Fremsat den 9. marts 2021 af af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25971

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b251/20201_b251_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. marts 2021 af af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB),
    Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om fjernelse af bistand til det palæstinensiske selvstyre
    Folketinget pålægger regeringen at standse enhver form for økonomisk bistand til det palæstinensiske selvstyre.
    Beslutningsforslag nr. B 251 Folketinget 2020-21
    AX025971
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at det pa‐
    læstinensiske selvstyre ikke understøttes økonomisk med
    bidrag fra den danske stat.
    Et sådant skridt er nødvendigt, fordi der er tvivl om, hvor‐
    vidt den økonomiske bistand til det palæstinensiske selvsty‐
    re anvendes til de formål, den skal. F.eks. har Weekendav‐
    isen kunnet påvise, at det palæstinensiske selvstyre anvender
    offentlige midler til at belønne og forsørge dømte terrorister
    og deres familier artiklen »Svindel for milliarder«, Weeken‐
    davisen, den 15. april 2016).
    Det er forslagsstillernes overbevisning, at danskerne prin‐
    cipielt ikke skal betale skat, der går til Palæstina. Ønsker
    man at hjælpe Palæstina og palæstinenserne, må det være af
    egen, frivillig drift. Det skal danskerne ikke tvinges til.
    Danmark er et af mange lande, der yder økonomisk støt‐
    te til det palæstinensiske selvstyre. Ifølge artiklen »Danida
    in Palestine« på den danske repræsentation i Ramallahs
    hjemmeside, ramallah.um.dk, blev der afsat 445 mio. kr. i
    udviklingsbistand til Palæstina i perioden 2016-2020. Ifølge
    Danidas hjemmeside er der allerede givet økonomisk støtte
    på ca. 37,5 mio. kr. i 2016 og ca. 123,4 mio. kr. i 2017 og i
    2018 var støtten på ca. 124 mio. kr., jf. »Gaza/Vestbredden«,
    openaid.um.dk.
    Ifølge finansloven 2021 videreføres landeprogrammet for
    perioden 2021-2025, hvor der allerede er givet tilsagn om
    200 mio. kr. til Palæstina i 2021 og forventning om sam‐
    menlagt 450 mio. kr. frem til 2025 afhængigt af prioriterin‐
    gerne på de kommende finanslovsforslag.
    Da Danmark ikke på nogen måde skal være med til at
    bidrage økonomisk til finansiering af terror og danskerne
    på ingen måde bør tvinges til at betale til Palæstina uagtet
    formålet, bør den danske økonomiske støtte til det palæsti‐
    nensiske selvstyre indstilles.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Seier Christensen (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af bistand til
    det palæstinensiske selvstyre.
    (Beslutningsforslag nr. B 251)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3