.
Definitionen svarer med enkelte præciseringer til de sel‐
skabsretlige definitioner af reel ejer af en virksomhed samt
selskabslovens koncerndefinition.
Efter definitionen foreligger der kontrol eller betydelig
indflydelse ved direkte eller indirekte besiddelse af eller
kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder i en virk‐
somhed eller tilsvarende kontrol ved andre midler, herunder
køb af aktiver samt langfristede lån.
Kontrollen kan være direkte eller indirekte, dvs. gennem
andre virksomheder, eventuelt i flere forskellige lande, så‐
kaldte ejerkæder.
Det er uden betydning, hvordan erhvervelsen sker. Loven
omfatter således erhvervelse af stemmerettigheder, kapital,
særlige beføjelser, fusion, spaltning, opkøb, herunder take-
overs, hel eller delvis overtagelse af et forretningsområde og
såkaldte »asset deals«, der omfatter alle virksomhedens væ‐
sentlige aktiver eller en sammenhængende drift, samt øvrige
dispositioner, der gør det ud for eller foregriber erhvervelse
af stemmerettigheder eller kapital, jf. også den foreslåede §
5, stk. 2.
I forhold til erhvervelse ved besiddelse af ejerandele el‐
ler stemmerettigheder fastsætter lovforslagets § 5 og § 10
tærskelværdier på henholdsvis 10 pct. og 25 pct. for den
kvalificerede andel, der omfattes af henholdsvis krav om
tilladelse eller mulighed for anmeldelse efter de nævnte be‐
stemmelser.
Bestemmelserne i lovforslaget omfatter ikke alene erhver‐
velse af ejerandele eller stemmerettigheder i en virksomhed,
men også erhvervelse af tilsvarende kontrol ved andre mid‐
ler. Kontrol ved andre midler omfatter efter nr. 6 nedenfor
kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomhedens
ledelse, finansielle forhold samt udviklings- og driftsmæssi‐
ge forhold, der ikke er baseret på besiddelse af ejerandele
eller stemmerettigheder. Ofte vil der være tale om en afta‐
lebaseret kontrol eller indflydelse, f.eks. en aftale om, at
den udenlandske investor har ret til at udpege bestyrelses‐
medlemmer i en virksomhed, eller at visse beslutninger skal
godkendes af den udenlandske investor.
Andre midler kan særligt være erhvervelse af kontrol eller
55
betydelig indflydelse som følge af køb af aktiver eller læn‐
gerevarende lån.
Køb af aktiver: Ved køb af aktiver i den danske virksom‐
hed erhverver den udenlandske investor ikke ejerandele eller
stemmerettigheder, men erhverver en ejendomsret til materi‐
elle eller immaterielle aktiver i den danske virksomhed. En
udenlandsk investor kan opnå samme kontrol over eller be‐
tydelig indflydelse i en dansk virksomhed ved at erhverve
alle eller hovedparten af aktiverne i virksomheden som ved
at erhverve ejerandele i denne. Der vil i sådanne tilfælde
være tale om at erhverve tilsvarende kontrol eller betydelig
indflydelse ved andre midler, som derfor vil være omfattet
af erhvervelse efter den foreslåede nr. 4.
Også i tilfælde hvor den udenlandske investor ikke er‐
hverver alle eller hovedparten af aktiverne i den danske
virksomhed, kan den udenlandske investor opnå betydelig
indflydelse ved at erhverve forretningskritiske aktiver i den
danske virksomhed, på samme måde som den udenlandske
investor kan opnå betydelig indflydelse blot ved at erhverve
en mindre ejerandel. I nr. 4 omfatter tilsvarende kontrol ved
andre midler derfor aftaler om køb af aktiver i en dansk
virksomhed, som er så omfattende, eller som vedrører for‐
retningskritiske aktiver, at den udenlandske investor opnår
kontrol eller betydelig indflydelse i den danske virksomhed.
Såkaldte Sale and Lease back-aftaler omfattes ikke, da
den danske virksomhed efter indgåelse af en sådan aftale
reelt bevarer fuld rådighed over det pågældende aktiv. Om‐
vendt omfatter køb af aktiver også aftaler om leje, hvis disse
er langvarige og uopsigelige, og derved reelt giver samme
rådighed over det pågældende aktiv som en egentlig købsaf‐
tale.
Lån til en virksomhed: Lån og anden finansiering er som
udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget, men hvis der
er tale om langfristede uopsigelige lån, som er ledsaget af
vilkår om indflydelse på virksomhedens ledelse m.v., vil det
være omfattet af tilsvarende kontrol ved andre midler.
Når der er indvundet erfaringer med administrationen af
loven og indblik i andre landes tilsvarende administration,
vil Erhvervsstyrelsen efter inddragelse af erhvervslivets or‐
ganisationer udarbejde en vejledning med nærmere retnings‐
linjer om, efter hvilke kriterier man vurderer, om der fore‐
ligger tilsvarende kontrol ved andre midler i tilfælde som
nævnt ovenfor, således at erhvervslivet lettere kan vurdere,
hvilke situationer, der omfattes af lovforslaget. Indtil da har
personer og virksomheder mulighed for at forelægge kon‐
krete tvivlsspørgsmål for Erhvervsstyrelsen og få styrelsens
vurdering heraf.
I forhold til kontrol opnået ved særlige økonomiske aftaler
efter nr. 5 nedenfor, adskiller kontrol efter nr. 4 sig ved,
at kontrol eller betydelig indflydelse efter nr. 4 i højere
grad vedrører ledelsesmæssige forhold, mens kontrol eller
betydelig indflydelse efter nr. 5 også kan være af mere øko‐
nomisk karakter. Kriterierne for kontrol eller betydelig ind‐
flydelse efter nr. 4 vil som nævnt blive beskrevet nærmere i
en vejledning udstedt af Erhvervsstyrelsen, mens kriterierne
for kontrol eller betydelig indflydelse efter nr. 6 vil blive
præciseret i nærmere regler efter lovforslagets § 7, stk. 2.
I nr. 5 foreslås det, at en særlig økonomisk aftale defineres
som et joint venture samt en drifts-, leverandør- eller ser‐
viceaftale, der indgås med en virksomhed hjemmehørende
i Danmark omfattet af § 3, stk. 1, eller en anden enhed
omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, hvis en
udenlandsk investor derved opnår kontrol eller betydelig
indflydelse på virksomheden eller enheden.
En særlig økonomisk aftale giver typisk ikke kontrol eller
betydelig indflydelse i selskabsretlig forstand, men kan efter
omstændighederne give økonomisk kontrol eller betydelig
økonomisk indflydelse på en virksomhed, herunder navnlig
på forretningskritiske områder i virksomheden som f.eks.
virksomhedens udviklings- eller driftsaktiviteter. Lovforsla‐
get indeholder i den foreslåede § 7 regler om tilladelse til
sådanne aftaler, hvis de vedrører særligt følsomme sektorer
og aktiviteter efter den foreslåede § 6, og for aftaler på andre
områder indeholder den foreslåede § 11 bestemmelser om
anmeldelse. Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 14
iværksætte en undersøgelse af sådanne aftaler, hvis de ikke
er anmeldt efter § 11.
De særlige økonomiske aftaler, som er omfattet af den
foreslåede definition, og dermed af lovforslagets §§ 7 og 11,
kan beskrives nærmere således:
Joint ventures: Er en betegnelse for et erhvervsmæssigt
samvirke, f.eks. hvor to eller flere virksomheder går sam‐
men om en bestemt aktivitet. Samvirket kan være formalise‐
ret i en særlig juridisk enhed, en fælles erhvervsdrivende
virksomhed, som f.eks. ejes af to deltagende virksomheder
med 50 pct. af ejerandele og stemmerettigheder hver. I så
fald er der tale om en erhvervsdrivende virksomhed, som
vil være omfattet af den foreslåede nr. 7. Et joint venture
kan imidlertid også være et aftalebaseret samvirke om at
gennemføre fælles nærmere afgrænsede aktiviteter. Der kan
f.eks. være tale om en aftale mellem en udenlandsk virk‐
somhed fra lande uden for EU og EFTA og en dansk virk‐
somhed omfattet af den foreslåede § 3 om at samarbejde om
udvikling af ny teknologi, som er kritisk efter den foreslåede
§ 6.
Et sådant joint venture vil typisk fastlægge aftalens gen‐
stand (udvikling af den pågældende teknologi), tidsplan
(hvornår udviklingen skal være afsluttet), beslutningskom‐
petence (hvem træffer beslutning i det pågældende joint
venture og eventuel stemmefordeling), økonomi (hvordan
bidrager de deltagende virksomheder til finansieringen)
samt rettigheder (hvem har retten til at producere og mar‐
kedsføre den pågældende teknologi). Som nævnt ovenfor vil
et sådant joint venture ikke være omfattet af tilladelseskrav,
alene fordi det vedrører kritisk teknologi, men det kræves
tillige, at den udenlandske virksomhed opnår kontrol eller
betydelig indflydelse på den danske virksomhed som helhed
eller på forretningskritiske processer i denne. I det beskrev‐
ne eksempel kan det være tilfældet, hvis den pågældende
teknologi er afgørende for den danske virksomheds fremti‐
dige drift, eller hvis aftalen om joint venture vedrører samt‐
56
lige eller hovedparten af udviklingsaktiviteterne eller forret‐
ningskritiske udviklingsaktiviteter i den danske virksomhed.
Også offentlige forskningsinstitutioner indgår aftaler om
salg eller licens på udnyttelse af egne immaterielle rettighe‐
der i forbindelse med samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftaler
om forskning og udvikling mellem udenlandske virksomhe‐
der og danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner vil
være omfattet af bestemmelsen, hvis der bliver indgået en
aftale mellem den udenlandske virksomhed og den danske
forsknings- eller uddannelsesinstitution om udvikling af nye
teknologier f.eks. på sundhedsområdet, som har karakter af
et joint venture, jf. de ovenfor beskrevne kendetegn for en
joint venture-aftale. Det følger heraf, at aftalen bl.a. skal
fastlægge bestemmelser om ledelsen af udviklingsprojektet,
parternes indbyrdes rettigheder samt finansiering. Det forud‐
sætter dog, at forsknings- og uddannelsesinstitutioner med‐
tages under lovforslagets anvendelsesområde i forbindelse
med at der fastsættes nærmere regler om andre danske enhe‐
der, jf. den foreslåede § 3, stk. 3. Derimod vil eventuelle
tilskud eller gaver fra udenlandske virksomheder til forsk‐
nings- og udviklingsprojekter med en dansk forsknings- el‐
ler uddannelsesinstitution ikke være omfattet af bestemmel‐
sen.
Ved offentlige forskningsinstitutioners indgåelse af aftaler
med private om forskningssamarbejde eller salg af forsk‐
ningsbaserede ydelser vil det ofte fremgå af den indgåede
samarbejdsaftale, hvorledes der skal forholdes med eventu‐
elle immaterielle rettigheder, som måtte udspringe af aktivi‐
teten undervejs. En udbredt aftalekonstruktion er her, at den
private part får option på senere at kunne forhandle en købs-
eller licensaftale på plads, når og hvis der opstår opfindelser,
som er egnede til kommerciel udnyttelse. De nærmere vilkår
for overdragelsen af immaterielle rettigheder er således ikke
fastlagt på aftaletidspunktet – f.eks. om den private partner
får mulighed for et erhverve rettighederne, får eksklusiv
eller ikke-eksklusiv licens på at udnytte rettighederne inden
for særlige markeder og f.eks. også får mulighed for at
udstede sublicens til andre.
Muligheden for at kunne indgå samarbejdsaftaler med
indbygget option på senere forhandling af immaterielle ret‐
tigheder vurderes som et vigtigt redskab til at kunne tiltræk‐
ke private udenlandske samarbejdspartnere og international
medfinansiering til danske forskningsinstitutioner. Tidsfor‐
bruget og fleksibiliteten i forbindelse med sådan aftaleind‐
gåelse opfattes af private virksomheder som en væsentlig
parameter. Hvor Erhvervsstyrelsen på forhånd har godkendt
optionsbestemmelsen i en samarbejdsaftale, kan det lægges
til grund, at en efterfølgende licens- eller salgsaftale, som
udmønter optionen, ikke vil kræve særskilt godkendelse på
ny, medmindre der er aftalt eller fastsat særskilt vilkår her‐
om, jf. de foreslåede §§ 16 og 17.
Drifts-, service- og leverandøraftaler: Mange virksomhe‐
der indgår aftaler om drift, services eller leverancer, som har
væsentlig betydning for at holde virksomheden kørende. En
driftsaftale kan f.eks. vedrøre driften af virksomhedens lo‐
gistikfunktioner, en serviceaftale kan vedrøre rengøring af
virksomheden og en leverandøraftale kan vedrøre leverancer
af råvarer eller komponenter, som indgår i virksomhedens
produktion. Sådanne aftaler vil typisk ikke være forbundet
med indflydelse på virksomhedens forhold, og der skal der‐
for foreligge særlige forhold for, at sådanne aftaler er om‐
fattet af den foreslåede bestemmelse. Der kan f.eks. være
tale om aftaler om levering af komponenter, der indgår i
kritisk teknologi, som virksomheden udvikler og fremstiller,
og hvor leverandøren kun vanskeligt kan udskiftes med en
anden (substituering). Hvis en sådan aftale indgås med en
udenlandsk leverandør fra et land uden for EU eller EFTA i
en virksomhed i en særligt følsom sektor, kan den medføre
trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden i Dan‐
mark. Derimod er driftsaftaler som almindelige rengørings‐
aftaler og cloud-aftaler, dvs. aftaler om elektronisk doku‐
mentarkivering, og serviceaftaler om f.eks. vedligeholdelse
af virksomhedens vognpark eller om bogførings- og regn‐
skabsfunktioner ikke omfattet af bestemmelsen, medmindre
de er indgået på usædvanlige vilkår, som f.eks. uopsigelige
mangeårige aftaler, og den pågældende leverandør kun van‐
skeligt kan udskiftes med en anden (substituering).
I nr. 6 foreslås at definere kontrol eller betydelig indfly‐
delse i en virksomhed som bestemmende indflydelse på be‐
slutninger om ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller
driftsmæssige forhold i en virksomhed eller på forretnings‐
kritiske områder i en virksomhed.
Efter lovforslaget kan en udenlandsk investor opnå kon‐
trol eller betydelig indflydelse på en virksomhed her i landet
enten ved erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder
eller tilsvarende kontrol ved andre midler i en virksomhed
eller ved indgåelse af en særlig økonomisk aftale med en
virksomhed. I begge henseender skal der foretages en vurde‐
ring af, om erhvervelsen eller aftalen giver den udenlandske
investor kontrol eller betydelig indflydelse over virksomhe‐
den, og dette defineres nærmere i nr. 6
Kontrol og indflydelse defineres ikke alene i forhold til
generelle ledelsesmæssige dispositioner, således som det
kendes fra sædvanlige selskabsretlige definitioner af kon‐
trol, men også som kontrol over eller betydelig indflydelse
på finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold i virk‐
somheden, hvilket navnlig er relevant i forhold til særlige
økonomiske aftaler, jf. den foreslåede nr. 5. Hvis en uden‐
landsk investor vurderes at opnå kontrol på blot ét af de
nævnte forhold, vil der være tale om kontrol eller betydelig
indflydelse efter den foreslåede definition, selvom kontrol‐
len ikke omfatter den generelle ledelse af virksomheden.
Kontrollen eller den betydelige indflydelse skal dog angå
virksomhedens beslutninger på de anførte forhold, og der
skal således være tale om en ledelsesmæssig kontrol. Det
vil ikke være tilstrækkeligt, at den udenlandske investor
opnår en vis medindflydelse i virksomheden på de omfatte‐
de forhold, idet der skal være tale om en bestemmende ind‐
flydelse, dvs. at virksomheden afgiver reel ledelsesmæssig
kompetence vedrørende det pågældende forhold.
Efter den foreslåede formulering er det tilstrækkeligt, at
kontrollen eller den betydelige indflydelse vedrører forret‐
ningskritiske områder i virksomheden. Kontrollen behøver
således ikke at vedrøre virksomheden som helhed, eller al‐
57
le virksomhedens udviklingsaktiviteter eller driftsmæssige
forhold. Hvis den udenlandske investor opnår kontrol med
en enkelt udviklingsaktivitet, som er afgørende for virksom‐
hedens fremtidige vækstmuligheder, vil der være tale om
kontrol eller betydelig indflydelse efter den foreslåede de‐
finition. Det samme er tilfældet, hvis den udenlandske in‐
vestor opnår kontrol med en enkelt driftsfunktion, som er
afgørende for virksomhedens samlede drift.
I nr. 7 foreslås en definition af begrebet virksomhed til
at omfatte alle erhvervsdrivende virksomheder uanset orga‐
nisationsform.
Definitionen omfatter således både kapitalselskaber med
begrænset ansvar, virksomheder med personligt ansvar, fon‐
de og foreninger, enkeltmandsvirksomheder m.v. Det gør in‐
gen forskel, om der er tale om virksomheder under offentligt
tilsyn som f.eks. erhvervsdrivende fonde og revisionsvirk‐
somheder. Definitionen omfatter også virksomheder under
Finanstilsynets tilsyn, herunder virksomheder omfattet af
lov om finansielle virksomheder.
Til § 5
I forhold til gældende regler om kontrol og indflydel‐
se findes der i selskabslovgivningen regler herom bl.a. i
forhold til afgrænsning af, hvornår der foreligger en kon‐
cern. Det følger af selskabslovens § 7, at såvel besiddelse
af ejerandele eller stemmerettigheder som tilsvarende kon‐
trol ved andre midler (faktisk kontrol) f.eks. ved aftale om
indflydelse på virksomhedens ledelse kan medføre, at der
anses at foreligge en koncern. Der findes også bestemmelser
om kontrol og indflydelse i de selskabsretlige regler om
registrering af den reelle ejer af virksomheder. Efter disse
regler anses for reel ejer den, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran‐
delene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol
ved hjælp af andre midler, jf. f.eks. selskabslovens § 5, nr.
25.
De foreslåede bestemmelser i kapitel 2 fastlægger ram‐
merne for den sektorspecifikke screeningsordning, hvorefter
der kræves tilladelse til investeringer og særlige økonomiske
aktiviteter inden for særligt følsomme sektorer og aktivite‐
ter.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at en udenlandsk investor, der
har til hensigt at foretage en udenlandsk direkte investering
ved at erhverve en kvalificeret andel i en virksomhed hjem‐
mehørende i Danmark inden for særligt følsomme sektorer
og aktiviteter, der er omfattet af § 6, på forhånd skal ansøge
Erhvervsstyrelsen om tilladelse til investeringen.
Det er uden betydning, hvordan erhvervelsen sker, jf. defi‐
nitionen af udenlandsk direkte investering i den foreslåede §
4, nr. 4.
Det foreslås i stk. 2, at der ved en kvalificeret andel be‐
tragtes en direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol
over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmerettigheder‐
ne eller tilsvarende kontrol ved andre midler.
Bestemmelsen finder anvendelse både ved en samlet inve‐
stering på mindst 10 pct., og hvis en eksisterende mindre
ejerandel eller andel af stemmerettigheder forøges ved er‐
hvervelse af yderligere andele til mindst 10 pct. Bestemmel‐
sen finder anvendelse på alle udenlandske investorer, der
er omfattet af § 2, herunder både investorer fra EU- og fra
EFTA-lande og andre tredjelande, samt danske virksomhe‐
der, som er datterselskab af eller kontrolleret af udenlandske
investorer, jf. § 2, stk. 2.
Ved andre midler forstås, at der på anden måde opnås
kontrol eller indflydelse over ledelsesmæssige, finansielle,
udviklings- eller driftsmæssige forhold. Som eksempler kan
nævnes aftaler om, at væsentlige ledelsesmæssige beslutnin‐
ger om finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold
skal godkendes af den udenlandske investor, eller aftaler om
at den udenlandske investor skal deltage direkte i ledelsen
af visse aktiviteter. Pant i en virksomhed eller deltagelse i
et lånekonsortium vil ikke i sig selv udgøre kontrol eller
betydelig indflydelse, men det vil afhænge af en vurdering
af de konkrete omstændigheder, om pantet eller lånet er
forbundet med en sådan indflydelse, at der kan siges at være
tale om kontrol ved tilsvarende midler. Der henvises i øvrigt
til bemærkninger til § 4, nr. 6.
Det vil være en konkret vurdering, hvornår en kontrol
ved andre midler er så omfattende, at den kan siges at sva‐
re til en kvalificeret ejerandel. Dette er imidlertid allerede
tilfældet med de tilsvarende selskabsretlige definitioner, og
det forventes, at praksis for anvendelse af de selskabsretli‐
ge definitioner kan danne udgangspunkt for vurderinger af
kontrol efter investeringsscreeningsloven. Det gælder også
i forhold til, hvorvidt pant i en virksomheds aktiver eller
en udenlandsk deltager i et lånekonsortium giver en sådan
ledelsesmæssig kontrol eller indflydelse, at der kan siges at
være tale om tilsvarende kontrol ved andre midler.
Det forventes, at der i forbindelse med den løbende admi‐
nistration af investeringsscreeningsloven og indblik i andre
landes tilsvarende administration vil blive indvundet erfarin‐
ger med vurderingen af, under hvilke omstændigheder der
vil foreligge kontrol ved andre midler, således at Erhvervs‐
styrelsen kan udarbejde en vejledning i samarbejde med
erhvervsorganisationerne, som kan hjælpe med fortolknin‐
gen af dette begreb. Indtil da har personer og virksomheder
mulighed for at forelægge konkrete tvivlsspørgsmål for Er‐
hvervsstyrelsen og få styrelsens vurdering heraf.
Det foreslås i stk. 3, at der ved beregning af ejerandele
eller stemmerettigheder indgår andele fra koncernforbundne
virksomheder eller nærtbeslægtede personer, samt tegnings‐
retter og købsoptioner af kapitalandele, som aktuelt kan ud‐
nyttes eller konverteres.
Bestemmelsen har til formål at forhindre omgåelse af reg‐
lerne.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anven‐
delse ved forøgelse af andelen, der medfører, at denne efter
erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på hen‐
holdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct., 2/3 eller 100 pct. af ejerande‐
len eller stemmerettighederne i den danske virksomhed.
Det foreslås således, at en udenlandsk investor, der allere‐
de besidder en kvalificeret andel i en virksomhed, skal søge
58
om fornyet tilladelse, når den samlede erhvervelse oversti‐
ger de ovennævnte grænseværdier. De foreslåede grænse‐
værdier er fastsat ud fra de selskabsretlige regler, herunder
de selskabsretlige regler om reelle ejere, og afspejler, at
der ved disse grænseværdier opnås forskellige grader af
øget kontrol eller betydelig indflydelse. Der henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.
Det foreslås i stk. 5, at stk. 1-3 finder tilsvarende anven‐
delse ved stiftelse af nye virksomheder.
Ved såkaldte Greenfield-investeringer sker der stiftelse
af en ny virksomhed hjemmehørende i Danmark, jf. den
foreslåede definition af »udenlandsk direkte investering« i
lovforslagets § 4, nr. 4 og »virksomhed« i § 4, nr. 7. Der er
således ikke tale om, at en udenlandsk investor erhverver en
kvalificeret andel i en eksisterende dansk virksomhed. Det
vurderes imidlertid også relevant at medtage stiftelse af
nye virksomheder i Danmark i særligt følsomme sektorer
som investeringer under den sektorspecifikke tilladelsesord‐
ning. Udenlandske investorer vil med sådanne investeringer
også kunne opnå kontrol eller betydelig indflydelse i ny‐
stiftede virksomheder, der vil kunne medføre trusler mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Endvidere
vil bestemmelsen kunne medvirke til at forhindre omgåelse
af loven. Det foreslås derfor i den foreslåede § 5, stk. 5,
at tilladelseskravet og beregningen af kvalificerede andele
i de foreslåede stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for
investeringer i form af stiftelse af nye virksomheder.
Det foreslås endelig i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fast‐
sætte nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3 ved stiftelse
af nye virksomheder efter stk. 5 og om beregning af ejeran‐
dele eller stemmerettigheder efter stk. 3 og 4.
I forhold til stiftelse af nye virksomheder tænkes bemyn‐
digelsen bl.a. at ville blive anvendt til at afgrænse visse
typer af stiftelse af nye virksomheder, som ikke forventes
at give anledning til trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, og som derfor bør undtages fra krav
om tilladelse efter § 5, så udenlandske investeringer ikke
pålægges unødvendige begrænsninger. Dette kan eventuelt
ske ved at fastsætte en bagatelgrænse, så f.eks. investeringer
ved stiftelse af nye virksomheder på under 50 mio. kr. ikke
omfattes.
De nærmere regler om stiftelse af nye virksomheder vil
blive udarbejdet af Erhvervsstyrelsen efter inddragelse af
relevante erhvervsorganisationer.
I forhold til beregning af ejerandele eller stemmerettighe‐
der tænkes bemyndigelsen bl.a. at ville blive anvendt til
at fastsætte regler om, hvem, der anses for nærtbeslægtede
personer med investoren, og hvad der menes med koncer‐
nforbundne virksomheder m.v.
