Betænkning afgivet den 3. marts 2021

Tilhører sager:

Aktører:


21-11948 AX25940 2347062_1_0

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l165/bilag/7/2347075.pdf

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 3. marts 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende
dagpenge)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, EL, SF, RV, LA og ALT) ind‐
stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings‐
forslag.
Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. behandling rede‐
gøre for sin stilling til lovforslaget og til ændringsforslag nr.
2-5 og 7. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr.
1, 6 og 8.
Et andet mindretal i udvalget (KF) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til
de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at Dan‐
mark fortsat står i en alvorlig økonomisk situation. Ledighe‐
den er vokset markant med mere end 40.000 siden marts
2020. Mange danskere har fra den ene dag til den anden
mistet arbejdet, antallet af private arbejdspladser er faldet,
og mange virksomheder er voldsomt presset. Der er derfor
fortsat brug for initiativer, der er med til at holde hånden
under dansk økonomi.
V støtter lovforslaget om at udvide perioden med suspen‐
sion af dagpengeforbruget til og med april 2021. Det skal
ses i sammenhæng med aftalen af 25. januar 2021 mellem
regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkepar‐
ti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og
følgeerhverv berørt af covid-19 og aftalen af 9. februar ind‐
gået af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Alternativet om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne
for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende med forhøjelse
af loftet for kompensationssatsen fra 23.000 kr. til 33.000
kr. pr. måned og forbedring af kompensationsordningen for
faste omkostninger.
V er med i aftalen om udvidelse og forlængelse af hjæl‐
pepakker, der er med til at holde hånden under danske ar‐
bejdspladser. Det er V, fordi vi mener, at der er brug for
initiativer, der holder hånden under danske arbejdspladser
og får danske virksomheder og lønmodtagere så sikkert gen‐
nem krisen som muligt. For V er det vigtigt at understrege,
at vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor de normale
omstændigheder på arbejdsmarkedet er sat ud af spil.
Vi skylder de mange tusinder, som har mistet deres arbej‐
de, at gøre alt, hvad vi kan for at få genoprettet økonomien
og skabt varig vækst og varige arbejdspladser.
Vi skal så hurtigt som muligt have en plan for genåbning
af Danmark, som kan være med til at give danskerne håb
og et perspektiv. Og så skal vi i gang med en genopretning
og få gang i erhvervslivet, og vi skal have indhentet det
sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige efterslæb.
Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2020-21
AX025940
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 165 - Bilag 7
Offentligt
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget
(S, V, EL, SF, RV, LA og ALT):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-måne‐
dersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supple‐
rende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og
forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som
følge af covid-19 m.v.)«.
[Konsekvens af udvidelse af lovforslaget til at omfatte æn‐
dring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]
Til § 1
2) I nr. 1 ændres »31. marts 2021« til: »30. april 2021«.
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensi‐
onsperioden til og med den 30. april 2021]
3) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 55, stk. 8, 3. pkt., ændres »31. december 2021« til:
»28. februar 2022«, og »28. februar 2022« til: »30. april
2022«.«
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensi‐
onsperioden til og med den 30. april 2021 m.v.]
4) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. § 60, stk. 10, 2. pkt., affattes således:
»Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk.
9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den
1. november 2021 til og med den 28. februar 2022, har ret
til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har
ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den
30. april 2022.«
02. § 73, stk. 11, 2. pkt., affattes således:
»Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk.
10, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med
den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022, har
ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet
har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med
den 30. april 2022.««
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensi‐
onsperioden til og med den 30. april 2021 m.v.]
Ny paragraf
5) Efter § 1 indsættes:
Ȥ 01
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af
12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april
2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 26 g indsættes i kapitel 8 a:
Ȥ 26 h. En sygedagpengemodtager, der i perioden fra
og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021
skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen
skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafkla‐
ringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at
sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,
eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1.
pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå
til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Har kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1.
pkt., truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og over‐
gang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse,
uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2.
pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat
i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene
og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår
den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med res‐
sourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpenge‐
modtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbetet
med ressourceforløbsydelse.
Stk. 3. For sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og
2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlæn‐
gelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal kom‐
munen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk.
1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen
kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b,
stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 4. En sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk.
1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressour‐
ceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse
efter stk. 1 eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne
afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafkla‐
ringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og
med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fasthol‐
des.««
[Ny periode med midlertidig forlængelse af retten til syge‐
dagpenge]
Ny paragraf
6) Efter § 1 indsættes:
Ȥ 02
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, foretages følgende ændring:
2
1. I § 13 h, stk. 3, ændres: »28. februar 2021« til: »30. april
2021«.«
[Forlængelse af suspensionen af 225-timersreglen til og med
den 30. april 2021]
Ny paragraf
7) Efter § 1 indsættes:
Ȥ 03
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 111 indsættes i kapitel 18:
»§ 111 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om fravigelse af fristen for, hvornår rehabiliterings‐
teamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, jf. §
109, stk. 1, og om iværksættelse af indsatsen i jobafkla‐
ringsforløbet, inden sagen forelægges for rehabiliteringstea‐
met.««
[Bemyndigelse til at fravige fristen for behandling af sager i
rehabiliteringsteamet]
Ny paragraf
8) Efter § 2 indsættes:
Ȥ 04
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12.
februar 2021, hvor kommunen forud for den 22. marts 2021
har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen
efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som
følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.«
[Forlængelse af suspensionen af 225-timersreglen til og med
den 30. april 2021]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ændres lovforslagets titel, således
at den nu også omfatter ændring af lov om sygedagpenge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats.
Til nr. 2
I lovforslagets § 1, nr. 1, er der foreslået en suspension
af forbruget af dagpenge, herunder supplerende dagpenge
og en suspension af 4-månedersperioden ved opgørelse af
karens for marts måned 2021.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser‐
vative Folkeparti og Alternativet har den 9. februar 2021
indgået aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne
for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at sus‐
pensionen af dagpengeforbruget forlænges frem til og med
april 2021. Forlængelsen betyder, at perioden ikke medreg‐
nes i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betin‐
gelse, at den ledige er medlem af a-kassen i perioden. Sus‐
pensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis
som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden fra den
1. januar 2021 til den 31. marts 2021.
