Fremsat den 9. marts 2021 af Marlene Ambo-Rasmussen (V) Louise Schack Elholm (V) og Ellen Trane Nørby (V)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25979
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b255/20201_b255_som_fremsat.pdf
Fremsat den 9. marts 2021 af Marlene Ambo-Rasmussen (V) Louise Schack Elholm (V) og Ellen Trane Nørby (V) Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et midlertidigt fradrag for køb af lektiehjælp Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i indeværende folketingsår, der i 2021 og 2022 gør køb af lektie‐ hjælp til en midlertidig del af de fradragsberettigede serviceydelser under boligjobordningen. Beslutningsforslag nr. B 255 Folketinget 2020-21 AX025979 Bemærkninger til forslaget Coronakrisen har haft omfattende konsekvenser for det danske samfund, ikke mindst for børn og unge – psykisk og socialt såvel som fagligt (»Børneforeninger slår alarm og kræver en diskussion om genåbningen af skoler: Pres‐ sede børn og unge udøver selvskade og tager for mange panodiler«, Torsten Cordes og Julie Schneider, Berlingske, den 28. januar 2021). Det skyldes, at langt størstedelen af danske børn og unge ad flere omgange har været hjemsendt under coronakrisen og således været henvist til at modtage onlineundervisning. Det har desværre betydet, at en lang række elever ikke har fået et tilstrækkeligt fagligt udbytte (»Alle elever har brug for at komme tilbage i skole«, Skole og Forældre, den 29 januar 2021, og »Flere gymnasieelever mistrives med virtuel undervisning«, Danske Gymnasieelev‐ ers Sammenslutning, den 19. maj 2020). Efter alt at dømme står vi med et uddannelsesefterslæb, og som samfund risike‐ rer vi at tabe en generation af børn og unge på gulvet. I den sammenhæng udgør køb af privat udbudt lektiehjælp et af de mest oplagte midler, man kan tage i brug for at vende udviklingen. Lektiehjælp vil sandsynligvis kunne bi‐ drage til børns og unges indlæring og højne deres faglige niveau og dermed lappe de huller, som hjemsendelse og onlineundervisning har forårsaget. Køb af lektiehjælp kan imidlertid være dyrt, og forslagsstillerne ønsker derfor at indføre et midlertidigt fradrag for køb af lektiehjælp, der afspejler uddannelsesefterslæbet. Samtidig vil et midlertidigt fradrag tilskynde flere til at købe lektiehjælp. Fradraget, der ønskes indført, er inspireret af fradraget for serviceydelser i boligjobordningen. Fradraget er på 6.400 kr. pr. person for serviceydelser i 2021 og omfatter følgende serviceydelser: rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde. Hertil ønsker forslagsstillerne at tilføje lektiehjælp til og med udgangen af 2022. Det bemærkes, at det forventes, at fradraget for serviceydelser bliver midlertidigt forhøjet til 25.000 kr. i 2021, og at fra‐ dragsværdien af fradraget øges midlertidigt til 35 pct. i 2021 (lovforslag nr. L 161). I forlængelse heraf skal forslagsstillerne henlede opmærk‐ somheden på, at den nuværende obligatoriske lektiehjælps‐ ordning i folkeskolen hverken rummer tid eller ressourcer til de elever, der har brug for særlig hjælp. Det viser rappor‐ ten »Lektiehjælp og faglig fordybelse« fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der blev udgivet i 2018. Uddannelsesefterslæbet kan altså ikke umid‐ delbart håndteres inden for de eksisterende rammer. Dog noterer forslagsstillerne sig med tilfredshed, at Folketingets partier har afsat 390 mio. kr. til et fagligt løft af folkeskolen i 2021 på grund af coronakrisen. Afslutningsvis skal det bemærkes, at et midlertidigt fra‐ drag på køb af lektiehjælp vil bidrage til at forbedre vilkåre‐ ne for landets gymnasieelever. Lektiehjælpsmulighederne på landets gymnasier lader i forvejen meget tilbage at ønske, og som følge af nedlukningen har det stort set ikke været muligt for gymnasieeleverne at få lektiehjælp i de såkaldte lektiecaféer. Karaktererne i gymnasiet opfattes af mange un‐ ge som afgørende for deres fremtid, og frygten for et lave‐ re karaktergennemsnit som følge af nedlukningen påvirker sandsynligvis de unges trivsel. Bedre muligheder for køb af lektiehjælp vil højne fagligheden og forhåbentlig nedbringe de unges bekymringer for, hvad fremtiden bringer. Finansiering På baggrund af svar fra skatteministeren skønnes forslaget at medføre et samlet mindreprovenu efter tilbageløb og ad‐ færd på 15 mio. kr. (lovforslag nr. L 161, svar på spørgsmål 6). Det foreslås, at forslaget finansieres via regeringens så‐ kaldte »krigskasse«, hvori der afsat midler til særlige ind‐ satsområder i forbindelse med håndteringen af covid-19. 2 Skriftlig fremsættelse Marlene Ambo-Rasmussen (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et midlertidigt fradrag for køb af lektiehjælp. (Beslutningsforslag nr. B 255) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3