Fremsat den 9. marts 2021 af Pernille Skipper (EL) og Peder Hvelplund (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25953

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b228/20201_b228_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. marts 2021 af Pernille Skipper (EL) og Peder Hvelplund (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug
    Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og senest i andet halvår af 2021 at fremlægge forslag til en forebyggelsesplan
    for unges forbrug af alkohol.
    Beslutningsforslag nr. B 228 Folketinget 2020-21
    AX025953
    Bemærkninger til forslaget
    Danske unge har haft europarekorden i druk i mere end 20
    år.
    Selvom vi i de senere år har konstateret et faldende for‐
    brug blandt børn og unge, viser de nyeste opgørelser, at
    forbruget igen stiger blandt de helt unge.
    Det høje og frekvente forbrug skyldes først og fremmest,
    at børn og unges alkoholkultur er en beruselseskultur. De
    drikker for at blive fulde. Det er bl.a. et resultat af, at alko‐
    hol i flere tilfælde er adgangsbillet til og omdrejningspunkt
    for sociale relationer; takker man nej til rusen, vender man
    fællesskabet ryggen.
    De unges høje forbrug har store konsekvenser. Forsknin‐
    gen viser, at alkohol er forbundet med en forøget risiko for
    uheld, ulykker, vold og sex, der fortrydes. Desuden giver
    et højt alkoholforbrug en øget risiko for senere i livet at
    udvikle alkoholproblemer og afhængighed – og dermed al‐
    koholrelaterede sygdomme. Forskningen viser desuden, at
    de mest udsatte børn bliver hårdest ramt af de negative
    konsekvenser af et højt forbrug.
    Med beslutningsforslaget foreslås gennemført en forebyg‐
    gelsesplan, som vil hjælpe unge til at reducere alkoholfor‐
    brug og rusdrikkeri og give de kommende generationer
    mulighed for en bedre fremtid uden skader af deres alkoho‐
    lindtag. Med rusdrikkeri menes fuldskab, hvor unge drikker
    mere end fem genstande ved samme lejlighed.
    Forebyggelsesplanen for unge og alkohol bør indeholde et
    ambitiøst mål om at sænke unges alkoholforbrug, f.eks. en
    halvering af de unges rusdrikkeri inden for de næste 5 år.
    For at leve op til et sådant mål anbefales regeringen, at
    planen indeholder strukturelle forebyggelsestiltag baseret på
    videnskabelig evidens, herunder en ændring af aldersgræn‐
    sen for salg af alkohol, strammere markedsføringsregler,
    forebyggelsesinitiativer målrettet unge samt øget rådgivning
    og støtte til unge.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Skipper (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en forebyggelsesplan
    for unges alkoholforbrug.
    (Beslutningsforslag nr. B 228)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3