Det foreslås derfor, at suspensionsperioden ved forbrug
af dagpenge og eventuelt en forlænget dagpengeperiode,
herunder supplerende dagpenge og eventuel forlængelse
heraf, samt suspension af 4-månedersperioden ved opgørel‐
se af karens forlænges til og med den 30. april 2021.
De foreslåede ændringer betyder, at udbetaling af dag‐
penge i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med
den 30. april 2021 hverken vil forbruge af ydelses- eller
referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indpla‐
cerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpen‐
geretten i perioden.
Det vil tilsvarende betyde, at for personer, som indplace‐
res i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeud‐
betaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af
dagpengeforbruget, og personen vil den 1. maj 2021 have en
dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære
dagpengeperiode.
I forhold til supplerende dagpenge betyder forslaget, at
udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med
den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 ikke vil for‐
bruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dag‐
penge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med
ret til supplerende dagpenge. Den ledige vil have mindst
den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt
en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den
30. april 2021, som personen havde forud for den 1. januar
2021.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende
dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med sup‐
plerende dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 30. april 2021, vil den 1. maj 2021 have ret
til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller
op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en
eventuel forlængelse.
Det bemærkes, at det følger af § 38 i bekendtgørelse
nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge,
at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i
uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge,
der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsnin‐
gen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgø‐
relsen af suspensionen for uge 17 (mandag den 26. april
2021 – søndag den 2. maj 2021) vil blive opgjort i maj
måned 2021 og derfor ikke vil indgå i suspensionsperioden,
der udløber 30. april 2021. Dette svarer til gældende praksis
ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og
udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensions‐
perioden den 31. august 2020, jf. lov nr. 960 af 26. juni
2020 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring
3
m.v. (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra
ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til
dagpenge til selvstændige).
Ændringsforslaget indebærer endvidere, at dagpenge‐
modtagere i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og
med den 30. april 2021 ikke vil få en karens som følge
af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden. Der vil
således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med
den 30. april 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere,
som får en karens.
Til nr. 3
I lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået, at udvidelsen
af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlem‐
mer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1.
november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af
suspensionen af dagpengeperioden fra og med den 1. januar
2021 til og med den 31. marts 2021. Derved sikres det, at
ingen på grund af forlængelsen af suspensionsperioden med
en måned (marts måned), skal miste muligheden for at gøre
brug af forlængelsen af dagpengeforbruget med to måneder,
som blev indført med aftale om udvidelse af hjælpepakker
af 27. oktober 2020.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative
og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om
yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst
de mindre erhvervsdrivende.
Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at
suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis
som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1.
januar til den 31. marts 2021.
Det foreslås, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i
perioden fra og med den 1. november 2021 (af lovforslagets
specielle bemærkninger fremgår fejlagtigt 2020) til og med
den 28. februar 2022 som følge af yderligere suspension
af dagpengeperioden fra og med den 1. marts 2021 til og
med den 30. april 2021, har ret til dagpenge i en periode
svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden
(2 måneder), dog højst til og med den 30. april 2022.
Ændringsforslaget betyder, at personer, som blev omfat‐
tet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder,
også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dag‐
pengeperioden med i alt 4 måneder (januar-april).
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået at udvidelsen
af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlem‐
mer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1.
november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af
suspensionen af dagpengeperioden fra og med den 1. januar
2021 til og med den 31. marts 2021. Derved sikres det, at
ingen på grund af forlængelsen af suspensionsperioden med
1 måned (marts måned), skal miste muligheden for at gøre
brug af forlængelsen af dagpengeforbruget med 2 måneder,
som blev indført med aftalen om udvidelse af hjælpepakker
den 27. oktober 2020.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser‐
vative Fokeparti og Alternativet har den 9. februar 2021
indgået aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne
for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at sus‐
pensionen af dagpengeforbruget forlænges frem til og med
april 2021, og at suspensionen af dagpengeforbruget udmøn‐
tes på samme vis som suspensionen af dagpengeforbruget i
perioden den 1. januar til den 31. marts 2021.
Det foreslås, at § 60, stk. 10, 2. pkt. og § 73, stk. 11, 2.
pkt., af lovtekniske grunde affattes på ny.
Ændringsforslaget betyder, at et medlem, hvis ret til dag‐
penge som fuldtids- og deltidsforsikrede udløber i perioden
fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar
2022 som følge af den yderligere suspension af dagpengepe‐
rioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30.
april 2021 (af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår
fejlagtigt 2020), har ret til supplerende dagpenge i den peri‐
ode, hvor medlemmet har ret til forlængelsen af dagpenge‐
perioden (2 måneder) efter § 55, stk. 8. Forlængelsen af
dagpengeperioden på 2 måneder efter § 55, stk. 8, kan dog
højst vare til og med den 30. april 2022.
Ændringsforslaget betyder, at personer, som blev omfat‐
tet af forlængelsen af perioden med ret til dagpenge i 2
måneder – og dermed ret til supplerende dagpenge – også
vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden
med ret til supplerende dagpenge med i alt 4 måneder.
Det foreslås ligeledes sprogligt præciseret ved nyaffattel‐
sen af § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt., at
der ikke er tale om en selvstændig forlængelse af retten til
supplerende dagpenge med 8 uger, fordi de 30 uger med
supplerende dagpenge (eventuelt op til 12 ugers forlængel‐
se) er opbrugt. Der er alene tale om, at når man har ret til
2-månedersforlængelsen af retten til dagpenge efter § 55,
stk. 8, så vil man også kunne få supplerende dagpenge i
denne periode.
Det betyder, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen
for supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1.
november 2020 til og med 28. februar 2022 ikke vil blive
medregnet udbetaling af supplerende dagpenge i den forlæn‐
gede dagpengeperiode i § 55, stk. 8.
Det skyldes, at § 60, stk. 10 og § 73, stk. 11, skal ses i
sammenhæng med bestemmelsen i § 55, stk. 8, hvorefter et
medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengepe‐
rioden og en eventuel forlænget dagpengeperiode i perioden
fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2022, vil have ret til dagpenge inden for en periode på 2
måneder svarende til højst 320,66 timer.
