Fremsat den 9. marts 2021 af Susan Kronborg (RV), Samira Nawa (RV) og Andreas Steenberg (RV)
Tilhører sager:
Aktører:
AX26017
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b226/20201_b226_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. marts 2021 af Susan Kronborg (RV), Samira Nawa (RV) og Andreas Steenberg (RV) Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte forslag om at genindføre den tidligere § 3 A i indfødsretsloven, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, igen får en let adgang til at få dansk indfødsret. Beslutningsforslag nr. B 226 Folketinget 2020-21 AX026017 Bemærkninger til forslaget Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor‐ slagene nr. B 144, folketingsåret 2019-20, og nr. B 110, folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.folketingsti‐ dende.dk 2019-20, Folketingstidende tillæg A, B 144 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 144, og tillæg F, møde 118, kl. 11:26, og møde 135, kl. 14:45, og www.folketingsti‐ dende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, B 110 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 110, og tillæg F, møde 100, kl. 10:00, og møde 107, kl. 11:01. I dag skal personer, der søger om dansk indfødsret, som hovedregel opfylde en lang række krav. Det drejer sig om krav til ophold, sprogkrav, vandelskrav, selvforsørgelseskrav og bestået indfødsretsprøve m.v. Personer, der er født og op‐ vokset i Danmark, bør have en lettere adgang til at få dansk indfødsret, når de fylder 18 år og dermed har mulighed for til fulde at deltage i det demokratiske fællesskab. Disse unge har ofte haft hele deres opvækst og skolegang i Danmark og ser sig selv som danske. De har et godt kendskab til det danske samfund, danske forhold og danske normer, og de bør derfor på en enkel måde have mulighed for at opnå dansk indfødsret. Forslagsstillerne mener, at der skal etableres en enkel, hurtig og ubureaukratisk adgang for denne gruppe af unge mennesker opvokset i Danmark til at opnå dansk indfødsret i stedet for den dyre og meget omfattende ansøgningspro‐ cedure, vi har i dag, som ofte tager flere år. Den mulighed har man haft tidligere. Med lov nr. 730 af 25. juni 2014 blev der indført en bestemmelse i indfødsrets‐ loven, hvorefter unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, fik mulighed for under visse betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive en erklæring til Statsforvalt‐ ningen. I folketingsåret 2015-16 rullede den tidligere regering des‐ værre den lov tilbage, som sikrede en lettere og hurtigere adgang for unge, der er født og opvokset i Danmark, til at få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring. Bestem‐ melsen blev ophævet i folketingsåret 2015-16 med vedtagel‐ sen af lov nr. 110 af 8. februar 2016. Fortsat visse krav Forslagsstillerne ønsker, ligesom det fremgik af bemærk‐ ningerne til lovforslaget fra 2014, jf. L 162, folketingsåret 2013-14, at der ud over krav om, at den unge er født i Danmark, fortsat stilles en række andre krav, som signalerer, at man ønsker at blive en del af det danske samfund, for at der kan opnås dansk statsborgerskab ved erklæring: »(…) Herudover skal den unge enten have aflagt folke‐ skolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller være fyldt 18 år. Det er endvidere en betingelse, at den unge ikke er fyldt 19 år, at den unge på erklæringstidspunktet har bopæl i Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år.« Der kan ikke gives statsborgerskab ved erklæringsordnin‐ gen, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) skulle vurde‐ re, at den unge dansker med udenlandske forældre kan være til fare for landets sikkerhed. Den unge må endvidere ikke være idømt eller meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner, ligesom den pågæl‐ dende ikke på erklæringstidspunktet må være sigtet for en lovovertrædelse. I forhold til bestemmelsen om, at den på‐ gældende ikke på erklæringstidspunktet må være sigtet for en lovovertrædelse, skal det sikres – ligesom i den nu ophæ‐ vede § 3 A (det tidligere gældende stk. 4) – at personer, der har været afskåret fra at opnå indfødsret ved erklæring på grund af en sigtelse, kan afgive en ny erklæring, hvis sigtelsen bortfalder, eller når der er truffet endelig afgørelse i sagen med et udfald, som ikke er omfattet af den tidligere § 3 A, stk. 2, nr. 5, også selv om den pågældende i mellemti‐ den er fyldt 19 år. Perspektivering Med forslaget indfører Danmark en begrænset udgave af jus soli, som det ses i en række europæiske lande. Forslaget vil endvidere betyde, at vi i Danmark overholder vores inter‐ nationale forpligtelser for dem, der er født i landet. Danmark har en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen til dansk statsborgerskab for personer, som er født og/eller opvokset i Danmark, jf. europæisk konvention om statsborgerret, EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f. Institut for Menneskerettigheder vurderer således, at Dan‐ mark ikke lever op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab. Mange unge, som er født eller opvokset i Danmark, giver udtryk for, at de finder den danske statsborgerskabslovgiv‐ ning både ekskluderende og fremmedgørende. Det drejer sig om unge, der ikke har haft mulighed for at blive danske statsborgere som børn, og som kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at gennemgå samme vanskelige proces og opfylde de samme strenge krav, som stilles til personer, der indvandrer til Danmark som voksne. 2 Skriftlig fremsættelse Susan Kronborg (RV): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark. (Beslutningsforslag nr. B 226) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3