Fremsat den 9. marts 2021 af Birgitte Bergman (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Jacob Jensen (V), Sophie Løhde (V), René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Fremsat den 9. marts 2021 af Birgitte Bergman (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Jacob Jensen (V), Sophie Løhde (V),
René Christensen (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af bekendtgørelse om bade- og bådebroer
Regeringen opfordres til i indeværende folketingsår (2020-21) at ændre bekendtgørelse om bade- og bådebroer, så kommu‐
nerne får kompetence til at meddele tilladelser til indretninger på og ved bade- og bådebroer.
Beslutningsforslag nr. B 240 Folketinget 2020-21
AX025961
Bemærkninger til forslaget
Borgere med ejendomme ud til kysten oplever i dag et
uforståeligt bureaukrati, når de har en bade- eller bådebro
eller søger tilladelse til at etablere eller ændre en bade- eller
bådebro, bl.a. fordi en del borgere med ejendomme langs
kysten er oppe i årene og mere eller mindre gangbesværede
og derfor har brug for gelænder, trapper ned i vandet eller let
adgang til egen båd med bådlift. Efter de gældende regler er
det kommunen, der har kompetencen til at meddele tilladel‐
se til etablering eller ændring af bade- og bådebroer, mens
den statslige myndighed Kystdirektoratet skal give tilladelse
til et gelænder, en bænk på broen, en trappe i vandet, et skilt
om lav dybde, en bådlift og andre mindre indretninger på og
ved broen.
Der synes således at være en anakronisme mellem statsligt
og kommunalt niveau, hvad angår kompetencefordelingen
for bade- og bådebroer. Det betyder, at ejere af grunde
langs kysten skal henvende sig til to myndigheder, hvis
de ønsker at etablere eller ændre en bade- eller bådebro
og samtidig ønsker tilladelse til et gelænder, en bænk eller
en bådlift. Med andre ord kræver det statslig myndighed
(Kystdirektoratet) at tage stilling til beskedne og flytbare
indretninger på og ved broer, f.eks. skilte om lavt vand
eller sten og gelænder for gangbesværede, mens det er kom‐
munalbestyrelsen, der har kompetencen til at tillade selve
broen.
Det virker både uforståeligt og unødigt bureaukratisk at
dele kompetencen op på denne måde, da kommunerne har
bedre kendskab til de lokale forhold. Og når kommunen kan
tillægges kompetencen til at tillade en bade- og bådebro,
burde kommunen også have kompetencen til at tillade min‐
dre indretninger på broen med samme formål.
Den nuværende opdeling af kompetencen mellem Kystdi‐
rektoratet og kommunalbestyrelsen skyldes, at ministeren
med hjemmel i den tidligere kystbeskyttelseslov har delege‐
ret kompetencen til at tillade bade- og bådebroer til kommu‐
nalbestyrelsen. Derimod kan kommunen ikke tillade mindre
indretninger på og ved bade- og bådebroer, da disse for‐
sat kræver tilladelse fra Kystdirektoratet på ministerens veg‐
ne. Da både statsministeren og den nye indenrigs- og bolig‐
minister meget tydeligt har tilkendegivet, at regeringen vil
gøre op med dobbeltadministration, forventer forslagsstiller‐
ne, at miljøministeren har samme tilgang, og at miljømini‐
steren derfor vil støtte forslaget. Ydermere har både stats‐
ministeren og indenrigs- og boligministeren udtrykt ønske
om, at den offentlige administration i langt højere grad skal
decentraliseres. Nærværende beslutningsforslag er netop en
decentralisering, hvor beslutningskompetencen rykker nær‐
mere borgeren og det lokale kendskab og behov.
Forslagsstillerne ønsker konkret, at kommunerne også får
kompetence til at meddele tilladelser til indretninger på og
ved bade- og bådebroer, der har umiddelbar tilknytning til
bade- og bådebroernes formål.
2
Skriftlig fremsættelse
Birgitte Bergman (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
(Beslutningsforslag nr. B 240)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3