Det betyder også, at udbetaling af dagpenge, efter udløb
af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel for‐
længelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperio‐
de på grund af covid-19-situationen, ikke vil have indflydel‐
se på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge
for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer. Konsekvensen
heraf er, at tidsbegrænsningen teknisk set fortsat gælder i
hele den foreslåede forlængede dagpengeperiode på 320,66
timer, men at disse timer – hvis de udbetales som supple‐
4
rende dagpenge – ikke vil have betydning for opgørelsen
af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Der vil så‐
ledes ikke være nogen, som mister retten til supplerende
dagpenge under den foreslåede forlængede dagpengeperiode
efter § 55, stk. 8, i loven.
Det afgørende er således, at det er retten til dagpenge, der
skal være udløbet i perioden fra den 1. november 2021 til
den 28. februar 2022, og ikke selve retten til supplerende
dagpenge.
Hvis retten til supplerende dagpenge er udløbet inden
påbegyndelsen af forlængelsesperioden eller suspensionspe‐
rioden, vil medlemmet ikke være omfattet af ovennævnte
regler og vil dermed ikke kunne få udbetalt supplerende
dagpenge i henholdsvis 2-månedersforlængelsen af dagpen‐
geretten efter § 55, stk. 8, og suspensionsperioden.
Det bemærkes i den sammenhæng, at et medlem anses
for at have opbrugt retten til supplerende dagpenge, hvis
medlemmets sidste uge med supplerende dagpenge forbru‐
ges i løbet af måneden forud for indplaceringen i 2-måne‐
dersforlængelsen eller suspensionen. Dette gælder, uanset at
medlemmet efter gældende regler har ret til at få udbetalt
supplerende dagpenge måneden ud.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslaget vedrørende yderligere forlængelse af
suspension af dagpengeforbruget for april måned skønnes
samlet set at medføre offentlige merudgifter på 108,2 mio.
kr. i 2021, 170,1 mio. kr. i 2022 og 30,9 mio. kr. i 2023 før
skat og tilbageløb samt adfærdsmæssige effekter.
De samlede merudgifter for 2021-2023 fordeler sig med
ca. 109 mio. kr. vedrørende staten og ca. 200 mio. kr. vedrø‐
rende kommunerne.
Der forventes merudgifter til dagpenge og til aktivering
af dagpengemodtagere og merudgifter til samtaler. Merud‐
gifterne modgås delvis af mindreudgifter til kontanthjælp,
sygedagpenge og seniorjob og til aktivering af modtagere
af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at
perioden på dagpenge forlænges og overgangen til disse
ydelser for en del af målgruppen dermed udskydes.
Det skønnes, at ændringsforslaget medfører en midlerti‐
dig reduktion i beskæftigelsen på ca. 290 fuldtidspersoner i
2021, 460 fuldtidspersoner i 2022 og 85 fuldtidspersoner i
2023.
De skønnede offentlige merudgifter svarer til 106,6 mio.
kr. i 2021, 167,5 mio. kr. i 2022 og 30,5 mio. kr. i 2023
efter skat og tilbageløb af afgifter samt adfærdsmæssige
konsekvenser. Alle beløb i 2021-pl.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på
108,2 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på
lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres §
35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af
covid-19 m.v. med i alt 106,6 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes
på forslag til finansloven for 2022.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedag‐
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021,
er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uar‐
bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om
en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en
samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører syge‐
dagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren
eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbej‐
det eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven.
Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeld‐
tes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en indi‐
viduel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner,
at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressour‐
ceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog
vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revur‐
deringstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25 i loven, medmindre
betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden
efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.
Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpen‐
ge ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end
22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal
kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpenge‐
modtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den
sygemeldte, hvis den pågældende ved revurderingen ikke er
omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved
fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel
18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpen‐
ge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpen‐
geperioden for personer, der er omfattet af revurderingstids‐
punktet i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende
sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder
virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan
vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds‐
praktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik
på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at
sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand‐
ling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes
at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse in‐
den for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i
rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst
muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob el‐
ler førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom,
5
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om
arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af ar‐
bejdsskade eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter
§ 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension eller kommunen
har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsev‐
ne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges
rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social
pension.
Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedag‐
penge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sy‐
gemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en
eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges
yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg‐
dom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedag‐
penge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling
af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i
loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere
har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har
ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke
er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 26 f i lov om sygedagpenge har
en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk.
1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobaf‐
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 må‐
neder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til job‐
afklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge
i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen
træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre
efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet
med ressourceforløbsydelse.
Efter gældende regler i § 26 g, stk. 1, i lov om sygedag‐
penge har en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2,
§ 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og
med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021
skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle
overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt
sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet,
jf. dog stk. 2. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at
sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,
eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1.
pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå
til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Efter gældende regler i § 26 g, stk. 2, i lov om sygedag‐
penge træffer kommunen for sygedagpengemodtagere, hvor
kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedag‐
pengeudbetalingen skal ophøre og personen i perioden fra
og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar
2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourcefor‐
løbsydelse, inden ophøret af sygedagpenge og overgang til
jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbeta‐
lingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,
§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen
ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen
afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.
Det foreslås i § 26 h, stk. 1, 1. pkt., at en sygedagpenge‐
modtager, der i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og
med den 30. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, i 2 måneder fra det tidspunkt,
hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret
til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløbet.
Ændringsforslaget betyder, at alle sygedagpengemodta‐
gere, der egentlig skulle overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1.
marts 2021 til og med den 30. april 2021 vil få ret til fortsat
at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder i stedet for at over‐
gå til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 2 måneder.
Både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlæn‐
get sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige eller de
midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor syge‐
dagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlæn‐
get efter de almindelige og/eller de midlertidige regler om
forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.
Det afgørende vil være, om personen har fået eller skul‐
le have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse i perioden. Det er en forudsætning,
at personen har ret til sygedagpenge. En sygedagpengemod‐
tager, der når revurderingstidspunktet i løbet af april 2021,
vil således f.eks. ikke være omfattet af den foreslåede § 26
h, stk. 1, idet denne person (tidligst) vil skulle overgå til et
jobafklaringsforløb pr. 1. maj 2021.
