Fremsat den 9. marts 2021 af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX26018
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b245/20201_b245_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. marts 2021 af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF) Forslag til folketingsbeslutning om ikke at optage ansøgere med en betinget eller ubetinget fængselsstraf på det næstkommende forslag til lov om indfødsrets meddelelse Regeringen pålægges ikke at optage ansøgere på det næstkommende forslag til lov om indfødsrets meddelelse, som har en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Beslutningsforslag nr. B 245 Folketinget 2020-21 AX026018 Bemærkninger til forslaget Det er er noget helt særligt at få dansk statsborger‐ skab. Derfor skal vi værne om adgangen til at få denne privilegerede adgang til vores samfund. Det danske pas er ikke en rettidighed. Det er en kæmpe gave. Derfor finder forslagsstillerne også, at de nuværende reg‐ ler for opnåelse af indfødsret er alt for lempelige. Ifølge de nuværende regler kan man have fået en fængselsdom på op mod 1 år og stadigvæk have muligheden for at opnå det danske statsborgerskab. Det er bare ikke godt nok. For‐ slagsstillerne er af den klare opfattelse, at en fængselsdom, uanset om den er betinget eller ubetinget, er uforenelig med at blive dansk statsborger. Derfor har forslagsstillerne noteret sig med tilfredshed, at en række partier i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om en opstramning af reglerne for tildeling af statsborger‐ skab har udtrykt opbakning til at opstramme reglerne, så kriminalitet, der medfører en betinget eller ubetinget fæng‐ selsstraf, udelukker muligheden for at få dansk pas. Da de igangværende forhandlinger om opstramning af reglerne for opnåelse af dansk indfødsret ikke omfatter det næstkommende lovforslag, der tildeler dansk indfødsret, er det ganske enkelt nødvendigt, at de ansøgere, der har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom, fjernes fra dette konkrete lovforslag. Har man begået kriminalitet, der medfører en betinget eller ubetinget fængselsstraf, skal man ikke belønnes med et dansk pas. Forslagsstillerne er tilfredse med opbakningen til dette fra en række partier, men opfordrer partierne til at vise opbakningen allerede på nuværende tidspunkt ved at stemme for dette beslutningsforslag. Kriminelle skal ikke have dansk statsborgerskab, blot fordi de igangværende for‐ handlinger endnu ikke er afsluttet. 2 Skriftlig fremsættelse Marcus Knuth (KF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ikke at optage ansøgere med en betinget eller ubetinget fængselsstraf på det næstkommende forslag til lov om indfødsrets meddelelse. (Beslutningsforslag nr. B 245) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3