Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25989

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b248/20201_b248_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF),
    Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF),
    Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der forhøjer straffen med 50 pct. i
    straffelovens § 266 for trusler, hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion.
    Beslutningsforslag nr. B 248 Folketinget 2020-21
    AX025989
    Bemærkninger til forslaget
    Ytringsfriheden er under konstant pres. Trusler rettet mod
    individer på grund af deres holdninger, udtalelser eller til‐
    knytning til religion er desværre blevet en fast del af den
    offentlige debat. Truslerne er ikke kun et problem for det
    menneske, de er rettet imod. Truslerne bliver et problem for
    den generelle ytringsfrihed, idet de kan medføre, at andre
    helt holder sig fra at deltage i den offentlige debat. Det er i
    sidste ende et demokratisk problem.
    Forslagsstillerne finder det derfor nødvendigt at understre‐
    ge vigtigheden af, at samfundet tydeligt og kompromisløst
    står vagt om retten til at ytre sig, herunder retten til at
    kritisere religion. Denne ret skal beskyttes med en strafskær‐
    pelse, så det står klart, at vi tager trusler mod ytringsfriheden
    alvorligt, særlig hvis det bunder i offerets tilknytning til eller
    frafald fra en religion.
    Den offentlige debat er uden tvivl blevet intensiveret med
    introduktionen af sociale medier som debatplatforme. Antal‐
    let af anmeldte trusler har været hastigt stigende siden 2014,
    hvor der i fjerde kvartal blev anmeldt 730 trusler, mens der i
    samme kvartal i 2019 blev anmeldt 1718 trusler, som er det
    hidtil højeste niveau, siden Danmarks Statistik påbegyndte
    statistikken i 1995.
    Vi lever i dag i et samfund, hvor flere konflikter har afsæt
    i religion og kultur end for bare få årtier siden. Én konse‐
    kvens af de kulturelle sammenstød ses i religiøst betinget
    social kontrol, som har til hensigt at få religionskritikere,
    frafaldne og fritænkere til at tie.
    Truslerne fremsættes af minoriteter mod enkeltpersoner,
    der har gjort deres holdning gældende i den offentlige de‐
    bat. Det går typisk ud over personer, der offentligt har kriti‐
    seret islam, indvandring eller islamisk kultur. Det har i flere
    tilfælde resulteret i, at politikere og kendte debattører har
    måttet leve med politibeskyttelse.
    Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt, at minoriteters
    ytringsfrihed beskyttes. Det er lovfæstet i grundloven, men
    det er også et ansvar, som vi skal tage på os som sam‐
    fund. Et par klare eksempler er forfatterne Sara Omar og
    Yahya Hassan, som begge har været udsat for trusler, fordi
    de gennem deres romaner og digtsamlinger har kritiseret
    islam. Begge måtte efterfølgende have politibeskyttelse.
    Truslerne er ikke forbeholdt offentlige meningsdanne‐
    re. Truslerne er desværre blevet mere almindelige, og for‐
    slagsstillerne frygter, at det kan have en censurerende effekt
    på debatten. Hver gang en person trues i den offentlige
    debat, er der utvivlsomt mange, der tier stille. Det kaldes
    voldsmandens veto.
    Det har ikke bare konsekvenser for vores samfund. Det
    er en trussel mod den demokratiske debat. Derfor skal det
    straffes mere konsekvent, end hvad tilfældet er i dag.
    I dag er det en skærpende omstændighed, hvis truslerne
    eksempelvis har baggrund i andres tro. Forslagsstillerne fin‐
    der imidlertid, at straffen for trusler, der skyldes offerets
    religion eller frafald fra en religion, er af en sådan alvor, at
    strafferammen bør sættes op.
    Med forslaget pålægger forslagsstillerne regeringen inden
    udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der forhøjer
    straffen med 50 pct. i straffelovens § 266 for trusler, hvor
    truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en
    religion.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Naser Khader (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for
    trusler mod ytringsfriheden.
    (Beslutningsforslag nr. B 248)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3