Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)

Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at placere Hizbollah på EU’s terrorliste
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår offentligt at stemple Hizbollah som én samlet terrororganisation
og samtidig arbejde aktivt for, at EU placerer Hizbollah på sin terrorliste.
Beslutningsforslag nr. B 276 Folketinget 2020-21
AX025991
Bemærkninger til forslaget
Hizbollah (»Guds parti«) opstod i 1983 fra asken af bor‐
gerkrigene i Libanon som et udtryk for den stigende styrke,
Libanons shiamuslimske befolkningsgruppe efterhånden til‐
tog sig. Libanons shiamuslimer var opmuntret af deres tros‐
fællers islamiske revolution i Iran i 1979, og lige siden har
Iran stået for den militære finansiering, træning og udrust‐
ning af Hizbollah, som i dag er den altdominerende militære
magt i Libanon. Læs mere om Hizbollah i artiklen »De er
landets største narkobaroner og har flere våben end militæ‐
ret. Nu er Guds eget parti i problemer« bragt på Berlingskes
hjemmeside den 15. august 2020.
I 1985 udgav Hizbollah sit første manifest, hvori de erklæ‐
rede, at de vil udslette Israel, bekrige vestlige magter og
sværge evig troskab til præstestyret i Iran.
I 2017 blev det estimeret, at Hizbollah har op mod
10.000 aktive krigere og 20.000 i reserven. Dertil kommer
et enormt arsenal af våben, kampvogne og droner, jf. »De
er landets største narkobaroner og har flere våben end mi‐
litæret. Nu er Guds eget parti i problemer«, Berlingskes
hjemmeside, den 15. august 2020. Gruppen er den ikkestats‐
lige aktør i verden, der har flest krigere og tunge våben, og
ifølge U. S. State Departments rapport »Country Reports on
Terrorism 2019« støtter Iran Hizbollah med mere end 700
mio. dollar om året.
EU tilføjer den militære del til terrorlisten
I 2013, efter Hizbollah havde involveret sig i den syriske
borgerkrig på Bashar al-Assads side, valgte EU at føje den
libanesiske organisation til sin liste over terrororganisatio‐
ner. Men EU besluttede kun at sætte én del af Hizbollah på
terrorlisten, nemlig den militære del, de væbnede styrker.
Opdeling af organisationen skete efter protester fra bl.a.
Frankrig, der ikke ønskede at stemple hele Hizbollah som
terrororganisation. Begrundelsen var, at en stempling af or‐
ganisationen som helhed kunne rokke ved den skrøbelige
politiske balance i Libanon, hvor Hizbollah stod – og står –
som en dominerende magt.
Hizbollah er én samlet organisation
Ikke engang Hizbollah selv anerkender imidlertid, at orga‐
nisationen kan opdeles i to. I 2000 sagde Hizbollahs vicege‐
neralsekretær Naim Qassem: »Hezbollah’s secretary-general
is the head of the Shura Council and also the head of the
Jihad Council, and this means, that we have one leadership,
with one administration«, jf. artiklen »Debating the Hezbol‐
lah Problem«, Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The
Washington Institute for Near East Policy.
Samme vicegeneralsekretær uddybede sit udsagn i 2012:
»We don’t have a military wing and a political one; we
don’t have Hezbollah on one hand and the resistance party
on the other… Every element of Hezbollah, from comman‐
ders to members as well as our various capabilities, are
in the service of resistance, and we have nothing but resi‐
stance as a priority.«, jf. artiklen »Debating the Hezbollah
Problem«, Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The Wash‐
ington Institute for Near East Policy.
Danmark bør gøre som Holland
Allerede tilbage i 2004 konkluderede Hollands efterret‐
ningstjeneste, at 1) Hizbollahs militære gren har været di‐
rekte involveret i terrorhandlinger, 2) Hizbollahs militære
del og politiske del er kontrolleret af ét koordinerende råd,
og 3) da der tydeligvis er en forbindelse mellem delene af
organisationen, har Holland ændret sin politik og skelner
ikke længere mellem den militære og den politiske gren i
Hizbollah, jf. rapport fra den hollandske efterretningstjene‐
ste »General Intelligence and Security Service (AIVD) 2004
Annual Report«.
Storbritannien, Holland, USA og de 22 medlemmer af
Den Arabiske Liga samt de fleste golfstater skelner ikke
længere mellem Hizbollahs forskellige grene. Det betyder
imidlertid ikke, at visse af disse lande ikke parallelt kan føre
en pragmatisk dialog med Hizbollahs politiske ledere, når
det gavner dem selv.
Flere lande har i dag placeret hele Hizbollah på deres
terrorliste. Det gælder Israel, USA, Canada, Australien, New
Zealand, Storbritannien, Tyskland, Holland, Tjekkiet, Ser‐
bien, Kosovo, Litauen, Estland, Argentina, Colombia, Hon‐
duras, Paraguay og Guatemala.
Resultatet af anerkendelse af opdelingen af Hizbollah
Der er i dag ingen tvivl om, at Hizbollah som parti funge‐
rer som Irans forlængede arm og sørger for, at Hizbollahs
militær leverer fodfolk til de krige, som Iran vælger at
engagere sig i. Det står også klart, at en skelnen mellem
Hizbollahs politisk-religiøse ledelse og Hizbollahs militære
ledelse er både kunstig, konstrueret og forkert. Hizbollah er
på en og samme tid politikere, teologer og hellige krigere.
Opdelingen har resulteret i, at Hizbollah har kunne gem‐
me sig bag tilsyneladende uskyldige og godgørende organi‐
sationer, der reelt fungerer som pengemaskiner for organisa‐
tionen i Europa.
At placere Hizbollah som helhed på en terrorliste vil gøre
det muligt at ramme finansieringen af Hizbollahs militære
indsatser og terroraktiviteter. Samtidig vil en beslaglæggelse
af Hizbollahs pengemidler i Europa ikke udelukke kontakter
og forhandlinger med organisationens ledelse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der ikke længere
er nogen grund til, at Europa fastholder den diplomatiske
illusion, at Hizbollah består af folkevalgte politikere, som
ikke har ansvar for, kontrol over eller kontakt til Hizbollahs
autonome militærenheder og terrorceller. Det er en maskepi,
som ikke engang tjener Libanons demokratiske og liberale
kræfter.
2
Forslagsstillerne foreslår derfor, at Folketinget pålægger
regeringen at stemple Hizbollah som én samlet terrororgani‐
sation og samtidig arbejde aktivt for, at EU placerer Hizbol‐
lah på sin terrorliste.
3
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at placere Hizbollah
på EU’s terrorliste.
(Beslutningsforslag nr. B 276)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4