Til § 6
Efter lovforslagets § 5, stk. 1 og § 7, stk. 1, skal der
ansøges om tilladelse til udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler, hvis investeringen eller afta‐
len finder sted inden for særligt følsomme sektorer eller
aktiviteter.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at særligt følsomme sektorer og
aktiviteter i forhold til den nationale sikkerhed eller offentli‐
ge orden, som nævnt i § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter
følgende:
1. Virksomheder inden for forsvarssektoren.
2. Virksomheder inden for it-sikkerhedsfunktioner eller
behandling af klassificerede oplysninger.
3. Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse, som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forord‐
ning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer.
4. Virksomheder inden for anden kritisk teknologi end nr.
1-3.
5. Virksomheder inden for kritisk infrastruktur.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhand‐
ling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsmini‐
steren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvars‐
ministeren kan fastsætte nærmere regler om de særligt føl‐
somme sektorer og aktiviteter, der er omfattet af stk. 1.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler,
der nærmere præciserer og afgrænser de særligt følsomme
sektorer og aktiviteter, der fremgår af stk. 1. Bemyndigelsen
vil dermed ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, der
indsnævrer eller udvider de sektorer og aktiviteter, der er
oplistet i stk. 1.
Det er hensigten, at der ved fastsættelsen af nærmere reg‐
ler om de særligt følsomme sektorer og aktiviteter i stk. 1,
vil blive lagt vægt på følgende:
For så vidt angår virksomheder inden for forsvarssektoren
er det hensigten at afgrænse disse virksomheder til enheder,
der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller an‐
den teknologi til militær anvendelse, eller som leverer tjene‐
ster, som er vigtige for det danske forsvar.
For så vidt angår virksomheder, der producerer produk‐
ter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) er det hen‐
sigten at afgrænse disse til virksomheder, der producerer
dual-use produkter, som defineret i artikel 2, nr. 1 i Rådets
forordning (EF) nr. 428/2009 med senere ændringer, og hvor
dual-use produkterne er opført i forordningens bilag I, den
såkaldte kontrolliste.
For så vidt angår virksomheder, der producerer produkter
med it-sikkerhedsfunktioner, der anvendes til klassificerede
oplysninger, er det hensigten at afgrænse disse til virksom‐
heder, der udvikler, producerer eller vedligeholder produk‐
ter med it-sikkerhedsfunktioner eller leverer tjenester, der
anvendes til at behandle klassificerede oplysninger.
For så vidt angår virksomheder, der producerer anden kri‐
tisk teknologi, vil der være tale om kritisk teknologi, som ik‐
ke er omfattet af våbeneksportreglerne eller opført i dual-use
forordningens kontrolliste, men som har et lignende kritisk
potentiale. Der kan f.eks. være tale om nyudviklet teknologi,
som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfat‐
tet af eksportkontrolreglerne f.eks. inden for områderne for
kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print, luft- og rum‐
fart og energilagring og kvante- og nuklearteknologi.
Det foreslås, at definere kritisk infrastruktur som: »Infra‐
struktur - herunder faciliteter, systemer, processer, netværk,
59
teknologier, aktiver samt serviceydelser - som er nødvendige
for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktio‐
ner«. Definitionen indgår i en ’tragtbaseret model’, som
regeringen har fastlagt på baggrund af anbefaling fra en
tværministeriel arbejdsgruppe om kritisk infrastruktur. Mo‐
dellen består af tre dele:
1. En inddeling af samfundet i samfundsvigtige områ‐
der/sektorer.
2. En definition af samfundsvigtige funktioner, der er
under de samfundsvigtige områder/sektorer.
3. En definition af kritisk infrastruktur, der understøtter
de samfundsvigtige funktioner (jf. ovenfor).
En tværministeriel arbejdsgruppe har fået i opdrag af re‐
geringen at foretage en kortlægning af kritisk infrastruktur
i Danmark, som er nødvendig for at opretholde eller genop‐
rette samfundsvigtige funktioner.
Baseret på nationale og internationale erfaringer, herunder
særligt tidligere arbejde fra Beredskabsstyrelsen, defineres
følgende 15 sektorer/områder som samfundsvigtige: Energi
(gas, el, olie, vand), Informations- og Kommunikationstek‐
nologi (IKT), transport, beredskab og civilbeskyttelse, sund‐
hed, sociale forhold, drikkevand og fødevarer, spildevand og
renovation, finans og økonomi, uddannelse og forskning,
meteorologi, forsvar samt efterretnings- og sikkerhedstje‐
neste, udenrigstjeneste, myndighedsudøvelse generelt samt
tværgående krisestyring.
Erfaringerne fra kortlægningen vil kunne danne grundlag
for den nærmere fastsættelse af, hvad der kan henregnes
som samfundsvigtige funktioner og underliggende kritisk
infrastruktur i Danmark, idet det vurderes, at der blandt de
ovennævnte samfundsvigtige områder kan være infrastruk‐
tur, der vil udgøre kritisk infrastruktur.
Det foreslås, at de relevante erhvervsorganisationer m.v.
vil blive inddraget ved udformningen af de nærmere regler,
ligesom der forudsættes en bred offentlig høring inden ud‐
stedelsen af de bekendtgørelser, der skal udmønte de nær‐
mere regler om særligt følsomme sektorer og aktiviteter.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at en udenlandsk investor, som
ikke er omfattet af undtagelserne i lovforslagets § 2, stk.
1, 2. pkt., og § 2, stk. 3, der har til hensigt at indgå en
særlig økonomisk aftale inden for en særligt følsom sektor
eller aktivitet, der er omfattet af § 6, med en virksomhed
hjemmehørende i Danmark, eller en enhed omfattet af reg‐
ler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, på forhånd skal ansøge
Erhvervsstyrelsen om tilladelse til aftalen.
Efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 5 omfatter
særlige økonomiske aftaler joint ventures samt visse drifts-,
service- og leverandøraftaler. Sådanne aftaler er således
omfattet af kravet om tilladelse hvis de indgås mellem en
udenlandsk investor, jf. den foreslåede § 2, og en dansk
virksomhed, jf. den foreslåede § 3, hvis den danske virk‐
somhed hører til inden for de særligt følsomme sektorer
eller aktiviteter, der foreslås i § 6, og hvis aftalen giver
den udenlandske investor kontrol eller betydelig indflydelse
på den danske virksomhed. Alle tre betingelser skal være
opfyldt for, at sådanne særlige økonomiske aftaler omfattes
af tilladelseskravet.
Der skal således for det første være tale om, at den danske
virksomhed indgår aftalen med en udenlandsk statsborger,
jf. den foreslåede § 2, stk. 1, eller en virksomhed omfattet af
den foreslåede § 2, stk. 2 eller en enhed, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5.
Der foreslås dog, at der efter lovforslagets § 2, stk. 1, 2.
pkt., og § 2, stk. 3, gælder særlige undtagelser for statsbor‐
gere og virksomheder fra EU- og EFTA-lande med henblik
på at sikre fri udveksling af tjenesteydelser i overensstem‐
melse med Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EF)
2006/123. Det følger af disse undtagelser, at kravet om til‐
ladelse til at indgå særlige økonomiske aftaler ikke gælder
i forhold til statsborgere fra EU- og EFTA-lande, der er
omfattet af undtagelsen efter § 2, stk. 1, 2. pkt. Kravet
om tilladelse foreslås heller ikke at gælde for virksomheder
hjemmehørende i disse lande, medmindre virksomheden er
under kontrol eller betydelig indflydelse fra statsborgere fra
et land uden for EU eller EFTA, eller af virksomheder, der
er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 3. På samme måde gælder kravet om tilladelse
heller ikke for virksomheder hjemmehørende i Danmark,
medmindre den danske virksomhed er en dattervirksomhed
af en virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU og
EFTA, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, eller
en virksomhed, som personer eller en virksomhed, der ikke
er hjemmehørende i EU og EFTA, har kontrol med eller
betydelig indflydelse på, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 3,
og stk. 3.
Der skal for det andet være tale om, at aftalen vedrører
virksomheder efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 7,
eller enheder omfattet af regler fastsat efter den foreslåede
§ 3, stk. 3, i særligt følsomme sektorer eller aktiviteter,
jf. afgrænsningen heraf efter den foreslåede § 6. Det er
således alene aftaler, som vedrører virksomheder inden for
forsvarssektoren, virksomheder inden for it-sikkerhedsfunk‐
tioner, virksomheder der producerer produkter med dobbelt
anvendelse, virksomheder inden for anden kritisk teknologi
eller virksomheder inden for kritisk infrastruktur, som er
omfattet af tilladelseskravet. Uden for disse særligt følsom‐
me sektorer finder den foreslåede § 11 om anmeldelse af
særlige økonomiske aftaler anvendelse.
For det tredje skal aftalen give den udenlandske investor
kontrol eller betydelig indflydelse på den danske virksom‐
hed for at være omfattet af tilladelseskrav. Det vil ikke
være tilstrækkeligt, at aftalen giver kontrol eller betydelig
indflydelse på afgrænsede aktiviteter eller aktiver i virksom‐
heden, men der skal være tale om kontrol eller betydelig
indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- el‐
ler driftsmæssige forhold på forretningskritiske områder af
virksomheden. Det følger heraf, at kontrol eller betydelig
indflydelse ikke er begrænset til ledelsesmæssige forhold og
beslutninger for virksomheden som helhed, men også vedrø‐
rer økonomisk indflydelse i virksomheden på forretningskri‐
60
tiske områder, herunder f.eks. virksomhedens udviklingsak‐
tiviteter.
Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet el‐
ler aftalen opnår en sikkerhedstruende indsigt i den danske
virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig
indflydelse på den danske virksomhed, omfattes ikke af krav
om tilladelse. Sådanne tilfælde vil i stedet være omfattet af
lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmeligheder,
som indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhver‐
velse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
Der kan være tale om kontrol eller betydelig indflydelse
som følge af særlige økonomiske aftaler, hvis den udenland‐
ske investor, herunder danske virksomheder, som er kontrol‐
leret af udenlandske statsborgere eller virksomheder uden
for EU og EFTA, kun vanskeligt kan substitueres med en
anden leverandør, eller aftalen har en flerårig uopsigelig ka‐
rakter og dermed indebærer en længerevarende binding. Der
kan også være tale om kontrol eller betydelig indflydelse,
hvis den udenlandske investor som følge af aftalen opnår
mulighed for, f.eks. ved fysisk eller elektronisk adgang at
kunne forstyrre driften eller forretningskritiske dele af drif‐
ten af den danske virksomhed, og dette er af betydning for
national sikkerhed eller offentlig orden.
Ligesom for udenlandske direkte investeringer efter den
foreslåede § 5 påhviler kravet om at søge om tilladelse,
inden der indgås en særlig økonomisk aftale, som er omfat‐
tet af loven, den udenlandske investor og ikke den danske
virksomhed. Den danske virksomhed har derfor ikke nogen
pligt til at gennemføre en due diligence-undersøgelse, dvs.
en undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden under‐
skrivelsen af en kontrakt med eller om den pågældende virk‐
somhed, inden den indgår en særlig økonomisk aftale. Dog
vil danske virksomheder, som er omfattet af det foreslåede §
2, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, fordi udenlandske statsborgere
eller virksomheder fra lande uden for EU og EFTA har kon‐
trol eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed,
være omfattet af det foreslåede lovkrav om at søge tilladel‐
se. Sådanne virksomheder skal derfor undersøge, om aftalen
er omfattet af tilladelseskrav, inden den indgås.
Det vil kræve en samlet vurdering af en række forskellige
konkrete forhold at afgøre, om en udenlandsk investor ved
den særlige økonomiske aftale opnår kontrol eller betydelig
indflydelse på forhold i virksomheden, der kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
og dermed kræver tilladelse, inden den kan indgås.
Dette er baggrunden for, at erhvervsministeren i den fore‐
slåede § 7, stk. 2, bemyndiges til efter forhandling med
finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren og forsvarsministeren
at kunne fastsætte nærmere regler om hvilke aftaler, der
omfattes af tilladelseskravet efter § 7, stk. 1.
Sådanne regler vil kunne indeholde nærmere kriterier for,
hvornår aftaler omfattes af tilladelseskrav, så det bliver så
let og enkelt som muligt for udenlandske investorer og dan‐
ske virksomheder at vurdere, om en påtænkt aftale af de
omfattede typer kræver tilladelse. Ved udformningen af så‐
danne kriterier vil de relevante erhvervsorganisationer blive
inddraget, så kriterierne i videst muligt omfang svarer til
gældende praksis i erhvervslivet og imødekommer erhvervs‐
livets behov for tydelige kriterier.
Til § 8
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen
senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig an‐
søgning om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den
udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske
aftale kan tillades efter § 9, stk. 1 eller 2, eller skal forelæg‐
ges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.
Den foreslåede tidsfrist på 60 hverdage vil sikre, at den
udenlandske investor og den danske virksomhed, som er
målet for investeringen eller aftalen, vil opnå den fornødne
sikkerhed for inden for en rimelig tidshorisont at få oplyst,
om investeringen eller aftalen vil kunne tillades, eller om
der kræves yderligere undersøgelser for at afgøre, om inve‐
steringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, og der derfor vil
kunne gøres indgreb.
En betydelig del af undersøgelserne ved behandlingen af
en screeningsansøgning vil bestå i at verificere oplysninger
fra ansøger om ejerskabsforholdene i sagen, herunder hvem
der reelt står bag en investering eller særlig økonomisk afta‐
le (den reelle ejer), og om investoren selv eller andre parter
i ejerskabskæden er eller har forbindelse til aktører, der kan
påvirke national sikkerhed eller offentlig orden. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis investoren har forbindelse til re‐
geringer eller fremmede magters militær, sikkerhedsstyrker
eller efterretningstjenester. Erhvervsstyrelsen vil selv kunne
foretage undersøgelser i sagen, f.eks. ved at undersøge om
der tidligere er givet afslag på dual-use eksport til investoren
eller andre ejere bag investeringen eller aftalen, eller om dis‐
se f.eks. er omfattet af indefrysning eller andre restriktioner
efter EU’s sanktioner over for tredjelande, der er vedtaget
med hjemmel i artikel 215 i TEUF. Endvidere vil Erhvervs‐
styrelsen foretage undersøgelser i eksisterende registre over
ejerskabsforhold, bl.a. i Erhvervsstyrelsens register over re‐
elle ejere og i private registre med oplysninger om globale
selskaber og deres ejerforhold.
Herudover vil der være behov for at foretage høring af an‐
dre myndigheder i forbindelse med Erhvervsstyrelsens ind‐
ledende undersøgelse. Relevante myndigheder vil navnlig
kunne være Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politi‐
ets Efterretningstjeneste (PET) og vedkommende ressortmi‐
nisterium, men vil i øvrigt afhænge af en samlet vurdering
på baggrund af sagens karakter og de konkrete omstændig‐
heder.
Såfremt Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser eller ét el‐
ler flere af høringssvarene vedrørende en given investering
eller aftale giver anledning til betænkeligheder i forhold til
mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, vil dette som udgangspunkt nødvendiggøre, at der er
behov for at foretage nærmere undersøgelser i sagen.
Det foreslås, at frister for sagsbehandlingen beregnes som
61
hverdage fastsat som mandage til fredage, og at fristen be‐
regnes fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har modta‐
get en fuldstændig oplyst og korrekt udfyldt ansøgning.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fristen i 1. pkt. kan for‐
længes til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærmere
undersøgelse, eller hvis den udenlandske investor afgiver
tilsagn om afbødende foranstaltninger, herunder reviderede
tilsagn, efter § 16.
Der findes således behov for, at Erhvervsstyrelsen i særli‐
ge tilfælde i særligt komplicerede sager, kan forlænge fristen
til 90 hverdage. Der kan f.eks. være tale sager, hvor der
er behov for nærmere undersøgelser og verifikation af ejer‐
forholdene og om afklaring af investors eller andre parters
eventuelle forbindelser til fremmede magter m.v.
Tidsfristen kan ligeledes forlænges til 90 hverdage i tilfæl‐
de, hvor investoren efter forhandling med Erhvervsstyrelsen
har afgivet tilsagn om at afholde nærmere aftalte vilkår for
gennemførelsen af investeringen med henblik på at afbøde
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den, jf. også den foreslåede § 16.
Reviderede tilsagn omfatter tilfælde, hvor Erhvervsstyrel‐
sen ikke finder, at de først afgivne tilsagn er fuldt tilstrække‐
lige, og investor herefter fremsætter reviderede tilsagn. Der
henvises til de specielle bemærkninger til § 16.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at fristen kan forlænges yderli‐
gere efter anmodning fra den udenlandske investor.
Det findes således hensigtsmæssigt, at fristen kan forlæn‐
ges, hvis den udenlandske investor har givet tilsagn om
afbødende foranstaltninger, men den endelige aftale med Er‐
hvervsstyrelsen om de nærmere vilkår ikke kan indgås inden
for de foreslåede frister på henholdsvis 60 og 90 hverdage.
Det bemærkes, at fristerne i stk. 1 er uden retsvirk‐
ning. Overskridelse af fristerne giver således ikke den uden‐
landske investor ret til at gennemføre investeringen eller
aftalen, når der ikke er givet tilladelse hertil.
I overensstemmelse med principperne om god forvalt‐
ningsskik vil Erhvervsstyrelsen imidlertid, hvis fristerne i
1. og 2. pkt. overskrides, uden ugrundet ophold oplyse den
udenlandske investor om, hvad sagen beror på, og hvornår
en beslutning forventes at foreligge.
Erhvervsstyrelsen vil således være pligtig til at underrette
en investor om, hvad sagen beror på, hvis fristen på hen‐
holdsvis 60 eller 90 hverdage for behandling af en fuldstæn‐
dig oplyst ansøgning ikke overholdes.
Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan
kræve alle oplysninger af den udenlandske investor, som er
nødvendige for at vurdere, om den påtænkte investering el‐
ler aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan endvidere ind‐
hente oplysninger fra den danske virksomhed eller enhed,
der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3,
med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den uden‐
landske investor eller indhente oplysninger om den danske
virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruktur og
forretningsområder.
Oplysningskravene til, om en investering eller aftale på‐
virker den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan‐
mark, kan være mangeartede, og det vil derfor ikke være
muligt på forhånd at konkretisere samtlige de oplysninger,
der vil være nødvendige for at vurdere, om en konkret inve‐
stering eller aftale kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller den offentlige orden.
Hvis ansøgningen vedrører en udenlandsk direkte investe‐
ring, der er omfattet af FDI-forordningens anvendelsesom‐
råde, vil Erhvervsstyrelsen som nationalt kontaktpunkt dog
skulle stille en række oplysninger til rådighed for de andre
medlemsstater og Kommissionen, jf. forordningens artikel
9, stk. 2-3, om oplysningskrav. Udover disse oplysninger
vil Erhvervsstyrelsen efter forordningens artikel 9, stk. 3,
i øvrigt skulle bestræbe sig på at afgive alle supplerende
oplysninger efter anmodning fra andre EU-medlemsstater og
Kommissionen.
Ved ansøgninger om tilladelser til særlige økonomiske
aftaler vil der ligeledes være behov for at indhente oplysnin‐
ger, som ikke på forhånd vil kunne specificeres, da de vil af‐
hænge af de konkrete omstændigheder. Det foreslås derfor,
at Erhvervsstyrelsen vil få adgang til at indhente oplysninger
fra den danske virksomhed, f.eks. om virksomhedens ledel‐
sesstruktur, forretningsområder, som er kritiske for virksom‐
heden m.v. Der vurderes endvidere at være behov for at
kunne indhente oplysninger fra den danske virksomhed til
verifikation af oplysninger i ansøgningen og øvrige oplys‐
ninger fra den udenlandske investor.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at hvis de krævede oplys‐
ninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen, eller ikke er
bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 3, kan styrelsen
meddele den udenlandske investor, at ansøgningen ikke kan
behandles på det foreliggende grundlag.
Dette betyder, at der ikke er givet tilladelse til investerin‐
gen eller aftalen, og at den derfor ikke lovligt kan gennem‐
føres.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav
om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler
udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en erklæring fra
en revisor, der er godkendt efter revisorloven, om rigtighe‐
den af disse oplysninger. Den, der afgiver en erklæring efter
1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af den
udenlandske investor.
En revisor vil ikke kunne afgive erklæring om alle typer af
oplysninger, da det forudsætter, at der er tale om oplysnin‐
ger, som kan verificeres. Den foreslåede bestemmelse finder
alene anvendelse på oplysninger, der afgives af den uden‐
landske investor, idet det ikke vurderes nødvendigt med en
revisorerklæring i de tilfælde, hvor der efter stk. 2, 1. og 2.
pkt., indhentes oplysninger fra den danske virksomhed. Det
forventes, at der kan fastsættes nærmere regler herom efter
lovforslagets § 29, stk. 3.
Krav om en revisorerklæring forudsætter desuden, at Er‐
hvervsstyrelsen har lavet en konkret vurdering af, at der
er tale om oplysninger vedrørende forhold, som har væsent‐
lig betydning for at kunne vurdere mulige trusler mod den
62
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Udgifterne til en
sådan revisorerklæring skal afholdes af den udenlandske
investor. Ved afgivelse af en sådan erklæring skal revisor
samtidig bekræfte, at revisor er uafhængig af den pågælden‐
de udenlandske investor.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der være tale om
en revisor, som er godkendt efter revisorloven. Der kan såle‐
des både være tale om danske revisorer eller udenlandske
revisorer, som er godkendt efter revisorloven til at udføre
opgaver her i landet. Udenlandske revisorer eller revisions‐
virksomheder, som ikke er godkendt efter revisorloven til at
udføre opgaver her i landet, vil derimod ikke kunne afgive
en erklæring efter det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at andre oplysninger, som Erhvervs‐
styrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i forbindel‐
se med koordination af screening af udenlandske investerin‐
ger i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter
stk. 1.
Der vil f.eks. være tale om oplysninger, som Erhvervssty‐
relsen som led i sin sagsbehandling modtager efter høring
af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politiets Ef‐
terretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE), men der kan også være tale om oplysninger, som
fremgår af åbne kilder.
Endvidere vil Erhvervsstyrelsen som kontaktpunkt for
FDI-forordningen, jf. den foreslåede § 23, skulle notificere
en ansøgning, der vedrører en udenlandsk direkte investe‐
ring, til EU, hvilket giver de andre medlemsstater og Kom‐
missionen mulighed for at fremsætte bemærkninger eller af‐
give en udtalelse til investeringen, som Erhvervsstyrelsen vil
skulle tage »behørigt hensyn« til. Bemærkninger fra andre
medlemsstater eller Kommissionen vil således også kunne
give anledning til undersøgelser hos Erhvervsstyrelsen af
investeringen.
Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske
investor, som er afgørende for vurderingen af en ansøgning,
men også oplysninger indhentet fra andre lande via screen‐
ingsmekanismen efter FDI-forordningen og oplysninger fra
andre danske myndigheder og efterretningstjenester
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om ansøgning om tilladelse.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til
at fastsætte regler om de standardoplysninger, der som ud‐
gangspunkt altid vil skulle fremgå af en ansøgning. Der vil
være tale om følgende oplysninger, der vedrører:
1. Ejerforholdet hos den udenlandske investor og den
virksomhed, hvor den udenlandske investering plan‐
lægges eller er gennemført, herunder oplysninger om
den endelige investor og deltagelse i kapitalen.
2. Den omtrentlige værdi af den udenlandske direkte in‐
vestering.
3. Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne
hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor
den udenlandske direkte investering planlægges eller er
gennemført.
4. De medlemsstater, hvor den udenlandske investor og
den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investe‐
ring planlægges eller er gennemført, foretager relevante
erhvervstransaktioner.
5. Finansieringen af investeringen og kilden til den, på
grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for med‐
lemsstaten.
6. Den dato, hvor den udenlandske direkte investering
planlægges gennemført eller er gennemført.
Det er ligeledes hensigten, at der skal fastsættes regler
om lignende standardoplysninger, der vil skulle indgå ved
ansøgning om tilladelse til en særlig økonomisk aftale.
Bestemmelsen har sammenhæng med andre bemyndigel‐
sesbestemmelser i lovforslaget, der fastsætter nærmere reg‐
ler af betydning for ansøgningsprocessen, herunder nærmere
regler om digital kommunikation til og fra Erhvervsstyrel‐
sen og krav om særlige digitale ansøgningsskemaer, der
fastsættes efter Erhvervsstyrelsens anvisning, jf. lovforsla‐
gets kapitel 10 om kommunikation m.v., og nærmere regler
om sprogkrav, jf. lovforslagets kapitel 11.
Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om betaling af gebyr for administration af reglerne
om ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7.
Der er tale om lovpligtige tilladelser på områder, hvor Er‐
hvervsstyrelsens sagsbehandling vil kunne være ganske om‐
fattende, særligt i sager som kræver omfattende undersøgel‐
ser for at afdække mulige trusler mod den nationale sikker‐
hed eller offentlige orden. Gebyret skal fastsættes således,
at det over en 4-årig periode vil dække de gennemsnitlige
langsigtede omkostninger ved behandlingen af investerings‐
ansøgninger i de to kategorier. Prisfastsættelsen for dækning
af omkostninger til behandling af investeringsansøgninger
skal beregnes i overensstemmelse med Økonomistyrelsens
vejledning om prisfastsættelse.