Hvis en sag (hvor der ikke allerede er truffet afgørelse
om dato for ophør af sygedagpengene og overgang til jobaf‐
klaringsforløbet) er blevet eller bliver »teknisk forlænget«,
fordi kommunen afventer oplysninger m.v., før der kan træf‐
fes afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge
skal forlænges, er det kun, hvis kommunen når at træffe en
gyldig afgørelse før den 30. april 2021, at der vil være ret
til en midlertidig forlængelse. Det skyldes, at forlængelsen
alene gælder, hvis der er tale om, at personen skal overgå
til jobafklaringsforløb senest den 30. april 2021. En person,
hvor der først kan træffes afgørelse i sagen f.eks. den 5. maj
2021, opfylder ikke kriteriet om at skulle overgå til jobaf‐
klaringsforløb senest den 30. april 2021 (for personer, hvor
der allerede tidligere er truffet en afgørelse om overgang til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, se nedenfor
i bemærkningerne til stk. 2).
Se bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 26 h,
stk. 4, om personer, der ønsker at overgå til jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse fremfor at få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge.
En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første
fraværsdag, vil ikke få ret til at få sygedagpenge og dermed
heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget efter
den foreslåede regel.
6
Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt,
og lovens almindelige regler finder anvendelse i forlængel‐
sesperioden. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i
den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre,
hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende
betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestem‐
melser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølg‐
ningsindsats, reglerne om beregning (herunder at der ikke
udbetales sygedagpenge for søgnehelligdage) m.v. Hvis der
undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er beret‐
tiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til
sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.
Det foreslås i § 26 h, stk. 1, 2. pkt., at kommunen ved
sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24,
stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet
med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Ændringsforslaget betyder, at når der bliver truffet afgø‐
relse om, hvorvidt sygedagpengene kan forlænges efter lo‐
vens almindelige bestemmelser, træffer kommunen – hvis
udbetalingen ikke kan forlænges efter de almindelige be‐
stemmelser – samtidig afgørelse om forlængelsen efter den
foreslåede § 26 h, stk. 1, og om datoen for, hvornår den
sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med res‐
sourceforløbsydelse, således at der lægges 2 måneder til
tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Det vil sige, at når kommunen træffer afgørelse om,
at en sygedagpengemodtager ikke opfylder betingelserne
i nogen af de almindelige forlængelsesregler og dermed
skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kom‐
munen samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige
forlængelse af sygedagpengeperioden efter den foreslåede
bestemmelse og om den dato (2 måneder senere), hvor
den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet,
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til,
om personen undervejs eller efter de ekstra 2 måneder f.eks.
ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesregler‐
ne i § 27, stk. 1, i loven.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, der den 10. marts 2021 har
fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder og dermed når revurderings‐
tidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af marts
2021. Her vil kommunen efter de almindelige regler inden
udgangen af marts 2021 skulle tage stilling til, om sygedag‐
pengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i
§ 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen
den 1. april 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med res‐
sourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i loven, men personen
vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbeta‐
ling med 2 måneder, dvs. til og med udgangen af maj 2021
(med overgang til jobafklaringsforløb pr. 1. juni 2021).
For nogle af de personer, der er omfattet af det foreslåede
stk. 1, vil der allerede inden lovens ikrafttrædelse være truf‐
fet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, herunder
i alle de sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 26 g. For
disse personer, se nedenfor i bemærkningerne til det foreslå‐
ede § 26 h, stk. 2.
For personer, hvor den sidste forlængelse er sket efter §
26 f, se nedenfor i bemærkningerne til det foreslåede § 26 h,
stk. 3.
Det foreslås i § 26 h, stk. 2, 1. pkt., at hvis kommunen
for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., har truffet afgørelse
om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklarings‐
forløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig
er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes forlæn‐
gelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede
trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang
til jobafklaringsforløbet.
Ændringsforslaget betyder, at når kommunen allerede har
nået at revurdere en sag og træffe afgørelse om ophør af
sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, men det er sket inden lovens ikraft‐
træden og der derfor ikke er givet 2 måneders forlængelse
af sygedagpengeudbetalingen, vil personen få ret til de 2
måneders forlængelse regnet fra datoen for overgang til job‐
afklaringsforløb, som allerede er fastsat.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, for hvem der i oktober 2020
skete revurdering og blev truffet afgørelse om ophør af sy‐
gedagpengene og overgang til jobafklaringsforløb efter § 26
f pr. 1. november 2020. Overgangen til jobafklaringsforløbet
blev i medfør af § 26 f rykket til at skulle ske pr. 1. februar
2021. Denne sag blev efterfølgende efter § 26 g, stk. 2,
revurderet igen i januar 2021, og da udbetalingen stadig
ikke kunne forlænges efter de almindelige bestemmelser,
traf kommunen afgørelse om forlængelse af sygedagpenge‐
udbetalingen og overgang til jobafklaringsforløb efter § 26 g
til den 1. marts 2021. Sagen vil nu være en af de sager, hvor
der skal forlænges 2 måneder efter den foreslåede bestem‐
melse regnet fra den allerede trufne afgørelse, det vil sige,
at udbetalingen af sygedagpenge vil skulle forlænges til ud‐
gangen af april 2021 med overgang til jobafklaringsforløb
den 1. maj 2021.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, der den 10. februar 2021 har
fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forud‐
gående kalendermåneder og dermed nåede revurderingstids‐
punktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af februar
2021. Kommunen tog stilling til, om sygedagpengeudbeta‐
lingen kunne forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk.
1, i loven, men da dette ikke var tilfældet, overgik personen
den 1. marts 2021 til et jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse.
Personen vil nu få ret til 2 måneders forlængelse efter
den foreslåede bestemmelse. Det vil sige. at udbetalingen
af sygedagpenge vil skulle forlænges til udgangen af april
2021 med overgang til jobafklaringsforløb den 1. maj 2021.
7
Det foreslås i § 26 h, stk. 2, 2. og 3. pkt., at kommunen
træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet
med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om syge‐
dagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklarings‐
forløbet med ressourceforløbsydelse.
Ændringsforslaget betyder, at kommunen af egen drift
vil skulle træffe afgørelse om forlængelsen i sager, hvor
der er truffet afgørelse om overgang fra sygedagpenge til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden
fra 1. marts 2021, herunder sager, hvor personen allerede
er overgået til jobafklaringsforløb. Det gælder i alle sager,
hvor der er truffet afgørelse efter § 26 g om forlængelse i 1
måned med udløb i løbet af marts 2021. Kommunen vil nu
skulle træffe afgørelse om 2 måneders forlængelse regnet fra
den dato, der allerede er fastsat for ophøret.
