Fremsat den 9. marts 2021 af Halime Oguz (SF) og Karsten Hønge (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX26014
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b221/20201_b221_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. marts 2021 af Halime Oguz (SF) og Karsten Hønge (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og senest den 1. juli 2021 at fremsætte de nødvendige forslag m.v., herunder at revidere bygningsreglementet (BR18) og den dertilhørende certificeringsordning, så mindre byggerier ik‐ ke omfattes af samme tunge og bureaukratiske krav som større byggerier. I stedet bør de mindre byggerier igen blive sagsbehandlet i kommunerne, der kan foretage en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med bygge‐ sagsbehandlingen. Derudover skal byggerier i brandklasse 2 igen kunne sagsbehandles af kommunerne. Beslutningsforslag nr. B 221 Folketinget 2020-21 AX026014 Bemærkninger til forslaget Den 1. januar 2020 blev den kommunale sagsbehandling af brand- og konstruktionstekniske forhold afskaffet, og cer‐ tificeringsordningen blev indført som en obligatorisk del af et mere kompliceret byggeprojekt i henhold til bygnings‐ reglementet (BR18). Denne ny ordning havde til formål at strømline og effektivisere godkendelsesprocessen ved byg‐ gesagsbehandlingen, da opfattelsen var, at den daværende kommunale sagsbehandling var ineffektiv og varierede for meget mellem kommunerne, for så vidt angik store og komplicerede byggerier. Derfor valgte man at privatisere godkendelsesprocessen gennem en certificeringsordning i bygningsreglementet. Den nye certificeringsordning for dokumentation af tek‐ niske forhold betød, at kommunerne ikke længere skulle vurdere, om de tekniske forhold var overholdt ved en ansøg‐ ning om byggetilladelse. Dokumentationen skal nu i stedet udarbejdes af virksomheder, typisk rådgivere, der er certifi‐ ceret til at dokumentere, hvorvidt bygningen lever op til lovgivningens krav. Det fremgår af det fremsatte lovforslag fra 2016, der indførte certificeringsordningen (L 101, forslag til lov om ændring af byggeloven (folketingsåret 2015-16)), at den nye certificeringsordning primært havde til formål at lette godkendelsesprocessen for det komplicerede byggeri. Dette har efter sigende fungeret effektivt. Men det har haft nogle meget uheldige konsekvenser for de mindre byggerier. De nye regler medfører store ekstraregninger og mere besvær og bureaukrati. Der findes utallige eksempler på en ekstrem fordyrelse af små byggerier på grund af krav om brug af certificerede rådgivere på brand- og konstruktionsområdet. Udgiften til en certificeret rådgiver kan blive lige så stor eller større end prisen på det konkrete fysiske arbejde (se f.eks. »Sags‐ behandling af byggesager giver små projekter stor ekstrareg‐ ning«, jv.dk, den 29. januar 2021, og »Rasmus vil bruge sin trampolin i blæsevejr: Skal betale 100.000 kroner først«, nordjyske.dk, den 29. oktober 2020). Brug af en certificeret rådgiver med henblik på godken‐ delse af et projekt med f.eks. en altan kan i dag koste mellem 50.000-100.000 kr. Denne fordyrelse skyldes priva‐ tiseringen af godkendelsesprocessen, hvor manglen på certi‐ ficerede rådgivere også bidrager til at presse prisen op. De komplicerede regler og det dyre, private certificerin‐ gsbureaukrati går ud over privatpersoner og selvstændige, der ønsker ændringer i form af mindre byggeprojekter. Det går også ud over virksomheder såsom producenter og leve‐ randører af byggemateriale og håndværksmestre m.v., der i sidste ende kan miste ordrer og opgaver, fordi byggeprojek‐ ter sættes i bero eller helt droppes på grund af meget store ekstraudgifter til brug af private certificerede rådgivere på brand- og konstruktionsområdet (»Kenneth mister ordrer på grund af nye byggeregler: Altan blev over 70.000 kroner dyrere«, dr.dk, den 23. december 2020). De mange nye fordyrende og ulogiske dokumentations‐ krav i tilknytning til certificeringsordningen betyder, at det kan være umuligt for den almene borger at indfri sine byg‐ gedrømme. Virksomheder lider, kommunerne belastes og projekter annulleres. Behovet for en ændring er akut. Det er helt skævt og meget ulige, at de store virksomhe‐ der tordner derudaf, mens eksempelvis en helt almindelig familie kan få sværere ved at få gennemført et mindre byg‐ geprojekt på grund af store ekstraudgifter som følge af certi‐ ficeringsordningen. Udfordringerne og den manglende sammenhæng mellem mål og midler bevirker, at lovgivningen bør revideres, og at kommunerne bør få tilbageført opgaven, således at de mindre byggerier igen kan blive sagsbehandlet i kommuner‐ ne, der kan foretage en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Derudover skal byggerier i brandklasse 2 igen kunne sags‐ behandles af kommunerne. Kommunerne sagsbehandler i dag fortsat byggerier i brandklasse 1 og besidder dermed stadig kompetencerne til at behandle sager i brandklasse 2, hvilket de også gjorde før ændringen af lovgivningen. Regeringen bør inddrage alle relevante aktører i reviderin‐ gen af BR18, herunder ikke udelukkende ingeniørforenin‐ ger, men også Konstruktørforeningen og Arkitektforeningen samt de små og mellemstore virksomheder. Dette skal sikre en holdbar løsning, der fortsat sikrer et højt sikkerhedsni‐ veau og samtidig undgår at påføre helt almindelige borgere m.v. store økonomiske ekstraudgifter for byggesagsbehand‐ ling. 2 Skriftlig fremsættelse Halime Oguz (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe dyrt, privat certificeringsbureaukrati for mindre byggerier. (Beslutningsforslag nr. B 221) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3