L 120 - svar på spm. 1 om, hvad det er for forhold ved L 120, der gør, at ministeren mente, at det skulle behandles i Folketinget, før der forelå en udtalelse om forslaget fra selvstyret, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besv. GRU 1 (L 120) [DOK1097667].DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L120/spm/1/svar/1125662/1354175.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (L 120),
som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7.
marts 2014.
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 3. april 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Casper Grue Jensen
Sagsnr.: 2014-0037-0070
Dok.: 1097667
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende forslag
til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (L 120):
”Med henvisning til statsministerens svar på GRU alm. del –
spm. 29 bedes ministeren forklare, hvad det er for forhold ved
L 120, der gør, at ministeren mente, at det skulle behandles i
Folketinget, før der forelå en udtalelse om forslaget fra selvsty-
ret.”
Svar:
Som det fremgår af statsministerens besvarelse af 3. marts 2014 af
spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget, skal lovforslag, der
skal gælde direkte for Grønland, fremsendes til selvstyret til udtalelse in-
den fremsættelsen i Folketinget. Som det videre fremgår af besvarelsen,
sendes sådanne lovforslag efter nærmere aftale med Naalakkersuisut dog i
særlige tilfælde til selvstyrets udtalelse med henblik på parallel behandling
i Inatsisartut og Folketinget.
Justitsministeriet kan om forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske
psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn
m.v.) (L 120) oplyse, at Justitsministeriet i juli 2013 sendte et udkast til
lovforslag til Rigsombudsmanden i Grønland med anmodning om oversæt-
telse til grønlandsk og forelæggelse for selvstyret til udtalelse med henblik
på, at Justitsministeriet – efter modtagelse af selvstyrets udtalelse – kunne
fremsætte lovforslaget i Folketinget i januar 2014.
Lovforslaget nåede imidlertid ikke at blive forelagt selvstyret til udtalelse
inden udløbet af fristen for anmeldelse af forslag til behandling på Inatsi-
sartuts efterårssamling i 2013. Selvstyrets udtalelse forventes af den grund
først at kunne foreligge i april 2014.
Justitsministeriet har imidlertid efter aftale med Naalakkersuisut, Depar-
tementet for Familie og Justitsvæsen, fastholdt fremsættelsestidspunktet
for lovforslaget i Folketinget (januar 2014), dog således at behandlingen i
Folketinget ikke vil blive afsluttet, før selvstyrets udtalelse foreligger. Ju-
stitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at en del af lovforslaget
er udarbejdet efter anmodning fra selvstyret og har til formål at gøre det
muligt – i videst muligt omfang – også at anvende den nye grønlandske
3
psykiatrilov, som trådte i kraft den 1. juli 2013, over for retspsykiatriske
patienter. Justitsministeriet har videre lagt vægt på, at det at afvente selv-
styrets udtalelse inden fremsættelsen i Folketinget ville indebære en risiko
for, at lovforslaget ikke kunne nå at blive behandlet i indeværende folke-
tingssamling.