Fremsat den 9. marts 2021 af Stén Knuth (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Kristian Jensen (V), Anni Matthiesen (V), Ellen Trane Nørby (V) og Maja Torp (V)

Fremsat den 9. marts 2021 af Stén Knuth (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Kristian Jensen (V), Anni Matthiesen (V),
Ellen Trane Nørby (V) og Maja Torp (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen hos elever i de
ældste klasser i grundskolen og at indføre tilbud om uddannelsesvejledning til
alle elever i 8. og 9. klasse
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af maj
2021 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge,
hvordan brugen af uddannelsesparathedsbegrebet af elever
i 8. og 9. klasse kan ændres, således at vurderingen »ikke-
parate« erstattes af en vurdering af, hvad eleven rent faktisk
er parat til. Endvidere skal der udarbejdes en vurdering af de
økonomiske konsekvenser ved at tilbyde individuel uddan‐
nelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse i grundsko‐
len.
Beslutningsforslag nr. B 271 Folketinget 2020-21
AX025987
Bemærkninger til forslaget
Ændring af arbejdet med vurdering af elevers uddannelses‐
parathed (UPV)
Efter de nuværende regler skal alle elever i 8. klasse
have foretaget en vurdering af deres uddannelsesparathed
(UPV). UPV’en er en vurdering af, om elever i grundskolen
har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdoms‐
uddannelse. Vurderingen foretages af skolen, der indberetter
vurderingen til www.optagelse.dk, hvorefter den kommuna‐
le ungeindsats foretager en helhedsvurdering af den pågæl‐
dende elev. Elevens uddannelsesparathed foretages ad to
omgange i 8. klasse, hvorefter der foretages en opfølgning
på vurderingen i 9. klasse, hvis eleven vurderes at være
»ikke-parat«.
Forslagsstillerne finder det decideret uhensigtsmæssigt, at
elever kan stemples »ikke-parate«. Forslagsstillerne mener,
at alle unge er parate til uddannelse, men ikke alle unge
er parate til samme uddannelse. Forslagsstillerne frygter,
at vurderingen »ikke-parat« kan være stigmatiserende for
den unge, og at den kan risikere at blive en væsentlig blo‐
kering, der forhindrer den unge i at komme godt videre
fra grundskolen og ind på den rette ungdomsuddannelse
(»Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-parate elever i
grundskolen«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020).
Alle elever i de ældste klasser skal forberedes til at starte
på en ungdomsuddannelse, men indsatsen skal tilrettelæg‐
ges på en måde, således at den ikke påfører eleven et
unødvendigt nederlag, der kan mindske den unges faglige
selvtillid. Forslagsstillerne mener, at UPV’en skal medføre,
at den unge støttes, motiveres og hjælpes på vej til en god
start på et uddannelsesforløb ud fra den forudsætning, at
alle er »parate« til uddannelse. For de fleste vil det være en
direkte vej til uddannelse, for andre forskellige veje til ud‐
dannelse f.eks. via forberedende grunduddannelse (fgu), 10.
klasse, arbejde, højskole, arbejdsmarkedsuddannelser (amu)
og lign.
Forslagsstillerne har forud for fremsættelsen af beslut‐
ningsforslaget afholdt rundbordssamtaler med bl.a. grund‐
skoler, gymnasier, fgu-elever, vejledere og skole- og vejle‐
derledere, der alle udtrykker behov for flere muligheder
for at styrke arbejdet med at gøre flere unge klar til en
ungdomsuddannelse. Dette er, påpeger interessenterne på
området, fortsat det største og mest udfordrende problem
i grundskolen. Herudover har eleverne givet udtryk for, at
de oplever, at UPV’en bliver et stempel for de elever, der
vurderes »ikke-parate«, som efterfølgende kan føles svært at
ryste af.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har for nylig udgivet
rapporten »Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-para‐
te elever i grundskolen« fra 2020, som viser, at uddannelses‐
parathedsvurderingen er kompleks og indeholder både posi‐
tive og negative elementer for alle involverede parter. Det
fremgår bl.a., at over halvdelen af de elever, der vurderes
ikkeuddannelsesparate, oplever, at UPV’en er med til at på‐
virke dem, mens ca. en tredjedel af de »ikke-parate« elever
oplever, at en ikkeparathedsvurdering direkte er demotive‐
rende.
Det fremgår af undersøgelsen, at UPV’en også har posi‐
tive elementer, idet mange lærere bruger UPV’en som et
værktøj til at motivere eleverne til at gøre en ekstra indsats,
så eleverne allerede i 8. klasse får tid og mulighed for at
arbejde på netop at blive uddannelsesparate. Undersøgelsen
viser også, at for mange elever har det en positiv effekt
at få et skub, som giver eleverne lyst til at yde en ekstra
indsats. Den betragtning erklærer forslagsstillerne sig enige
i. Det er desuden forslagsstillernes synspunkt, at de faglige
forudsætninger for elever i grundskolen, fra den første UPV
foretages i 8. klasse, kan nå at blive forbedret betydeligt,
inden de skal starte på en ungdomsuddannelse.
Rapporten viser endvidere, at over halvdelen af de ele‐
ver, der blev vurderet »ikke-parate« i både 8. og 9. klasse,
var i gang med en ungdomsuddannelse 2 år efter grundsko‐
len. Disse elever er sandsynligvis optaget ved optagelsesprø‐
ve eller samtale. En vurdering, der foretages i starten af 8.
klasse, skal derfor ikke være tungtvejende eller afgørende
for, hvorvidt en elev kan starte på den ønskede ungdomsud‐
dannelse efter grundskolens 9. klasse.
Rapporten giver ifølge forslagsstillerne anledning til at
overveje, hvordan UPV som værktøj kan tilrettelægges, så
den i højere grad bliver en motiverende faktor frem for en
negativ påvirkning for unge, der i dag vurderes »ikke-para‐
te«.
Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at regeringen
sammen med Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
udarbejder et kommissorium og nedsætter en arbejdsgruppe,
der skal undersøge, hvordan arbejdet med uddannelsespara‐
thedsvurderingen kan ændres, så ingen elever risikerer at
blive stemplet som »ikke-parate«, men i stedet »parate« og
herved hjælpes på vej til en god start på et uddannelsesfor‐
løb efter grundskolen.
Den nedsatte arbejdsgruppe skal konkret komme med for‐
slag til, hvordan uddannelsesparathedsvurderingen, herunder
samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats og folke‐
skolen, kan tilrettelægges, så der i højere grad fordres en
målrettet støtteindsats til elever, der har behov for dette,
frem for at eleven får mærkatet »ikke-parat«. Arbejdsgrup‐
pens anbefalinger skal efterfølgende forhandles politisk og
danne afsæt for en bedre uddannelsesparathedsvurdering,
hvor de unge sættes i centrum.
Uddannelsesvejledning til alle unge
Det er forslagsstillernes opfattelse, at alle unge i 8. og 9.
klasse skal have mulighed for at få individuel vejledning i
valg af uddannelse.
Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelsen sørge
for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsind‐
sats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10.
klasse, jf. § 5, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge
under 25 år. Elever i de ældste klasser i grundskolen, som
2
vurderes at få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller
gennemføre en uddannelse, og som derfor erklæres »ikke-
parate« har således mulighed for at få en særlig målrettet
individuel vejledning i uddannelsesvalg.
Unge, hvor skolen har vurderet, at de er uddannelsespara‐
te, har ikke denne mulighed, men skal tilbydes vejledning,
f.eks. tilrettelagt som kollektiv vejledning, eller søge vejled‐
ning om uddannelsesvalg digitalt. Denne praksis mener for‐
slagsstillerne ikke er hensigtsmæssig.
Det er forslagsstillernes klare overbevisning, at elever,
selv om de vurderes uddannelsesparate, har behov for mål‐
rettet vejledning i valg af uddannelse fra personer med en
uddannelses- eller erhvervsvejlederuddannelse. Det er end‐
videre forslagsstillernes vurdering, at det også er af sam‐
fundsmæssig interesse, at alle elever i de ældste klasser i
grundskolen har mulighed for at få denne vejledning i valg
af uddannelse, da vejledningen efter forslagsstillernes opfat‐
telse vil kunne mindske risikoen for senere frafald fra og
omvalg af en ungdomsuddannelse. Ligeledes vil et tilbud
om målrettet vejledning til alle elever være med til at sikre,
at eleverne finder ro og tryghed i processen med at skulle
vælge deres ungdomsuddannelse.
Det er på den baggrund, at forslagsstillerne foreslår, at alle
unge i 8. og 9. klasse skal have et tilbud om målrettet indivi‐
duel uddannelsesvejledning, så målrettet uddannelsesvejled‐
ning bliver et tilbud for alle unge og ikke kun de unge, der
er erklæret »ikke-parate«. Derfor vil forslagsstillerne med
dette beslutningsforslag pålægge regeringen at udarbejde en
vurdering af de økonomiske konsekvenser ved at indføre
et målrettet individuelt vejledningstilbud til alle elever i 8.
og 9. klasse. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser
skal fungere som et beslutningsgrundlag, så forslaget efter‐
følgende kan behandles politisk med henblik på en ændring
af reglerne om den gældende uddannelsesvejledningsprak‐
sis.
Forslagsstillerne ønsker, at den økonomiske vurdering
skal ligge klar inden udgangen af maj 2021.
3
Skriftlig fremsættelse
Stén Knuth (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at ændre arbejdet
med uddannelsesparathedsvurderingen hos elever i de
ældste klasser i grundskolen og at indføre tilbud om
uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse.
(Beslutningsforslag nr. B 271)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4