Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25964

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b235/20201_b235_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF),
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at fratage bandekriminelle retten til tortgodtgørelse i forbindelse med
    bandekriminalitet
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021
    at fremsætte et lovforslag, der som udgangspunkt fratager
    bandekriminelle retten til tortgodtgørelse, hvis den bande‐
    kriminelle er blevet forurettet i forbindelse med bandekrimi‐
    nalitet, medmindre der er tale om særlig grove tilfælde.
    Beslutningsforslag nr. B 235 Folketinget 2020-21
    AX025964
    Bemærkninger til forslaget
    Borgernes tryghed og sikkerhed skal sikres; det er essen‐
    tielt for et retssamfund. Men de organiserede bander i Dan‐
    mark skaber frygt og utryghed gennem deres kriminalitet,
    vold og grove afpresning af eksempelvis socialt udsatte og
    svage personer.
    Det skal have store konsekvenser, hvis man vender fælles‐
    skabet ryggen for at blive en del af en kriminel bande. Ban‐
    dernes hensynsløse adfærd skal mødes med hårde straffe,
    der utvetydigt viser samfundets afstandtagen, og banderne
    skal fortsat presses og generes af myndighederne, hvor det
    er muligt.
    Samfundet skal gennem lovgivning, som politikerne ved‐
    tager, vise, at der tages afstand til den hensynsløse og volde‐
    lige adfærd i bandemiljøerne. Det er ikke nyt, at man fra
    politisk hold vedtager lovgivning, der adresserer lige præcis
    de problemer, som bandernes ageren medfører. Der er løben‐
    de vedtaget strafskærpelser, og Folketinget har som led i
    Bandepakke III fra 2017 eksempelvis vedtaget, at personer
    dømt efter straffelovens § 81 a ikke skal kunne prøveløsla‐
    des, medmindre de deltager i et program fastsat af kriminal‐
    forsorgen, og det kunne navnlig bestå af et exitforløb.
    Godtgørelse for tort
    Efter de gældende regler i erstatningsansvarslovens § 26
    kan en forurettet opnå godtgørelse for tort for retsstridige
    krænkelser. Det følger af loven:
    »Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en
    andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den foruret‐
    tede godtgørelse for tort.
    Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges
    vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har
    indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens
    kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er begået over
    for en person under 18 år.
    Stk. 3. Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er
    ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog be‐
    tale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er
    begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft
    angreb mod en andens person eller frihed.
    Stk. 4. § 18, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på godt‐
    gørelse efter stk. 1-3 og på godtgørelse efter § 26 a.«
    Forslagsstillerne er imidlertid af den overbevisning, at
    hvis man har valgt at forlade den lovlydige verden til fordel
    for at leve et liv som en del af en organiseret kriminel bande,
    må dette livsvalg være forbundet med visse risici for at
    opleve retsstridige krænkelser, også af ganske alvorlig og
    personfarlig karakter. De organiserede bander lever nemlig
    efter deres helt egne kodeks, normer og regler, der på ingen
    måde er forenelige med det, vi andre forbinder med retssta‐
    ten, jf. REU alm. del – bilag 403, folketingsåret 2013-14.
    Formålet med forslaget
    Hvis man er en del af et bandemiljø og mere eller mindre
    direkte har gjort det til sit levebrød f.eks. at afpresse sages‐
    løse, skyde efter rivaler eller begå voldelige overfald mod
    andre personer, må man forvente, at man med en vis sand‐
    synlighed risikerer at blive udsat for lignende behandling
    og gengældelsesaktioner. Man kan kalde det en kalkuleret
    risiko, de bandekriminelle løber. Vælger man at løbe denne
    risiko, mener forslagsstillerne, at man som udgangspunkt
    som forurettet ikke bør være berettiget til en økonomisk
    godtgørelse for tort, hvis krænkelserne har tilknytning til
    den pågældendes relation til bandemiljøet. Når man som en
    del af bandemiljøet via ens handlinger har truffet beslutning
    om at bringe sig selv i en udsat position, kan man ikke
    forvente en økonomisk godtgørelse for eventuelle overfald
    o.lign. Forslaget skal gælde banderelateret kriminalitet, hvor
    der dog skal tages højde for særlig grove tilfælde, eksempel‐
    vis frihedsberøvelse. I sådanne tilfælde kan den forurettede
    part fortsat være berettiget til godtgørelse for tort.
    Den ansvarlige part skal i stedet for pålægges at betale
    tort til en velgørende fond, der eksempelvis arbejder for
    at mindske vold i hjemmet, såsom Den Sociale Investerings‐
    fond, Dialog mod Vold el.lign. På den måde vil den ansvarli‐
    ge part fortsat skulle bøde økonomisk for sine krænkelser i
    henhold til erstatningsansvarsloven, mens det er samfundet,
    der som udgangspunkt får gavn af erstatningen.
    På denne baggrund ønsker forslagsstillerne, at regeringen
    inden udgangen af 2021 fremsætter et lovforslag, der som
    udgangspunkt fratager bandekriminelle retten til tortgodtgø‐
    relse efter erstatningsansvarslovens § 26, medmindre der er
    tale om særlig grove tilfælde.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Naser Khader (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fratage
    bandekriminelle retten til tortgodtgørelse i forbindelse med
    bandekriminalitet.
    (Beslutningsforslag nr. B 235)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3