Fremsat den 5. marts 2021 af Peter Juel-Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V), Kristian Jensen (V), Anni Matthiesen (V), Maja Torp (V) og Anne Honoré Østergaard (V)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25923

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b210/20201_b210_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. marts 2021 af Peter Juel-Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V), Kristian Jensen (V),
    Anni Matthiesen (V), Maja Torp (V) og Anne Honoré Østergaard (V)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om implementering af et fuldt landevejsprincip
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 2021 at
    sikre implementering af et fuldt landevejsprincip over hele
    Danmark hele året, så det fremover vil koste det samme at
    køre på landevejen som at sejle en tilsvarende strækning
    med færgen, hvilket vil være med til at skabe bedre sam‐
    menhæng og balance på tværs af landet.
    Beslutningsforslag nr. B 210 Folketinget 2020-21
    AX025923
    Bemærkninger til forslaget
    Baggrund for forslaget
    Venstre har længe kæmpet for, at det skal være billigere at
    komme til og fra de steder i Danmark, der kræver, at man
    krydser vand.
    For Venstre er det afgørende, at vi gør det nemt og billigt
    at transportere sig på tværs af landet, så vi sikrer en god
    sammenhæng fra øst til vest og fra syd til nord. Mobiliteten
    er vigtig for udviklingen i vores landdistrikter og på vores
    små og mindre øer, og gode transportmuligheder øger mu‐
    ligheden for at drive erhverv og leve i de egne, der ligger i
    yderområderne af vores smukke land.
    Venstre har tidligere arbejdet for at sænke færgepriserne
    til de danske øer. Det lykkedes vi bl.a. med i 2016, hvor
    vi som led i aftalen om vækst og udvikling i hele Danmark
    vedtog en tilskudsordning, der skulle styrke turismeerhver‐
    vet uden for højsæsonen og forbedre fremkommeligheden
    til landets mindre øer (»Nu får en lang række danske øer
    billigere færger«, Social- og Indenrigsministeriet, den 3. juni
    2016).
    Senere udvidede bl.a. Venstre tilskudsordningen, så den
    også kunne komme småøerne til gavn i sommerperioden
    (»Nu kan småøer få billigere færgebilletter i sommerferien«,
    dr.dk, den 2. november 2018). Ordningen viste sig at være
    succesfuld og har været med til at løfte omsætningen på
    øerne (»Billigere færgebilletter er en kæmpe succes«, Ber‐
    lingske.dk, den 22. februar 2017). Det giver langt bedre
    mulighed for at leve og drive forretning i områderne.
    Som en del af Venstres ønske om at udvikle Danmarks
    landdistrikter og øer er det vigtigt at ligestille borgerne, uan‐
    set hvor de bor i landet. Derfor mener Venstre, at det skal
    koste det samme at komme rundt i landet. Den eneste måde,
    vi kan sikre det, er ved at sørge for, at kilometerprisen er den
    samme ved transport med færge til og fra ikkebrofaste øer
    som på land.
    Ved at opretholde balancen mellem by, land og øer sørger
    man for vækst og udvikling i hele landet. Det giver frihed
    til, at man kan bosætte sig og leve sit liv lige der, hvor man
    ønsker, uden at skulle begrænses af større omkostninger ved
    at komme omkring.
    Fuldt landevejsprincip i hele Danmark
    Venstre foreslår derfor, at der indføres et fuldt landevejs‐
    princip på tværs af hele Danmark hele året, så det ikke skal
    være dyrere at slå sig ned eller drive virksomhed på Samsø
    sammenlignet med Slagelse. Landevejsprincippet skal sikre
    trafikal ligestilling, så det ikke koster mere at rejse 1 km. til
    søs end på landevejen.
    Med aftalen om færgetakstnedsættelser fra 2018 kom vi
    endnu nærmere et fuldt landevejsprincip (»Aftale om juste‐
    ring af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster
    for personbefordring og godstransport på ikke statslige fær‐
    geruter til og fra visse øer«, Økonomi- og Indenrigsministe‐
    riet). Venstre inviterer derfor Folketingets partier og særlig
    aftalepartierne til, at vi i fællesskab gennemfører et fuldt
    landevejsprincip hele året.
    Økonomi
    Social- og ældreministeren har i et svar til Folketinget
    oplyst, at indførelsen af et fuldt landevejsprincip årligt vil
    koste 45,1 mio. kr. mere end de midler, der er afsat i dag
    (Transportudvalget, TRU alm. del – svar på spørgsmål 718,
    folketingsåret 2019-20).
    Venstre har i sine finanslovsprioriteter for 2021 »Vækst
    i en grøn omstilling – med mennesket i centrum« peget på
    en række finansieringsforslag, der samlet finansierer vores
    prioriteter, herunder implementering af et fuldt landevejs‐
    princip.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Juel-Jensen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om implementering af et
    fuldt landevejsprincip.
    (Beslutningsforslag nr. B 210)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3