Fremsat den 9. marts 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jakob Mark (SF)

Fremsat den 9. marts 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jakob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en forsøgsordning med frilandsbyer
Folketinget pålægger regeringen at igangsætte en 4-årig
forsøgsordning senest i 2021, hvor minimum fem og gerne ti
landsbyer og små og mindre øer får frihed til at udvikle og
igangsætte udviklingsinitiativer, som har til formål at styrke
lokalsamfundet, levevilkår og nærdemokrati. Forsøgsordnin‐
gen formidles og evalueres løbende for at kunne vurdere om
og i så fald hvilke initiativer, der vil kunne fortsætte efter
den 4-årige forsøgsperiode.
Beslutningsforslag nr. B 270 Folketinget 2020-21
AX026002
Bemærkninger til forslaget
Formål
Formålet med at etablere en forsøgsordning med frilands‐
byer er gennem en række konkrete gennemførte forsøgspro‐
jekter at opnå ny viden om og praktiske erfaringer med ud‐
viklingsinitiativer til gavn for lokalsamfund. Lokalsamfund i
landsbyer og på mindre øer skal have større frihed fra regler
og barrierer til at demonstrere sådanne nye udviklingsinitia‐
tiver og derved bidrage til landdistriktspolitikken.
Baggrund
Regeringen ønsker at give syv kommuner fuldstændig
frihed på et udvalgt velfærdsområde (Statsministerens rede‐
gørelse i henhold til grundlovens § 38, Folketingstidende
2020-21, tillæg G, R 1 redegørelse). Udvalgte landsbyer og
små og mindre øer bør også have frihed til at kunne udvikle
sig.
Udviklingen i landdistrikterne og på de små og mindre
øer er udfordret, hvilket er afspejlet i et generelt fald i be‐
folkningstal og udtynding af funktioner og services gennem
mange år. Alligevel er der mulighed for at vende udviklin‐
gen, dels på grund af en voksende interesse for at indrette
sin tilværelse anderledes end i de store byer, dels på grund af
et voksende ønske om en decentral udvikling.
Flere har fået øjnene op for mulighederne ved at bo og ar‐
bejde tæt på naturen i overskuelige samfund med mere plads
og større indflydelse på hverdagen. Dette har coronakrisen
i den grad bestyrket med en folkevandring til de små sam‐
fund i denne sommer. Samtidig bevirker den digitale infra‐
struktur, at afstandsbarrierer i højere grad end tidligere kan
overvindes, og at ny erhvervsudvikling også kan finde sted i
landsbyer og på de små og mindre øer.
I landdistrikterne er man vant til selv at tage mange initi‐
ativer til at sikre den lokale sammenhængskraft, og denne
evne hos landsbyerne demonstrerer en kolossal samfunds‐
værdi. Af nød og lyst har man lært at gå forrest selv, men
mange gode idéer støder imidlertid også ind i en mur af
barrierer, når de handler om andet end fritidslignende aktivi‐
teter.
Forløsningen af potentialer for mere og ny udvikling i
lokalsamfundene vil forudsætte, at relevante funktioner og
tilbud af mere strukturelt betydende art er til stede. Det kan
kræve mere, end hvad de bestående rammer muliggør. Her
tænkes eksempelvis på sikring af attraktive bomuligheder,
erhvervsudvikling og arbejdsfaciliteter, omsorgsfunktioner,
nødvendige services og infrastruktur i det hele taget.
Nye og større udviklingstiltag i landsbyer og på de små
og mindre øer kalder på nye tilgange i vores systems regler
og forvaltning, så lokalsamfundenes kræfter styrkes og kan
komme yderligere i spil.
Forslagets indhold
Ved at give borgerne i landsbyerne og på de mindre øer
mulighed for og dermed incitamenter til at skabe nye, vi‐
sionære og eksperimenterende initiativer, vil man i samme
ombæring styrke levevilkår, ejerskab og nærdemokrati. Det
kommer ikke alene landsbyens borgere til gode, men vil
gavne hele Danmark.
