L 127 - svar på spm. 57 om, hvad der konkret menes med ”helt upåregneligt for ejeren” i bemærkningerne til ministerens ændringsforslag, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel). (Spørgsmål 57)
Aktører:
Svar på TRU L 127 spm. 57.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l127/spm/57/svar/1756685/2349424.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 9. marts 2021 Transportudvalget har i brev af 8. marts 2021 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 127 – Forslag til lov om ændring af færd- selsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 57: Vil ministeren med henvisning til ministeren ændringsforslag af 5. marts 2021 om tydeliggørelse af undtagelse af konfiskation for tredjemand redegøre for, hvad der konkret menes med ”helt upåregneligt for ejeren” i bemærkningerne til ændringsforslaget? Svar: Jeg kan henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, så- ledes som de fremgår af det ændringsforslag, som jeg har frem- sendt til Transportudvalget den 5. marts 2021. Det fremgår heraf, at der ved bedømmelsen af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, under alle omstæn- digheder vil skulle anlægges en helhedsvurdering af sagens sam- lede omstændigheder. Ved vurderingen vil der navnlig skulle hen- ses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i § 132 a, stk. 2, 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin øko- nomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person. At der skal henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtræ- delser, der nævnes i § 132 a, stk. 2, 1. pkt. 1. pkt., indebærer, at der skal foretages en samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåregneligt for ejeren, at køretøjet ville blive anvendt på denne måde. Det fremgår i den forbindelse af ændringsforslagets bemærkninger, at det vil indgå i denne vurdering, om ejeren har kendskab til eller har benyttet alle tilgængelige muligheder for at opnå viden om for- hold, som kan belyse risikoen for, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de omfattede lovovertrædelser. Der vil navnlig Transportudvalget 2020-21 L 127 - endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Side 2/2 skulle lægges vægt på ejerens forhold og adfærd, herunder om eje- ren af køretøjet har udvist agtpågivenhed. Sådanne forhold vil ek- sempelvis kunne være oplysninger om, hvorvidt den person, der ønsker køretøjet overdraget til sig, tidligere har begået flere eller grovere færdselslovovertrædelser eller andre relevante lovovertræ- delser. Det må således normalt tale for, at det er påregneligt for ejeren, at køretøjet vil blive anvendt ved en eller flere af de omfat- tede lovovertrædelser, hvis den person, der ønsker køretøjet over- draget til sig, tidligere har begået flere eller grovere færdselslov- overtrædelser eller andre relevante lovovertrædelser. Med henblik på at indhente oplysninger herom vil ejeren bl.a. kunne udbede sig førerens private straffeattest. Ejeren vil dermed kunne undersøge, om den person, køretøjet overdrages til, tidligere er straffet for f.eks. vanvidskørsel eller andre grovere overtrædelser af færdsels- loven. Det fremgår endvidere af ændringsforslagets bemærkninger, at eje- ren også vil kunne anmode den person, køretøjet overdrages til, om en tro og love-erklæring på, at vedkommende ikke tidligere har be- gået bestemte relevante lovovertrædelser. Der vil endvidere kunne lægges vægt på oplysninger om, hvorvidt ejeren har undersøgt for- hold, der kan indikere, at køretøjet er tiltænkt en anden person end den, køretøjet overdrages til. Sådanne oplysninger kan eksempelvis være oplysninger i bilbogen om, at en leasingtager allerede er regi- streret som ejer af et eller flere køretøjer, eller hvis selskabet har kendskab til, at leasingtageren allerede har leaset eller lejet et ikke ubetydeligt antal køretøjer inden for en kortere tidsperiode. Herudover vil der også kunne lægges vægt på oplysninger om, hvorvidt ejeren har undersøgt, hvem der vil få adgang til køretøjet. Leasingselskaber bør f.eks. sikre sig, at leasingtager(ne) også vil være de(n) reelle bruger(e) af køretøjet, bl.a. ved at indhente oplys- ninger herom i forbindelse med aftaleindgåelsen. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht