Fremsat den 9. marts 2021 af Katarina Ammitzbøll (KF), Egil Hulgaard (KF), Mona Juul (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Fremsat den 9. marts 2021 af Katarina Ammitzbøll (KF), Egil Hulgaard (KF), Mona Juul (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om krav om energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021
at sikre, at EU’s krav om en årlig energirenoveringsrate
på 3 pct. i statslige bygninger også kommer til at gælde i
kommunale og regionale bygninger.
Beslutningsforslag nr. B 239 Folketinget 2020-21
AX026016
Bemærkninger til forslaget
I dag er der ikke krav om energibesparelser i kommunale
og regionale bygninger. For disse bygninger er energibespa‐
relser udelukkende baseret på en frivillig indsats. Bygninger
står ellers for hele 40 pct. af energiforbruget i Danmark,
mens 30 pct. af CO2-udledningerne knytter sig til bygnin‐
ger (»Bygninger skal tænkes ind i den grønne omstilling«,
DI Dansk Byggeri, den 3. august 2020). På nuværende tids‐
punkt er det dog kun statslige bygninger, som er underlagt
et årligt energirenoveringskrav fra EU på 3 pct. af bygnings‐
massen.
Kommunerne er samlet set landets største bygningsejer
med ansvar for ca. 31 mio. kvadratmeter bygningsmasse
(»CO2-reduktion i kommunerne: En styrket lokal klimaind‐
sats«, KL, 2020). I dag har 70 pct. af de 23.000 kommunale
bygninger et dårligt energimærke (D-G) til skade for både
klimaet, indeklimaet – med betydning for brugernes velvæ‐
re, sundhed, indlæring og produktivitet – og kommunernes
økonomi (»Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerska‐
bet for bygge- og anlægssektoren«, 2020). Den offentlige
sektor har en forpligtelse til at sætte handling bag den poli‐
tiske klimamålsætning i EU og nedbringe energiforbruget
til opvarmning og drift i den offentlige sektors egne byg‐
ninger. Ligeledes har Europa-Kommissionen i »Renovation
Wave« påpeget, at alle offentlige bygninger bør inkluderes
i kravet (Europa-Kommissionens meddelelse KOM (2020)
0662 af 14. oktober 2020 om en renoveringsbølge for Euro‐
pa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevil‐
kår). Det offentlige skal gå foran og sikre et markant løft
af energieffektiviseringer i både nye og eksisterende bygnin‐
ger.
EU har kritiseret Danmark for ikke at levere på EU’s krav
om energieffektiviseringer (»Uambitiøs! Danmark får hård
klimakritik«, politiken.dk, den 1. november 2020). Det er
problematisk, at Danmark ikke leverer på sine forpligtelser
inden for energieffektivisering, både af hensyn til klimaet og
af hensyn til dansk erhvervsliv, der har brug for et stærkt
hjemmemarked at investere og udvikle produkter i. Krav
til energieffektivisering og energirenovering for offentlige
bygninger kan i høj grad fremme udviklingen af mere ener‐
gieffektive materialer og løsninger, som også bidrager til at
skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig kan sådanne krav
rette op på det renoveringsefterslæb, der kendetegner den
offentlige bygningsmasse.
Derfor skal der sættes et bindende mål for en energireno‐
veringsrate i alle offentlige bygninger på 3 pct. om året, som
således bliver et krav for både statens, regionernes og kom‐
munernes bygninger. Dette har også været foreslået af rege‐
ringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren.
2
Skriftlig fremsættelse
Katarina Ammitzbøll (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om krav om
energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 239)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3