Forsøgsordningen skal omfatte mindst fem og gerne ti ud‐
valgte landsbyer og små og mindre øer, der får mulighed for
at lave strategiske udviklingstiltag og føre dem ud i livet. I
processen identificeres og ophæves så vidt muligt afgørende
og begrænsende regler og barrierer på forsøgsbasis. Det vil
typisk være statslige og kommunale regler, procedurer og
praksisser. Det er dog et krav for samtlige projekter, at de
skal have et vist almennyttigt sigte og gavne det brede fler‐
tal, ligesom de ikke må sigte på at ødelægge naturværdier
eller gøre skade på miljøet.
Særligt gælder for planloven, at dette område ikke skal
indgå i projekterne i første ombæring. Planloven afventer
en evaluering og en revision, som forventes at løse nogle
af de eksisterende problemer. Forslagsstillerne ønsker derfor
ikke, at denne indgår i frilandsbyprojektet her, men eventu‐
elt i fremtidige projekter, når vi kender resultatet af den nye
planlovs virkninger.
For projekter, hvor regler om strandbeskyttelseslinjen er
involveret, gælder, at alene øer ville kunne indgå i dette
forslag om en forsøgsordning, og at der maksimalt kan være
et til to projekter, hvor strandbeskyttelseslinjen indgår. Her
gælder, at området fortsat skal forvaltes restriktivt, dog skal
der skal gives frie hænder til at omdanne en eksisterende
bygning, f.eks. hvis der allerede ligger en gård i strandbe‐
skyttelseslinjen og denne eksempelvis ønskes omdannet til
lejeboliger for at fremme bosætning på øen, eller at man
ønsker at rive en eksisterende bygning ned og opføre en
ny, hvis denne ikke er bevaringsværdig og er i så dårlig
funktionel og energimæssig stand, at det ikke kan betale sig
at renovere bygningen.
Dertil kommer, at der kan ses mere velvilligt på et udvik‐
lingsprojekt på øer, der i særlig grad er begrænsede af deres
strandbeskyttelseslinje. Et eksempel herpå er Venø, der har
stærkt begrænsede muligheder for udvikling, fordi øen nær‐
mest kun består af strandbeskyttelseslinje, hvilket gør det
svært at placere projekter i det hele taget. Uddybende bety‐
der det, at eksempelvis en større ø som Fanøs ønske om at
bygge et oplevelsescenter i strandbeskyttelseslinjen ikke kan
imødekommes, da dette kan placeres talrige andre steder på
øen, mens et udviklingsprojekt på Venø – alt efter forslagets
udformning – ville kunne komme i betragtning. For et pro‐
jekt gælder dog stadig, at det skal have et vist almennyttigt
sigte, gavne det brede flertal og ikke sigte på at ødelægge
naturværdier eller gøre skade på miljøet. Hoteller, boliger
og sommerhuse vil derfor være udelukkede, mens f.eks. en
havneudvidelse vil være i et øsamfunds interesse.
2
Et andet eksempel på muligheder i frilandsbymodellen,
hvor man kunne dispensere fra de gældende regler, kunne
være i bygningsreglementet, der i dag gør det svært at eta‐
blere tiny houses, fordi de høje krav til isolering udgør en
udfordring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en gruppe
borgere ønsker at lave et bæredygtigt og selvforsynende
arbejdsfællesskab med tiny houses, men hvor kravet om 40
cm isolering i væggene ifølge bygningsreglementet modar‐
bejder meningen med et tiny house.
Indholdet i og rækkevidden af de minimum fem forsøg
skal følges og evalueres inden for en 4-årig forsøgsperiode,
selv om de fulde effekter oftest vil kunne have en længere
tidshorisont.