Kommunen vil således ikke igen skulle tage stilling til,
om der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpen‐
ge efter de almindelige regler, men vil alene skulle træffe
en ny afgørelse om, at de berørte personer får ret til at få
udbetalt sygedagpenge i 2 måneder regnet fra den dato, hvor
de ifølge kommunens tidligere afgørelse skulle overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og herefter
skal overgå til jobafklaringsforløbet.
Eksempel:
En person, for hvem der inden lovens ikrafttræden var
truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ikke
kunne forlænges yderligere efter sygedagpengelovens § 27,
stk. 1, efter den 8. marts 2021, og at personen skulle over‐
gå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 9.
marts 2021. Kommunen vil nu (alene) skulle træffe afgørel‐
se om, at personen i stedet skal overgå til jobafklaringsforlø‐
bet den 9. maj 2021, og at personen frem til overgangen har
ret til sygedagpenge, jf. nedenfor til 3. pkt.
Der vil være ret til forlængelse af sygedagpengene i
2 måneder fra den allerede fastsatte dato, også selv om
kommunen helt undtagelsesvis ikke kan nå at træffe afgø‐
relse om de ændrede datoer i den periode, hvor reglerne
gælder. Det vil sige, at en sygedagpengemodtager, for hvem
kommunen inden lovens ikrafttræden havde nået at træffe
afgørelse om standsning af sygedagpengene med udgangen
af marts 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med res‐
sourceforløbsydelse pr. 1. april 2021, vil få ret til forlæn‐
gelse til og med udgangen af maj 2021 og overgang til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 1. juni
2021, selv om kommunen eventuelt ikke måtte nå at træffe
afgørelse om de ændrede datoer i april måned.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige
regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig af‐
gørelse herom, vil udbetalingen i alle tilfælde tidligst skulle
standse, efter at kommunen har truffet en ny gyldig afgø‐
relse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafkla‐
ringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Kommunen har ikke pligt til at partshøre borgeren om, at
reglerne er ændret, og at der på et uændret oplysningsgrund‐
lag vil blive truffet en anden afgørelse alene på grund af
ændrede regler.
Se bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 26 h,
stk. 4, om personer, der ønsker at overgå til jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse frem for at få forlænget
udbetalingen af sygedagpenge.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage
over kommunens afgørelser, herunder over en afgørelse,
hvor alene datoen flyttes, så personen 2 måneder senere
vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourcefor‐
løbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanlig fra afgørel‐
sesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen
til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten
til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil
ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gæl‐
de, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension,
fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene skul‐
le ophøre efter de almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle
være opfyldt, og lovens almindelige regler finder anvendelse
i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil
skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig
efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens
opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gæl‐
de, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens
opfølgningsindsats, klagereglerne, reglerne om beregning
(herunder at der ikke udbetales sygedagpenge for søgnehel‐
ligdage) m.v.
For personer, der senest har fået forlænget udbetalingen
af sygedagpenge efter § 26 f, og som skulle overgå til jobaf‐
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse i marts eller april
2021, henvises til nedenfor i bemærkningerne til § 26 h, stk.
3.
Det foreslås i § 26 h, stk. 3, at for sygedagpengemodta‐
gere omfattet af stk. 1 og 2, for hvem kommunen senest
har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbeta‐
lingen efter § 26 f, skal kommunen inden udløbet af de 2
måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgø‐
relse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestem‐
melserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr.
1-7.
Ændringsforslaget betyder, at hvis en sag senest er afgjort
efter § 26 f, det vil sige, at der er truffet en afgørelse efter §
26 f om ophør af sygedagpenge, forlængelse med 3 måneder
og overgang til jobafklaringsforløb i perioden den 1. marts
2021 – den 30. april 2021, skal kommunen igen tage stilling
til, om personen kan få forlænget udbetalingen af sygedag‐
penge efter de almindelige regler.
Det vil sige, at sager, der senest er afgjort efter § 26
f, og hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløb i
perioden den 1. marts til og med den 30. april 2021, får
en ekstra revurdering, som skal foretages inden udløb af
forlængelsen på de 2 måneder. De 2 måneder regnes efter
det foreslåede § 26 h, stk. 2, fra den dato, hvor personen
efter den afgørelse, der er truffet efter § 26 f, skulle ophøre
med sygedagpengene og overgå til jobafklaringsforløbet.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, hvor sygedagpengene var
forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klar‐
lægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den
8
5. januar 2021 nåede til det tidspunkt, hvor sygedagpengene
havde været forlænget i 69 uger, skulle kommunen inden
da tage stilling til, om der kunne ske forlængelse efter en
af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven. Hvis
der ikke kunne ske forlængelse, fik personen ret til at få
forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 3 måneder efter §
26 f. Kommunen skulle derfor træffe afgørelse om, at perso‐
nen efter den 5. januar 2021 ikke opfyldte betingelserne for
at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27,
stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor
skulle ophøre, og om datoen for ophøret af sygedagpenge
(den 5. april 2021) og overgang til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse (den 6. april 2021).
Personen vil nu få ret til at få forlænget udbetalingen af
sygedagpenge til den 5. juni 2021 og vil skulle overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 6. juni
2021. Inden forlængelsen udløber, vil kommunen igen skul‐
le træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingel‐
serne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige
bestemmelser i loven.
Kommunen skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt
grundlag for at kunne træffe afgørelse om eventuel forlæn‐
gelse af sygedagpengeperioden (undersøgelsesprincippet).
Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst – f.eks. fordi der
ikke foreligger oplysninger om den sygemeldtes helbreds‐
tilstand – skal kommunen indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Der vil først
kunne træffes en gyldig afgørelse, efter at sagen er blevet
tilstrækkeligt oplyst, hvilket betyder, at udbetalingen af sy‐
gedagpenge skal fortsætte, indtil kommunen på et tilstræk‐
keligt oplysningsgrundlag har truffet afgørelse om ophør af
udbetaling af sygedagpenge.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente
yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurde‐
ringen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en syge‐
meldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. De læ‐
gelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive tilstan‐
den på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysninger
kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i hel‐
bredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden
har været som forventet. Hvis ældre lægelige oplysninger
lægges til grund for kommunens afgørelse, skal der være
dokumentation i sagen i øvrigt for, at der ikke har været en
udvikling i helbredstilstanden, eller at tilstanden har udviklet
sig som forventet. Der skal kun indhentes nye lægelige ak‐
ter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der
er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige for‐
hold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsev‐
nen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggen‐
de lægeoplysninger, herunder attester, og eventuelt rådføre
sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige
regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig
afgørelse herom, kan sygedagpengene ikke standses, før
kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af
sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. Sygedagpengene kan dog under alle
omstændigheder ikke standses før efter de 2 måneder.
