Fremsat den 10. marts 2021 af Inger Støjberg (UFG)

Fremsat den 10. marts 2021 af Inger Støjberg (UFG)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om rigsretten
(Offentlighed om hver dommers stemmeafgivning og begrundelse)
§ 1
I lov om rigsretten, jf. lovbekendtgørelse nr. 641 af 17.
september 1986, som ændret ved § 17 i lov nr. 433 af 31.
maj 2000, foretages følgende ændring:
1. I § 68 ændres »med oplysning om stemmetal, men uden
angivelse af dommernes navne« til: »med angivelse af de
pågældende dommeres navne«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti‐
dende.
Lovforslag nr. L 188 Folketinget 2020-21
AX026028
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ifølge grundlovens § 65, stk. 1, skal offentlighed og
mundtlighed i videst muligt omfang gennemføres i retsple‐
jen.
Offentlighedens adgang til indsigt i retsplejen er en del
af ethvert velfungerende demokrati med en uafhængig døm‐
mende magt. Det udgør desuden en væsentlig retssikker‐
hedsgaranti for den tiltalte, da princippet om offentlighed i
retsplejen sikrer, at ingen tiltalt dømmes i hemmelighed og
uden mulighed for indsigt i domstolenes virksomhed.
Princippet om offentlighed i retsplejen er også en del af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttel‐
se af retten til en retfærdig rettergang. Rigsretten består af
15 højesteretsdommere og 15 medlemmer, som er politisk
udpeget og med til at fælde dom. Når Rigsrettens domme
offentliggøres, skal de indeholde angivelse af de grunde,
hvorpå domsslutningen støtter sig, samt oplysning om de
forskellige meninger under afstemningen, såvel vedrørende
resultatet som vedrørende begrundelsen, med oplysning om
stemmetal, men uden angivelse af dommernes navne. Det
er med andre ord ikke muligt at se, hvordan hverken høje‐
steretsdommerne eller de politisk udpegede medlemmer af
retten har stemt, i tilfælde af uenighed.
Rigsretssager er i deres natur anderledes end almindelige
straffesager. Rigsretten pådømmer sager om ministres em‐
bedsførelse, og det er et politisk flertal i Folketinget, der rej‐
ser tiltalen. Sammen med Rigsrettens sammensætning kan
det medvirke til at skabe en urimelig mistanke om, at de
politisk udpegede medlemmer af Rigsrettens stemmer kan
være politisk motiveret.
Denne mistanke har også nuværende højesteretsdommer
Jens Peter Christensen behandlet. I skriftet »Domstolene
– den tredje statsmagt« fra 2003 skriver Jens Peter Chri‐
stensen bl.a., at de politisk udpegede rigsretsmedlemmers
partipolitiske tilknytning udgør et problem ud fra et rets‐
sikkerhedsmæssigt betonet ønske om at sikre partipolitisk
uafhængighed og upartiskhed. Han nævner desuden, at det
er vanskeligt at opretholde tilliden til, at partifællerne i Rigs‐
retten vil evne at se bort fra partigrupperne i Folketingets
stillingtagen i forbindelse med beslutningen om rigsretstilta‐
le, og nævner, at behovet for tillid til rettens uafhængighed
og upartiskhed taler for en reform af Rigsretten.
Da Rigsretten om kort tid skal pådømme en sag efter
ønske fra et flertal i Folketinget, er det ikke muligt at la‐
ve en egentlig reform af Rigsretten, inden den skal i funk‐
tion. Men behovet for tillid til Rigsrettens uafhængighed
og upartiskhed er stadig påtrængende. Det er afgørende at
undgå, at mistanker kan rejses, hvis vi som samfund skal
værne om Rigsrettens uafhængighed og befolkningens tillid
til Rigsrettens vigtige funktion som instrument til at pådøm‐
me sager om ministres embedsførelse.
