Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)

Fremsat den 9. marts 2021 af Naser Khader (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Egil Hulgaard (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Marcus Knuth (KF), Søren Pape Poulsen (KF) og Merete Scheelsbeck (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en selvstændig bestemmelse om dominansvold i straffeloven
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
inden årets udgang, der indsætter en selvstændig bestemmel‐
se om dominansvold i straffelovens § 244 om simpel vold
og hæver straffen for fornedrelse af offeret.
Beslutningsforslag nr. B 233 Folketinget 2020-21
AX025956
Bemærkninger til forslaget
Gennem de senere år har dominansvold, også kendt som
ydmygelsesvold, været en stigende tendens i de kriminelle
miljøer i Sverige. Det har særlig været grupper af unge med
indvandrerbaggrund, der har udført voldelige overfald på
etniske svenskere. De seneste par år er fænomenet også set i
Danmark.
Det er en særlig modbydelig form for vold, der har til
hensigt at udstille og ydmyge offeret, mens gerningsmanden
eller en gruppe af gerningsmænd griner ad eller håner offe‐
ret, mens hændelsen ofte også filmes.
I et svar til Folketingets Retsudvalg har justitsministeren
oplyst, at dominansvold ikke er et fast defineret begreb, der
anvendes af dansk politi, og at dominansvold i dansk ret
rummes i det almindelige voldsbegreb. Det vil sige, at poli‐
tiet ikke registrerer sager om dominansvold med en særskilt
gerningskode eller søgenøgle i Politiets Sagsstyringssystem
(POLSAS), og det er derfor ikke muligt at opgøre antallet
af sager om dominansvold. Rigspolitiet vurderer dog, at
der findes en række sager om vold, hvor ydmygelser og
dominans indgår som et særligt element i sagen. I forhold til
sager om vold, der udøves blandt børn og unge, ses der bl.a.
tilfælde, hvor volden bliver filmet, og hvor optagelserne
efterfølgende bliver vist eller sendt til en bredere kreds via
bl.a. sociale medier, jf. Retsudvalget, alm del – spørgsmål
1782, folketingsåret 2020-21.
Straffelovens § 244 om simpel vold betyder, at den, som
øver vold mod eller på anden måde angriber en andens
legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Efter
straffelovens § 264 d er det strafbart uberettiget at videre‐
give meddelelser eller billeder vedrørende en andens priva‐
te forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en
bredere offentlighed. Afhængigt af det strafbare forholds
karakter antages bestemmelsen bl.a. at omfatte meddelelser
om eller billeder af, at den forurettede har været offer for en
forbrydelse, jf. betænkning nr. 1563 fra Straffelovrådet om
freds- og ærekrænkelser.
Tendensen med dominansvold er bekymrende, og det er
et fænomen, der skal reageres konsekvent på. Formålet med
beslutningsforslaget er at indsætte en selvstændig bestem‐
melse om dominansvold i straffeloven for at markere, at
dominansvold adskiller sig fra andre former for vold. Det
er en særlig brutal og ydmygende form for vold, hvor den
forurettede nedgøres og hånes, samtidig med at overgrebet
i nogle tilfælde filmes. Med beslutningsforslaget lægges der
endvidere op til en generel forøgelse af straffen for domi‐
nansvold.
Forslagsstillerne pålægger derfor regeringen at fremsætte
et lovforslag inden årets udgang, der indsætter en selvstæn‐
dig bestemmelse om dominansvold i straffeloven § 244 og
samtidig forøger strafniveauet.
2
Skriftlig fremsættelse
Naser Khader (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en
selvstændig bestemmelse om dominansvold i straffeloven.
(Beslutningsforslag nr. B 233)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3