Eksempel:
En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen
efter de midlertidige regler. Personen har senest fået forlæn‐
get sygedagpengene i 3 måneder til den 10. marts 2021 efter
§ 26 f i loven. Inden denne afgørelse blev truffet, tog kom‐
munen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges
efter lovens almindelige regler.
Der skal nu ske forlængelse af udbetalingen af sygedag‐
penge til den 10. maj 2021 efter det foreslåede § 26 h, stk.
1 og 2. Og da sagen senest er afgjort efter § 26 f, skal der
ske en ny revurdering efter det foreslåede § 26 h, stk. 3, og
kommunen skal således tage fornyet stilling til, om sygedag‐
pengeudbetalingen kan forlænges efter lovens almindelige
forlængelsesregler. Hvis kommunen når at oplyse sagen og
træffe en ny afgørelse (og personen fortsat ikke kan få for‐
længet udbetalingen efter de almindelige regler, men stadig
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom), skal der træffes
afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb den 11. maj
2021. Hvis kommunen ikke når at træffe afgørelse inden
da, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har
truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene
og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbs‐
ydelse.
Hvis en person, der egentlig ville være omfattet af det
foreslåede § 26 h, stk. 3, har anmodet kommunen om,
at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts
2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes, jf. nedenfor
under bemærkningerne til det foreslåede § 26 h, stk. 4, vil
kommunen ikke skulle træffe afgørelse efter stk. 3. Det skyl‐
des, at en person, der efter stk. 4 bliver i eller overgår til
jobafklaringsforløbet uden 2 måneders forlængelse, ikke er
omfattet af det foreslåede § 26 h, stk. 1 eller 2, idet personen
efter sin anmodning og forbliven i eller overgang til jobaf‐
klaringsforløb ikke har ret til de 2 måneders forlængelse af
udbetalingen af sygedagpengene.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage
over kommunens afgørelse. Klagefristen regnes som sæd‐
vanlig fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen
for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpenge‐
udbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil
således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til
førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil syge‐
dagpengene skulle ophøre efter de almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle
være opfyldt, og lovens almindelige regler finder anvendelse
i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil
skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig
efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens
opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gæl‐
de, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens
opfølgningsindsats, klagereglerne, reglerne om beregning
(herunder at der ikke udbetales sygedagpenge for søgnehel‐
ligdage) m.v.
Det foreslås i § 26 h, stk. 4, at en sygedagpengemod‐
tager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis per‐
9
sonen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1 eller 2
anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således
at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts
2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes.
Ændringsforslaget betyder, at hvis en person, der får ud‐
betalingen af sygedagpenge forlænget efter de foreslåede
bestemmelser i § 26 h, stk. 1 eller 2, i stedet foretrækker
at blive i eller overgå til jobafklaringsforløb med ressource‐
forløb uden de 2 måneders forlængelse, vil personen have
ret til det, hvis personen henvender sig til kommunen og
anmoder om det inden 4 uger fra afgørelsen om forlængelse.
Ændringsforslaget betyder også, at når kommunen ori‐
enterer de sygedagpengemodtagere, der er omfattet af den
foreslåede § 26 h om afgørelsen om forlængelse af perioden
med sygedagpenge, vil kommunen samtidig skulle orientere
om muligheden for inden 4 uger fra afgørelsen at anmode
om at vælge at blive i eller overgå til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse.
Det kan f.eks. være en selvstændig, der på grund af den
indkomst, der er lagt til grund for beregningen af sygedag‐
pengene, ikke har ret til at få udbetalt det maksimale syge‐
dagpengebeløb, og hvor den selvstændige ville kunne få
mere udbetalt i ressourceforløbsydelse.
Hvis sygedagpengemodtageren anmoder om det, vil
kommunen ligeledes skulle vejlede om konsekvenserne af at
overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløb, herunder
om beregning af ressourceforløbsydelse.
Personer, der allerede inden lovens ikrafttræden er over‐
gået til jobafklaringsforløb den 1. marts 2021 eller senere,
vil derved få mulighed for at forblive i jobafklaringsforlø‐
bet frem for at komme tilbage til sygedagpenge i 2 måne‐
der. Muligheden for at anmode om at overgå til jobafkla‐
ringsforløbet frem for at få forlænget udbetalingen af syge‐
dagpenge vil gælde for alle sygedagpengemodtagere, der i
perioden den 1. marts – den 30. april 2021 skulle overgå til
jobafklaringsforløb og derved vil få ret til den midlertidige
forlængelse af sygedagpengeudbetalingen i 2 måneder.
Kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse om datoen
for personens overgang til jobafklaringsforløb. For personer,
hvor der allerede er truffet afgørelse om overgang til jobaf‐
klaringsforløb inden lovens ikrafttræden, vil datoen skulle
være den samme som den dato, der er fastsat i afgørelsen fra
inden lovens ikrafttræden.
Eksempel:
En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen
efter de midlertidige regler. Personen har senest fået forlæn‐
get sygedagpengene i 3 måneder til den 10. marts 2021 efter
§ 26 f i loven – dvs. overgang til jobafklaringsforløb den 11.
marts 2021. Inden denne afgørelse blev truffet, tog kommu‐
nen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter
lovens almindelige regler.
Der skal nu ske en forlængelse af udbetalingen af syge‐
dagpenge til den 10. maj 2021 efter det foreslåede § 26 h,
stk. 1 og 2. Da sagen senest er afgjort efter § 26 f, skulle
der egentlig også ske en ny revurdering efter det foreslåede
§ 26 h, stk. 3. Men hvis den pågældende efter at have fået
kommunens afgørelse om forlængelsen anmoder kommunen
om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal
fastholdes, skal kommunen træffe afgørelse efter det foreslå‐
ede § 26 h, stk. 4, om, at udbetalingen af sygedagpenge
alligevel ophører pr. 10. marts 2021, og at overgangen til
jobafklaringsforløb skal regnes for at være den 11. marts
2021. Og kommunen skal ikke træffe afgørelse efter den
foreslåede § 26 h, stk. 3, jf. bemærkningerne ovenfor til
denne bestemmelse.
