Fremsat den 9. marts 2021 af Torsten Gejl (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25944

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b227/20201_b227_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. marts 2021 af Torsten Gejl (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførsel af afgift på kød fra drøvtyggere, øget afgift på benzin og diesel og
    indførsel af forbrugsafgift på flyrejser
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor‐
    slag, der indfører en forbrugsafgift på okse-, kalve- og lam‐
    mekød på 17 kr./kg. og øger CO2-afgiften på benzin og
    diesel med 1 kr./l. Alle indtægter fra afgifterne skal gå til at
    forøge den grønne check for at sikre den sociale balance.
    Endvidere pålægger Folketinget regeringen at fremsætte
    et lovforslag, der indfører en forbrugsafgift på flyrejser. Af‐
    giften skal være personlig og skal justeres efter antal årlige
    flyrejser. Afgiften foreslås at være på 75 kr. ved første årlige
    flyrejse, 150 kr. ved anden årlige flyrejse og 225 kr. for hver
    af de efterfølgende flyrejser. Provenuet fra afgiften skal gå
    til forskning i bæredygtig omstilling af flytrafikken.
    Ovennævnte afgifter skal bortfalde, når der vedtages en
    lov om en ensartet CO2-e-afgift på tværs af alle samfunds‐
    sektorer.
    Beslutningsforslag nr. B 227 Folketinget 2020-21
    AX025944
    Bemærkninger til forslaget
    Regeringen har udskudt indførslen af en ensartet CO2-e-af‐
    gift på tværs af alle samfundssektorer i 1-2 år. For at sikre
    en grøn omstilling og øjeblikkelig klimahandling foreslås
    afgifter på tre områder, der står for store dele af Danmarks
    CO2-udledning.
    Kødafgift
    Danmark er det land i verden, som producerer mest kød
    pr. indbygger: 360 kg årligt (ifølge Food and Agricultural
    Organization (FAOSTAT)). Den store danske kødprodukti‐
    on afsættes primært til eksport, men Danmark har også et
    højt indenlandsk kødforbrug. Det høje kødforbrug belaster
    både natur, lokalmiljø og klima, og særlig kød fra drøvtyg‐
    gere (okse-, kalve- og lammekød) har en høj klimabelast‐
    ning. Beslutningsforslaget målrettes derfor mod denne kød‐
    type.
    Hensigten er at prissætte klimabelastningen på kød fra
    drøvtyggere i forbrugerleddet, så der i højere grad er sam‐
    menhæng mellem pris og CO2-udledning, således at eks‐
    ternaliterne ved produktionen indregnes i prisen på produk‐
    tet. Fødevaresektoren står globalt for 19-29 pct. af drivhus‐
    gasudledningerne, mens kvæghold alene står for ca. 10 pct.
    af menneskers samlede drivhusgasudledninger. FN’s land‐
    brugsorganisation, FAO, forudser, at kødforbruget vil stige
    med 54 pct. frem mod 2050, mens mælkeforbruget vil stige
    med 73 pct. Konsekvenserne for klimaet er uoverskuelige.
    Afgiftens størrelse på 17 kr. pr. kg kød fra drøvtyggere er
    baseret på en CO2-e-pris på 880 kr. pr. t udledt CO2, der
    af Copenhagen Economics vurderes at være en tilstrække‐
    lig CO2-e-beskating, hvis danskernes klimabelastning skal
    nedbringes til 2 t pr. indbygger i 2050. Oksekød udleder
    ifølge Concito 19,4 kg CO2-e pr. kg og udgør dermed iføl‐
    ge forslagsstilleren en passende rettesnor for afgiftssniveau‐
    et (Concito, Klimabrief #1, september 2016, »Klimavenlig
    kost«). Beregningen bag afgiftens størrelse er således: 0,88
    (CO2-pris/kg) x 19,4 (CO2-e-udledning pr. kg oksekød) =
    17,072 ~ 17 kr. pr. kg kød fra drøvtyggere (okse-, kalve- og
    lammekød). Dette niveau for en klimaafgift kan kun anses
    som et første skridt, da danskere formentlig skal nå ned
    på en maksimal udledning på 2-3 t drivhusgasser allerede i
    2030, hvis vi skal nå Parisaftalens klimamål. FN’s klimapa‐
    nel udarbejder forskellige scenarier for, hvad der skal til for
    at nå de klimamål, man i Parisaftalen blev enige om.
    For at sikre den sociale balance foreslås det, at provenuet
    fra afgiften bruges til at forøge den grønne check.
    Diesel- og benzinafgift
    Klimarådet foreslår, at benzin og diesel pålægges en høje‐
    re afgift på udledning af CO2. Beregninger fra Klimarådet
    viser, at prisen skal stige med 4-5 kr./l, hvis reduktionsmålet
    på de 70 pct. i 2030 skal nås (»Kendte veje og nye spor
    til 70 procents reduktion«, Klimarådet, marts 2020). Beslut‐
    ningsforslaget tager første skridt mod 2030-målet ved at øge
    prisen på benzin og diesel med 1 kr./l.
    For at sikre den sociale balance foreslås det, at provenuet
    fra afgiften bruges til at forøge den grønne check.
    Flyafgift
    Klimarådet vurderer, at Danmark med fordel kan ændre på
    den økonomiske favorisering af luftfarten ved at indføre en
    afgift på flyrejser (»Kendte veje og nye spor til 70 procents
    reduktion«, Klimarådet, marts 2020). Der kan som et første
    skridt tages udgangspunkt i de passagerafgifter, som f.eks.
    Sverige og Tyskland har indført.
    I modsætning til Danmark har vores nabolande og de
    fleste andre lande i Vesteuropa passagerafgifter på flyrej‐
    ser. Danskere betaler dermed afgifter til andre lande, når de
    flyver hjem fra disse lande, mens hverken danskere eller
    udlændinge betaler afgifter til den danske statskasse.
    Fremtidig regulering bør også inkludere betaling for –
    og tiltag rettet mod – klimaeffekter ud over CO2 ud fra
    et skøn baseret på den mest kvalificerede viden. Et forsig‐
    tighedsprincip tilsiger, at usikkerheden om den nøjagtige
    indvirkning på klimaet af kondensstriber og NOx m.v. ikke
    bør afholde os fra at regulere dette område af luftfarten.
    Alternativet foreslår en afgift, der er personlig og baseret
    på årlige antal flyrejser. Ved første årlige flyrejse foreslås
    afgiften at være 75 kr. Ved anden årlige flyrejse foreslås 150
    kr., og 225 kr. foreslås ved hver af de efterfølgende årlige
    flyrejser.
    Opsummering
    Dette beslutningsforslag vil udbedre markedsfejl ved at
    inddrage de negative virkninger, som produktionen af føde‐
    varer og brændsel har for miljøet og klimaet. Når de reel‐
    le samfundsøkonomiske omkostninger for naturen, miljøet
    og klimaet ikke prissættes, bliver det svært at sætte den
    nødvendige fart på udviklingen mod et mere bæredygtigt
    forbrug og dermed den grønne omstilling. Beslutningsfor‐
    slaget skal sikre, at eksternaliteter indregnes i prisen på et
    produkt. Dermed undgås det, at regningen for konsekvenser‐
    ne af klimaforandringerne sendes videre til de kommende
    generationer, som det sker i dag.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Torsten Gejl (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af afgift på
    kød fra drøvtyggere, øget afgift på benzin og diesel og
    indførsel af forbrugsafgift på flyrejser.
    (Beslutningsforslag nr. B 227)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3