Derfor foreslås med dette lovforslag, at det for rigsrets‐
domme fremover skal gælde, at det af dommen skal fremgå,
hvordan de enkelte medlemmer af retten har stemt og med
hvilken begrundelse, som det i forvejen kendes fra f.eks.
domme med dissens i Højesteret.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Lov om rigsretten indeholder i § 68 bestemmelser om
Rigsrettens udfærdigelse af domme.
Det fremgår heraf, at dommen skal indeholde angivelse
af de grunde, hvorpå domsslutningen støtter sig, samt oplys‐
ning om de forskellige meninger under afstemningen, såvel
vedrørende resultatet som vedrørende begrundelsen, med
oplysning om stemmetal, men uden angivelse af dommernes
navne.
Det er således – modsat hvad der f.eks. gælder for Høje‐
sterets domme – ikke muligt ud fra dommen at identificere,
hvordan den enkelte dommer i Rigsretten har stemt ved
afsigelse af en dom, og hvilke forhold vedkommende har
lagt vægt på, medmindre naturligvis dommen er enstemmig.
2.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning vil indebære, at Rigsrettens dom‐
me skal have det samme indhold, som kræves efter gæl‐
dende ret, dog således, at dommene fremover skal angive
dommernes navne i forbindelse med oplysningerne om de
forskellige meninger under afstemningen. Dette vil gælde
for alle Rigsrettens dommere, såvel højesteretsdommerne
som de af Folketinget valgte.
Den foreslåede ordning vil gælde straks fra lovens ikraft‐
træden og dermed også have virkning for sager ved Rigsret‐
ten, der er anlagt før lovens ikrafttræden, men hvor der ikke
er afsagt dom før lovens ikrafttræden.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke har økonomiske konse‐
kvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentli‐
ge af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative kon‐
sekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har klima- eller miljø‐
mæssige konsekvenser.
2
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den gældende bestemmelse i rigsretslovens § 68 foreskri‐
ver, at Rigsrettens domme skal indeholde angivelse af de
grunde, hvorpå domsslutningen støtter sig, samt oplysning
om de forskellige meninger under afstemningen, såvel ved‐
rørende resultatet som vedrørende begrundelsen, med oplys‐
ning om stemmetal, men uden angivelse af dommernes nav‐
ne.
Det foreslås, at § 68 i lov om rigsretten ændres, således at
Rigsrettens domme fremover skal angive dommernes navne
i forbindelse med oplysningerne om de forskellige meninger
under afstemningen. Det vil således af dommen være muligt
at udlæse, hvilket resultat og med hvilken begrundelse den
enkelte dommer har stemt for. Det foreslåede vil gælde både
for de af Rigsrettens dommere, som er højesteretsdommere,
og for dem, som er valgt af Folketinget.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø‐
relsen i Lovtidende.
Det forudsættes, at ændringen af rigsretsloven vil gælde
straks fra lovens ikrafttræden og dermed også have virkning
for sager ved Rigsretten, der er anlagt før lovens ikrafttræ‐
den, men hvor der ikke er afsagt dom før lovens ikrafttræ‐
den.
3
Skriftlig fremsættelse
Inger Støjberg (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om rigsretten
(Offentlighed om hver dommers stemmeafgivning og
begrundelse).
(Lovforslag nr. L 188)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand‐
ling.
4
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 68. Dommen skal indeholde angivelse af de grunde,
hvorpå domsslutningen støtter sig, samt oplysning om de
forskellige meninger under afstemningen, såvel vedrørende
resultatet som vedrørende begrundelsen, med oplysning om
stemmetal, men uden angivelse af dommernes navne.
§ 1
I lov om rigsretten, jf. lovbekendtgørelse nr. 641 af 17.
september 1986, som ændret ved § 17 i lov nr. 433 af 31.
maj 2000, foretages følgende ændring:
1. I § 68 ændres »med oplysning om stemmetal, men uden
angivelse af dommernes navne« til: »med angivelse af de
pågældende dommeres navne«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti‐
dende.
5