Til § 9
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at hvis Erhvervsstyrelsen
finder, at en ansøgning om at erhverve en kvalificeret andel
efter § 5 eller en ansøgning om en særlig økonomisk aftale
efter § 7 ikke kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen
tilladelse til investeringen eller aftalen.
Der vil dermed alene være adgang til at kunne gøre ind‐
greb mod udenlandske direkte investeringer eller særlige
økonomiske aftaler, hvis disse kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis dette
ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen skulle udstede en
tilladelse til investeringen efter lovforslagets § 5 eller aftalen
efter lovforslagets § 7.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at tilladelse efter 1.
pkt. kan meddeles på nærmere vilkår, hvis den udenlandske
investor har afgivet tilsagn om vilkår efter § 16.
Der kan f.eks. være tale om vilkår, som er af økonomisk
karakter, f.eks. begrænsning af investors ejerandel, af ledel‐
sesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af investors delta‐
gelse i ledelsen af virksomheden, eller vilkår som retter sig
mod at begrænse investors mulighed for at få indsigt i virk‐
63
somheden på visse områder som f.eks. udvikling af kritisk
teknologi. Der henvises herom til de specielle bemærkninger
til den foreslåede § 16.
Det foreslås i stk. 2, at hvis ansøgningen er forelagt for
erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade
investeringen eller aftalen efter stk. 1.
Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en ansøgt investering eller
aftale efter lovforslagets §§ 5 eller 7 kan udgøre en trus‐
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden, og
denne risiko ikke vil kunne afbødes gennem aftalte vilkår,
forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for erhvervsministeren,
der træffer afgørelse i sagen efter forhandling med finansmi‐
nisteren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsmini‐
steren og andre relevante ressortministre. Det er således er‐
hvervsministeren, der efter forhandling med andre ministre
træffer afgørelse, herunder om der kan gives tilladelse til
ansøgningen. Der henvises til de specielle bemærkninger til
§ 32.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en virksomhed omfattet af §
2, stk. 2-4, eller en enhed omfattet af regler fastsat i medfør
af § 2, stk. 5, har fået tilladelse til en udenlandsk direkte
investering eller en særlig økonomisk aftale efter stk. 1,
og der efterfølgende sker ændringer i forhold til, hvem der
har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden
eller enheden, skal virksomheden eller enheden ansøge om
ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.
Hvis der efterfølgende sker en ændring i virksomhedens
ejerforhold i forhold til, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden, vil der således på ny
skulle ansøges om tilladelse, hvis betingelserne for ansøg‐
ning efter § 5, stk. 1 og 2, eller § 7, stk. 1, er opfyldte.
Det vil ikke være enhver ændring i virksomhedens ejerfor‐
hold, som efter den foreslåede bestemmelse vil kræve, at
der skal ansøges om en ny tilladelse, men alene ændringer
som giver andre kontrol eller betydelig indflydelse på virk‐
somheden. For virksomheder omfattet af de selskabsretlige
regler om registrering af reel ejer af virksomheden, vil det
være i de tilfælde, hvor virksomheden ændrer reel ejer.
Det foreslås i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan ændre eller
tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i følgende
tilfælde:
1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild‐
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge
om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden
efter § 5, stk. 4.
4. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind‐
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
En afgørelse vil f.eks. kunne ændres eller tilbagekaldes,
hvis en tilladelse er givet på baggrund af urigtige oplysnin‐
ger, eller ansøgeren bevidst har fortiet oplysninger med hen‐
blik på at bringe myndighederne i en vildfarelse.
En afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekal‐
des, hvis parterne i sagen ikke overholder stillede vilkår, el‐
ler indsender den pligtmæssige årlige redegørelse om, hvor‐
dan de aftalte vilkår er overholdt, jf. lovforslagets § 16, stk.
2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår,
jf. lovforslagets § 16, eller fastsatte vilkår, jf. lovforslagets §
17, der har til formål at afbøde en sikkerhedsmæssig trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Endelig vil afgørelsen kunne ændres eller tilbagekaldes,
hvis en investor ikke ansøger om tilladelse ved efterfølgende
erhvervelser af kvalificerede andele, der medfører at inve‐
steringen vil udgøre eller overstige grænserne, som foreslået
i lovforslagets § 5, stk. 4, på henholdsvis 20 pct., 1/3, 50
pct., 2/3 eller 100 pct. af ejerandelene eller stemmerettighe‐
derne i den danske virksomhed.
Det foreslås i stk. 5, at hvis erhvervsministeren har truffet
afgørelse om tilladelse efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen
tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.
Det vil således være Erhvervsstyrelsen, der har kompeten‐
cen til at ændre eller tilbagekalde en tilladelse efter stk. 4
som led i styrelsens kontrol efter lovforslagets § 25 med
overholdelse af aftalte og fastsatte vilkår.
Det foreslås i stk. 6, at i tilfælde af at ændrede forhold
medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde en til‐
ladelse efter stk. 1.
Der skal således være tale om meget væsentlige tilba‐
gekaldelsesgrunde, som kun kan forventes at foreligge i
ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende
EU-sanktioner om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen
får oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) el‐
ler Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en tidligere
ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk. Såkaldte
uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde tilbagekaldelse
efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold som forelå
allerede på afgørelsestidspunktet, men som myndighederne
først bliver opmærksomme på efterfølgende. Der vil for‐
mentlig være tale om omstændigheder, som kan indebære, at
der vil være tale om ekspropriation, jf. bemærkningerne til
den foreslåede § 21.
Med de foreslåede bestemmelser i stk. 4-6 fastlægger
lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan ske til‐
bagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte inve‐
stering eller særlig økonomisk aftale. Der vil således ikke
herudover kunne ske tilbagekaldelse med henvisning til den
almindelige tilbagekaldelseslære.
Til § 10
De foreslåede bestemmelser i kapitel 3 fastlægger ram‐
merne for den tværsektorielle screeningsordning, hvorefter
en udenlandsk investor frivilligt vil kunne anmelde en uden‐
landsk direkte investering eller en særlig økonomisk aftale,
hvis investeringen eller aftalen vurderes at kunne udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i
Danmark.
I forhold til gældende regler om kontrol og indflydel‐
se findes der i selskabslovgivningen regler herom bl.a. i
forhold til afgrænsning af, hvornår der foreligger en kon‐
64
cern. Det følger af selskabslovens § 7, at såvel besiddelse
af ejerandele eller stemmerettigheder som tilsvarende kon‐
trol ved andre midler (faktisk kontrol) f.eks. ved aftale om
indflydelse på virksomhedens ledelse kan medføre, at der
anses at foreligge en koncern. Der findes også bestemmelser
om kontrol og indflydelse i de selskabsretlige regler om
registrering af den reelle ejer af virksomheder. Efter disse
regler anses den for reel ejer, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejeran‐
delene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol
ved hjælp af andre midler, jf. f.eks. selskabslovens § 5, nr.
25.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at en udenlandsk investor, som
ikke er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og
§ 2, stk. 3, kan indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af
en påtænkt eller gennemført udenlandsk direkte investering,
hvis investeringen kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, og den udenlandske inve‐
stor direkte eller indirekte opnår besiddelse af eller kontrol
over mindst 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettigheder‐
ne i en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller tilsva‐
rende kontrol ved andre midler.
Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, 2, pkt., at bestem‐
melsen ikke finder anvendelse på udenlandske statsborgere
fra EU- og EFTA-lande.
Det fremgår endvidere, af lovforslagets § 2, stk. 3, at be‐
stemmelsen heller ikke finder anvendelse på virksomheder,
der er hjemmehørende i et EU- eller EFTA-land, forudsat
at virksomheden ikke er under kontrol eller betydelig indfly‐
delse fra statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA,
eller af virksomheder, der er hjemmehørende i et land uden
for EU eller EFTA.
Det er uden betydning for anmeldelsen, hvordan den på‐
tænkte eller gennemførte investering sker, jf. definitionen
af udenlandsk direkte investering i den foreslåede § 4, nr.
4. Anmeldelsesbestemmelsen gælder dog ikke ved stiftelse
af ny virksomhed i Danmark, da stiftelse af virksomheder
alene vedrører virksomheder inden for de særligt følsomme
sektorer og aktiviteter efter lovforslagets § 6.
Den frivillige anmeldelsesordning finder anvendelse både
ved en samlet investering på mindst 25 pct. og hvis en eksi‐
sterende mindre ejerandel eller andel af stemmerettigheder
forøges ved erhvervelse af yderligere andele til mindst 25
pct.
Ved andre midler forstås, at der på anden måde opnås
kontrol eller indflydelse over ledelsesmæssige, finansielle,
udviklings- eller driftsmæssige forhold. Som eksempler kan
nævnes aftaler om, at væsentlige ledelsesmæssige beslutnin‐
ger om finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold
skal godkendes af den udenlandske investor, eller aftaler om
at den udenlandske investor skal deltage direkte i ledelsen
af visse aktiviteter. Pant i en virksomhed eller deltagelse i et
lånekonsortium vil ikke i sig selv udgøre kontrol eller bety‐
delig indflydelse, men det vil afhænge af en vurdering af de
konkrete omstændigheder, om pantet eller lånet er forbundet
med en sådan indflydelse, at der kan siges at være tale om
kontrol ved tilsvarende midler. Køb af en virksomheds akti‐
ver kan også udgøre erhvervelse af kontrol eller betydelig
indflydelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4,
nr. 4 og 6.
Det foreslås i stk. 2, at ved beregning af ejerandele eller
stemmerettigheder indgår andele fra koncernforbundne virk‐
somheder eller nærtbeslægtede personer samt tegningsretter
og købsoptioner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes
eller konverteres.
Den frivillige anmeldelsesordning indebærer, at alle inve‐
steringer over tærskelværdien på 25 pct. vil kunne anmeldes,
hvis investeringen vurderes at kunne udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. I
praksis vil det dog kunne være vanskeligt for en udenlandsk
investor at kunne afgøre, om en investering påvirker natio‐
nal sikkerhed eller offentlig orden, og om der derfor er be‐
hov for at anmelde investeringen. Som led i Erhvervsstyrel‐
sens almindelige vejledningsforpligtelse kan en udenlandsk
investor i tvivlstilfælde rette henvendelse til Erhvervsstyrel‐
sen om, hvorvidt en investering vurderes at kunne falde
inden for anvendelsesområdet. Erhvervsstyrelsen vil kunne
vejlede om tilfælde, hvor investeringen klart falder uden
for anvendelsesområdet. Herudover vil Erhvervsministeriet
i samarbejde med relevante ministerier udarbejde en vejled‐
ning på området med angivelse af hvilke områder, udover
de særligt følsomme områder under den sektorspecifikke
screeningsordning, der især vurderes som følsomme, og
hvor det derfor vil være relevant for den udenlandske inve‐
stor at afklare, om der er behov for at foretage en anmeldel‐
se.
Angivelsen af sådanne følsomme områder vil bl.a. kunne
tage udgangspunkt i de områder, der fremgår af FDI-forord‐
ningens artikel 4.1, og som er nævnt under faktorer, som
medlemslandene kan tage i betragtning i overvejelserne om,
hvorvidt en udenlandsk direkte investering vil kunne påvir‐
ke sikkerheden eller den offentlige orden. Der henvises til
pkt. 3.4. og pkt. 5.3.1. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Vejledningen vil også kunne give konkrete eksempler på
kritiske investeringer, der ville kunne give anledning til
bekymring i forhold til påvirkningen af national sikkerhed
eller offentlig orden. Endelig kan også peges på vejledning i
forhold til de afgørelseskriterier for myndighedernes vurde‐
ring af sikkerhedsrisici, der fremgår af den foreslåede § 15,
stk. 1 og 2, og som også vil kunne være danne grundlag for
en vurdering af, om der er behov for at foretage anmeldelse.
Det foreslås, at det vil være frivilligt at foretage en an‐
meldelse, og at anmeldelsen både kan vedrøre påtænkte in‐
vesteringer og allerede gennemførte investeringer. Ved en
anmeldelse vil en investor kunne opnå den fornødne sikker‐
hed for – også ved allerede gennemførte investeringer –
at myndighederne kan godkende investeringen og dermed
ikke efterfølgende vil kunne gøre indgreb mod investeringen
ud fra hensynet til den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Forslaget skal således ses i sammenhæng med den
foreslåede § 14, hvor Erhvervsstyrelsen foreslås at få mulig‐
hed for at undersøge investeringer, der er omfattet af lovfor‐
65
slagets § 10, men som ikke er anmeldt, i op til 5 år efter, at
investeringen er gennemført.
Det foreslås endelig i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om beregning af ejerandele eller
stemmerettigheder efter stk. 2.
Bemyndigelsen tænkes bl.a. at ville blive anvendt til at
fastsætte regler om, hvem, der anses for nærtbeslægtede
personer med investoren, og hvad der menes med koncern‐
forbundne virksomheder m.v.
Til § 11
Det foreslås i § 11, at en udenlandsk investor, som ikke
er omfattet af undtagelserne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2,
stk. 3, kan indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af en
påtænkt eller gennemført særlig økonomisk aftale med en
virksomhed hjemmehørende i Danmark, eller en enhed, der
er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, hvis afta‐
len kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Anmeldelse af sådanne aftaler er frivillig for den uden‐
landske investor, ligesom det er tilfældet for erhvervelser
efter den foreslåede § 10, men ligeledes tilsvarende kan
Erhvervsstyrelsen, i op til 5 år efter at aftalen er indgået,
beslutte at indlede en undersøgelse af en sådan aftale, hvis
den ikke anmeldt, jf. den foreslåede § 14, og styrelsen har en
formodning om, at investeringen kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis aftalen
vurderes at kunne udgøre en sådan trussel, kan det bl.a. føre
til et påbud om afvikling af aftalen.
Efter definitionen i den foreslåede § 4, nr. 5, omfatter sær‐
lige økonomiske aftaler joint ventures samt visse drifts-, ser‐
vice- og leverandøraftaler. Sådanne aftaler er således omfat‐
tet af den foreslåede bestemmelse om anmeldelse af særlige
økonomiske aftaler, hvis de indgås mellem en udenlandsk
investor, jf. den foreslåede § 2, og en dansk virksomhed, jf.
den foreslåede § 3, og hvis aftalen giver den udenlandske
investor kontrol eller betydelig indflydelse på den danske
virksomhed. Begge betingelser skal være opfyldte for, at så‐
danne særlige økonomiske aftaler omfattes af den foreslåede
anmeldelsesordning.
Der skal således for det første være tale om, at den danske
virksomhed indgår aftalen med en udenlandsk statsborger,
jf. den foreslåede § 2, stk. 1, eller en virksomhed omfattet af
den foreslåede § 2, stk. 2 eller en enhed omfattet af regler
fastsat i medfør af stk. 5. Der foreslås dog, at der efter
lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2 stk. 3, gælder særlige
undtagelser for statsborgere og virksomheder fra EU- og
EFTA-lande med henblik på at sikre fri udveksling af tjene‐
steydelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv (EF) 2006/123. Det følger af disse undtagel‐
ser, at anmeldelse af særlige økonomiske aftaler ikke gælder
i forhold til statsborgere fra EU- og EFTA-lande, jf. § 2, stk.
1, 2 pkt. Anmeldelsesordningen foreslås heller ikke at gælde
for virksomheder hjemmehørende i disse lande, medmindre
virksomheden er under kontrol eller betydelig indflydelse
fra statsborgere fra et land uden for EU eller EFTA, eller
af virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU eller
EFTA, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. På samme måde gælder
anmeldelse heller ikke for virksomheder hjemmehørende i
Danmark, medmindre den danske virksomhed er en datter‐
virksomhed af en virksomhed, der er hjemmehørende uden
for EU og EFTA, jf. den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, og stk.
3, eller en virksomhed, som personer eller en virksomhed,
der ikke er hjemmehørende i EU og EFTA, har kontrol med
eller betydelig indflydelse på, jf. den foreslåede § 2, stk. 2,
nr. 3, og stk. 3.
For det andet skal aftalen give den udenlandske investor
kontrol eller betydelig indflydelse over den danske virksom‐
hed for at være omfattet af anmeldelsesordningen. Det vil
ikke være tilstrækkeligt, at aftalen giver kontrol eller be‐
tydelig indflydelse på afgrænsede aktiviteter eller aktiver
i virksomheden, men der skal være tale om kontrol eller
betydelig indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udvik‐
lings- eller driftsmæssige forhold på forretningskritiske om‐
råder af virksomheden. Det følger heraf, at kontrol eller
betydelig indflydelse ikke er begrænset til ledelsesmæssige
forhold og beslutninger for virksomheden som helhed, men
også vedrører økonomisk indflydelse i virksomheden på
forretningskritiske områder, herunder f.eks. virksomhedens
udviklingsaktiviteter.
Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet el‐
ler aftalen opnår en sikkerhedstruende indsigt i den danske
virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig
indflydelse i den danske virksomhed, omfattes ikke af an‐
meldelsesordningen.
Der kan være tale om kontrol eller betydelig indflydelse
som følge af særlige økonomiske aftaler, hvis den udenland‐
ske investor, herunder danske virksomheder, som er kontrol‐
leret af udenlandske statsborgere eller virksomheder uden
for EU og EFTA, kun vanskeligt kan substitueres med en
anden leverandør, eller aftalen har en flerårig uopsigelig ka‐
rakter og dermed indebærer en længerevarende binding. Der
kan også være tale om kontrol eller betydelig indflydelse,
hvis den udenlandske investor som følge af aftalen opnår
mulighed for, f.eks. ved fysisk eller elektronisk adgang at
kunne forstyrre driften eller forretningskritiske dele af drif‐
ten af den danske virksomhed, og dette er af betydning for
national sikkerhed eller offentlig orden.
Ligesom for anmeldelse af udenlandske direkte investerin‐
ger efter den foreslåede § 10 gælder bestemmelsen om an‐
meldelse af særlige økonomiske aftaler, som er omfattet af
lovforslaget, den udenlandske investor og ikke den danske
virksomhed. Den danske virksomhed behøver derfor ikke
gennemføre en due diligence-undersøgelse, dvs. en undersø‐
gelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen
af en kontrakt med eller om den pågældende virksomhed,
inden den indgår en særlig økonomisk aftale. Dog vil danske
virksomheder, som er omfattet af de foreslåede § 2, stk. 2,
nr. 2 eller 3, og stk. 3, fordi udenlandske statsborgere eller
virksomheder fra lande uden for EU og EFTA har kontrol
eller betydelig indflydelse på den danske virksomhed, være
omfattet af den foreslåede § 11 om anmeldelse af særlige
økonomiske aftaler og den foreslåede § 14 om mulighed
66
for undersøgelse af aftaler, som ikke er anmeldt. Sådanne
virksomheder bør derfor undersøge, om der er behov for at
anmelde aftalen, inden den indgås.
Det vil således kræve en samlet vurdering af en række
forskellige konkrete forhold at afgøre, om en udenlandsk
investor ved den særlige økonomiske aftale opnår kontrol
eller betydelig indflydelse på forhold i virksomheden, der
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of‐
fentlige orden, og hvorfor der derfor er behov for at anmelde
aftalen, inden den indgås.
Regler, som fastsættes efter den foreslåede § 7, stk. 2,
om nærmere afgrænsning af, hvornår særlige økonomiske
aftaler er omfattet af krav om tilladelse efter den foreslåede
§ 7, stk. 1, vil gælde tilsvarende for afgrænsning af, hvilke
særlige økonomiske aftaler der omfattes af den foreslåede
bestemmelser om anmeldelse i § 11.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen undersøger,
om en udenlandsk direkte investering eller særlig økono‐
misk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den.
Anmeldelser kan principielt omfatte alle områder og der‐
med også helt ukritiske områder, der ikke påvirker den nati‐
onale sikkerhed eller offentlige orden. Der forventes derfor
ikke at være behov for en nærmere undersøgelse af alle
anmeldelser, men at der vil være tale om en risikobaseret
kontrol, jf. den foreslåede § 26.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen senest
60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse
efter §§ 10 eller 11 meddeler, om den udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes
efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges erhvervsmini‐
steren efter § 32, stk. 1.
Den foreslåede tidsfrist på 60 hverdage vil sikre, at den
udenlandske investor og den danske virksomhed, som er
målet for investeringen eller aftalen, vil opnå den fornødne
sikkerhed for inden for en rimelig tidshorisont at få oplyst,
om investeringen eller aftalen vil kunne godkendes, eller om
investeringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og der derfor
er grundlag for at forelægge sagen for erhvervsministeren
efter lovforslagets § 32, stk. 1.
Tidsfristen kan ikke som tidsfristen for tilladelser efter
den foreslåede § 8, stk. 1, udvides med yderligere 30 dage
med henblik på yderligere undersøgelser. Baggrunden herfor
er, at det forventes, at der ikke vil være behov for at gen‐
nemføre så omfattende og komplicerede undersøgelser, som
ved tilladelser efter lovforslagets §§ 5 og 7.
Tidsfristen forudsætter dog, at anmeldelsen er fuldstændig
oplyst, dvs. at den udenlandske investor har medsendt alle
de oplysninger, som kræves efter anmeldelsesskemaet og
har afgivet de yderligere oplysninger, Erhvervsstyrelsen har
krævet efter stk. 3.
Det bemærkes, at muligheden for at anmelde en investe‐
ring eller aftale, principielt kan omfatte alle områder og
dermed også helt ukritiske områder, der ikke kan udgøre
trusler for den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
og at en række investeringer og aftaler, der anmeldes må
formodes at være foranlediget af, at investor alene ønsker
at få sikkerhed for, at der ikke senere vil blive grebet ind
overfor investeringen eller aftalen, jf. den foreslåede § 14.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fristen kan forlænges yderli‐
gere efter anmodning fra den udenlandske investor.
I lighed med hvad der gælder for fristerne for ansøgning
om tilladelse til investeringer eller aftaler efter lovforslagets
§ 8, findes det hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen kan
forlænge fristen i tilfælde, hvor den udenlandske investor
har givet tilsagn om afbødende foranstaltninger, men den
endelige aftale med Erhvervsstyrelsen om de nærmere vilkår
for godkendelse ikke kan indgås inden for fristen på 60
hverdage.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan afkræve
den udenlandske investor alle oplysninger, som er nødven‐
dige for at vurdere, om den påtænkte udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden i
Danmark. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys‐
ninger hos den danske virksomhed med henblik på at verifi‐
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder
om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de krævede
oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er
bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen
meddele den udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan
behandles på det foreliggende grundlag.
I stk. 4 foreslås, at andre oplysninger, som Erhvervsstyrel‐
sen har modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med
koordinering af screening af udenlandske investeringer i EU
efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.
Der vil f.eks. være tale om oplysninger, som Erhvervssty‐
relsen som led i sin sagsbehandling modtager efter høring
af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politiets Ef‐
terretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE), men der kan også være tale om oplysninger, som
fremgår af åbne kilder.
Endvidere vil Erhvervsstyrelsen som kontaktpunkt for
FDI-forordningen, jf. den foreslåede § 23, skulle notificere
en ansøgning, der vedrører en udenlandsk direkte investe‐
ring, til EU, hvilket giver de andre medlemsstater og Kom‐
missionen mulighed for at fremsætte bemærkninger eller af‐
give en udtalelse til investeringen, som Erhvervsstyrelsen vil
skulle tage »behørigt hensyn« til. Bemærkninger fra andre
medlemsstater eller Kommissionen vil således også kunne
give anledning til undersøgelser hos Erhvervsstyrelsen af
investeringen.
Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske
investor som er afgørende for vurderingen af en anmeldelse,
men også eventuelle oplysninger indhentet fra andre lande
via screeningsmekanismen efter FDI-forordningen og oplys‐
67
ninger fra andre danske myndigheder og efterretningstjene‐
ster.
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav
om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler
udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en erklæring fra
en revisor godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af
disse oplysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1.
pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af den
udenlandske investor.
Der henvises herom til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 29, stk. 2.
De foreslåede stykker 3-5 vedrører administrative be‐
stemmelser vedrørende Erhvervsstyrelsens undersøgelser og
sagsbehandling, oplysningspligter sagsbehandlingsfrister og
reaktionsmuligheder. Det foreslås, at der gælder de samme
bestemmelser, som for administrationen af den sektorspeci‐
fikke screeningsordning.
Det vurderes således, at investeringer eller aftaler, der
anmeldes i lighed med investeringer eller aftaler under den
sektorspecifikke tilladelsesordning i lovforslagets kapitel 2,
vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, hvorfor disse anmeldelser , vil skulle
behandles på samme måde som investeringer eller aftaler
efter tilladelsesordningen. Der vil derfor også gælde de
samme oplysningspligter som i tilladelsessager, ligesom an‐
meldte investeringer vil skulle notificeres i EU, i overens‐
stemmelse med FDI-forordningens krav. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 8.
De foreslåede stykker 6 og 7 indeholder bemyndigelsesbe‐
stemmelser til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler.
Det foreslås i stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nær‐
mere regler om procedurer for anmeldelse af udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at
fastsætte regler om standardoplysninger, der som udgangs‐
punkt altid vil skulle fremgå af en anmeldelse. Der vil være
tale om følgende oplysninger, der vedrører:
1. Ejerforholdet hos den udenlandske investor og den
virksomhed, hvor den udenlandske investering plan‐
lægges eller er gennemført, herunder oplysninger om
den endelige investor og deltagelse i kapitalen.
