Fremsat den 9. marts 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Astrid Carøe (SF), Jacob Mark (SF) ‍og Ina Strøjer-Schmidt (SF)

Fremsat den 9. marts 2021 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Astrid Carøe (SF), Jacob Mark (SF) og Ina Strøjer-
Schmidt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en frivillig mærkningsordning for reklamer, hvor der ikke er anvendt digital
retouchering, eller hvor der ikke er foretaget kropsændringer på de afbildede
personer
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2022
at etablere det nødvendige grundlag for at gennemføre og
etablere en frivillig mærkningsordning for reklamer og bil‐
leder, hvor der ikke er anvendt digital retouchering, eller
hvor der ikke er foretaget kropsændringer på de afbildede
personer.
Beslutningsforslag nr. B 232 Folketinget 2020-21
AX025954
Bemærkninger til forslaget
Ifølge et gammelt ordsprog siger et billede mere end tu‐
sind ord. Nyere forskning viser, at vi opfatter og fortolker
billeder 60.000 gange hurtigere end ord. Måske er det der‐
for, at sociale medier og reklamer kan have så stor indflydel‐
se på vores selvtillid, selvværd og kropsforståelse.
Det uopnåelige ideal påvirker trivsel
Børns Vilkår har i juni 2020 udsendt en rapport i samar‐
bejde med TrygFonden, hvor de bl.a. oplyser, at 38 pct. af
alle piger i 9. klasse redigerer deres billeder, inden de lægger
dem på de sociale medier (»Krop, køn og digital adfærd«,
Børns Vilkår og TrygFonden, juni 2020).
Samme rapport fortæller, at næsten 1.900 samtaler på Bør‐
neTelefonen i 2019 blev registreret under emnet krop og/
eller udseende. I interviewundersøgelsen beskriver piger et
pres for at skulle se perfekte ud. Det er et pres, som flere
af dem mener kommer fra de mange photoshoppede og re‐
toucherede billeder, der florerer på sociale medier. Til trods
for at de er vidende om, at billederne ikke er ægte, eller at
de kroppe, de ser på, har været udsat for kirurgi, ønsker de
stadig det samme. De ønsker det uopnåelige. Det påvirker
trivslen for unge. Det er derfor vigtigt, at unge bliver gjort
opmærksomme på brugen af retouchering (»Krop, køn og
digital adfærd«, Børns Vilkår og TrygFonden, juni 2020).
Oplysning om retouchering er nødvendig
Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journa‐
listforbund er også opmærksomme på problemstillingen. De
har udarbejdet etiske retningslinjer med 13 punkter. Punkt
10 lyder: »Du skal gøre opmærksom på retoucherede bille‐
der, som ændrer proportionerne på din krop, hvis du har
mange følgere under 24 år« (»Etiske retningslinjer for blog‐
gere og influenter«, www.journalistforbundet.dk).
I et debatindlæg i Altinget af direktør Rasmus Kjeldahl
fra Børns Vilkår oplistes 3 punkter til bedre beskyttelse af
børn. Punkt 3 lyder: »Vi anbefaler, at etablerede medier
og influencere skal gøre opmærksom på photoshoppede og
retoucherede billeder, der ændrer proportionerne på kroppe
og ansigt«. I den forbindelse henviser han til de etiske ret‐
ningslinjer fra Forbundet for Influenter og Bloggere (»Børns
Vilkår: Forbud skal beskytte børn mod skadelig influencer‐
markedsføring«, Altinget, den 26. juni 2020). De centrale
aktører er altså opmærksomme på og argumenterer for, at
der bør være transparens i brugen af retouchering i forhold
til børn og unge.
Der har været ønsker om tiltag med advarselsmærker i
Frankrig, Israel og Norge, men foreløbig er det ikke mun‐
det ud i konkret lovgivning. Københavns Kommune og det
store reklamebureau AFA JCDecaux har selv droppet deres
eget forslag om et advarselsmærke, som skulle indføres og
kontrolleres på alle reklamer i Københavns Kommune. AFA
JCDecaux har indgået en lang kontrakt med Københavns
Kommune, som først udløber i 2031. På denne baggrund
har de vurderet, at omkostningen for dem ved at skulle
etablere et advarselsmærke og kontrollere alle de indkomne
reklamer vil være et trecifret millionbeløb, som Københavns
Kommune vil være forpligtet til at erstatte virksomheden
for (»Orientering om resultat af indledende forhandling med
AFA JCDecaux om indførelse af mærkning af retoucherede
reklamer på de reklamebærende udstyr«, notat til Teknik- og
Miljøudvalget i Københavns Kommune, den 6. juni 2019).