En række love og administrationen af dem kan danne bar‐
rierer for lokalsamfundenes idéer og indsatser generelt set
– på godt og ondt. Det kan eksempelvis være zonelovgivnin‐
gen, kystbeskyttelseslovgivningen, naturbeskyttelseslovgiv‐
ning, bygningsreglementet og styrelsesloven.
I forsøgsordningen er det meningen, at selve idéudviklin‐
gen af initiativer skal foretages uden skelen til den eksister‐
ende lovgivning, planloven dog undtaget, og strandbeskyt‐
telseslinje på nær på øer som beskrevet ovenfor. Eventuelle
barrierer og begrænsende lovgivning identificeres efterføl‐
gende for således at kunne blive sat ud af kraft i forbindelse
med gennemførelse af forsøget.
Forsøgene vil derfor også gå på tværs af ressortministerier
og forudsætter, at silotænkning og styring brydes ned. I den
videre udvikling af forsøgsordningen kan det være relevant
på forhånd at have identificeret, om der er enkelte regler,
som der ikke kan afviges fra, jf. beslutningsforslagets del
om planloven og strandbeskyttelseslinjer.
I udvælgelsesprocessen frem mod forsøgene skal der læg‐
ges vægt på, at de pågældende forsøg har en karakter, så
de kan få »frilandsbystatus«, og at de er forskellige i både
omfang og karakter. Enkelte eksempler på mulige forsøg
kunne være:
1. Det gode seniorliv
Man overtager og gør samdrift af hel- og halvoffentli‐
ge og private servicer målrettet landsbyens/øens seniorer
lokal. Det kan eksempelvis være indkøb, rengøring, mad,
pleje, transport, samvær og oplevelser. Det er dels for at
skabe hele og fleksibelt tilpassede løsninger for seniorer,
dels for at involvere flere lokale borgere og skabe lokal
beskæftigelse og mere liv i hverdagen for alle parter i lokal‐
samfundet. Der bliver antagelig tale om en fælles erhvervs‐
lignende virksomhed med socialøkonomisk status, f.eks. i
form af et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.)
eller et anpartsselskab (ApS). Her må det forventes, at f.eks.
styrelsesloven vil give udfordringer, fordi det typisk er kom‐
munale opgaver.
2. Miniandelsbyen
Beboerne ejer og har fælles drift af fælles arealer med fæl‐
les landbrug, adgang til natur og indretning af muligheder
for naturturisme. Der er et særligt sigte på inddragelse af
børnene og et samarbejde med skolen. Produkterne høstes,
forarbejdes og sælges så vidt muligt lokalt, men de indgår
særligt i lokale fællesspisninger og i naturturismen. Hele
landsbyen er involveret efter interesser og ressourcer, hvor
måske et a.m.b.a., en erhvervsdrivende fond eller et ApS
står for etablering og drift i samarbejde med de øvrige loka‐
le aktører. I et forsøg som dette vil landsbrugslovgivning,
sundheds- og veterinærlovgivningen m.v. kunne udgøre for‐
hindringer.
3. Nye bo- og arbejdsfællesskaber
Der foretages fælles opkøb af ejendomme og arealer med
indretning og drift af attraktive lejemål og workzones/møde‐
steder både til lokale og tilflyttere. Nogle vil alene bo, andre
arbejde (delvis) eller blot deltage på grund af samværet
og det kreative miljø. Lokalsamfundet kan eventuelt erhver‐
ve en nedlagt bolig og omdanne et lokalplanlagt areal til
parcelhusformål til et område med tiny houses og mobile
boligløsninger. Lokalsamfundet kunne etablere et ApS til
formålet. Afhængig af beliggenhed vil lokalplaner og byg‐
ningsreglementet kunne være begrænsende for forsøget.