2. Den omtrentlige værdi af den udenlandske direkte in‐
vestering.
3. Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne
hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvor
den udenlandske direkte investering planlægges eller er
gennemført.
4. De medlemsstater, hvor den udenlandske investor og
den virksomhed, hvor den udenlandske direkte investe‐
ring planlægges eller er gennemført, foretager relevante
erhvervstransaktioner.
5. Finansieringen af investeringen og kilden til den, på
grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for med‐
lemsstaten.
6. Den dato, hvor den udenlandske direkte investering
planlægges gennemført eller er gennemført.
Det er ligeledes hensigten, at der skal fastsættes regler
om lignende standardoplysninger, der vil skulle indgå ved
anmeldelse af en særlig økonomisk aftale.
Bestemmelsen har sammenhæng med andre bemyndigel‐
sesbestemmelser i lovforslaget, der fastsætter nærmere reg‐
ler af betydning for anmeldelse af investeringer eller aftaler,
herunder nærmere regler om digital kommunikation til og
fra Erhvervsstyrelsen og krav om særlige digitale skemaer,
der fastsættes efter Erhvervsstyrelsens anvisning, jf. lovfor‐
slagets kapitel 10 om kommunikation m.v., og nærmere reg‐
ler om sprogkrav, jf. lovforslagets kapitel 11.
Det foreslås i stk. 7, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om betaling af gebyr for administration af reglerne
om anmeldelse efter §§ 10 eller 11.
Der er tale om anmeldelser, hvor Erhvervsstyrelsens sags‐
behandling vil kunne være ganske omfattende, særligt i
sager som kræver omfattende undersøgelser for at afdæk‐
ke mulige trusler mod national sikkerhed eller offentlig or‐
den. Gebyret skal fastsættes således, at det over en 4-årig
periode vil dække de gennemsnitlige langsigtede omkostnin‐
ger ved behandlingen af investeringsansøgninger i de to
kategorier. Prisfastsættelsen for dækning af omkostninger
til behandling af investeringsansøgninger skal beregnes i
overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning om
prisfastsættelse.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at hvis Erhvervsstyrelsen fin‐
der, at en udenlandsk direkte investering eller en særlig
økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, ikke
udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, godkender Erhvervsstyrelsen investeringen eller afta‐
len.
Der vil dermed alene være adgang til at kunne gøre ind‐
greb mod udenlandske direkte investeringer eller særlige
økonomiske aftaler, hvis disse kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis dette
ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen skulle godkende in‐
vesteringen eller aftalen.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan godkende
den udenlandske direkte investering eller særlige økonomi‐
ske aftale på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor
har afgivet tilsagn om vilkår, jf. § 16.
Der kan f.eks. være tale om vilkår, som er af økonomisk
karakter, f.eks. begrænsning af investors ejerandel, af ledel‐
sesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af investors delta‐
gelse i ledelsen af virksomheden, eller vilkår som retter sig
mod at begrænse investors mulighed for at få indsigt i virk‐
somheden på visse områder som f.eks. udvikling af kritisk
teknologi. Der henvises herom til de specielle bemærkninger
til den foreslåede § 16.
Det foreslås i stk. 3, at hvis anmeldelsen er forelagt for er‐
hvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren godkende
investeringen eller aftalen efter stk. 1 eller 2.
68
Det følger heraf, at Erhvervsstyrelsen i sådanne tilfælde
forelægger anmeldelsen for erhvervsministeren, jf. den fore‐
slåede § 32, stk. 1.
Vurderer Erhvervsstyrelsen således, at en anmeldt inve‐
stering eller aftale efter lovforslagets §§ 10 eller 11 kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig
orden, og denne risiko ikke vil kunne afbødes gennem aftal‐
te vilkår, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for erhvervs‐
ministeren, der træffer afgørelse i sagen efter forhandling
med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren,
forsvarsministeren og andre relevante ressortministre. Det
er således erhvervsministeren, der efter forhandling med an‐
dre ministre træffer afgørelse, herunder om den anmeldte
investering eller aftale kan godkendes. Der henvises til de
specielle bemærkninger til § 32.
Det foreslås i stk. 4, at hvis Erhvervsstyrelsen ikke inden
for 60 hverdage efter tidspunktet for anmeldelsen har givet
den udenlandske investor underretning efter § 12, stk. 2,
betragtes dette som en afgørelse om godkendelse af investe‐
ringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet meddelelse
om, at anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggende
grundlag efter § 12, stk. 3, eller den udenlandske investor
har anmodet om en længere frist efter § 12, stk. 2.
Har Erhvervsstyrelsen således ikke seneste 60 hverdage
efter at have modtaget en fuldstændig anmeldelse efter §§
10 eller 11 meddelt den udenlandske investor, om investe‐
ringen eller aftalen kan godkendes eller kræver nærmere un‐
dersøgelser, betragtes investeringen eller anmeldelsen som
godkendt af Erhvervsstyrelsen.
I modsætning til hvad der gælder for tidsfrister for be‐
handling af ansøgninger om tilladelser efter lovforslagets §§
5 eller 7, jf. den foreslåede § 8, stk. 1, og bemærkningerne
hertil, har overskridelse af tidsfristen på 60 hverdage for
godkendelse af en anmeldelse den retsvirkning, at anmeldel‐
sen betragtes som godkendt. Den foreslåede bestemmelse
har baggrund i, at en væsentlig del af de modtagne anmel‐
delser forventes at være uproblematiske i forhold til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Den foreslåede
bestemmelse om automatisk godkendelse gælder dog ikke,
hvis Erhvervsstyrelsen har meddelt den udenlandske inve‐
stor, at anmeldelsen som følge af manglende oplysninger
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag. Bestem‐
melsen finder heller ikke anvendelse, hvis den udenlandske
investor selv har anmodet om en længere tidsfrist med hen‐
blik på at få afsluttet forhandlinger om aftale vilkår, der vil
kunne føre til en godkendelse af anmeldelsen.
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan ændre eller
tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 eller 2 i
følgende tilfælde:
1. Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild‐
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2. Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3. Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind‐
sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
En afgørelse vil f.eks. kunne ændres eller tilbagekaldes,
hvis en godkendelse er givet på baggrund af urigtige oplys‐
ninger, eller den udenlandske investor bevidst har fortiet
oplysninger med henblik på at bringe myndighederne i en
vildfarelse.
En afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekal‐
des, hvis parterne i sagen ikke overholder stillede vilkår, el‐
ler indsender den pligtmæssige årlige redegørelse om, hvor‐
dan de aftalte vilkår er overholdt, jf. lovforslagets § 16, stk.
2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår,
jf. lovforslagets § 16, eller fastsatte vilkår, jf. lovforslagets §
17, der har til formål at afbøde en sikkerhedsmæssig trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås i stk. 6, at hvis erhvervsministeren har truffet
afgørelse om godkendelse efter stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen
tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.
Det vil således være Erhvervsstyrelsen, der har kompeten‐
cen til at ændre eller tilbagekalde en godkendelse efter stk.
5 som led i sin kontrol efter lovforslagets § 25 med overhol‐
delse af aftalte eller fastsatte vilkår.
Det foreslås i stk. 7, at i tilfælde af at ændrede forhold
medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed el‐
ler offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde en
godkendelse efter stk. 1.
Der skal således være tale om meget væsentlige tilbage‐
kaldelsesgrunde, som kun kan forventes at foreligge i gans‐
ke særlige tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende EU-
sanktioner om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen får
kritiske oplysninger fra f.eks. Politiets Efterretningstjeneste
(PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en
tidligere ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk.
Såkaldte uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde til‐
bagekaldelse efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold
som forelå allerede på afgørelsestidspunktet, men som man
først bliver opmærksom på efterfølgende. Der vil formentlig
være tale om omstændigheder, som kan indebære, at der
vil være tale om ekspropriation, jf. bemærkningerne til den
foreslåede § 21.
Med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 fastlægger
lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan ske til‐
bagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte inve‐
stering eller særlig økonomisk aftale. Der vil således ikke
herudover kunne ske tilbagekaldelse med henvisning til den
almindelige tilbagekaldelseslære.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at hvis Erhvervsstyrelsen får formod‐
ning om, at en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale, der er omfattet af §§ 10 eller 11, men
som ikke er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan styrelsen beslutte at indlede en undersøgelse i op til 5
år fra investeringens eller aftalens gennemførelse. § 12 stk.
3-5, samt § 13 stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen finder anvendelse såvel på udenlandske di‐
rekte investeringer efter § 10, som på indgåelse af særlige
økonomiske aftaler efter § 11.
69
Det fremgår af de foreslåede §§ 10 og 11, at det vil
være frivilligt for den udenlandske investor at anmelde en
investering eller aftale til Erhvervsstyrelsen. Manglende an‐
meldelse betyder således ikke, at investeringen eller aftalen
ikke kan gennemføres.
Hvis en investering eller aftale ikke er anmeldt og god‐
kendt af Erhvervsstyrelsen efter de foreslåede § 13, stk. 1
eller 2, og stk. 4, vil Erhvervsstyrelsen imidlertid af egen
drift kunne indlede en undersøgelse, der både kan omfatte
gennemførte som endnu ikke gennemførte investeringer og
aftaler.
Det fremgår af den foreslåede § 27, at Erhvervsstyrelsen
vil kunne iværksætte en undersøgelse, hvis Erhvervsstyrel‐
sen får formodning om, at en ikke-anmeldt investering eller
aftale vil kunne udgøre en trussel mod national sikkerhed
eller offentlig orden. Erhvervsstyrelsen skal således foretage
en sådan vurdering, inden styrelsen beslutter at iværksætte
en undersøgelse. Undersøgelsen vil kunne blive foranlediget
af efterretningsmæssige oplysninger, medieomtale eller an‐
dre henvendelser, der giver en formodning om, at investerin‐
gen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 27.
Det foreslås, at § 12 stk. 3-5, samt § 13 stk. 1-3, finder
tilsvarende anvendelse. Erhvervsstyrelsen foreslås således at
få beføjelse til at foretage de samme undersøgelser, som
ved anmeldte investeringer og aftaler. Erhvervsstyrelsen vil
således kunne forlange alle oplysninger om investeringen
eller aftalen og stille krav om, at oplysningerne ledsages af
en erklæring fra en godkendt revisor. Hvis Erhvervsstyrelsen
finder, at investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og dette
ikke kan afbødes ved aftalte vilkår, forelægges sagen til
afgørelse hos erhvervsministeren efter proceduren i lovfor‐
slagets § 32.
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kun vil kunne iværksæt‐
te en undersøgelse af en ikke-anmeldt investering i op til 5
år efter, at investeringen eller aftalen er gennemført. Dette
svarer til, at det efter selskabslovens § 23 h, er muligt at
gå 5 år tilbage efter, at en registrering af en erhvervelse er
foretaget med henblik på at undersøge, om denne er lovligt
foretaget efter de selskabsretlige regler.
Det vil alene være muligt for Erhvervsstyrelsen at foretage
undersøgelse af ikke-anmeldte investeringer eller aftaler fra
tidspunktet for, hvornår loven finder anvendelse, jf. også
den foreslåede § 49, stk. 2.
Det betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke vil kunne foretage
undersøgelse af ikke-anmeldte investeringer eller aftaler, der
er gennemførte før den 1. september 2021.
Til § 15
FDI-forordningen indeholder i artikel 4, stk. 1 og 2, en
række faktorer, som medlemsstaterne eller Kommissionen
kan tage i betragtning, når det vurderes, om en udenlandsk
direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den
offentlige orden. Kriterierne vedrører henholdsvis det på‐
gældende område, som investeringen rettes mod, jf. artikel
4, stk. 1, og den udenlandske investor, jf. artikel 4, stk. 2.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at der ved vurderingen af, om
en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk
aftale efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent‐
lige orden, skal der i forhold til den danske virksomhed,
som investeringen eller aftalen vedrører, tages hensyn til
alle relevante omstændigheder og foreliggende oplysninger,
herunder følgende kriterier:
1. Om den danske virksomhed opererer inden for eller
påvirker kritisk infrastruktur.
2. Om den danske virksomhed behandler eller har adgang
til klassificerede oplysninger eller følsomme personop‐
lysninger.
3. Den danske virksomheds position på det danske mar‐
ked, herunder muligheder for substitution.
4. Om den danske virksomhed hører til forsvarsindustri‐
en, producerer produkter med dobbelt anvendelse eller
anden kritisk teknologi af betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
5. Om den danske virksomhed beskæftiger sig med forsy‐
ning af kritiske råvarer, herunder energi, samt fødevare‐
sikkerhed.
For så vidt angår forståelse af »national sikkerhed« og
»offentlig orden« henvises til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 4.
Det foreslås, at myndighederne bl.a. vil kunne tage hen‐
syn til vejledende kriterier, der retter sig mod den dan‐
ske virksomhed, som investeringen eller aftalen retter sig
imod. Bl.a. vil der kunne lægges vægt på, om den hjemme‐
hørende virksomhed henregnes til de sektorer eller har akti‐
viteter, der betragtes som særligt følsomme efter lovforsla‐
gets § 6, stk. 1, eller efter nærmere regler efter lovforslagets
§ 6, stk. 2.
For den nærmere afgrænsning af særligt følsomme sekto‐
rer henvises til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger og til de specielle bemærkninger til § 6.
Som nævnt er der tale om vejledende kriterier, og der
vil også kunne blive lagt vægt på, om virksomheden f.eks.
beskæftiger sig med forsyning af kritiske råvarer, herunder
energi eller fødevaresikkerhed.
Det foreslåede nr. 3, der vedrører den danske enheds po‐
sition på det danske marked og herunder mulighederne for
substitution, vil være en relevant faktor, der går på tværs af
sektorer. Især ved vurderingen af om særlige økonomiske
aftaler, jf. lovforslagets §§ 7 eller 11, kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, kan det
være en bedømmelsesfaktor, om der ved aftalen opnås en
kontrol med eller betydelig indflydelse i den danske virk‐
somhed, som følge af at leverancen er vanskelig at substitu‐
ere.
Ved den tværsektorielle screeningsordning, vil de foreslå‐
ede kriterier desuden kunne indgå som et centralt pejlemær‐
ke for, om der kan være behov for at foretage anmeldelse
til Erhvervsstyrelsen efter de foreslåede §§ 10 og 11. Dette
70
kan f.eks. være et relevant parameter ved investeringer i
eller aftaler med virksomheder, der ikke selv hører til kritisk
infrastruktur, men som indgår i en leverandørkæde, og der‐
med leverer kritiske komponenter til virksomheder inden for
kritisk infrastruktur uden selv at være fastsat som kritisk
teknologi eller kritisk infrastruktur.
Det foreslås desuden, at myndighederne vil kunne tage
hensyn til vejledende kriterier, der retter sig mod den uden‐
landske investor.
Det foreslås i stk. 2, at der ved vurderingen af, om en
udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk af‐
tale efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf kan ud‐
gøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, skal der i forhold til den udenlandske investor tages
hensyn til alle relevante omstændigheder og foreliggende
oplysninger, herunder følgende kriterier:
1. Om den udenlandske investor direkte eller indirekte
kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske
statslige organer eller udenlandske væbnede styrker,
herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansie‐
ring.
2. Om den udenlandske investor er eller har været invol‐
veret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den
offentlige orden i en EU-medlemsstat eller i andre ven‐
ligtsindede og allierede lande.
3. Om der er en alvorlig risiko for, at den udenlandske
investor deltager i eller har relationer til ulovlige eller
kriminelle aktiviteter af betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
4. Om der er indikationer på, at den udenlandske inve‐
stor bevidst forsøger at omgå screeningsreglerne, f.eks.
gennem anvendelse af stråmandslignende selskabskon‐
struktioner.
De vejledende kriterier svarer med visse præciseringer til
de faktorer, som fremgår af FDI-forordningens artikel 4,
stk. 2. Det foreslås dog i stk. 2, nr. 2, at det tydeliggøres,
at der kan tages hensyn til, om den udenlandske investor
har været involveret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden
eller den offentlige orden i andre EU-medlemsstater eller
venligtsindede og allierede lande.
Det vurderes samtidig, at det dermed vil være muligt at
opfylde kravet i FDI-forordningens artikel 6, stk. 9, og arti‐
kel 8, stk. 2, litra c, om, at den medlemsstat, der foretager
en screening, skal tage behørigt hensyn til bemærkninger fra
de andre EU-medlemsstater eller en udtalelse fra Kommissi‐
onen om, at den udenlandske investering berører national
sikkerhed eller offentlig orden i den pågældende medlems‐
stat eller i EU. Det anerkendes i den forbindelse, at der
ikke inden for EU-retten findes en entydig fastsættelse af
begreberne »national sikkerhed« og »offentlig orden«, og
at andre EU-medlemslande kan have en anden forståelse af
begreberne. De foreslåede definitioner af »national sikker‐
hed« og »offentlig orden«, der fremgår af lovforslagets §
4, er således ikke til hinder for, at der kan tages behørigt
hensyn til bemærkninger fra andre EU-lande, der vurderer,
at deres nationale sikkerhed eller offentlige orden påvirkes
af investeringen, der undergår screening i Danmark.
Det bemærkes, at de foreslåede kriterier er vejledende
og ikke udtømmende, hvilket skyldes, at vurderingen af en
eventuel trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden i sagens natur vil være forbundet med stor komplek‐
sitet og altid forudsættes at indebære en konkret vurdering
af de samlede risikofaktorer, hvor der også lægges vægt på
de potentielle konsekvenser af, at en given trussel eventuelt
realiseres.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren bemyndiges til
efter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren,
justitsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og
forsvarsministeren at kunne fastsætte nærmere regler om
kriterierne efter stk. 1 og 2, og andre kriterier til bedøm‐
melse af, om en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler, der præciserer de sektorer eller aktiviteter,
som investeringen eller aftalen er rettet imod, herunder hvad
der menes med kritisk infrastruktur, eller kritiske produkter
og teknologi, der vurderes at have betydning for national
sikkerhed eller offentlig orden. Bemyndigelsen vil også kun‐
ne anvendes, hvis der som følge af ændringer i trusselsbille‐
det eller andre parametre, opstår behov for at ændre eller
indføre nye kriterier, der ligeledes vurderes at være relevan‐
te at inddrage ved vurderingen af, om en investering eller
aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
De nærmere regler om afgørelseskriterier vil endvidere
blive udarbejdet efter inddragelse af relevante erhvervsorga‐
nisationer.
Til § 16
Efter den foreslåede § 16, stk. 1, kan en udenlandsk inve‐
stor efter forhandling med Erhvervsstyrelsen afgive tilsagn
om at overholde nærmere aftalte vilkår for gennemførelse af
en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk af‐
tale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11 med henblik
på at forhindre, at investeringen eller aftalen kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Sådanne tilsagn kan vedrøre såvel ansøgninger om tilla‐
delse efter de foreslåede §§ 5 og 7 som anmeldelser efter
de foreslåede §§ 10 og 11. Tilsagn kan således vedrøre
såvel erhvervelse af ejerandele eller stemmerettigheder eller
tilsvarende kontrol ved andre midler som særlige økonomi‐
ske aftaler.
Bestemmelsen finder anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen
efter en undersøgelse af en ansøgning om tilladelse til en
udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk
aftale eller en anmeldelse af en investering eller en særlig
økonomisk aftale har fundet mulige trusler mod national
sikkerhed eller offentlig orden, men vurderer at disse vil
kunne afbødes ved nærmere vilkår for gennemførelse af
investeringen eller aftalen. I så fald kan styrelsen forhandle
med den udenlandske investor om det nærmere indhold af
sådanne vilkår. Der vil ofte kunne være tale om vilkår, som
71
er af økonomisk karakter, f.eks. begrænsning af investors
ejerandel, af ledelsesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af
investors deltagelse i ledelsen af virksomheden, eller vilkår
som retter sig mod at begrænse investors mulighed for at få
indsigt i virksomheden på visse områder som f.eks. udvik‐
ling af kritisk teknologi.
Hvis den udenlandske investor accepterer at gennemføre
sin påtænkte investering eller særlige økonomiske aftale
under overholdelse af sådanne vilkår og afgiver forpligtende
tilsagn herom over for Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen tilla‐
de eller godkende investeringen efter lovforslagets § 9, stk.
1, eller § 13, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse finder ale‐
ne anvendelse på vilkår, som aftales med den udenlandske
investor. Efter lovforslagets § 17, stk. 1, kan erhvervsmini‐
steren tillige fastsætte vilkår som betingelse for at tillade
eller godkende en investering eller en aftale, der er forelagt
for ministeren af Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede §
32, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at er en ansøgning om eller en an‐
meldelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale forelagt for erhvervsministeren efter § 32,
stk. 1, kan en udenlandsk investor efter forhandling med
ministeren afgive tilsagn om at overholde nærmere aftalte
vilkår for investeringen eller aftalen efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse tager sigte på den situation,
at Erhvervsstyrelsen har forelagt en sag for erhvervsministe‐
ren efter lovforslagets § 32, stk. 1, fordi styrelsen umiddel‐
bart har vurderet, at investeringen eller aftalen kan medføre
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
og ministeren efterfølgende efter proceduren i lovforslagets
§ 32, stk. 2, når frem til, at de mulige trusler kan afbødes
ved at aftale nærmere vilkår for gennemførelse af investerin‐
gen, som det måske ikke har været muligt for Erhvervssty‐
relsen at aftale med den udenlandske investor.
Det foreslås i stk. 3, at tilsagn om vilkår efter stk. 1 eller
2 skal overholdes, så længe den pågældende udenlandske
direkte investering eller særlige økonomiske aftale oprethol‐
des. Den udenlandske investor skal årligt indsende en rede‐
gørelse for, hvorledes det er sikret, at de aftalte vilkår er
overholdt i årets løb. Redegørelsen skal være ledsaget af en
påtegning om rigtigheden af oplysningerne fra en revisor,
der er godkendt efter revisorloven.
Da overholdelse af de aftalte vilkår er afgørende for at
forhindre, at den udenlandske investering eller aftale vil
medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, foreslås det at præcisere, at vilkårene skal overholdes
så længe investeringen eller aftalen opretholdes, og at den
udenlandske investor årligt skal indsende en redegørelse for,
hvorledes det er sikret, at vilkårene er overholdt. Det er
således ikke tilstrækkeligt, at erklæringen oplyser, at vilkå‐
rene er overholdt, men der skal redegøres for, hvordan dette
konkret er sket.
For at sikre rigtigheden af oplysningerne, skal redegørel‐
sen efter den foreslåede bestemmelse være ledsaget af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorlo‐
ven. Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede § 29, stk. 2,
fastsætte nærmere regler om erklæringen.
Hvis den årlige redegørelse ikke indsendes af den uden‐
landske investor, kan Erhvervsstyrelsen efter de foreslåede §
9, stk. 4, nr. 4, og § 13, stk. 5, nr. 3, ændre eller tilbagekalde
tilladelsen til eller godkendelsen af den pågældende investe‐
ring eller aftale. Hvis den årlige redegørelse indikerer, at
de aftalte vilkår ikke fuldt ud overholdes, og Erhvervsstyrel‐
sen efter en nærmere undersøgelse konstaterer, at de aftalte
vilkår overtrædes, jf. lovforslagets § 25, kan styrelsen give
påbud om, at overtrædelser skal bringes til ophør, jf. lovfor‐
slagets § 31, stk. 1, og hvis dette ikke sker, kan styrelsen
give påbud om at investeringen eller aftalen skal afvikles, jf.
lovforslagets § 31, stk. 2.
Til § 17
Efter den foreslåede § 17, stk. 1, kan erhvervsministeren
fastsætte nærmere vilkår som betingelse for tilladelse til
eller godkendelse af en udenlandsk direkte investering eller
særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10
eller 11.
Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 16 om aftalte vil‐
kår for en investering alene med den forskel, at der efter
§ 17, stk. 1, er tale om ensidigt fastsatte vilkår, som er
en betingelse for en tilladelse eller en godkendelse af en
udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk
aftale. Den udenlandske investor må derfor vælge mellem at
gennemføre investeringen eller aftalen på de fastsatte vilkår
eller opgive denne.
Efter det foreslåede stk. 2, skal vilkår fastsat efter stk. 1
overholdes, så længe den pågældende udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. §
16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede henvisning til at lovforslagets § 16, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse medfører, at den udenlandske
investor, som det er tilfældet med aftalte vilkår, skal indsen‐
de en årlig redegørelse for, hvorledes det er sikret, at de
fastsatte vilkår overholdes. Redegørelsen skal være ledsaget
af en påtegning om rigtigheden af oplysningerne fra en god‐
kendt revisor. Ved overtrædelse af vilkårene gælder samme
reaktionsmuligheder som beskrevet under lovforslagets §
16, stk. 3. Der henvises til de specielle bemærkninger til §
16.
Til § 18
Efter den foreslåede § 18 kan erhvervsministeren give
afslag på eller nedlægge forbud mod gennemførelse af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11, hvis investerin‐
gen eller aftalen udgør en trussel mod den nationale sikker‐
hed eller offentlige orden, og det ikke har været muligt at
afbøde denne ved nærmere vilkår for investeringens eller
aftalens gennemførelse efter §§ 16 eller 17.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i tilfælde,
hvor det vurderes at en udenlandsk direkte investering eller
særlig økonomisk aftale udgør en trussel mod den nationale
72
sikkerhed eller offentlige orden, og truslen ikke kan afbødes
ved at aftale eller fastsætte nærmere vilkår efter lovforsla‐
gets §§ 16 eller 17. I sådanne tilfælde er det nødvendigt
at afslå tilladelse til eller godkendelse af investeringen eller
aftalen.
Hvis der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmel‐
se, er retsvirkningen, at den udenlandske direkte investering
eller særlige økonomiske aftale ikke lovligt kan gennemfø‐
res, hvis den er omfattet af krav om tilladelse efter lovforsla‐
gets §§ 5 eller 7. Det samme er tilfældet for investeringer
eller aftaler, som omfattes af lovforslagets bestemmelser om
anmeldelse efter §§ 10 eller 11, og som endnu ikke er gen‐
nemførte.
Sådan en afgørelse kan alene træffes for investeringer
eller aftaler, der endnu ikke er gennemført. Investeringer,
der er omfattet af de foreslåede §§ 10 og 11, kan lovligt gen‐
nemføres uden at foretage anmeldelse, eller uden at afvente
godkendelse af en anmeldt investering. Er dette tilfældet
finder den foreslåede § 19 anvendelse.
Til § 19
Efter den foreslåede § 19, stk. 1, kan erhvervsministeren
give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investe‐
ring eller særlig økonomisk aftale omfattet af lovens §§ 10
eller 11, hvis ministeren træffer afgørelse om, at investerin‐
gen eller aftalen udgør en trussel mod den nationale sikker‐
hed eller offentlige orden.
En udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale, der er omfattet af lovforslaget, kan i visse tilfælde
lovligt gennemføres uden at have fået godkendelse. Det er
tilfældet for investeringer og aftaler, der frivilligt kan anmel‐
des efter lovforslagets §§ 10 og 11. For sådanne investerin‐
ger kan der enten være tale om, at investeringen eller aftalen
er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men er blevet gennemført,
inden den har fået godkendelse, eller der kan være tale om,
at investeringen eller aftalen er gennemført uden at være
blevet anmeldt. Begge tilfælde er i overensstemmelse med
lovforslaget.
Erhvervsstyrelsen kan imidlertid undersøge, om sådanne
gennemførte investeringer eller aftaler kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden efter de
foreslåede §§ 26 eller 27. Hvis Erhvervsstyrelsen efter en
sådan undersøgelse vurderer, at der er tale om en investering
eller aftale, som kan medføre trusler mod den nationale sik‐
kerhed eller offentlige orden, kan styrelsen forelægge sagen
for erhvervsministeren, der efter forhandling med øvrige
berørte ministre efter den foreslåede § 32, stk. 2, kan give
påbud om afvikling af investeringen eller aftalen, hvis er‐
hvervsministeren træffer afgørelse om, at investeringen eller
aftalen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
Et påbud om afvikling af en investering eller aftale vil
indeholde en frist for, hvornår afviklingen skal være gen‐
nemført, og et krav om at indsende dokumentation for, at
afviklingen faktisk er gennemført. Såfremt den udenlandske
investor ikke efterlever et påbud om afvikling efter den
foreslåede § 19, finder lovforslagets § 48 anvendelse. Efter
§ 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ophæve stemmeretten
på ejerandele, der er omfattet af et påbud om afvikling,
og efter stk. 2 er aftaler der strider mod et påbud om afvik‐
ling uden gyldighed mellem parterne. Erhvervsstyrelsen kan
endvidere efter den foreslåede § 30, stk. 2, offentliggøre den
manglende efterlevelse og informere de øvrige EU-lande og
EU-Kommissionen herom.
Til § 20
Efter den foreslåede § 20, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen
nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemførelsen af en
udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk
aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men ikke endeligt
gennemført, indtil Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse
efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette gælder dog ikke, hvis fristen i
§ 13, stk. 4, er overskredet.
Den foreslåede § 20 tænkes anvendt i tilfælde, hvor sty‐
relsen efter en umiddelbar undersøgelse af en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er an‐
meldt efter lovforslagets §§ 10 eller 11, konstaterer indikati‐
oner på, at investeringen eller aftalen kan være forbundet
med trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Sådanne investeringer eller aftaler kan efter lovfor‐
slaget lovligt gennemføres, inden der er truffet afgørelse
om godkendelse eller forelæggelse for erhvervsministeren
med henblik på forbud mod investeringen eller aftalen efter
lovforslagets § 18. I sådanne tilfælde bør gennemførelse af
investeringen eller aftalen kunne forhindres, indtil det har
været muligt at gennemføre en nærmere undersøgelse af in‐
vesteringen eller aftalen og træffe endelig afgørelse herom.
Det foreslås i stk. 2, at hvis Erhvervsstyrelsen har nedlagt
et midlertidigt forbud efter stk. 1, og sagen er forelagt for
erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, gælder det midlertidige
forbud, indtil ministeren har truffet afgørelse efter § 32, stk.
2.
Den foreslåede bestemmelser sikrer, at Erhvervsstyrelsens
midlertidige forbud forbliver gældende, indtil det har været
muligt for erhvervsministeren at træffe endelig afgørelse
efter proceduren i lovforslagets § 32, stk. 2.
Til § 21
Det foreslås i § 21, stk. 1, at erhvervsministeren, i det om‐
fang det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger
efter denne lov, kan iværksætte ekspropriation af privat ejen‐
dom.
Det kan f.eks. være foranstaltninger efter lovforslagets §
19 eller § 31, stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter lovforslagets § 19 give på‐
bud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller
særlig økonomisk aftale omfattet af lovens §§ 10 og 11,
hvis ministeren træffer afgørelse om, at investeringen eller
aftalen udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden. Efter den foreslåede § 31, stk. 2, kan Er‐
hvervsstyrelsen give påbud om afvikling af en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af
73
§§ 5 eller 7 samt §§ 10 eller 11, hvis styrelsen konstaterer,
at vilkår fastsat efter § 17 ikke overholdes, mens den pågæl‐
dende investering eller aftale opretholdes, eller der ikke er
ansøgt om tilladelse til en investering eller aftale i strid med
§§ 5 eller 7.
Den foreslåede bestemmelse sikrer at sådanne foranstalt‐
ninger kan gennemføres, selvom det vil medføre ekspropria‐
tion efter grundlovens § 73.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede
betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspro‐
priation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet
være rettet mod »ejendom«, som er beskyttet efter grundlo‐
vens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt
(der skal være tale om afståelse).
Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspro‐
priation i grundlovens forstand, skal tre betingelser være
opfyldt, for at indgrebet er i overensstemmelse med grund‐
loven. Indgrebet skal være krævet af almenvellet, det skal
ske ifølge lov, og der skal ydes fuldstændig erstatning til
den berørte ejer. Betingelsen om, at et indgreb skal være
krævet af almenvellet, vil altid være opfyldt, idet et påbud
om afvikling af en investering skal ske ud fra et hensyn til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Grundloven beskytter ikke blot fysiske personer, men og‐
så alle typer af juridiske personer, som er etableret (eller
overtaget) af private – selskaber, foreninger, selvejende in‐
stitutioner m.v. Det er traditionelt antaget, at også staten,
kommuner og andre juridiske personer etableret (eller fuldt
ud overtaget) af det offentlige er beskyttet. Det fremgår dog
af nyere retspraksis, at i hvert fald visse offentlige juridiske
personer ikke altid nyder samme beskyttelse som private.
Udtrykket »ejendom« i grundlovens § 73 må forstås i
vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestem‐
melsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel for‐
stand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugs‐
rettigheder, servitutter og panterettigheder, og rettigheder i
henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejen‐
domsbegreb.
Det er endvidere almindeligt antaget, at bestemmelsen ik‐
ke alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter, men
også særlige rettigheder af erhvervsmæssig karakter stiftet
på offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder.
For at der er tale om ekspropriation i grundlovens for‐
stand, skal der være tale om, at der foretages et ekspropria‐
tivt indgreb (afståelse).
Det er i den forbindelse almindeligt antaget i den forfat‐
ningsretlige litteratur og i praksis, at lovgivningsmagten –
uden at der foreligger ekspropriation – kan regulere udøvel‐
sen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlovens § 73,
idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler
om begrænsninger i borgernes handlefrihed og i deres råden
over, hvad de ejer. Det er endvidere antaget, at spørgsmålet
om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må
bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed.
Ved ekspropriation efter § 21, stk. 1, kan der erhver‐
ves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsind‐
skrænkninger.
Hjemlen til at foretage ekspropriation har et bredt gen‐
standsfelt, der begrænses af, at ekspropriation skal være
nødvendigt for at gennemføre foranstaltninger efter loven,
der er påkrævet for at forhindre trusler mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Indgreb efter § 21, stk. 1, vil derfor altid have til for‐
mål at beskytte den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Navnlig det forhold, at påbud om afvikling af en
investering eller aftale efter lovforslagets §§ 19 og 31, stk.
2, er begrundet i hensynet til at forhindre trusler mod den
nationale sikkerhed og offentlige orden må antages at tale
med en vis vægt imod, at der vil være tale om ekspropria‐
tion. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at et indgreb efter
omstændighederne vil kunne anses for ekspropriativt. Dette
vil bero på en konkret vurdering af forholdene i den enkelte
sag.
Det foreslås i stk. 2, at hvis gennemførelse af foranstalt‐
ninger efter denne lov udgør et ekspropriativt indgreb, ydes
fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de tilfælde
hvor en foranstaltning efter loven, der er nødvendig for at
forhindre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentli‐
ge orden, må anses for ekspropriativt, vil foranstaltningen
kun kunne gennemføres mod fuldstændig erstatning til den
udenlandske investor.
Det foreslås med stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsæt‐
te nærmere regler om fremgangsmåden ved ekspropriation
efter stk. 1.
Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse eksempel‐
vis kunne oprettes særlige kommissioner, som skal behandle
sager efter stk. 1, herunder regler om, hvordan kommissio‐
nerne skal nedsættes, og hvilke regler der skal gælde for
sagernes behandling i kommissionerne. Det vil ved udmønt‐
ningen af bestemmelsen blive taget udgangspunkt i eksister‐
ende lovgivning om fremgangsmåden ved ekspropriation
med de nødvendige tilpasninger, som loven giver anledning
til.
Til § 22
Efter årsregnskabslovens § 159, jf. lovbekendtgørelse nr.
838 af 8. august 2019, og selskabslovens § 23 a, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, som ændret ved § 13
i lov nr. 1374 af 13. december 2019, fører Erhvervsstyrelsen
kontrol ved modtagelse af årsrapporter og ved selskabsregi‐
streringer, samt en efterfølgende risikobaseret kontrol. Kon‐
trollen kan i særlige tilfælde udøves som en stikprøvebase‐
ret kontrol. Kontrollen skal i videst muligt omfang være
databaseret og digital. Kontrollen på regnskabs- og selskabs‐
områderne kan gennemføres i forbindelse med kontrol eller
undersøgelse i medfør af anden lovgivning på styrelsens
område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i sam‐
arbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i hen‐
hold til lovgivning på deres område. Den foreslåede § 22
svarer med nødvendige tilpasninger til bestemmelserne i
74
årsregnskabsloven og selskabsloven. Dette gælder dog ikke
den foreslåede stk. 5 om kontrolbesøg på stedet.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører
kontrol med udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler i Danmark, der er omfattet af denne lov.
Erhvervsstyrelsen varetager i forvejen kontrolopgaver på
eksportkontrolområdet, og styrelsen er udpeget som natio‐
nalt kontaktpunkt efter artikel 11 i FDI-forordningen. Som
nationalt kontaktpunkt varetager Erhvervsstyrelsen de for‐
pligtelser, som påhviler medlemsstaterne efter forordningen,
herunder den danske deltagelse i samarbejdsmekanismen
om høringer af nationale investeringssager, der undergår
screening i EU’s medlemsstater. Erhvervsstyrelsen er end‐
videre kontrolmyndighed i forhold til det erhvervsrettede
område, herunder regnskabs- og selskabskontrollen, bl.a. i
forhold til registrering af oplysninger om reelle ejere af virk‐
somheder, som er væsentlige oplysninger i forbindelse med
kontrol efter lovforslaget.
Det foreslås i stk. 2, at kontrollen omfatter følgende for‐
hold:
1. Kontrol af rigtigheden af oplysninger ved ansøgning
om tilladelse.
2. Overholdelse af vilkår aftalt eller fastsat i tilladelser
eller godkendelser efter denne lov.
3. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler, der er anmeldt efter denne lov.
4. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler omfattet af denne lov, der ikke er anmeldt.
5. Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi‐
ske aftaler, hvor der i strid med denne lov ikke er
ansøgt om tilladelse.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, omfatter kontrollen rig‐
tigheden af oplysninger ved ansøgning om en tilladelse.
Det er fundet væsentligt, at en tilladelse til investeringer i
særligt følsomme sektorer og aktiviteter efter den foreslåede
§ 9, stk. 1, gives på grundlag af retvisende oplysninger
fra den udenlandske investor, selvom oplysningerne i ansøg‐
ningen vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om
urigtige erklæringer til offentlig myndighed.
Erhvervsstyrelsens kontrol omfatter efter den foreslåede
nr. 2 også overholdelse af vilkår, der er aftalt eller fastsat i
tilladelser eller godkendelser for en udenlandsk investering
efter de foreslåede §§ 16 og 17.
Efter den foreslåede nr. 3 omfatter Erhvervsstyrelsens
kontrol videre investeringer og aftaler, der er anmeldt efter
de foreslåede §§ 10 og 11.
Erhvervsstyrelsen kontrol omfatter efter den foreslåede nr.
4 også investeringer og aftaler, der ikke er anmeldt.
Det er efter de foreslåede §§ 10 og 11 frivilligt at anmel‐
de udenlandske investeringer og aftaler omfattet af disse be‐
stemmelser, men Erhvervsstyrelsen kan efter den foreslåede
§ 14 iværksætte en undersøgelse af sådanne ikke-anmeldte
investeringer eller aftaler, hvis de kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Disse investe‐
ringer og aftaler er derfor omfattet af Erhvervsstyrelsens
kontrol med henblik på at forhindre, at der gennemføres
investeringer eller aftaler, der kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Endelig omfatter Erhvervsstyrelsens kontrol efter den
foreslåede nr. 5 også udenlandske investeringer og aftaler,
hvor der i strid med de foreslåede §§ 5 og 7 ikke på forhånd
er ansøgt om tilladelse til investeringen eller aftalen.
Erhvervsstyrelsen har ikke mulighed for løbende at over‐
våge alle udenlandske direkte investeringer og særlige øko‐
nomiske aftaler, men hvis styrelsen på baggrund af f.eks.
oplysninger fra efterretningstjenesterne eller i medierne får
formodning om, at der er gennemført en investering eller
aftale uden tilladelse i strid med lovforslagets §§ 5 og 7, har
styrelsen mulighed for at gennemføre en kontrol og eventu‐
elt gribe ind.
Efter det foreslåede stk. 3 kan kontrollen i særlige tilfælde
udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol.
Det vil f.eks. være tilfældet i forbindelse med såkaldte
nulpunktsundersøgelser, der giver et billede af, hvor mange
overtrædelser, der er på et givent område. For at styrelsen
kan få en repræsentativ viden om effekten af styrelsens kon‐
trolindsats, er det nødvendigt, at styrelsen kan lave tilfæl‐
dig stikprøvekontrol. Men Erhvervsstyrelsens efterfølgende
kontrol vil som ovenfor anført hovedsageligt blive risikoba‐
seret.
Efter det foreslåede stk. 4 kan Erhvervsstyrelsens kontrol
efter denne lov gennemføres i forbindelse med kontrol eller
undersøgelse i medfør af anden lovgivning under styrelsens
område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i sam‐
arbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i hen‐
hold til lovgivning under deres område.
Det kan være hensigtsmæssigt, at styrelsens kontrol udø‐
ves sammen med kontrol eller tilsyn i henhold til anden lov‐
givning under styrelsens område. Det vil bl.a. kunne være
relevant, at Erhvervsstyrelsens kontrol af direkte udenland‐
ske investeringer sker i samarbejde med styrelsens selskabs-
og regnskabskontrol eller styrelsens område for dual-use
eksportkontrol.
Erhvervsstyrelsens kontrol kan efter den foreslåede be‐
stemmelse også tilrettelægges i samarbejde med andre myn‐
digheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning under
deres område. Det vil bl.a. kunne være ministerier, som
udfører kontrol efter sektorlovgivning om udenlandske di‐
rekte investeringer, jf. den foreslåede § 1, stk. 2. Bestemmel‐
sen tænkes anvendt, hvor det efter en konkret vurdering
anses for hensigtsmæssigt, at en kontrolindsats foretages
i forbindelse med andre myndigheders kontroller. For den
pågældende investor eller virksomhed vil en koordinering af
kontrolindsatser efter forskellig lovgivning samtidig kunne
opleves som mindre belastende. Den foreslåede bestemmel‐
se giver dog ikke mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan
delegere kompetencer til at udføre kontrol efter loven til
andre myndigheder.
Efter det foreslåede stk. 5 har Erhvervsstyrelsen, hvis det
skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation og uden rets‐
kendelse adgang til erhvervsmæssige lokaler og transport‐
midler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i
75
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov. Det samme gælder andre myndigheder, som deltager i
kontrollen sammen med Erhvervsstyrelsen, efter stk. 4 og
efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 7. Kontrolbesøg
efter 1. pkt. skal ske som på forhånd varslede besøg.
Den foreslåede bestemmelse tænkes anvendt ved kontrol
af den danske virksomhed, som den udenlandske direk‐
te investering eller særlige økonomiske aftale retter sig
mod. Kontrollen på stedet vil eventuelt kunne ske sammen
med andre myndigheder, som Erhvervsstyrelsen udfører
kontrollen i samarbejde med efter de foreslåede stykker 4
og 7. Bestemmelsen om kontrol ved adgang til den danske
virksomheds lokaler m.v. vil alene blive anvendt i tilfælde
af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig or‐
den, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på
anden måde. Formålet med kontrolbesøget kan f.eks. være
at fastslå, om fastsatte vilkår, som er en betingelse for en
tilladelse, overholdes. Det kan f.eks. være tale om at påse, at
forskellige sikkerhedsprocedurer og -arrangementer, der skal
sikre, at visse sensitive data eller systemer ikke kan tilgås
den udenlandske investor, er iagttaget. I den forbindelse vil
det kunne være hensigtsmæssigt, at andre myndigheder med
særlig indsigt i disse områder, f.eks. efterretningstjenesterne
deltager i kontrolbesøget.
Da kontrolbesøget vil finde sted hos den danske virksom‐
hed, vil anmeldelsen af et besøg blive varslet på forhånd.
Bestemmelsen om Erhvervsstyrelsens adgang til virksom‐
heder uden retskendelse udgør en særegen undtagelse fra
kravet om retskendelse efter grundlovens § 72, 2. pkt., for
foretagelse af husundersøgelse.
Erhvervsstyrelsen vil kun have adgang til lokaler, hvor der
drives erhverv og således ikke til private boliger. I tilfælde,
hvor virksomhedens forretningslokale befinder sig i et privat
hjem, vil Erhvervsstyrelsen dog kunne få adgang hertil i
overensstemmelse med denne bestemmelse.
Erhvervsstyrelsens mulighed for at få adgang uden rets‐
kendelse vil alene kunne anvendes i tilsynsmæssigt øje‐
med. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar
overtrædelse efter anden lovgivning eller straffeloven, vil
Erhvervsstyrelsen ikke kunne anvende hjemlen til på for‐
hånd varslede kontrolbesøg. I sådanne tilfælde vil sagen
skulle behandles efter retsplejelovens regler om strafferets‐
pleje. Sagen vil derfor skulle behandles af politiet.
Gennemførelse af kontrolbesøg vil ske i overensstemmel‐
se med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette indebærer, at
kontrolbesøget skal foretages under iagttagelse af almindeli‐
ge retssikkerhedsmæssige principper, herunder eksempelvis
forbuddet mod selvinkriminering, jf. § 10, stk. 1, i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs‐
indgreb og oplysningspligter, hvilket betyder, at en person,
der er mistænkt for et strafbart forhold, har ret til ikke
at udtale sig om den påståede lovovertrædelse, ligesom
vedkommende ikke kan blive tvunget til at medvirke til at
opklare det påståede strafbare forhold.
Efter det foreslåede stk. 6 skal virksomheder, der er om‐
fattet af denne lov, yde Erhvervsstyrelsen den nødvendige
bistand til tilsyns- og kontrolopgavernes effektive gennem‐
førelse efter stk. 5, herunder udlevere relevante oplysninger,
give adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler
samt bistå ved kontrolbesøget.
Bistanden indebærer, at Erhvervsstyrelsen vil kunne få
udleveret de oplysninger, der anmodes om samt vil få ad‐
gang til de erhvervsmæssige lokaler og transportmidler, som
skønnes nødvendige for Erhvervsstyrelsens kontrol. Deri‐
mod omfatter bestemmelsen ikke medarbejdernes private
ejendele.
Det foreslås i stk. 7, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere bestemmelser om samarbejdet med andre myndig‐
heder efter stk. 4 og 5 efter forhandling med disse myndig‐
heder.
Den foreslåede bestemmelse vedrører retningslinjer for
myndighedernes indbyrdes samarbejde, herunder gennemfø‐
relse af høringer i forbindelse med screeninger af udenland‐
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler,
udveksling af oplysninger mellem myndighederne m.v. Be‐
stemmelserne om myndighedssamarbejde forventes fastsat i
et cirkulære.
Til § 23
Det følger af artikel 11, stk. 1, i FDI-forordningen, at
hver medlemsstat og EU-Kommissionen opretter et kontakt‐
punkt med henblik på gennemførelse af forordningen. For‐
ordningens samarbejdsmekanisme om udveksling af notifi‐
kationer om investeringsscreeningssager og udveksling af
bemærkninger fra andre EU-medlemsstater og udtalelser fra
EU-Kommissionen faciliteres gennem de nationale kontakt‐
punkter, jf. forordningens artikel 6, stk. 10, og artikel 7, stk.
9.
Ifølge den foreslåede § 23, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen
nationalt kontaktpunkt i forhold, der vedrører gennemfø‐
relsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direk‐
te investeringer i Unionen. Erhvervsstyrelsen varetager som
nationalt kontaktpunkt de forpligtelser, der følger af forord‐
ningens samarbejdsmekanisme i forbindelse med screening
af udenlandske direkte investeringer.
Forordningen indeholder bestemmelser om koordination
mellem EU-Kommissionen og medlemslandene indbyrdes
om nationale screeninger af direkte udenlandske investerin‐
ger. Konkret indebærer det, at medlemslandene skal høre
Kommissionen og andre medlemslande, om de har bemærk‐
ninger i forbindelse med en national screening af en uden‐
landsk direkte investering, inden der træffes afgørelse i sag‐
en. Efter forordningen kan medlemslande desuden af egen
drift rette henvendelse til andre medlemslande, hvis de har
bemærkninger til en udenlandsk investering i pågældende
medlemsland, der er planlagt eller gennemført og som ik‐
ke er undergår screening. Forordningen medfører ikke en
pligt for medlemslandene til at screene udenlandske direkte
investeringer eller til at følge eventuelle bemærkninger fra
andre medlemslande, da national sikkerhed og offentlig or‐
76
den efter EU-traktaten er national kompetence, men forord‐
ningen pålægger medlemslandene at tage behørigt hensyn til
bemærkninger fra andre medlemslande eller Kommissionen
om, at en udenlandsk investering i det pågældende land
kan påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i andre
medlemslande eller i EU som helhed.
Efter forordningen skal Erhvervsstyrelsen sikre udveks‐
ling af oplysninger med andre medlemslande om screening
af udenlandske direkte investeringer i Danmark, og tage be‐
hørigt hensyn til bemærkninger fra andre medlemslande om,
at en udenlandsk investering i Danmark vil kunne påvirke
sikkerheden eller den offentlige orden i andre medlemslan‐
de. Samtidig forestår Erhvervsstyrelsen den danske vurde‐
ring af mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden her i landet, der kan udgøres af udenlandske
direkte investeringer, som er under screening i andre med‐
lemslande. Erhvervsstyrelsen er i den forbindelse ansvarlig
for at overholde de tidsfrister, der gælder efter forordningen.
Funktionen som nationalt kontaktpunkt efter forordnin‐
gens artikel 5 indebærer også, at Erhvervsstyrelsen årligt
skal bidrage med aggregerede oplysninger om udenlandske
direkte investeringer i Danmarks samt danske myndigheders
screening heraf til en fælles rapport, som Kommissionen
forelægger Europa-Parlamentet og Rådet. Erhvervsstyrelsen
vil offentliggøre den årlige rapport på sin hjemmeside, så‐
ledes at interesserede kan følge administrationen af investe‐
ringsscreeningsloven.
Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte
regler om samarbejdet med andre myndigheder om vareta‐
gelsen af opgaverne som nationalt kontaktpunkt efter stk. 1
efter forhandling med disse myndigheder.
For at muliggøre afdækning af potentielle trusler mod
den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark
fra udenlandske investeringer i andre medlemslande er det
nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen indhenter oplysninger og
vurderinger fra andre relevante myndigheder, herunder ef‐
terretningstjenesterne. Efter den foreslåede bestemmelse kan
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere bestemmelser om sam‐
arbejdet med andre danske myndigheder både i forbindelse
med EU-koordinering af screening af konkrete investeringer
og udarbejdelse af den årlige rapport.