Københavns Kommune og AFA JCDecaux har efterføl‐
gende oplyst, at de støtter et frivilligt mærke. Nonprofitmær‐
ket »no retouch« er allerede udviklet i Danmark (se hjem‐
mesiden www.no-retouch.com), men mærket mangler poli‐
tisk opbakning for at blive legitimeret i samfundet (referat
fra møde den 17. juni 2019 i Teknik og Miljøforvaltningen i
Københavns Kommune for sagsnr. 2019-0142935).
Retouchering vildleder
Reklamer med digital retouchering af krop, ansigt, hud
og form kan mange gange være direkte vildledende eller
nærmest betegnes som falsk markedsføring. F.eks. blev en
reklame med skuespillerinden Julia Roberts for kosmetik‐
firmaet L’Oreal forbudt af forbrugerombudsmanden (ASA)
i Storbritannien. Julia Roberts᾽ hud og ansigt var så kraf‐
tigt retoucheret, at der var tale om falsk markedsføring af
det kosmetikprodukt, som reklamen omhandlede (»Forbudt
photoshoppet reklame er lovlig i Danmark«, ww.dr.dk, den
9. august 2011).
Herhjemme skal der ifølge markedsføringslovens § 3, stk.
2, tages hensyn til børn og unge. Markedsføring rettet mod
unge skal udvise »særlig hensyntagen til børn og unges na‐
turlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans,
som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge«.
Mærkningsordninger virker
Forslagsstillerne finder, at der bør skabes et mærke, som
giver børn og unge mulighed for at orientere sig i retouche‐
rede fotos. Det kan gøres ved f.eks. at bruge det eksisterende
mærke »no retouch«, som er et nonprofitmærke, der aner‐
kender fotoer og reklamer for ikke at være digitalt retouche‐
rede. Det kan også gøres ved at etablere et nyt mærke, men
der bør i givet fald sættes gang i et arbejde herom.
I andre brancher benytter man f.eks. Astma-Allergi-mær‐
ket for produkter uden allergifremkaldende ingredienser, Ø-
mærket for fødevarer uden sprøjtegift, »no cruelty«-kaninen
for produkter, som ikke er testet på dyr, og man mærker
produkter med »no perfume/no parabenes« eller som suk‐
kerfri, røgfri, CO2-neutral, fairtrade osv. Det er alle sammen
mærker, der anerkender produkter og virksomheder for at
have foretaget bestemte valg, som forbrugerne derved nemt
kan navigere efter. Det er forslagsstillernes håb, at man
ved at etablere et officielt mærke for billeder, der ikke er
retoucherede, kan skabe en ny trend blandt virksomheder,
som vil sætte en positiv dagsorden på området. »no retouch«
er således ikke et forbudsmærke eller et advarselsmærkat,
men et frivilligt og positivt vandmærke eller pejlemærke,
som kan skabe stor anerkendelse, både for virksomheden og
forbrugeren.
2
En dansk mærkningsordning
Vandmærket »no retouch« kunne blive etableret i sam‐
arbejde med f.eks. ngo᾽er som Red Barnet, Børns Vil‐
kår, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS), Medierådet for Børn og Unge eller andre gode sty‐
relser og foreninger. Modellen kunne følge det, vi kender
fra eksisterende mærker. Ø-mærket og Nøglehulsmærket ad‐
ministreres f.eks. under Fødevarestyrelsen, og Astma-Aller‐
gi-mærket administreres af Astma-Allergi Danmark.
Fødevarestyrelsen står for administration og kontrol af
Nøglehulsmærket, som er et nordisk mærke. Her er der an‐
sat en medarbejder til at varetage denne funktion i forhold til
hjemmeside og formidling. Vandmærket »no retouch« kan
nemt følge det samme setup.
Der er opnået design- og varemærkepatent på »no re‐
touch«, og ejer Helena Baungaard-Sørensen stiller dette
patent til fuld rådighed for etablering af en mærkningsord‐
ning. »no retouch«-navnet vil kunne fungere både i Dan‐
mark og internationalt og kan således forhåbentlig på sigt
blive anvendt i andre lande.
Forslagsstillerne håber gennem et mærke som »no re‐
touch« at få skabt en nuanceret og mere realistisk debat
om kropsidealer, så vi kan tage et socialt ansvar digitalt og
skabe eller nudge til bedre mental trivsel for alle vores unge,
som i dag er udsat for, at digitalt manipulerede kropsidealer
er tilgængelige 24-7 direkte på deres smartphones.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en frivillig
mærkningsordning for reklamer, hvor der ikke er anvendt
digital retouchering, eller hvor der ikke er foretaget
kropsændringer på de afbildede personer.
(Beslutningsforslag nr. B 232)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4