4. Landsbyen med børn og unge i centrum
Et antal husstande kan i samarbejde med det eksisteren‐
de lokalsamfund indrette en landsby, hvor der tages særlig
hånd om børns og unges samvær og dagligliv. Det gælder
f.eks. fælles løsninger for pasning, alskens arrangementer,
transport, spændende fysiske rammer m.v. En del af skole‐
undervisningen og egnens ungdomsfester kunne foregå i
landsbyen, når landsbyens voksne stod bag. Lokalsamfundet
skal organiseres til at kunne løfte opgaven, men fordi der
er en forskydning af rollerne i flere sammenhænge på tværs
af offentlige myndigheder, spøger forhindringer i medfør af
styrelsesloven og skoleforvaltningen foruden de forhindrin‐
ger, der kan opstå i forbindelse med lokaler m.v.
5. Grønne fællesskaber
Projektet er båret af et ønske om en grøn og bæredygtig
profil i landsbyen eller på øen. Et eksempel kan være et
ønske om at lave fælles løsninger for energiforsyning til
opvarmning af boliger i form af eksempelvis varmepumper
eller andre former for energifællesskaber. Et andet eksempel
kan være ønsker om fælles spildevandshåndtering ved f.eks.
brug af biokuber. I begge situationer kan eksisterende lov‐
givning besværliggøre eller umuliggøre realisering. Et tredje
eksempel kunne være, at landsbyen eller øen ønsker mulig‐
hed for at erhverve landbrugsjord rundt om bebyggelsen for
at lave natur og rigere biodiversitet i nærområdet.
Forsøgsordningen varer i første omgang 4 år. Den kan
eksempelvis iværksættes i overensstemmelse med nedenstå‐
ende proces.
Det første år inviterer det koordinerende ministerium
landsbyer og mindre øer til at komme med forslag til udvik‐
lingsinitiativer.
3
Kandidater udvælges efter på forhånd fastlagte kriterier
som f.eks. forslagets perspektiv, vision, geografi, lokal ka‐
pacitet til at gennemføre projektet, kommunens indstilling
til projektet og en vis egenfinansiering. I udformningen af
forslaget skal der tages stilling til, hvilken rolle kommunen,
som frilandsbyen ligger i, skal spille. Forslagsstillerne fore‐
stiller sig, at en indstilling kunne udformes i samarbejde
mellem kommunen, byrådet og lokalrådet.
I løbet af det første år udformer de udvalgte landsbyer
og små og mindre øer planer for deres forsøgsprojekt og
mobiliserer sig til det, hvor bl.a. barrierer identificeres og
om muligt ophæves (for en periode).
I løbet af andet, tredje og fjerde år afprøver de udvalgte
landsbyer og små og mindre øer deres forsøgsprojekt, så
langt de kan komme inden forsøgsperiodens udløb.
Evaluering og formidling af forsøgene finder sted løben‐
de. Det vil navnlig omfatte identifikation af barrierer og
foreløbige resultater, idet mange af aktiviteterne vil have en
længere horisont end selve forsøgsordningen. Formidlingen
henvender sig både til relevante beslutningstagere og alle
landsbyer og små og mindre øer.
Når den 4-årige forsøgsordning er afsluttet, fortsætter ord‐
ningen (og de lokale aktiviteter), så vidt det er relevant og
muligt, og der træffes forholdsregler til tilpasning af lovgiv‐
ning og administration.
Forsøgsordningen bør have et basisbudget, som staten bi‐
drager med, og som dækker udgifter til administration af
forsøgsordningen, gennemførelse af de konkrete initiativer
og den løbende formidling og evaluering. Der bør forud‐
sættes en mindre grad af medfinansiering fra frilandsbyer‐
ne. Herudover kan det organiseres, således at en eller flere
fonde også kan bidrage økonomisk.
Den konkrete organisering bør besluttes i et samarbej‐
de mellem regeringen, kommunerne og relevante civilsam‐
fundsorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfrednings‐
forening, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen
af Danske Småøer og videninstitutioner som eksempelvis
Københavns Universitet.
4
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en forsøgsordning
med frilandsbyer.
(Beslutningsforslag nr. B 270)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5