Til § 24
Efter årsregnskabslovens § 159 a og selskabslovens § 23
g gennemfører Erhvervsstyrelsen en kontrol ved modtagelse
af årsrapport og ved selskabsregistreringer om overholdel‐
se af bestemmelserne i årsregnskabsloven og selskabsloven
samt af regler udstedt i medfør af disse love. Den foreslåede
§ 24 svarer med nødvendige tilpasninger til bestemmelserne
i årsregnskabsloven og selskabsloven.
Efter den foreslåede § 24, stk. 1 skal Erhvervsstyrelsen
gennemføre en kontrol af rigtigheden af oplysninger i for‐
bindelse med ansøgninger om tilladelse til udenlandske di‐
rekte investeringer eller særlige økonomiske aftaler efter de
foreslåede §§ 5 eller 7.
Kontrollen omfatter således såvel oplysninger om erhver‐
velse af ejerandele eller stemmerettigheder eller tilsvarende
kontrol ved andre midler, jf. den foreslåede § 5, som indgå‐
else af en særlig økonomisk aftale, jf. den foreslåede § 7.
Erhvervsstyrelsen skal undersøge oplysningernes rigtig‐
hed ved opslag i danske og internationale virksomhedsda‐
tabaser, samt høring af relevante myndigheder. Efter den
foreslåede § 8, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen kræve alle op‐
lysninger af den udenlandske investor, der er nødvendige for
at vurdere eventuelle trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, ligesom styrelsen kan kræve oplysnin‐
ger af den danske virksomhed med henblik på bl.a. at verifi‐
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed m.v. Erhvervsstyrel‐
sen kan efter den foreslåede § 8, stk. 3, kræve en erklæring
om rigtigheden af sådanne oplysninger fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven. Derimod kan styrelsen ikke
stille krav om en sådan erklæring for oplysninger i ansøg‐
ningsdokumentet. Der henvises til de specielle bemærknin‐
ger til den foreslåede § 29, stk. 2.
Det følger modsætningsvis af den foreslåede bestemmel‐
se, at Erhvervsstyrelsen ikke skal kontrollere rigtigheden af
oplysninger ved anmeldelse af investeringer efter de foreslå‐
ede §§ 10 og 11. Baggrunden er, at anmeldelser af udenland‐
ske investeringer er frivillige og ikke kræver godkendelse i
hvert enkelt tilfælde. Anmeldelser kan principielt omfatte al‐
le områder, og dermed også helt ukritiske områder, der ikke
påvirker den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Der
forventes derfor ikke at være behov for en nærmere under‐
søgelse af alle anmeldelser, men kontrollen af anmeldelser
vil i højere grad være risikobaseret, jf. også de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 26.
Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen afvise
ansøgninger om tilladelser, som indeholder væsentlige fejl
og mangler.
Ved væsentlige fejl og mangler forstås forkerte oplysnin‐
ger eller manglende oplysninger, som er afgørende for vur‐
deringen af, om der foreligger en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden. Som eksempel kan nævnes
en manglende oplysning om, hvem den reelle ejer er. Det
vil på denne måde ikke være muligt at undersøge, om den
udenlandske investor f.eks. er kontrolleret af statslige ak‐
tører. I sådanne tilfælde skal styrelsen således ikke træffe
afgørelse om godkendelse af den pågældende investering
eller indbringe sagen for ministeriet med henblik på afvis‐
ning. Styrelsen vil dog i almindelighed først prøve at få
korrigeret væsentlige fejl eller mangler, inden den eventuelt
afviser en ansøgning.
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 25
Efter den foreslåede § 25 gennemfører Erhvervsstyrelsen
en risikobaseret kontrol af overholdelse af vilkår for tilladel‐
ser til udenlandske direkte investeringer og særlige økono‐
miske aftaler, der er aftalt eller fastsat efter §§ 16 eller 17.
Efter de foreslåede §§ 16 og 17 skal aftalte eller fastsatte
77
vilkår overholdes, så længe den udenlandske direkte investe‐
ring eller særlige økonomiske aftale opretholdes. At kontrol‐
len er risikobaseret indebærer, at styrelsen ikke systematisk
skal kontrollere overholdelse af vilkår for alle udenlandske
investeringer og aftaler. Kontrollen af overholdelse af vilkår
vil tage udgangspunkt i oplysningerne i den redegørelse,
som den udenlandske investor efter den foreslåede § 16, stk.
2, jf. den foreslåede § 17, har pligt til at indsende årligt, og
som skal være ledsaget af en påtegning fra en revisor, som
er godkendt efter revisorloven. Hvis oplysningerne i rede‐
gørelsen eller revisors påtegning rejser tvivl om overholdel‐
sen af de aftalte eller fastsatte vilkår, vil Erhvervsstyrelsen
iværksætte en nærmere undersøgelse efter den foreslåede §
29, stk. 1.
Der henvises til pkt. 5.5.3-5.5.4. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 26
Efter den foreslåede § 26 gennemfører Erhvervsstyrelsen
en risikobaseret kontrol af udenlandske direkte investeringer
eller særlige økonomiske aftaler, der er anmeldt efter §§ 10
eller 11, for at forhindre at de kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Kontrollen omfatter således såvel erhvervelse af ejeran‐
dele eller stemmerettigheder eller tilsvarende kontrol med
andre midler efter den foreslåede § 10, som indgåelse af
særlige økonomiske aftaler efter den foreslåede § 11.
I modsætning til ansøgninger om tilladelser til investerin‐
ger inden for særligt følsomme sektorer eller aktiviteter efter
de foreslåede §§ 5 og 7, omfatter kontrollen ikke rigtigheden
af oplysninger i alle anmeldelser, da der ikke på samme
måde er en formodning om, at der kan være tale om trusler
mod national sikkerhed eller offentlig orden. Erhvervsstyrel‐
sen skal derfor foretage en risikobaseret vurdering af, hvilke
anmeldelser der kan være grundlag for at undersøge nærme‐
re, fordi de eventuelt kan indebære trusler mod den nationa‐
le sikkerhed eller offentlige orden. Det forventes således,
at Erhvervsstyrelsen vil kunne undlade at foretage nærmere
vurderinger af en væsentlig del af de frivilligt anmeldte
investeringer og aftaler, og umiddelbart godkende disse.
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 27
Efter den foreslåede § 27 kan Erhvervsstyrelsen, hvis sty‐
relsen får formodning om, at en udenlandsk direkte investe‐
ring eller særlig økonomisk aftale, der er omfattet af denne
lov, og som ikke er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan udgø‐
re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, gennemføre en nærmere undersøgelse af investerin‐
gen eller aftalen. Tilsvarende gælder, hvis Erhvervsstyrelsen
bliver bekendt med, at der i strid med §§ 5 eller 7 er gen‐
nemført en investering eller indgået en aftale uden tilladelse.
Styrelsen får ikke løbende oplysninger om alle udenland‐
ske investeringer i landet, som er omfattet af loven, og har
derfor ikke mulighed for løbende at overvåge om der gen‐
nemføres investeringer uden tilladelse i strid med loven. Er‐
hvervsstyrelsen kan dog blive bekendt med sådanne investe‐
ringer f.eks. gennem oplysninger fra efterretningstjenesterne
eller andre myndigheder eller fra omtale af investeringer i
medierne. Efter den foreslåede § 14 kan styrelsen beslutte
at iværksætte en undersøgelse af en investering eller afta‐
ler, der ikke er anmeldt, i en periode på op til 5 år fra
investeringen eller aftalen er gennemført. Ved en sådan un‐
dersøgelse kan Erhvervsstyrelsen forlange alle oplysninger
om investeringen eller aftalen, og stille krav om at oplysnin‐
gerne ledsages af en erklæring fra en godkendt revisor jf.
den foreslåede § 29, stk. 1 og 2.
Efter den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen
gennemføre en tilsvarende undersøgelse, hvis den bliver be‐
kendt med, at der i strid med §§ 5 eller 7 er gennemført en
investering eller aftale uden tilladelse.
Erhvervsstyrelsen kan dog ikke iværksætte en undersøgel‐
se af investeringer og aftaler, der er gennemført inden den 1.
september 2021, jf. lovforslagets § 49, stk. 2.
Der henvises til pkt. 5.5.3-5.5.4 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 28
Efter § 159 c i årsregnskabsloven kan Erhvervsstyrelsen i
særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en
kontrol af en virksomheds årsrapport m.v.
Efter den foreslåede § 28 kan Erhvervsstyrelsen på samme
måde i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse
af en kontrol af en udenlandsk direkte investering eller sær‐
lig økonomisk aftale, der er omfattet af denne lov.
Denne mulighed skal alene anvendes i særligt komplicere‐
de eller omfattende sager, herunder navnligt i sager, hvor
der er behov for at undersøge eller indhente oplysninger
om forhold i en række forskellige lande. I sådanne tilfælde
vil det f.eks. kunne være hensigtsmæssigt at få bistand fra
en større revisionsvirksomhed, som via sit netværk er repræ‐
senteret i alle de berørte lande. En beslutning om at anvende
ekstern bistand vil kun kunne ske efter en konkret vurdering
i det enkelte tilfælde. Bestemmelsen vil således ikke kunne
anvendes til at inddrage ekstern bistand til udførelsen af
styrelsens kontrolindsats som sådan. Den eksterne bistand
vil alene kunne anvendes til opgaver, der vedrører oplysning
af sagen, og ikke til udøvelse af myndighedsbeføjelser.
Udgifterne til ekstern bistand til en kontrol afholdes af
Erhvervsstyrelsen.
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 29
Efter § 160 i årsregnskabsloven og § 23 b i selskabsloven
kan Erhvervsstyrelsen af virksomheden, dens ledelse eller
dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for
at kunne tage stilling til overholdelse af loven.
Efter § 159 d i årsregnskabsloven og § 23 b i selskabslo‐
ven kan Erhvervsstyrelsen stille krav om, at en virksomhed
78
indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat
eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller
redegørelser. Den, der afgiver en sådan erklæring, skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden.
Efter den foreslåede § 29, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen
i forbindelse med kontrol efter §§ 25-27 forlange de op‐
lysninger af den udenlandske investor, som er nødvendige
for at kunne tage stilling til, om loven og regler fastsat i
medfør af loven er overholdt, eller om den udenlandske di‐
rekte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger
hos den danske virksomhed eller enhed med henblik på
bl.a. at verificere oplysninger fra den udenlandske investor
eller indhente oplysninger om den danske virksomhed eller
enhed, herunder om ledelsesstruktur og forretningsområder.
Den foreslåede bestemmelse giver en bred hjemmel til,
at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med sin kontrol med over‐
holdelse af loven kan forlange alle oplysninger, som skøn‐
nes nødvendige for at kunne vurdere, om en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige or‐
den. I almindelighed vil Erhvervsstyrelsen forlange sådanne
oplysninger af den udenlandske investor, som er den, der er
forpligtet til at overholde bestemmelserne i loven. I særlige
tilfælde kan det dog være nødvendigt også at indhente op‐
lysninger fra den danske virksomhed, som investeringen el‐
ler aftalen retter sig mod, for at verificere oplysninger mod‐
taget fra den udenlandske investor eller som led i kontrol
med overholdelse af vilkår for investeringen eller aftalen,
der er aftalt eller fastsat efter de foreslåede §§ 16 og 17.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med, at styrelsen stiller krav om oplysninger efter stk. 1,
1. pkt., kan kræve, at den udenlandske investor indhenter
en erklæring fra en revisor om rigtigheden af bestemte op‐
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor. Kun revisorer, som er godkendte i henhold til revi‐
sorloven, kan afgive erklæring efter 1. pkt.
En revisor vil ikke kunne afgive erklæring om alle typer
af oplysninger, da det forudsætter, at der er tale om oplys‐
ninger, som kan verificeres. Den foreslåede bestemmelse
finder alene anvendelse på oplysninger, der afgives af den
udenlandske investor, idet det ikke vurderes nødvendigt med
en revisorerklæring i de tilfælde, hvor der efter stk. 1, 2.
pkt., indhentes oplysninger fra den danske virksomhed. Det
forventes, at der kan fastsætte nærmere regler herom efter
det foreslåede stk. 3, jf. nedenfor. Krav om en revisorerklæ‐
ring forudsætter desuden, at Erhvervsstyrelsen har lavet en
konkret vurdering af, at der er tale om oplysninger vedrø‐
rende forhold, som har væsentlig betydning for at kunne
vurdere mulige trusler mod national sikkerhed eller offentlig
orden. Udgifterne til en sådan revisorerklæring skal afholdes
af den udenlandske investor. Ved afgivelse af en sådan er‐
klæring skal revisor samtidig bekræfte, at revisor er uafhæn‐
gig af den pågældende udenlandske investor.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der være tale om
en revisor, som er godkendt efter revisorloven. Der kan såle‐
des både være tale om danske revisorer eller udenlandske
revisorer, som er godkendte efter revisorloven til at udføre
opgaver her i landet. Udenlandske revisorer eller revisions‐
virksomheder, som ikke er godkendte efter revisorloven til
at udføre opgaver her i landet, vil derimod ikke kunne afgi‐
ve en erklæring efter det foreslåede stk. 2.
Efter det foreslåede stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte
nærmere regler om erklæringer fra godkendte revisorer efter
stk. 2, § 8, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 16, stk. 3.
Sådanne regler vil bl.a. omhandle, hvilke forhold og op‐
lysninger der er omfattet af revisors erklæring, samt hvilken
type erklæring der kræves i forhold til graden af sikkerhed.
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 30
Efter § 159 e i årsregnskabsloven og § 23 i selskabsloven
kan Erhvervsstyrelsen, når styrelsen finder det hensigtsmæs‐
sigt, offentliggøre, at en kontrol iværksættes eller er blevet
iværksat, og offentliggøre resultatet af kontrollen.
Efter det foreslåede § 30, stk. 1, 1. pkt., kan Erhvervssty‐
relsen, når det findes hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en
kontrol efter §§ 25-27 iværksættes eller er blevet iværksat.
Efter bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen offentliggøre,
at styrelsen har iværksat en kontrolsag, dvs. en verserende
kontrol. Kontrollen omfatter overholdelse af aftalte eller
fastsatte vilkår for en udenlandsk direkte investering eller
særlig økonomisk aftale, frivilligt anmeldte investeringer og
aftaler samt investeringer og aftaler, der ikke er blevet an‐
meldt. Styrelsen kan således orientere offentligheden om en
igangsat kontrol, inden der er truffet afgørelse. Der kan være
tilfælde, hvor oplysningen om, at styrelsen har iværksat en
kontrol, vil være af væsentlig offentlig interesse. Endvidere
vil risikoen for offentliggørelse kunne bidrage til, at den
udenlandske investor giver lovkrævede oplysninger eller ef‐
terlever styrelsens påbud om at efterleve aftalte eller fastsat‐
te vilkår.
Erhvervsstyrelsens meddelelse om, at styrelsen har iværk‐
sat en kontrol, kan indeholde oplysning om den udenlandske
investors navn og eventuelle CVR-nummer samt evt. den
formodede overtrædelses art. Der er ikke tale om en syste‐
matisk offentliggørelse, men en ordning, hvor Erhvervssty‐
relsen i hver enkel sag afvejer hensynene til private eller
offentlige interesser og hensynet til den, som oplysningen
angår.
Offentliggørelsen skal overholde EU’s Charter om Grund‐
læggende Rettigheder, herunder navnlig retten til respekt
for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af per‐
sonoplysninger. For så vidt angår personoplysninger skal
vurderingen af offentliggørelsen foretages i henhold til data‐
beskyttelsesforordningens regler og databeskyttelseslovens
regler. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne alene må være
offentligt tilgængelige i den periode, der vurderes at være
nødvendig for at opnå formålet med offentliggørelsen.
79
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen endvidere
kan offentliggøre resultatet af kontrollen.
Erhvervsstyrelsen vil derved kunne offentliggøre hele el‐
ler dele af resultatet af en kontrol udført efter de foreslåede
§§ 25-27. Offentliggørelsen af resultatet af kontrollen vil
indeholde oplysning om den udenlandske investors navn og
eventuelle CVR-nummer samt overtrædelsens art og dele
af eller hele Erhvervsstyrelsens afgørelse. I tilfælde, hvor
Erhvervsstyrelsen har offentliggjort, at der er iværksat eller
vil blive iværksat en kontrol af en virksomhed, vil styrel‐
sen være forpligtet til også at følge denne offentliggjorte
meddelelse op med resultatet af kontrollen. Offentliggørelse
af resultatet af en kontrol er dog ikke afhængig af, at der
forud har været offentliggjort, at styrelsen har iværksat en
kontrol. Forslaget forventes at have stor præventiv værdi
over for virksomhederne. Endvidere forventes det at have
stor betydning for tilliden til Erhvervsstyrelsens kontrol af
direkte udenlandske investeringer og særlige økonomiske
aftaler som følge af større åbenhed.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfat‐
ter ikke oplysninger, der vedrører den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, jf. de foreslåede §§ 38 og 39, i forbin‐
delse med ansøgninger om tilladelse til eller anmeldelser
af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, men alene oplysninger om den efterfølgende kontrol.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en udenlandsk investor ikke
efterlever et påbud om afvikling af en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale efter § 19 eller §
31, stk. 2, inden for den fastsatte frist, kan Erhvervsstyrelsen
offentliggøre dette og informere herom gennem samarbejds‐
mekanismen efter § 23.
Erhvervsstyrelsen kan således ved oplysninger om, at den
pågældende udenlandske investor foretager investeringer i
andre medlemsstater, afgive bemærkninger om investoren
til de øvrige medlemsstater og Kommissionen via forord‐
ningens samarbejdsprocedure. Manglende efterlevelse af et
påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering
vil også indgå i Erhvervsstyrelsens sikkerhedsvurdering af
eventuelle andre investeringer fra den pågældende uden‐
landske investor, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at offentliggørelsen efter stk. 1
og 2 sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Efter bestemmelsen vil Erhvervsstyrelsens beslutning om,
at en kontrol vil blive eller er blevet iværksat eller resulta‐
tet af kontrollen, blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside www.erst.dk.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen bestem‐
mer, hvordan offentliggørelsen sker.
Efter bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen træffe beslut‐
ning om et format for offentliggørelsen, som styrelsen fin‐
der formålstjenlig og hensigtsmæssig. Det indebærer, at Er‐
hvervsstyrelsen kan offentliggøre kontrolresultatet som et
resumé i en meddelelse eller som i den fulde afgørelse.
Som følge af de foreslåede offentliggørelsesbestemmelser
i stk. 1 og 2, foreslås det i stk. 4, at offentliggørelse efter
stk. 1-3 ikke kan ske, hvis offentliggørelsen vurderes at
ville være en trussel mod en igangværende efterforskning
eller undersøgelse, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde
uforholdsmæssig stor skade for den udenlandske investor.
Offentliggørelse af, at en kontrol vil blive eller er iværk‐
sat eller offentliggørelse af kontrolresultatet, vil ikke ske i
de tilfælde, hvor en offentliggørelse har betydning for en
igangværende strafferetlig efterforskning efter anden lovgiv‐
ning eller straffeloven, hvis formål herved ville kunne for‐
spildes. Det samme gælder i tilfælde af, at efterretningstje‐
nesterne er ved at gennemføre undersøgelser, der vil kunne
skades ved en offentliggørelse.
Endelig bør offentliggørelse ikke ske, hvis en offentliggø‐
relse efter en konkret vurdering må antages at ville forvolde
uforholdsmæssig stor skade for den pågældende udenland‐
ske investor. Med det foreslåede stk. 4 varetages hensynet
til den virksomhed, som afgørelsen vedrører. Det forhold, at
offentliggørelse af en juridisk persons navn vil kunne med‐
føre tab af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane
vej for et erstatningskrav mod den udenlandske investor, vil
ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at offentliggørelse ikke
kan ske. Undtagelsen bør således kun finde anvendelse på
de tilfælde, hvor den fortsatte drift af den udenlandske inve‐
stors virksomhed vil blive truet, eller hvis meget væsentlige
interesser krænkes. Erhvervsstyrelsen vil forud for offentlig‐
gørelse kontakte de berørte, herunder hvis det indstilles, at
afgørelsen offentliggøres med angivelse af identiteten på
den udenlandske investor, hvilket er det altovervejende ud‐
gangspunkt. Beslutningen om offentliggørelse med virksom‐
hedens navn er endelig og kan således ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 31
Det foreslås i § 31, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen i forbindel‐
se med en kontrol efter denne lov eller regler udstedt i med‐
før af denne lov kan påtale en overtrædelse eller påbyde, at
en overtrædelse skal bringes til ophør.
Reaktionerne i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kon‐
trol spænder efter den foreslåede § 31 fra påtale af en
overtrædelse over påbud om at bringe en overtrædelse til
ophør til påbud om at afvikle en gennemført investering. Re‐
aktionerne skal anvendes efter et proportionalitetsprincip,
så Erhvervsstyrelsen altid anvender den mindst vidtgående
reaktion i forhold til overtrædelsens karakter og den udviste
vilje til at bringe konstaterede overtrædelser til ophør.
Som oftest vil den relevante sanktion ved konstaterede
overtrædelser f.eks. af aftalte eller fastsatte vilkår, være et
påbud om at bringe overtrædelsen til ophør inden for en
nærmere fastsat frist. Påtale kan være relevant ved mindre,
typisk formelle overtrædelser, der ikke kan berigtiges. Hvis
et påbud om at bringe en overtrædelse til ophør ikke efterle‐
ves inden for den fastsatte tidsfrist, kan Erhvervsstyrelsen
give påbud om at afvikle investeringen, jf. det foreslåede
stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen endvidere kan
80
give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investe‐
ring eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7
eller §§ 10 eller 11 i følgende tilfælde:
1. Vilkår for en investering eller aftale fastsat efter § 17,
stk. 1, bliver ikke overholdt, mens den pågældende
investering eller aftale opretholdes.
2. En investering eller aftale bliver ikke afviklet i strid
med en tilbagekaldelse efter § 9, stk. 4-7, eller § 13,
stk. 5-7.
3. Der er ikke ansøgt om tilladelse til investeringen eller
aftalen i strid med §§ 5 eller 7.
4. Den udenlandske investor udleverer ikke de oplysnin‐
ger, som styrelsen har forlangt efter § 29 til styrelsen.
Den foreslåede nr. 1 vedrører påbud om afvikling ved
manglende overholdelse af fastsatte vilkår. Overholdelse af
fastsatte vilkår efter lovforslagets § 17 er afgørende for at
forhindre, at den pågældende udenlandske direkte investe‐
ring eller særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det er
derfor nødvendigt, at manglende efterlevelse af påbud om
at overholde sådanne vilkår kan føre til en afvikling af den
pågældende investering eller aftale. Erhvervsstyrelsen skal
dog foretage en konkret vurdering af, om den manglende
overholdelse af vilkår har et sådant omfang og vedrører så
væsentlige forhold, at et påbud om afvikling er proportio‐
nalt.
Det foreslåede nr. 1 vedrører alene manglende overholdel‐
se af fastsatte vilkår efter § 17, stk. 1. Efter de foreslåede §
9, stk. 5, og § 13, stk. 5, har Erhvervsstyrelsen desuden mu‐
lighed for at ændre eller tilbagekalde en tilladelse efter §§ 5
eller 7 samt en godkendelse §§ 10 eller 11, hvis styrelsen i
forbindelse med kontrol konstaterer, at parterne i afgørelsen
ikke overholder aftalte vilkår, eller ikke overholder pligten
til at indsende en årlig redegørelse om overholdelse af vil‐
kår. Det foreslåede nr. 2 giver Erhvervsstyrelsen hjemmel
til at give påbud om afvikling af en investering eller aftale,
der opretholdes i strid med en tilbagekaldelse af en tilladelse
eller en godkendelse.
Det foreslåede nr. 3 giver også mulighed for påbud om
afvikling af en investering eller aftale hvis investeringen
eller aftalen i strid med lovforslagets §§ 5 og 7 er gennem‐
ført uden den fornødne tilladelse. I sådanne tilfælde vil der
kunne være tale om alvorlige trusler mod den nationale sik‐
kerhed eller offentlige orden, hvorfor en afvikling kan være
nødvendig.
Endelig kan Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede nr. 4
give påbud om afvikling af en investering eller aftale, hvis
den udenlandske investor ikke tilstiller styrelsen de oplys‐
ninger, som styrelsen har forlangt efter den foreslåede §
29. Påbud om afvikling i tilfælde af manglende oplysninger
kan dog kun anvendes, hvis der efter omstændighederne er
grund til at antage, at de manglende oplysninger dækker
over alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed eller of‐
fentlige orden.
Såfremt den udenlandske investor ikke efterlever et påbud
om afvikling efter den foreslåede § 19, finder lovforslagets
§ 48 anvendelse. Efter § 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen
ophæve stemmeretten på ejerandele, der er omfattet af et
påbud om afvikling, og efter stk. 2 er aftaler der strider mod
et påbud om afvikling uden gyldighed mellem parterne. Er‐
hvervsstyrelsen kan endvidere efter den foreslåede § 30, stk.
