Fremsat den 5. marts 2021 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Jette Gottlieb (EL) og Rune Lund (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25920
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b202/20201_b202_som_fremsat.pdf
Fremsat den 5. marts 2021 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Jette Gottlieb (EL) og Rune Lund (EL) Forslag til folketingsbeslutning om understøttende lovgivning for kommunernes reducering af luftforurening i byerne Folketinget pålægger regeringen inden november 2021 at fremsætte de nødvendige lovforslag, der giver kommunerne mulighed for henholdsvis at etablere nulemissionszoner, at lade personbiler med dieselmotorer omfatte af miljøzoner, og at gøre op med politiets vetoret over for trafikændringer, som det beskrives i udspillet om ren luft og miljøzoner fra den socialdemokratiske overborgmester i Københavns Kom‐ mune. Beslutningsforslag nr. B 202 Folketinget 2020-21 AX025920 Baggrund for forslaget Luftforureningen i de danske byer er et alvorligt problem med store sundhedsmæssige, klimamæssige og samfunds‐ økonomiske konsekvenser. Der er mange kilder til forurening, men busser, taxier og privatbiler udgør nogle af de største kilder til partikelforure‐ ning i byerne. Dieselkøretøjer uden partikelfilter er særlig problematiske. Flere end 4.000 mennesker dør hvert år for tidligt i Dan‐ mark på grund af udendørs luftforurening (»Stop luftforure‐ ning! Forslag til ny regulering«, Rådet for Grøn Omstilling, oktober 2020). Luftforurening fra trafikken isoleret set er skyld i ca. 900 dødsfald om året (»900 danskere dør af bilos fra fossilbiler hvert år«, Danmarks Naturfredningsforening, december 2018). Sundhedskonsekvenserne af luftforurening er således ganske alvorlige, men det giver også udslag i samfundsøko‐ nomiske konsekvenser og koster hvert år samfundet dyrt i bl.a. nedsat arbejdsevne og sundhedsomkostninger. Forure‐ ningen er skyld i 3,5 millioner dage med begrænset aktivitet grundet alvorlige sygdomme som bl.a. astma, bronkitis og hjertekarsygdomme, og samlet set koster luftforureningen det danske samfund ca. 80 mia. kr. om året, hvilket svarer til 3,5 pct. af bnp (»Stop luftforurening! Forslag til ny regu‐ lering«, Rådet for Grøn Omstilling, oktober 2020). Derfor finder forslagsstillerne det også yderst positivt, at den socialdemokratiske overborgmester i Københavns Kom‐ mune, Lars Weiss, har fremsat et udspil om ren luft og miljøzoner, der skal sikre renere luft til københavnere, som det bl.a. beskrives i artiklen »Overborgmesters trafikplaner får blandet modtagelse fra støttepartier« bragt i Altinget den 11. februar 2021. En række af initiativerne i overborgmesterens udspil for‐ udsætter imidlertid tilpasning af eksisterende lovgivning, herunder miljøbeskyttelsesloven og færdselsloven. Forslagsstillerne ønsker at imødekomme og understøtte kommunerne i indsatsen mod luftforureningen og dens ska‐ delige virkninger for såvel samfundet som miljøet. Formålet med beslutningsforslaget er således at pålægge regeringen at sikre den lovgivning, der er nødvendig, for at kommunerne kan etablere nulemissionszoner, kan lade personbiler med dieselmotorer omfatte af miljøzoner, og kan gøre op med politiets vetoret over for trafikændringer. Mulighed for at etablere nulemissionszoner Københavns Kommune og øvrige kommuner skal have mulighed for at etablere nulemissionszoner, hvor kun køre‐ tøjer, der ikke sviner (dvs. emissionsfrie køretøjer), må fær‐ des. Dette vil give gode byrum til mennesker, en fordel til grønne trafikanter og renere luft. Desuden kan det medvirke til, at de busser og varebiler, der f.eks. kører i det centrale København, omstiller til el. Personbiler på diesel skal omfattes af miljøzoner Gamle og svinende dieselbiler hører ikke til i byerne. Der‐ for skal kommunerne have mulighed for at lade personbiler med dieselmotorer omfatte af miljøzoner og sidestille disse med varevogne. Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at miljøzoner for va‐ rebiler skærpes i juli 2022, hvormed der stilles krav om euronorm 5 svarende til indregistrering fra 2009 (lov nr. 590 af 13. maj 2019). Det er forslagsstillernes ønske, at det samme skal gælde for personbiler, der kører på diesel. Fratag politiet vetoret over for trafikændringer Politiet står i dag i vejen for, at kommuner kan frede‐ liggøre veje og skabe gode, grønne byrum, hvor der før var vej. Politiets sagsbehandling har entydigt fokus på frem‐ kommelighed, mens kommuner kan have andre hensyn som f.eks. gode byrum eller trafiksikkerhed for bløde trafikanter for øje. Derfor skal der gøres op med politiets vetoret over for vejprojekter, så det sikres, at ændringer i det trafikale gade‐ billede sker på et mere helhedsorienteret grundlag. På denne baggrund vil nærværende beslutningsforslag på‐ lægge regeringen at tilvejebringe den nødvendige tilpasning af eksisterende lovgivning, så det bliver muligt for kommu‐ nerne at etablere nulemissionszoner, at lade personbiler med dieselmotorer omfatte af miljøzoner og at gøre op med poli‐ tiets vetoret over for trafikændringer. Regeringen pålægges endvidere at fremsætte de nødvendi‐ ge lovforslag inden november 2021, så kommunerne i nær fremtid er sikret hjemmel til at gennemføre førnævnte ind‐ satser over for luftforureningen i byerne. 2 Skriftlig fremsættelse Rasmus Vestergaard Madsen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om understøttende lovgivning for kommunernes reducering af luftforurening i byerne. (Beslutningsforslag nr. B 202) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3