Hvis der er tale om en sag, hvor kommunen samtidig
med en afgørelse om forlængelse sætter en dato 2 måne‐
der frem i tiden for, hvornår den sygemeldte skal overgå
til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. det
foreslåede § 26 h, stk. 1, vil datoen skulle være minus de
2 måneder, der i afgørelsen om forlængelse blev lagt til
tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, hvor der den 10. april 2021
bliver truffet afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalin‐
gen med virkning fra den 15. april 2021, fordi udbetalingen
ikke kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i
loven. Personen skulle den 16. april 2021 overgå til et jobaf‐
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i
loven, men personen vil i stedet efter det foreslåede § 26 h,
stk. 1, få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling
med 2 måneder, dvs. til og med den 15. juni 2021 (med
overgang til jobafklaringsforløb den 16. juni 2021). Anmo‐
der personen imidlertid om, at tidspunktet for overgang til
jobafklaringsforløbet skal fastholdes, skal kommunen træffe
afgørelse efter det foreslåede § 26 h, stk. 4, om, at udbeta‐
lingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. den 15. april
2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb skal regnes
for at være den 16. april 2021.
Den sygemeldte kan f.eks. henvende sig skriftligt eller
telefonisk til kommunen med sin anmodning om, at kommu‐
nen ændrer afgørelsen om forlængelse, således at tidspunk‐
tet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressource‐
forløbsydelse fastholdes til det oprindelige tidspunkt i perio‐
den fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april
2021.
Der kan klages over kommunens afgørelse efter det fore‐
slåede § 26 h, stk. 4, efter de almindelige regler.
Økonomiske konsekvenser
Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig
usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 32 mio.
kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 16 mio. kr. i
2021 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på
ca. 257 mio. kr. i alt og offentlige mindreudgifter til ressour‐
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 217 mio.
kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter
til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 10 mio. kr.
i alt og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for
personer i jobafklaring på ca. 19 mio. kr. i alt. Endelig skøn‐
nes der at være merudgifter på 1 mio. kr. til administration i
kommunerne.
10
De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 16 mio.
kr. vedrørende staten og ca. 16 mio. kr. vedrørende kommu‐
nerne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig
med ca. 72 mio. kr. vedrørende staten og 185 mio. kr. vedrø‐
rende kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourcefor‐
løbsydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 47
mio. kr. til staten og ca. 170 mio. kr. til kommunerne, jf.
tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af yderligere midlertidig forlængelse af
retten til sygedagpenge, mio. kr. (2021-pl)
2021 2022 2023 2024
I alt, statslige udgifter 16,0 0,0 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 72,2 0,0 0,0 0,0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb -46,5 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifm. jobafklaring -9,5 0,0 0,0 0,0
I alt, kommunale udgifter 15,9 0,0 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 185,1 0,0 0,0 0,0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb -170,4 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifm. sygedagpenge 9,7 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifm. jobafklaring -9,5 0,0 0,0 0,0
Heraf til administration 1,0 0,0 0,0 0,0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 31,9 0,0 0,0 0,0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 16,4 0 0 0
Anm: I beregningerne er det antaget, at der ikke er af‐
gang til sygedagpengeydelse blandt de forlængede personer,
der kommer ind i ordningen i perioden den 1. marts 2021 til
den 30. april 2021.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger
Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
berøre ca. 8.500 personer, der får forlænget deres sygedag‐
pengeperiode i 2 måneder frem for at overgå til jobafkla‐
ringsforløb i perioden den 1. marts 2021 – den 30. april
2021. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at med‐
føre en midlertidig negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 30
fuldtidspersoner i alt i 2021.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på
31,9 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på
lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres §
35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af
covid-19 m.v. med i alt 16,4 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes
på forslag til finansloven for 2022.
Til nr. 6
Det foreslås i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, at suspen‐
sionen af 225-timersreglen forlænges med 2 måneder frem
til og med den 30. april 2021. Derved sikres det, at ingen
personer i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og
med den 30. april 2021 vil få nedsat hjælpen, og hjælpen vil
ikke bortfalde i perioden, som følge af at de ikke har opfyldt
betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Den 9. februar 2021 har regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli‐
sten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgået
en aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for
ikke mindst de mindre erhvervsdrivende i forbindelse med
covid-19.
I den forbindelse er aftalepartierne enige om at forlænge
suspensionen af 225-timersreglen, der forlænges med yder‐
ligere 2 måneder frem til og med den 30. april 2021. Det
betyder, at personer i kontanthjælpssystemet, som ikke op‐
fylder 225-timersreglen og står til en nedsættelse eller bort‐
fald af ydelsen i perioden den 1. november 2020 til og med
den 30. april 2021, får op til 6 måneder ekstra til at opfylde
kravet.
Det foreslås derfor, at perioden på 12 kalendermåneder,
inden for hvilket kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde skal være opfyldt, forlænges til og med den 30. april
2021.
Med forslaget til forlængelsen af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen med 2 måneder suspenderes 225-time‐
rsreglen yderligere i perioden fra og med den 1. marts 2021
til og med den 30. april 2021, således at perioden skal anses
for endnu en forlængelsesgrund.
Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i §
13 h, stk. 3, i loven vil blive forlænget med yderligere 2
måneder fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30.
april 2021, således at perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 30. april 2021 samlet set skal anses for
en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke
få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden,
som følge af at de ikke har opfyldt betingelsen om at have
haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde
i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den
30. april 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om
225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige
forlængelsesgrunde både for personer, som skulle have haft
deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i
ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle
have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐
falde i perioden.
11
Forlængelsen i § 13 h, stk. 3, vil indgå i § 13 f, stk.
13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter
§ 13 f, stk. 12, i loven, jf. § 13 h, stk. 4. Det betyder, at
en forlængelse efter § 13 h, stk. 3, i loven i lighed med
en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven medfører, at
hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3
år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra sådanne
måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte
person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til
antallet af måneder, der er set bort fra.
Administrationen af den foreslåede ændring af bestem‐
melsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme
regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får for‐
længet 12-månedersperioden efter § 13 h i loven.