2, offentliggøre den manglende efterlevelse og informere de
øvrige EU-lande og EU-Kommissionen herom.
Efter det foreslåede stk. 3 fastsætter Erhvervsstyrelsen en
frist for efterlevelsen af et påbud efter stk. 1 om at bringe en
overtrædelse til ophør og et påbud efter stk. 2 om at afvikle
en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale.
Med den foreslåede bestemmelse får den udenlandske in‐
vestor en sidste mulighed for at rette op på forholdene ved at
bringe overtrædelser af fastsatte vilkår til ophør, eller ved
at tilstille Erhvervsstyrelsen manglende oplysninger. Ved
mindre alvorlige overtrædelser vil der i almindelighed blive
fastsat en frist på 4 uger, og ved overtrædelser af mere
alvorlig karakter i almindelighed en frist på 2 uger.
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til § 32
Efter det foreslåede § 32, stk. 1, er Erhvervsstyrelsen
kompetent myndighed og træffer afgørelser efter denne lov
og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2. Vurderer
Erhvervsstyrelsen, at en ansøgt udenlandsk direkte investe‐
ring eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller
en anmeldt udenlandsk direkte investering eller særlig øko‐
nomisk aftale efter §§ 10 eller 11 kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og at
truslen ikke kan afbødes ved aftalte vilkår for investeringens
eller aftalens gennemførelse efter § 16, forelægger styrelsen
ansøgningen eller anmeldelsen for erhvervsministeren efter
stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger hvilke myndighe‐
der, der er kompetente til at træffe afgørelse og varetage
funktioner, der følger af lovforslaget.
Efter lovforslaget skal Erhvervsstyrelsen efter det foreslå‐
ede § 9, stk. 1, træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives
tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en særlig
økonomisk aftale. Alternativt kan Erhvervsstyrelsen træffe
afgørelse om eventuelt at tillade en investering eller aftale
på nærmere angivne vilkår, der kan afbøde mulige trusler
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Hvis
Erhvervsstyrelsen vurderer, at dette ikke er muligt, skal
Erhvervsstyrelsen forelægge sagen for erhvervsministeren
efter lovforslagets § 32, stk. 1.
Det er frivilligt at anmelde en udenlandsk direkte investe‐
ring eller særlig økonomisk aftale efter lovforslagets §§ 10
eller 11, og selvom der er foretaget anmeldelse, kan inve‐
steringen eller aftalen lovligt gennemføres uden at afvente
en godkendelse efter lovforslagets § 13, stk. 1-3. Hvis en
anmeldt investering eller aftale allerede er gennemført, skal
Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt sagen skal
forelægges for erhvervsministeren med henblik på eventuelt
påbud om afvikling af investeringen eller aftalen, jf. den
81
foreslåede § 19. Det samme gælder for investeringer og afta‐
ler, der er gennemført uden at være anmeldt, idet Erhvervs‐
styrelsen dog i dette tilfælde selv kan træffe afgørelse om
påbud om afvikling af investeringen eller aftalen efter det
foreslåede § 31, stk. 2.
Inden der kan træffes de nævnte afgørelser, skal ansøg‐
ninger om tilladelse til udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af sådanne
investeringer og aftaler efter de foreslåede § 5, stk. 1, og § 7,
stk. 1, samt §§ 10 og 11 modtages og registreres, og der skal
gennemføres en nærmere undersøgelse af alle ansøgninger
om tilladelser og undersøgelser på et risikobaseret grundlag
af anmeldte investeringer og aftaler, jf. de foreslåede §§
24 og 26. Der skal også udføres en efterfølgende kontrol
med overholdelse af lovens krav, herunder navnlig kontrol
med overholdelse af aftalte eller fastsatte vilkår for investe‐
ringen eller aftalen, jf. den foreslåede § 25, og kontrol med
investeringer og aftaler omfattet af loven, der ikke frivilligt
er blevet anmeldt, jf. den foreslåede § 27. Endelig skal
screening af investeringer i Danmark koordineres med andre
medlemslande i EU efter FDI-forordningen.
Efter den foreslåede bestemmelse er Erhvervsstyrelsen
kompetent myndighed og træffer afgørelser efter lovforsla‐
get og regler udstedt i medfør heraf. Erhvervsstyrelsen træf‐
fer afgørelse om tilladelse til eller godkendelse af investerin‐
ger og aftaler, og styrelsen kan aftale nærmere vilkår for en
investering eller aftale med den udenlandske investor. Sty‐
relsen administrerer lovforslaget i forhold til modtagelse og
undersøgelse af ansøgninger om tilladelse og anmeldelse af
investeringer og aftaler, og styrelsen er dansk kontaktpunkt i
forhold til EU’s FDI-forordning. Endelig kontrollerer styrel‐
sen overholdelse af lovens krav.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at en ansøgning eller an‐
meldelse af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, og dette forhold ikke kan
afbødes gennem aftalte vilkår, skal styrelsen efter det fore‐
slåede stk. 1 forelægge sagen for erhvervsministeren.
Det foreslås i stk. 2, at i sager, der forelægges erhvervsmi‐
nisteren efter stk. 1, indleder erhvervsministeren forhandling
med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren,
forsvarsministeren og andre relevante ressortministre. På
baggrund af forhandlingerne træffer erhvervsministeren af‐
gørelse om:
1. Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13,
stk. 3, af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11.
2. Tilladelse efter § 17, stk. 1, til en ansøgt udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter
§§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 17, stk. 1, af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11 på nærmere fastsatte
vilkår.
3. Afslag efter § 18 på tilladelse til en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 el‐
ler 7 eller forbud efter § 18 mod en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter
§§ 10 eller 11.
4. Påbud efter § 19 om afvikling af en udenlandsk direkte
investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§
10 eller 11, der udgør en trussel mod den nationale sik‐
kerhed eller offentlige orden, uanset om investeringen
er anmeldt eller ikke er anmeldt.
Ved disse forhandlinger skal der indhentes yderligere op‐
lysninger om den pågældende udenlandske direkte investe‐
ring eller særlige økonomiske aftale fra de pågældende mi‐
nistres ressortområder, samt vurderinger af hvilke trusler for
national sikkerhed eller offentlig orden, den pågældende in‐
vestering eller aftale kan være forbundet med. Endelig skal
der indhentes synspunkter fra de pågældende ministre om,
hvordan den konkrete sag efter deres opfattelse bør afgøres.
Hvis der er tale om udenlandske direkte investeringer
eller særlige økonomiske aftaler omfattet af lovforslagets
§§ 5 eller 7, kan disse ikke lovligt gennemføres uden tilla‐
delse. For sådanne investeringer vil der derfor alene blive
behov for, at erhvervsministeren træffer afgørelse efter nr.
1-3. Såfremt sådanne investeringer eller aftaler ulovligt gen‐
nemføres uden tilladelse, kan Erhvervsstyrelsen gribe ind i
forbindelse med kontrol efter den foreslåede § 27 og give
pålæg om afvikling af investeringen eller aftalen efter den
foreslåede § 31, stk. 2.
Hvis der er tale om udenlandske direkte investeringer eller
særlige økonomiske aftaler omfattet af de foreslåede §§ 10
og 11, som er gennemført, og som vurderes at udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
skal erhvervsministeren efter det foreslåede nr. 4 træffe af‐
gørelse om, hvorvidt der skal gives påbud om afvikling af
investeringen eller aftalen. Sådanne investeringer kan efter
lovforslaget lovligt gennemføres, såvel når de er anmeldt
uden at afvente eventuel godkendelse, som når de ikke er
anmeldt, da anmeldelse efter de foreslåede §§ 10 og 11
er frivillig. Som følge af risikoen for påbud om afvikling
af investeringen eller aftalen forventes det, at hovedparten
af sådanne investeringer og aftaler vil blive anmeldt, og at
den udenlandske investor vil afvente en godkendelse for at
betrygge sin investering eller aftale. Det forventes derfor,
at det kun i ganske særlige tilfælde vil blive aktuelt for
erhvervsministeren at skulle træffe afgørelse om påbud om
afvikling af en investering eller aftale.
Efter det foreslåede stk. 3 meddeles afgørelser efter stk. 2,
nr. 1, af Erhvervsstyrelsen.
Efter det foreslåede stk. 4 kan erhvervsministeren bemyn‐
dige Erhvervsstyrelsen til at udøve nærmere angivne befø‐
jelser, der i stk. 2 er tillagt erhvervsministeren.
Bemyndigelsen skal gøre det muligt at overdrage beføjel‐
ser til at træffe afgørelse om direkte udenlandske investe‐
ringer eller særlige økonomiske aftaler, der kan medføre
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
til Erhvervsstyrelsen på områder, hvor der efter nogle år kan
siges at have dannet sig en fast praksis for, hvilken afgørelse
der træffes i en bestemt type sager.
82
Der henvises til pkt. 5.5.3.-5.5.4. i de almindelige be‐
mærkninger.
Til §§ 33-35
Med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af
forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommu‐
nikation m.v. blev der indført bemyndigelsesbestemmelser
i en række love på Erhvervsministeriets område, hvorefter
Erhvervsministeriet og den relevante styrelse ved bekendt‐
gørelse kan fastsætte regler om digital kommunikation. Lo‐
ven skal ses på baggrund af den daværende regerings mål‐
sætning om, at al skriftlig kommunikation mellem borgere,
virksomheder og offentlige myndigheder skal foregå digi‐
talt. Det fremgår af lovforslagets generelle bemærkninger
pkt. 1.1., at bemyndigelsesbestemmelserne vil blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation
i takt med, at de tekniske løsninger kommer på plads, hvor‐
ved virksomheder kan og skal foretage ansøgninger, anmel‐
delser, indberetning m.v. på områder, hvor der ikke allerede
er indført obligatorisk digital kommunikation.
Det foreslås i §§ 33-35, at der indføres tilsvarende bemyn‐
digelsesbestemmelser.
Efter den foreslåede § 33, bemyndiges erhvervsministeren
til at kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
med Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Efter den foreslåede § 34, kan erhvervsministeren fastsæt‐
te regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og
andre dokumenter efter denne lov eller regler udstedt i med‐
før af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på til‐
svarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Hvis det er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan
dette krav efter den foreslåede § 35 tilsvarende anvendes
ved en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, der
har udstedt dokumentet.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås anvendt til at fast‐
sætte regler om, at ansøgning om tilladelse til investeringer
og særlige økonomiske aftaler efter lovforslagets §§ 5 eller
7, anmeldelser af investeringer og aftaler efter §§ 10 og 11
og al øvrig korrespondance skal foregå digitalt. Det forven‐
tes, at der vil blive udviklet en løsning, hvorefter ansøgnin‐
ger og anmeldelser vil kunne indsendes digitalt via virk.dk
og underskrives med elektronisk signatur. Det bemærkes,
at digitale systemer, som det nuværende nemID, fremover
kommer til at hedde Mit-Id.
Det forventes, at såvel ansøgninger som anmeldelser pri‐
mært vil ske via advokatvirksomheder eller revisionsfirmaer
m.v. i Danmark, der repræsenterer den udenlandske investor.
Det forventes samtidig, at det vil være muligt alene at
sende en ansøgning eller anmeldelse digitalt til en særlig
postkasse i Erhvervsstyrelsen, hvilket kan være relevant i
de tilfælde, hvor en udenlandsk investor uden elektronisk
signatur står som ansøger eller anmelder.
Til §§ 36 og 37
Det foreslås i § 36, at Erhvervsstyrelsen kan sagsbehandle
og træffe afgørelse på engelsk, hvis den udenlandske inve‐
stor ønsker det. Har Erhvervsstyrelsen truffet afgørelse på
engelsk, skal der foreligge et dansk resumé heraf.
Det foreslås endvidere i § 37, at ansøgninger om tilla‐
delse, anmeldelser, tilsagn om vilkår m.v., som indsendes
til Erhvervsstyrelsen, skal være affattet på dansk eller en‐
gelsk. Erhvervsstyrelsen kan forlange, at dokumenter ind‐
sendes i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk.
Det forventes, at kravene til ansøgningsmateriale og an‐
meldelser vil kunne være meget omfattende i konkrete sag‐
er og omfatte en række oplysninger, om f.eks. årsregnska‐
ber, virksomhedens forretningsaktiviteter, ledelsesstruktur
m.v., der ikke foreligger på dansk. Desuden vil ansøgnin‐
ger og anmeldelser vedrørende udenlandske investeringer
skulle notificeres på engelsk til EU gennem FDI-forordnin‐
gens samarbejdsmekanisme under iagttagelse af korte tids‐
frister. Mulighederne for at kommunikation kan foregå på
engelsk vil dermed smidiggøre sagsbehandlingen og lette de
administrative byrder.
Til § 38
Det foreslås i § 38, stk. 1, at reglerne om aktindsigt og
egenacces i lov om offentlighed i forvaltningen ikke finder
anvendelse for sager, som behandles efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, svarer med de
nødvendige tilpasninger til § 13, stk. 1, i konkurrenceloven,
dog således at undtagelsen fra aktindsigt efter denne lov
også omfatter retten til egenacces i sager, hvor der er eller
vil blive truffet afgørelse efter denne lov, jf. § 38, stk. 2,
nedenfor. Den foreslåede undtagelse fra aktindsigt indebæ‐
rer, at retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvalt‐
ningen ikke gælder for sager og undersøgelser omfattet af
denne lov. De øvrige bestemmelser i offentlighedsloven om
notatpligt og journalisering vil derimod være gældende for
behandling af sager efter denne lov.
Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen og er‐
hvervsministeren uanset reglerne om partens aktindsigt i
forvaltningsloven efter høring af relevante myndigheder be‐
stemme, at oplysninger, der har indgået i en afgørelse efter §
9, stk. 1 eller 2, eller stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller
19, § 20, stk. 1, og § 31 ikke kan videregives til de parter,
som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af hensyn til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Undtagelsen omfatter sager, hvor Erhvervsstyrelsen træf‐
fer afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter de foreslå‐
ede § 9, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 2 eller stk. 4, sager
hvor styrelsen tilbagekalder en tilladelse eller godkendelse
efter § 9, stk. 4 eller 5, og § 13, stk. 5 eller 6, sager hvor
styrelsen nedlægger midlertidigt forbud efter det foreslåede
§ 20, stk. 1, og sager, hvor styrelsen udsteder påbud om
83
afvikling efter § 31, stk. 2 og 3. Undtagelsen omfatter des‐
uden sager, hvor Erhvervsministeren træffer afgørelse om
tilladelse eller godkendelse efter de foreslåede § 9, stk. 2, og
§ 13, stk. 3, og sager hvor erhvervsministeren tilbagekalder
en tilladelse eller godkendelse efter § 9, stk. 6, og § 13, stk.
7, fastsætter vilkår for en tilladelse efter den foreslåede § 17,
giver afslag på en tilladelse eller nedlægger forbud efter den
foreslåede § 18 eller giver påbud om afvikling af en investe‐
ring efter den foreslåede § 19. Endelig omfatter undtagelsen
også Erhvervsstyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 31
i forbindelse med kontrol med overholdelse af loven efter
den foreslåede § 22, stk. 1.
I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen eller erhvervsmini‐
steren træffer en beslutning efter § 38, stk. 2, skal begrun‐
delsen for afgørelsen efter lovforslagets § 9, stk. 1 eller 2, og
stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, samt
§ 31 udformes således, at oplysningerne ikke videregives,
ligesom der ikke skal foretages partshøring over sådanne
oplysninger af de berørte parter.
Det vil ligeledes ikke være muligt at give parten aktindsigt
i oplysningerne.
Ved Erhvervsstyrelsens bestemmelse om, hvorvidt de
nævnte oplysninger kan videregives til parten, skal der tages
hensyn til, om oplysningerne er offentligt tilgængelige.
Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, har til formål
at sikre den nødvendige hemmeligholdelse af oplysninger
der angår den nationale sikkerhed eller offentlige orden efter
definitionen heraf i lovforslagets § 4, nr. 1 og 2.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges reglerne i for‐
valtningslovens kapitel 4 om retten til aktindsigt, kapitel 5
om partshøring og kapitel 6 om begrundelse af afgørelser,
der ikke fuldt ud giver den pågældende part medhold. De
øvrige bestemmelser i forvaltningsloven er således gælden‐
de for behandling af sager efter denne lov.
En beslutning efter § 38, stk. 2, indebærer, at partens
repræsentant, f.eks. advokat, heller ikke kan få indsigt i
oplysningerne.
En beslutning efter § 38, stk. 2, gælder også i forbindelse
med en domstolsprøvelse af en afgørelse efter §§ 17-20.
Der henvises til afsnit 5.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 39
Den foreslåede bestemmelse i § 39 svarer til § 56 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme (hvidvaskloven) med nødvendige tilpasninger.
Efter den foreslåede § 39, stk. 1, er Erhvervsstyrelsens
og Erhvervsministeriets ansatte under ansvar efter straffelo‐
vens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til gennem varetagelse
af myndighedsopgaver efter denne lov, jf. dog § 30. Det
samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led
i Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets drift, og eks‐
perter der handler på styrelsens og ministeriets vegne. Dette
gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets op‐
hør.
Erhvervsministeren er som øverste leder af forvaltningen
omfattet af tavshedspligten efter straffelovens §§ 152-152
e og derfor også forpligtet til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som ministeren får kendskab til ved udøvelse af
sine beføjelser efter lovforslagets § 32, stk. 2.
Hovedparten af de oplysninger, som styrelsens og ministe‐
riets ansatte vil få kendskab til, vil være fortrolige, idet der
er tale om oplysninger i sager, der vedrører trusler mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det gælder også
offentligt tilgængelige oplysninger som f.eks. oplysninger,
der fremgår af offentligt tilgængelige virksomhedsregistre,
idet sådanne oplysninger vil indgå i konkrete sager om
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, der vedrører national sikkerhed eller offentlig orden.
Tavshedspligten efter stk. 1 gælder dog ikke for oplysnin‐
ger, som Erhvervsstyrelsen offentliggør efter den foreslåede
§ 30 om iværksættelse af en undersøgelse om overholdelse
af loven og resultatet af undersøgelsen, herunder om en
eventuel politianmeldelse.
Tavshedspligten efter stk. 1 gælder også personer, der
udfører serviceopgaver som led i Erhvervsstyrelsens og Er‐
hvervsministeriets drift, og eksperter, der handler på styrel‐
sens eller ministeriets vegne. Dette gælder også efter ansæt‐
telses- eller kontraktforholdets ophør. Det omfatter f.eks.
eksterne IT-konsulenter som får adgang til IT-løsninger med
oplysninger om sager efter loven, og f.eks. revisorer som
Erhvervsstyrelsen anvender til ekstern bistand i forbindelse
med en kontrol, jf. den foreslåede § 28.
Efter det foreslåede stk. 2 berettiger samtykke fra den,
som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke personer som
nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige oplysninger.
Dette skyldes, at der vil være tale om oplysninger i sag‐
er, som vedrører trusler mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
I forbindelse med behandlingen af sager efter denne lov
vil det være nødvendigt at udveksle oplysninger mellem
flere berørte myndigheder, jf. det foreslåede § 22, stk. 4,
om samarbejde mellem myndigheder om kontrol med over‐
holdelse af loven og § 32, stk. 2, om forhandlinger med
andre ministre, inden erhvervsministeren træffer afgørelse
om tilladelse, godkendelse, tilladelse eller godkendelse med
aftalte vilkår, fastsatte vilkår, giver afslag på en tilladelse,
nedlægger forbud mod en investering eller aftale, giver på‐
bud om afvikling af en investering eller aftale efter de fore‐
slåede § 9, stk. 1 eller 2, og stk. 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§ 18
eller 19, § 20, stk. 1, samt § 31.
Det foreslåede stk. 3 bemyndiger erhvervsministeren til at
fastsætte regler om, at fortrolige oplysninger uanset stk. 1
kan videregives til nærmere angivne myndigheder.
Det vurderes ikke muligt på forhånd i loven at opliste
hvilke myndigheder, det kan blive nødvendigt at udveksle
oplysninger med, hvorfor de omfattede myndigheder i stedet
fastsættes ved bekendtgørelse. Det forventes, at bl.a. Finans‐
ministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvars‐
ministeriet, relevante ressortministerier samt efterretnings‐
tjenesterne vil blive omfattet af undtagelsen.
84
Det foreslås i stk. 4, at alle, der efter regler fastsat i med‐
før af stk. 3 modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervs‐
styrelsen eller Erhvervsministeriet med hensyn til disse op‐
lysninger er undergivet tavshedspligten som nævnt i stk. 1.
Der henvises til afsnit 5.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 40
Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10.
marts 2019, med de ændringer, der følger af § 38 i lov nr.
1711 af 27. december 2018, § 1, nr. 19, 21-23, 25-27, 29, 36,
37 og 39-41, i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1, nr. 23, i
lov nr. 174 af 27. februar 2019, lov nr. 208 af 5. marts 2019,
lov nr. 340 af 2. april 2019, lov nr. 446 af 13. april 2019,
lov nr. 560 af 7. maj 2019 og lov nr. 561 af 7. maj 2019, in‐
deholder i kapitel 7 b bestemmelser om domstolsbehandling
af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v. Der
er i udlændingelovens kapitel 7 b fastsat særlige regler for
domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ
udvisning, idet der i de sager indgår oplysninger, der ud
fra sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den
pågældende udlænding.
Efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b er der mu‐
lighed for at fremlægge det fortrolige materiale, der har
dannet grundlag for vurderingen af, at den pågældende må
anses for en fare for statens sikkerhed, for retten som led i
domstolsprøvelsen. Der beskikkes i forbindelse med sagens
behandling både en advokat for udlændingen og derudover
en særlig advokat, der på vegne af udlændingen får kend‐
skab til og kan udtale sig om det fortrolige materiale, der
fremlægges for retten. Udlændingens interesser kan således
varetages i relation til dette fortrolige materiale, uden at de
sikkerhedsmæssige grunde, som gør, at oplysningerne ikke
kan videregives til udlændingen, tilsidesættes.
En lignende ordning er indført i indfødsretsloven § 8 F
vedrørende domstolsprøvelse af en afgørelse om administra‐
tiv fratagelse af statsborgerskab, jf. lovbekendtgørelse nr.
422 af 7. juni 2004, med de ændringer, der følger af § 30
i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 647 af 12. juni
2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014, lov nr. 730 af 25. juni
2014, lov nr. 1496 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1525
af 27. december 2014, lov nr. 534 af 29. april 2015, lov nr.
110 af 8. februar 2016 og § 1 i lov nr. 1562 af 13. december
2016.
Det foreslås i § 40, at erhvervsministerens og Erhvervssty‐
relsens afgørelser efter denne lov ikke kan anbringes for
anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen i den foreslåede § 40 medfører, at en af‐
gørelse om fastsættelse af vilkår, påbud eller nedlæggelse
af forbud, herunder midlertidigt forbud, efter lovforslagets
§§ 17-20 og § 31, stk. 2, alene kan indbringes for domsto‐
lene. Efter de nævnte bestemmelser træffes afgørelse som
hovedregel af erhvervsministeren, dog træffer Erhvervssty‐
relsen afgørelse efter § 20 og § 31, stk. 2.
Domstolsprocessen skal efter de foreslåede §§ 41-47 fore‐
gå efter særlige regler af hensyn til beskyttelse af national
sikkerhed eller offentlig orden, der svarer til de særlige reg‐
ler for domstolsprøvelse, som er indført i udlændingeloven
og indfødsretsloven.
Til § 41
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 d, stk. 2.
Det foreslås i § 41, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af påbud,
forbud eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2, kan ind‐
bringes for domstolene ved at anlægge sag mod erhvervsmi‐
nisteren, dog for afgørelser truffet efter § 20 og § 31, stk. 2,
mod Erhvervsstyrelsen, ved Københavns Byret. I afgørelsen
af sagen ved byretten deltager 3 dommere.
Bestemmelsen skal tilgodese spørgsmål om bl.a. sik‐
kerhedsgodkendelse af retspersonalet og erfaringsopbyg‐
ning. Samtidig sikrer bestemmelsen, at parter har ret til en
to-instans prøvelse.
Det foreslås i stk. 2, at søgsmål til prøvelse af påbud,
forbud eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2, skal være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende part.
Søgsmålsfristen er fastsat af hensyn til behovet for ende‐
lighed i forhold til afgørelser, der er påkrævede af hensyn til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan justitsmi‐
nisteren, eller den ministeren bemyndiger hertil i særlige
tilfælde lade personer, der er ansat i Politiets Efterretnings‐
tjeneste møde for erhvervsministeren eller Erhvervsstyrelsen
i retten som rettergangsfuldmægtig.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der
under sagen eventuelt vil skulle fremlægges fortrolige op‐
lysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som har
dannet grundlag for risikovurderingen, og bestemmelsen
supplerer i øvrigt retsplejelovens § 260, stk. 1, nr. 4, hvoref‐
ter personer, der er ansat hos en part, kan møde som retter‐
gangsfuldmægtig.
Det forudsættes, at det i givet fald vil være en juridisk
medarbejder fra Politiets Efterretningstjeneste, som møder i
retten.
Til § 42
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 e.
I § 42, stk. 1, foreslås, at som part i sagen for det offentli‐
ge anses erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndi‐
ger hertil, dog for afgørelser truffet efter §§ 20 og § 31, stk.
2, Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelsen hænger sammen med den foreslåede §
41, stk. 1, hvor af det fremgår, at sager om prøvelse af
afgørelser efter lovforslagets §§ 17-19 skal anlægges mod
erhvervsministeren, dog for afgørelser efter §§ 20 og 31, stk.
2, Erhvervsstyrelsen.
I stk. 2 foreslås det, at retten beskikker en særlig advokat
til at varetage partens interesser og på vegne af denne udøve
partsbeføjelser med hensyn til en beslutning omfattet af §
38, stk. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg til den særlige
85
advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er
meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Parten og dennes advokat har ikke adgang til de pågæl‐
dende oplysninger og har ikke mulighed for at udøve de
sædvanlige partsbeføjelser, herunder navnlig at kunne vur‐
dere og udtale sig om de pågældende oplysninger, selv
om disse fremlægges for retten og indgår i grundlaget for
rettens afgørelse. Dette varetages i stedet af den særlige
advokat, der har indsigt i og mulighed for at udtale sig om
det materiale, som fremlægges for retten med henblik på at
indgå i sagen, herunder de fortrolige oplysninger, som af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten
og dennes advokat.
Den særlige advokat udøver partsbeføjelser på vegne af
parten med hensyn til disse fortrolige oplysninger, men er
i øvrigt ikke part eller partsrepræsentant i sagen. I det om‐
fang parten sammen med sin advokat kan udøve sædvanlige
civilprocessuelle partsbeføjelser, herunder med hensyn til
oplysninger, som er videregivet til aktøren og fremlagt i
retten, optræder den særlige advokat således ikke på vegne
af aktøren. Den særlige advokat har f.eks. indsigt i og kan
udtale sig om oplysninger, som er undtaget for aktindsigt
efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2. Den særlige
advokat kan også fremsætte begæring om, at sådanne oplys‐
ninger skal videregives til parten og dennes advokat, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 2, og kan kære rettens
afgørelse om, at oplysningerne ikke skal videregives. Den
særlige advokat har derimod ikke en almindelig adgang til
f.eks. at kære rettens procesledende afgørelser under sagens
behandling eller at indbringe byrettens endelige afgørelse i
sagen for landsretten. Dette tilkommer parten i sagen.
Justitsministeren antager et antal advokater, der kan be‐
skikkes som særlige advokater i sager om domstolsprøvelse
af afgørelser efter lovforslagets §§ 17-20 og § 31, stk. 2, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 46.
Det forudsættes, at retten i almindelighed beskikker den
advokat, der »står for tur« til at blive beskikket, men at der
beskikkes en anden advokat, hvis den udenlandske part har
begrundede indsigelser mod beskikkelsen af den pågælden‐
de.
Med hensyn til salær og godtgørelse for udlæg til den
beskikkede advokat og til den beskikkede særlige advokat
gælder de samme regler, som hvis der var bevilget fri pro‐
ces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Dette indebærer, at salær
m.v. betales af det offentlige.
Det foreslås i stk. 3, at den særlige advokat efter stk. 1
skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget
til at deltage i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt
med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i
sagen for retten, jf. dog stk. 4.
Henset til advokatens særlige rolle i sagen foreslås det
endvidere, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af
lovteksten, at advokatens partsbeføjelser vedrørende de
fortrolige oplysninger i sagen, jf. ovenfor, indebærer, at
vedkommende skal gøres bekendt med det materiale, som
indgår i sagen for retten, dvs. det materiale, som fremlægges
af det offentlige med henblik på, at det kan indgå i rettens
afgørelse (og eventuelt supplerende materiale, som fremlæg‐
ges af parten og dennes advokat).
I den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 1, er det endvi‐
dere udtrykkeligt bestemt, at de fortrolige oplysninger, som
af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten
og dennes advokat, skal videregives til den særlige advokat.
Den særlige advokat skal endvidere som udgangspunkt
have udleveret kopi af materialet.
Det foreslås dog i stk. 4, at erhvervsministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, kan bestemme, at der af hen‐
syn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden ikke
kan udleveres kopi til den særlige advokat. Det samme gæl‐
der for Erhvervsstyrelsen i forhold til afgørelser truffet efter
§ 20 og § 31, stk. 2. Spørgsmålet kan af den særlige advokat
indbringes for retten.
Spørgsmålet om udlevering af kopi kan på begæring af
den særlige advokat indbringes for retten, der også kan tage
stilling til en eventuel tvist om, hvordan advokaten i stedet
skal have adgang til materialet.
Til § 43
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 f.
Den foreslåede bestemmelse i § 43 indeholder regler om
videregivelse af de oplysninger, som er undtaget fra vide‐
regivelse til parten selv, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 38, stk. 2, til den særlige advokat. Som
anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 38, stk. 2, finder en beslutning efter denne
bestemmelse om, at oplysninger, der er indgået i afgørelser
efter lovforslagets §§ 17-20 eller § 31, stk. 2, ikke kan
videregives til parten, også anvendelse i forbindelse med
en domstolsprøvelse af afgørelsen. Dette indebærer bl.a.,
at den udenlandske part under en retssag ikke har adgang
til aktindsigt i de pågældende oplysninger, som fremlægges
for retten, efter retsplejelovens § 255 a, som alene gælder
»medmindre andet er bestemt«.
De fortrolige oplysninger, der er indgået i vurderingen
af, om et indgreb er påkrævet af hensyn til den offentlige
orden eller sikkerhed, vil som det klare udgangspunkt blive
fremlagt for retten. Der kan dog i denne vurdering være
indgået oplysninger af en sådan særlig karakter, at de af hen‐
syn til statens sikkerhed, herunder sikkerhedsmyndighedens
virksomhed, ikke kan videregives til andre og heller ikke
som led i domstolsprøvelsen. Hvis sådanne oplysninger ikke
fremlægges for retten og den særlige advokat beskikket efter
den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, vil oplysningerne
ikke indgå i grundlaget for rettens afgørelse i sagen, da ret‐
ten på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne
og bevisførelsen, må afgøre, hvilke faktiske omstændighe‐
der der skal lægges til grund for sagens pådømmelse, jf.
retsplejelovens § 344.
Det foreslås i § 43, stk. 1, at oplysninger omfattet af en
bestemmelse efter § 38, stk. 2, videregives til den særlige
advokat beskikket efter § 42, stk. 2. Når sådanne oplysnin‐
86
ger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende
ikke drøfte sagen med parten eller dennes advokat og må
ikke udtale sig i retsmøder, hvor parten eller dennes advokat
er til stede. Parten og dennes advokat kan til enhver tid give
skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen.
Den særlige advokat kan drøfte sagen med parten og den‐
nes advokat indtil det tidspunkt, hvor de nævnte fortrolige
oplysninger er videregivet til den særlige advokat. Når så‐
danne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må
vedkommende ikke længere drøfte sagen med parten eller
dennes advokat. I modsat fald kunne der være en risiko
for, at den særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende
spørgsmål til parten uforvarende kunne komme til at afsløre
kendskab til oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde
ikke kan videregives til parten. Den særlige advokat er af‐
skåret fra at drøfte sagen med parten og dennes advokat,
men der er ikke noget til hinder for, at den særlige advokat
f.eks. skriftligt bekræfter modtagelsen af materiale fra par‐
ten eller dennes advokat.
Det forudsættes således, at den særlige advokat indled‐
ningsvis drøfter sagen med parten og dennes advokat, her‐
under deres bemærkninger vedrørende de oplysninger, som
er videregivet til de pågældende, så dette kan indgå i advo‐
katens videre arbejde med sagen i relation til de fortrolige
oplysninger, som ikke kan videregives til parten. Parten eller
dennes advokat kan herudover når som helst give skriftlige
meddelelser til den særlige advokat om sagen og kan således
løbende videregive yderligere oplysninger og synspunkter
til den særlige advokat, herunder efter at de fortrolige oplys‐
ninger er videregivet til den særlige advokat, og denne ikke
længere kan drøfte sagen med parten. Den særlige advokat
vil endvidere være til stede ved retsmøder i sagen, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 3, og vil således også ad
den vej løbende have kendskab til partens synspunkter.
Ud fra tilsvarende betragtninger som nævnt ovenfor fore‐
slås det endvidere, at den særlige advokat ikke må udtale sig
i retsmøder, hvor parten eller dennes advokat er til stede, når
de fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advo‐
kat. Dette stemmer også med, at parten og dennes advokat i
videst muligt omfang varetager sædvanlige civilprocessuelle
partsbeføjelser i sagen, herunder udtaler sig i retsmøder om
sagen. Det er alene i retsmøder, hvor parten ikke er til stede,
fordi der fremlægges de nævnte fortrolige oplysninger, at
den særlige advokat varetager parten interesser og kan udta‐
le sig om sagen.
Det foreslås i stk. 2, at retten af egen drift eller efter begæ‐
ring fra den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, kan
beslutte, at oplysninger, der er indgået i erhvervsministerens
afgørelse efter § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19 eller Erhvervssty‐
relsens afgørelse efter § 20 eller § 31, stk. 2, videregives til
parten og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold
ikke kan begrunde erhvervsministerens eller Erhvervsstyrel‐
sens bestemmelse efter § 38, stk. 2. Afgørelsen træffes ved
kendelse, og efter at den særlige advokat og erhvervsmini‐
steren eller dennes bemyndigede, for afgørelser truffet efter
§ 20, stk. 1 eller § 31, stk. 2, Erhvervsstyrelsen, har haft
lejlighed til at udtale sig. Kendelsen kan kæres af de i 2. pkt.
nævnte personer eller myndigheder. Kære af en afgørelse
om, at oplysninger videregives, har opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse sigter således til tilfælde,
hvor retten efter en konkret vurdering finder, at der ikke
foreligger sådanne sikkerhedsmæssige forhold, at oplysnin‐
gerne bør være fortrolige og ikke videregives til parten
og dennes advokat, f.eks. hvis retten ikke finder, at der er
særlige hensyn til sikkerhedsmyndighedens arbejdsmetoder
m.v., som medfører, at de pågældende oplysninger bør være
fortrolige.
Uanset om spørgsmålet om videregivelse af sådanne for‐
trolige oplysninger rejses af retten af egen drift eller efter
begæring fra den særlige advokat, har både den særlige ad‐
vokat og den, der for det offentlige har indbragt sagen for
retten, adgang til at udtale sig om spørgsmålet om videregi‐
velse, inden retten træffer afgørelse.
Retten træffer afgørelse ved kendelse, som efter de almin‐
delige regler herom skal begrundes, jf. retsplejelovens §
218, stk. 1.
I overensstemmelse med, at den særlige advokat med hen‐
syn til disse fortrolige oplysninger varetager den udenland‐
ske parts interesser i sagen, kan afgørelsen kæres af den
særlige advokat og af den, der for det offentlige har indbragt
sagen for retten.
Kære af rettens afgørelse om, at oplysninger skal videre‐
gives, har efter forslaget opsættende virkning, dvs. at oplys‐
ningerne ikke videregives til parten og dennes advokat, før
der foreligger en endelig retsafgørelse om spørgsmålet. Det
er samtidig forudsat, at selve retssagen om prøvelse af afgø‐
relsen efter lovforslagets §§ 17-20 eller § 31, stk. 2, ikke
færdigbehandles ved retten, før der er taget endelig stilling
til, i hvilket omfang fortrolige oplysninger kan videregives
til parten og dennes advokat.
Det foreslås i stk. 3, at hvis retten har truffet afgørelse ef‐
ter stk. 2, 1. pkt., kan justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, bestemme, at de pågældende oplysninger
ikke indgår i sagen for retten.
Hermed sigtes til tilfælde, hvor justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, uanset rettens beslutning fin‐
der, at oplysningerne ikke bør videregives, selv om dette
medfører, at retten i så fald må træffe afgørelse på det
foreliggende grundlag, jf. herved også retsplejelovens § 344
omtalt ovenfor.
Beslutningen kan både omfatte alle oplysninger omfattet
af rettens afgørelse om, at oplysninger videregives, og be‐
grænses til at gælde visse oplysninger, så de øvrige oplys‐
ninger videregives til parten og dennes advokat.
Det foreslås i stk. 4, at ingen må deltage som dommer i
sagen, hvis den pågældende har truffet afgørelse efter stk. 2,
1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplysninger omfattet
af en sådan afgørelse, og justitsministeren eller den, ministe‐
ren bemyndiger hertil, har truffet beslutning efter stk. 3 om,
at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.
I modsat fald ville den pågældende dommer have kend‐
87
skab til disse fortrolige oplysninger, selv om de ikke længere
indgår i sagen for retten.
Tilsvarende kan en dommer ikke deltage som dommer
i sagen, hvis han eller hun i øvrigt har haft adgang til
oplysninger, som er omfattet af en beslutning efter forsla‐
get til stk. 3 om, at oplysningerne ikke længere indgår i
sagen for retten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
de pågældende oplysninger har været fremlagt for retten
inden en beslutning efter stk. 3. Også i denne situation har
den pågældende dommer således fået kendskab til fortrolige
oplysninger, som ikke længere indgår i sagen.
Til § 44
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 g.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, holdes den
del af et retsmøde, der angår, eller hvor der fremlægges eller
behandles fortrolige oplysninger omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 38, stk. 2, og som ikke er omfattet af en
afgørelse efter § 43, stk. 2, for lukkede døre. I denne del af
et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket efter §
42, stk. 2, men ikke parten og dennes advokat.
Dette gælder således alle dele af et retsmøde, hvor sådan‐
ne oplysninger kommer frem eller omtales, hvad enten det
f.eks. sker som led i en bevisførelse eller som led i den
særlige advokats eller justitsministerens repræsentants pro‐
cedure for retten.
Det foreslås i stk. 2, at retten bestemmer, hvordan retsmø‐
der, der efter stk. 1 helt eller delvis holdes for lukkede døre,
gennemføres.
Hvis retten efter den foreslåede bestemmelse i § 43, stk.
2, har bestemt, at oplysninger omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 38, stk. 2, videregives til parten i forbindel‐
se med sagens behandling i retten, finder den foreslåede
bestemmelse i stk. 1 om behandling for lukkede døre dog
ikke anvendelse.
Det foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af
lovteksten, at i denne del af et retsmøde deltager den særlige
advokat, men ikke den pågældende part og dennes advokat,
jf. også den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1.
Spørgsmålet om, hvorvidt retsmøder i sagen i øvrigt hol‐
des for åbne eller lukkede døre, skal som i dag afgøres
efter retsplejelovens almindelige regler herom, jf. navnlig
retsplejelovens § 29.
Som det fremgår, vil der ved behandlingen af en sag om
en prøvelse af en afgørelse efter loven, blive tale om, at
visse dele af retsmøderne foregår for lukkede døre uden
tilstedeværelse af parten og dennes advokat, hvor partens in‐
teresser varetages af den særlige advokat, mens retsmøderne
i øvrigt foregår med deltagelse af parten og dennes advokat
(samt den særlige advokat, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 42, stk. 3).
På denne baggrund foreslås det, at retten i den enkelte
sag bestemmer, hvordan retsmøder, der efter det foreslåede
stk. 1 helt eller delvist holdes for lukkede døre, gennemføres
mest hensigtsmæssigt, jf. forslaget til § 44, stk. 2.
Det forudsættes, at retsmøderne i videst muligt omfang
foregår efter de almindelige regler blandt andet om gennem‐
førelse af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 365,
men at retten kan træffe beslutning om de fornødne ændrin‐
ger ved afholdelsen af retsmøderne som følge af, at parten
og dennes advokat ikke deltager i alle dele af sagens retsmø‐
der.
Retten vil f.eks. kunne bestemme, at hovedforhandlingen
foregår på den måde, at parten og dennes advokat deltager
i den første del af retsmødet, hvor der fremlægges alle op‐
lysninger, som ikke er omfattet af en beslutning efter den
foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, hvorefter parterne
(parten og justitsministerens repræsentant) gør rede for de‐
res opfattelse af sagen (proceduren). Herefter forlader parten
og dennes advokat retsmødet, og der kan i et lukket retsmø‐
de fremlægges de fortrolige oplysninger, der af sikkerheds‐
mæssige grunde ikke kan videregives til parten efter den
foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2. Herefter procederer
den særlige advokat og justitsministerens repræsentant og
gør rede for deres opfattelse af sagen i lyset af de fortrolige
oplysninger, som nu er fremlagt for retten. På dette samlede
grundlag træffer retten sin afgørelse i sagen, jf. også den
foreslåede bestemmelse i § 45.
Til § 45
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 h, stk. 1.
Det foreslås i § 45, at retten træffer afgørelse, efter at
parterne og den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2.
Ved parterne forstås parten i afgørelsen og erhvervsmini‐
sterens eller Erhvervsstyrelsens repræsentant, og den særlige
advokat beskikket efter den foreslåede bestemmelse i § 42,
stk. 2.
Retten bestemmer i den enkelte sag, hvordan dette tilrette‐
lægges mest hensigtsmæssigt, jf. den foreslåede bestemmel‐
se i § 44, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Om den særlige advokats opgaver henvises i øvrigt til de
foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 2 og 3, og bemærknin‐
gerne hertil.
Rettens afgørelse skal begrundes efter de almindelige reg‐
ler herom, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, og en dom skal
bl.a. indeholde en fremstilling af sagen og angive de fak‐
tiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved
sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
En beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 38,
stk. 2, om, at oplysninger, der er indgået i erhvervsministe‐
rens eller Erhvervsstyrelsens afgørelse af sikkerhedsmæssi‐
ge grunde ikke kan videregives til parten, finder som nævnt
i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse også an‐
vendelse i forbindelse med en domstolsbehandling. Rettens
afgørelse (dom eller kendelse) må således affattes under
hensyntagen hertil, dvs. således at den ikke indeholder for‐
trolige oplysninger, som ikke kan videregives til parten. Det
er således forudsat, at rettens afgørelse affattes og begrundes
88
på grundlag af sagens åbne materiale, som parten har kend‐
skab til og har haft lejlighed til at kommentere, men således
at retten i sin afgørelse kan henvise til, at oplysninger i det
åbne materiale er godtgjort eller sandsynliggjort i de fortro‐
lige oplysninger, som er fremlagt for retten og den særlige
advokat.
Til § 46
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 j.
Det foreslås i § 46 stk. 1, at justitsministeren antager et
antal advokater, der kan beskikkes efter den foreslåede be‐
stemmelse i § 42, stk. 2, 1. pkt.
Advokaterne kan beskikkes til at varetage partens interes‐
ser i sagen med hensyn til de fortrolige oplysninger, som
efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, af sikker‐
hedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten og den‐
nes advokat.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de pågældende advokater, her‐
under om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed
og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Ligesom udlændingelovens § 45 j, svarer bestemmelsen til
retsplejelovens § 784, stk. 2, om advokater, der kan beskik‐
kes i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor
efterforskningen angår overtrædelse af straffelovens kapitel
12 og 13 (om terrorisme m.v.).
De pågældende advokater vil i givet fald blive antaget af
justitsministeren efter drøftelse med præsidenterne for Østre
Landsret og Københavns Byret samt Advokatrådet.
Hvis lovforslaget vedtages, kan justitsministeren blandt
andet fastsætte regler om, at de pågældende advokater kun
efter særlig godkendelse af Justitsministeriet må få bistand
fra andre ved udførelsen af deres hverv, om transport og op‐
bevaring af sagens dokumenter og om sikkerhedsgodkendel‐
se af advokaterne. Beslutningen om sikkerhedsgodkendelse
af de særlige advokater vil i givet fald blive truffet af Justits‐
ministeriet.
Til § 47
Bestemmelsen svarer med de nødvendige tilpasninger til
den lignende bestemmelse i udlændingelovens § 45 k, stk. 1.
Det foreslås i § 47, at reglerne i dette kapitel om sagens
behandling i byretten gælder tilsvarende for sagens behand‐
ling i landsretten og Højesteret.
Til § 48
Det foreslås i § 48, stk. 1, at hvis et påbud om afvikling
af en udenlandsk direkte investering efter § 19 eller § 31,
stk. 2, ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan Er‐
hvervsstyrelsen ophæve den stemmeret, der er knyttet til
ejerandele i den danske virksomhed, der tilhører den pågæl‐
dende udenlandske investor. Har Erhvervsstyrelsen ophævet
stemmeretten, kan ejerandelene ikke indgå ved opgørelse af
de stemmeberettigede ejerandele.
Bestemmelsen svarer til § 62 i lov om finansiel virksom‐
hed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, hvor‐
efter Finanstilsynet kan ophæve stemmeretten på kapitalan‐
dele, hvis der i strid med loven ikke er ansøgt om tilladelse
til erhvervelse af kapitalandelen.
Hvis fristen for afvikling af et påbud efter § 19 eller §
31, stk. 2, overskrides, vil Erhvervsstyrelsen først rykke den
pågældende udenlandske investor og gøre opmærksom på,
at hvis investeringen fortsat ikke afvikles, vil Erhvervssty‐
relsen træffe afgørelse om ophævelse af stemmeretten på
den udenlandske investors ejerandele.
I modsætning til § 62 i lov om finansiel virksomhed vil
investor ikke senere kunne generhverve stemmeretten, idet
afgørelsen om at fratage investor stemmeretten har baggrund
i en afgørelse om, at investors besiddelse af ejerandele i
virksomheden kan udgøre en trussel mod national sikkerhed
og offentlig orden.
Da investor har handlet lovstridigt ved ikke at følge et
påbud om afvikling af en investering, der indebærer tru‐
sler mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden, vil
betingelserne for ekspropriation i almindelighed ikke være
opfyldt i sådanne tilfælde. Skulle der imidlertid forekomme
sager, hvor betingelserne undtagelsesvis er opfyldte, vil eks‐
propriation kunne ske efter lovforslagets § 21.
Det foreslås i stk. 2, at særlige økonomiske aftaler, der er i
strid med et afslag eller forbud efter § 18, eller et påbud om
afvikling af en særlig økonomisk aftale efter § 19 eller § 31,
stk. 2, er uden gyldighed mellem parterne.
Bestemmelsen indebærer, at udenlandske investorer, jf.
lovforslagets § 2, og disses kontraktparter ikke vil kunne
støtte ret på en aftale, der er i strid med et afslag eller forbud
efter § 18 mod en særlig økonomisk aftale, som er omfattet
af lovforslagets §§ 7 eller 11, hvis aftalen kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at udenlandske inve‐
storer, jf. lovforslagets § 2, og disses kontraktparter ikke vil
kunne støtte ret på en aftale, der er i strid med et påbud
fra erhvervsministeren efter lovforslagets § 19 om afvikling
af en særlig økonomisk aftale, eller et påbud fra Erhvervs‐
styrelsen efter lovforslagets § 31, stk. 2, om afvikling af
en særlig økonomisk aftale, hvis vilkår for aftalen ikke
overholdes, hvis der i strid med loven ikke er ansøgt om
tilladelse til aftalen, eller hvis der ikke gives lovkrævede
oplysninger i forbindelse med kontrol med lovens overhol‐
delse.
Bestemmelsen viderefører princippet i Danske Lov 5-1-2
om aftaler i strid med lov og ærbarhed, og sikrer dermed, at
en sådan aftale ikke skal anerkendes ved domstolene.
Retsvirkningerne af en ugyldig aftale følger af de almin‐
delige regler om ugyldighedsvirkninger, herunder om tilba‐
geførelse af ydelser mellem parterne.
Til § 49
Det foreslås i § 49, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021.
89
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler, der er gennemført inden den 1. september 2021.
Hvornår en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale kan betragtes som gennemført afhænger af
investeringens og aftalens karakter.
Hvis der er tale om erhvervelse af ejerandele i en dansk
virksomhed vil det som udgangspunkt være anmeldelse og
registrering af ejerforholdet i Erhvervsstyrelsens selskabs-
og ejerregistre, som vil være afgørende. Hvis der er tale
om en aftalebaseret kontrol eller indflydelse på en dansk
virksomhed vil det afgørende være tidspunktet for indgåel‐
se af den pågældende aftale. Det samme gælder i forhold
til særlige økonomiske aftaler. Det vil således ikke være til‐
strækkeligt, at der har været forhandlet om en aftale mellem
parterne, eller der foreligger endelige udkast til en aftale,
aftalen skal være endeligt indgået.
Hvis en eksisterende udenlandsk investering udgør en
mindre ejerandel end 10 pct., men efter lovens ikrafttræden
forøges til over 10 pct., vil investeringen i form af den
forøgede andel blive omfattet af § 5, stk. 1, og derfor kræve
tilladelse. Der vil dog ikke kunne gribes ind over for den
bestående investering på mindre end 10 pct., ligesom der i
øvrigt ikke kan gribes ind over for investeringer og aftaler,
der er gennemført inden lovens ikrafttræden. Forøgelse af
en bestående investering på en ejerandel over 10 pct., der
foretages efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af §
5, stk. 4, og hvis der derfor sker en forøgelse til en af de
anførte grænseværdier, skal der ansøges om tilladelse hertil
efter § 5, stk. 1.
Til § 50
Det foreslås i § 50, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Lovforslagets § 50 har til formål at fastlægge lovens terri‐
toriale gyldighed. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland. Regeringen er i dialog med Færøer‐
ne og Grønland om udformning af en lovgivningsmodel for
Færøerne og Grønland med respekt for kompetencefordelin‐
gen i rigsfællesskabet.
90