Fremsat den 9. marts 2021 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Fremsat den 9. marts 2021 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fjerne lønefterslæbet for kvindedominerede fag i den offentlige sektor
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 sammen med arbejdsmarkedets parter at tage initiativ til at aftale
en langsigtet plan for, hvordan lønforskellen mellem mands- og kvindedominerede fag i den offentlige sektor kan udlignes.
Beslutningsforslag nr. B 243 Folketinget 2020-21
AX025963
Bemærkninger til forslaget
Tjenestemandsreformen fra 1969 medførte et lønhierarki
for offentligt ansatte, som er med til at fastholde de typisk
kvindedominerede fag lavest i lønhierarkiet. Uddannelses-
og lønniveau følges nemlig ikke ad for traditionelt kvinde‐
dominerede fag. Eksempelvis er pædagoger, sygeplejersker
og jordemødres uddannelser blevet længere, uden at løn‐
niveauet er fulgt med. Omvendt er der en større sammen‐
hæng mellem uddannelses- og lønniveau, når det kommer
til typisk mandsdominerede job som eksempelvis læger,
gymnasielærere og lokomotivførere. I dag er det sådan, at
hver gang en mand tjener 100 kr., tjener en kvinde 87 kr.
Otte ud af ti ansatte i regioner og kommuner er kvinder
(»Ligeløn. Lige nu.«, www.sundhedskartellet.dk, 2019). Det
betyder, at der er en relativt stor gennemsnitlig forskel på
mænds og kvinders løn i dag, hvilket udgør et strukturelt
ligelønsproblem.
En undersøgelse fra VIVE fra 2019 viser tydeligt den
store lønmæssige forskel mellem traditionelle kvindefag og
mandefag (»Er kvindefag stadig lavtlønsfag? – En analy‐
se af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i
forskellige arbejdsfunktioner«, VIVE, 2019). Hvis lønnen
er 30.000 kr. i et fag, hvor tre ud af fire er mænd, vil
lønnen kun være 24.150 kr. i et fag, hvor tre ud af fire
er kvinder. Det gælder også, når fagene kræver lige lange
uddannelser (»50 års ulighed skal fejes af bordet: Brug for
ligelønspulje«, www.dsr.dk, den 21. november 2019). En an‐
den undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser,
at lønhierarkiet for offentligt ansatte ikke har forandret sig
synderligt siden tjenestemandsreformen fra 1969 (»Kvinde‐
fag i historisk skruetvinge – En analyse af Tjenestemandsre‐
formens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra
1969 til 2019«, Institut for Menneskerettigheder, 2020). Tra‐
ditionelle kvindefag ligger stort set lige så lavt lønmæssigt i
dag som i 1969, og nogle kvindefag er endda rykket længere
ned i lønhierarkiet, selv om uddannelserne til disse fag er
blevet længere. Det svækker efter forslagsstillernes opfattel‐
se ligestillingen på arbejdsmarkedet.
Der er i dag mangel på arbejdskraft inden for særlig de
kvindedominerede fag som social- og sundhedsassistenter
og -hjælpere. Det viser en undersøgelse, som VIVE har
lavet for KL og FOA (»Social- og sundhedshjælpere og
social- og sundhedsassistenter i kommunerne – En analy‐
se af udviklingen i uddannelserne, opgaverne og rammer‐
ne samt medarbejdernes perspektiv på området«, VIVE,
2021). Blandt andre Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderfor‐
eningen forudser, at der fremover kommer til at ske en
endnu større flugt fra sygeplejerske- og jordemoderfaget,
og dermed vil der være en alvorlig mangel på kvalificeret
arbejdskraft inden for disse områder (»Seks ud af ti sygeple‐
jersker overvejer at skifte job«, www.dsr.dk, den 10. decem‐
ber 2020, og »Jordemødre: Flugten fra fødeafdelingerne er
ikke kun et hovedstadsfænomen«, Altinget, den 28. januar
2021). Med dette in mente er det efter forslagsstillernes
opfattelse et endnu større incitament for hurtigst muligt at
sikre ligelønnen og dermed også vise den respekt, som de
typiske kvindedominerede fag fortjener.
Tjenestemandsreformen fra 1969 er fra en tid, hvor gifte
kvinder ikke havde deres egen selvangivelse, men stod note‐
ret som »hustru« på deres ægtefælles selvangivelse (»Hallo,
1960’erne har ringet. For at fortælle, at lønnen i ‘kvindefa‐
gene’ er ringere i dag«, Zetland, den 10. februar 2021). Ind‐
holdet i tjenestemandsreformen var i hovedtræk en viderefø‐
relse af lønhierarkiet for tjenestemandsfunktioner fra 1919,
hvilket afspejler det danske syn på kvinder og deres rolle
i samfundet, 4 år efter at kvinder fik stemmeret. Hensigten
med reformen var, at den skulle være dynamisk og evalueres
løbende, hvilket den imidlertid aldrig er blevet. Ligelønslo‐
ven fra 1976 understreger, at mænd og kvinder skal have
lige løn for lige arbejde, hvilket lønhierarkiet fastsat i refor‐
men fra 1969 strukturelt set umuliggør.
Forslagsstillerne vil have virkelig ligestilling på arbejds‐
markedet og en lovgivning, der følger med tiden. I en
artikel har Ligelønsalliancen, som består af fagforeninger‐
ne FOA, BUPL, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet
(en sammenslutning af otte faglige organisationer inden for
det sundhedsfaglige område: Dansk Sygeplejeråd, Danske
Tandplejere, Danske Bioanalytikere, Danske Psykomotori‐
ske Terapeuter, Farmakonomforeningen, Radiograf Rådet,
Kost og Ernæringsforbundet og Danske Fodterapeuter) skre‐
vet følgende om problematikken: »Det er utænkeligt, at po‐
litikerne på Christiansborg i dag ville indføre en lønskala for
offentligt ansatte, der udelukkende baserer sig på køn – uden
skelen til kompetencer, uddannelsesniveau og ansvar. Alli‐
gevel er det den model, man stadig aflønner offentligt ansat‐
te efter. Det på trods af, at vi er enige om, at en grundværdi
i vores samfund er, at der skal herske ligestilling. At mænd
og kvinder er lige. At vi skal have samme muligheder. At vi
er lige meget værd.« (»Drop romantikken – og betal mere i
løn«, www.jyllands-posten.dk, den 3. december 2019).
Forslagsstillerne ønsker selvsagt ikke at pille ved den
danske model for overenskomstforhandlinger. Til gengæld
mener forslagsstillerne, at politikerne på Christiansborg må
udvise politisk vilje for at rette op på den skævhed, der fra
politisk hold blev besluttet for mere end 50 år siden, og
som i dag fungerer som en indbygget fejl i overenskomstfor‐
handlingerne og strukturelt skævvrider lønniveauet mellem
traditionelle kvinde- og mandsdominerede fag.
Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen inden udgan‐
gen af 2021 sammen med arbejdsmarkedets parter at tage
initiativ til at aftale en langsigtet plan for, hvordan lønhierar‐
kiet i den offentlige sektor – fastsat med Tjenestemandsre‐
formen i 1969 – kan ændres, og dermed, hvordan lønforsk‐
ellen mellem mands- og kvindedominerede fag kan udlig‐
nes.
2
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne
lønefterslæbet for kvindedominerede fag i den offentlige
sektor.
(Beslutningsforslag nr. B 243)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3