Det foreslås endvidere, at for personer, der er omfattet
af det fremsatte lovforslag, og for hvem kommunen forud
for den 22. marts 2021 har truffet en afgørelse om nedsæt‐
telse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk.
5-8, i loven, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen
tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere per‐
sonen om, at der vil være grundlag for en udskydelse af
bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-måneders‐
perioden. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til i
nr. 8 ad § 04.
Økonomiske konsekvenser
Samlet set skønnes den nye paragraf § 02, jf. ændrings‐
forslag nr. 6 og § 04, jf. ændringsforslag nr. 8 med betydelig
usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på i alt 36,6
mio. kr. i 2021 og 29,4 mio. kr. i 2022 før skat og tilba‐
geløb. Når der tages højde for skat og tilbageløb skønnes
forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 22,1
mio. kr. i 2021 og 17,7 mio. kr. i 2022, jf. tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-time‐
rsreglen, mio. kr. (2021-pl.)
2021 2022 2023 2024
I alt, statslige udgifter 7,3 5,9 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 5,4 4,3 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 1,1 0,9 0 0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse inkl. adfærd
0,7 0,6 0 0
Heraf aktiveringsudgifter 0,1 0,1 0 0
I alt, kommunale udgifter 29,3 23,5 0 0
Heraf budgetgaranti 29,3 23,3 0 0
Heraf administration 0,0 0,2 0 0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 36,6 29,4 0 0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 22,1 17,7 0 0
Anm: Tallene er afrundet til nærmeste 100.000 kr.
Det er skønnet, at ændringsforslaget vil medføre en mid‐
lertidig reduktion i beskæftigelsen på i alt ca. 50 fuldtidsper‐
soner over perioden 2021-2022.
Ændringsforslaget medfører merudgifter til både ydelse,
aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat
og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelses‐
hjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret ad‐
færd, skønnes at udgøre ca. 36,1 mio. kr. i 2021 og 28,6
mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre
ca. 0,5 mio. kr. i 2021 og 0,4 mio. kr. i 2022.
Endelig skønnes der at være administrative udgifter for
kommunerne på ca. 0,2 mio. kr. i 2022, som følge af at
kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt hørin‐
gen af de borgere, der kan få nedsat ydelsen som følge af
225-timersreglen efter den 28. februar 2021.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på
36,6 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på
lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres §
35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af
covid-19 mv. med i alt 22,1 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes
på forslag til finansloven for 2022.
Til nr. 7
Det fremgår af de gældende regler i § 107 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobafklaringsforløb med
tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik er en ordning for
1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen
sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få
forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpen‐
ge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen
sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu‐
nen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov
om sygedagpenge, og
3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af
egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter §
24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1,
2. pkt., i lov om sygedagpenge.
12
Det fremgår endvidere af de gældende regler i § 109, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at senest 4 uger
efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter
det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at
personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24
a i lov om sygedagpenge, skal sagen behandles i rehabilite‐
ringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog
stk. 2.
Siden foråret 2020 er der i sygedagpengelovens kapitel 8
a løbende indført regler om midlertidig forlængelse af retten
til sygedagpenge for at sikre, at ingen sygedagpengemodta‐
gere skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden den 9.
marts 2020 – den 28. februar 2021. Det betyder, at et større
antal personer, der skulle være overgået til jobafklaringsfor‐
løb, er fortsat med at få udbetalt sygedagpenge.
Med forslaget til § 26 h i nr. 6, ad § 01, nr. 1, vil der
blive indført endnu en midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge, som skal sikre, at ingen sygedagpengemodta‐
gere skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden den 1.
marts 2021 til og med den 30. april 2021.
Som følge heraf vil der være et usædvanlig stort antal
personer, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsfor‐
løb ved udløbet af de midlertidige forlængelser af retten til
sygedagpenge.
Der forventes derfor, at det i en periode ikke vil være
muligt for kommunens rehabiliteringsteam at behandle alle
sager om jobafklaringsforløb inden for den gældende frist på
4 uger.
Det foreslås i § 111 a, at beskæftigelsesministeren fast‐
sætter nærmere regler om fravigelse af fristen for, hvornår
rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklarings‐
forløb, jf. § 109, stk. 1, og om iværksættelse af indsatsen i
jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for rehabilite‐
ringsteamet.
Ændringsforslaget betyder, at der bl.a. vil blive fastsat
regler om, at fristen på 4 uger ikke vil være gældende,
for så vidt angår de sager, hvor en person er overgået til
jobafklaringsforløb inden for en nærmere bestemt periode,
efter at overgangen til jobafklaringsforløb ikke længere er
udskudt. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat et
tidspunkt for, hvornår disse sager senest skal behandles i
rehabiliteringsteamet.
Det forventes desuden, at der vil blive fastsat nærmere
regler om, at kommunen kan iværksætte en indsats i jobaf‐
klaringsforløbet, inden sagen er blevet behandlet i rehabili‐
teringsteamet. Dette skal bidrage til at sikre, at en person
hurtigst muligt kan komme i gang med en indsats med hen‐
blik på at bringe personen tilbage i arbejde, uanset at sagen
behandles i rehabiliteringsteamet, mere end 4 uger efter at
personen er overgået til jobafklaringsforløb.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes med en vis usikkerhed ikke
at have økonomiske konsekvenser, da der er tale om en mid‐
lertidig forskydning i behandling af sager i rehabiliterings‐
teamet.
Til nr. 8
Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 241 af 12. februar 2021, for hvem kommunen forud for
den 22. marts 2021 har truffet en afgørelse om nedsættelse
eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som
følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for den 22. marts 2021 om, at den pågældendes hjælp
vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde, som følge
af at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk.
5-8, i lov om aktiv socialpolitik i perioden fra og med den
1. marts 2021 til og med den 30. april 2021, men afgørelsen
endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde
afgørelsen. Kommunen vil samtidig skriftligt skulle oriente‐
re personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsæt‐
telse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af § 13 h, stk.
3.
Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler
i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vej‐
ledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge
af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår
hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfal‐
de, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette
tidspunkt.
De økonomiske konsekvenser ved ændringsforslaget er
beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2021 og var til
1. behandling den 23. februar 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 5. fe‐
bruar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag
161. Den 18. februar 2021 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
get.
13
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
14