Fremsat den 9. marts 2021 af Birgitte Bergmann (KF), Egil Hulgaard (KF), Mai Mercado (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Merete Scheelsbeck (KF) og Mette Hjermind Dencker (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25996
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b224/20201_b224_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. marts 2021 af Birgitte Bergmann (KF), Egil Hulgaard (KF), Mai Mercado (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Merete Scheelsbeck (KF) og Mette Hjermind Dencker (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne Regeringen pålægges inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag eller foretage de nødvendige administrative ændringer, der medfører, at dimensioneringen på teologiud‐ dannelserne ændres, således at optaget fremadrettet sker på baggrund af en uddannelsesspecifik dimensionering frem for ledighedsdimensioneringen. Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2020-21 AX025996 Bemærkninger til forslaget Kandidatuddannelsen i teologi skal efter forslagsstiller‐ nes opfattelse være hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken. Universiteternes teologiuddannelser er i dag underlagt ledighedsbaseret dimensionering, og derfor har eksempelvis Aarhus Universitet afvist kvalificerede ansøge‐ re til kandidatuddannelsen i teologi. Det gælder f.eks. for bachelorer fra Menighedsfakultetet på Aarhus Universitet, som ikke har krav på at blive optaget på en af kandidatud‐ dannelserne i teologi på universiteterne (»Henrik Stubkjær: Kritikerne af kirkeministerens initiativ ved ikke, hvad præ‐ stemanglen er«, Kristeligt Dagblad, den 18. juli 2020). Dette er paradoksalt i en situation, hvor det forlyder fra flere stif‐ ter, at det er vanskeligt at få besat ledige præstestillinger (»Biskop: Præstemangel kræver politisk ansvarlighed«, Kri‐ steligt Dagblad, den 24. juni 2020). Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at dimensione‐ ringen på teologiuddannelserne løftes ud af ledighedsdimen‐ sioneringen og over i den uddannelsesspecifikke dimensio‐ nering, hvor dimensioneringen fastsættes af Kirkeministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra aftagerne. På den måde vil det være biskopperne, der vurderer, hvor mange teologiuddannede der er behov for, og optaget af kvalificerede ansøgere til teologiuddannelsen vil derfor være afstemt hertil. Det er forslagsstillernes opfattelse, at de studerende, som har præsteembedet for øje, søger direkte videre på pastoral‐ seminariet, når de har fuldført kandidatuddannelsen i teolo‐ gi. Det er derfor efter forslagsstillernes opfattelse misvisen‐ de, at disse kandidater indgår i statistik om den generelle te‐ ologledighed og dermed kommer til at begrænse optaget på teologiuddannelsen for andre studerende, som ønsker at gøre præsteembedet til deres levevej. På den baggrund pålægges regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovfor‐ slag eller foretage de nødvendige administrative ændringer, der medfører, at dimensioneringen på teologiuddannelserne fremadrettet sker på baggrund af den uddannelsesspecifikke dimensionering. 2 Skriftlig fremsættelse Birgitte Bergmann (KF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dimensioneringen for optaget på teologiuddannelserne. (Beslutningsforslag nr. B 224) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3