L 161 - svar på spm. 2 om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis boligjobordningen udvides, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L161 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l161/spm/2/svar/1754318/2346877.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på L161 spørgsmål nr. 2 af 26. februar 2021 (SAU alm. del). Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Morten Bødskov / Uffe Mikkelsen 5. marts 2021 J.nr. 2020-9652 Skatteudvalget 2020-21 L 161 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis boligjobordningen ud- vides, så man kan i 2021 kan få fradrag for udgifter til restauranter, hoteller og forlystelses- parker, så nogle af de brancher, som er hårdest ramt af covid-19 krisen stimuleres? Svar Med aftalen om finansloven for 2021 er regeringen, RV, SF, EL og ALT enige om økono- miske stimuli, der holder hånden under danske familier og lønmodtagere, som er ramt af krisen. Disse omfatter bl.a. støtte til oplevelsesøkonomien på 750 mio. kr. og en lempelse af BoligJobordningen. Den forslåede lempelse af BoligJobordningen indebærer en midlertidig forøgelse af fra- dragsloftet for serviceydelser til 25.000 kr. og skatteværdien af servicefradraget til ca. 35 pct. Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kr. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer, mens der ikke ændres på de fradragsberettigede ydelser. Med hensyn til de provenumæssige konsekvenser ved at udvide BoligJobordningen som anført af spørgeren, henviser jeg til mit svar på ERU alm. del – spm. 143 (Folketingsåret 2020-21) af 9. december 2020, hvoraf det fremgår, at en indførelse af et lignende midlerti- digt skattefradrag for udgifter til restauranter, hoteller og forlystelsesparker skønnes at med- føre et betydeligt mindreprovenu selv ved et relativt lille fradrag.
Svar på ERU alm. del - spm. 143.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l161/spm/2/svar/1754318/2346878.pdf
Til Folketinget – Erhvervsudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 143 af 20. november 2020 (alm. del). Morten Bødskov / Søren Schou 9. december 2020 J.nr. 2020 - 10131 Erhvervsudvalget 2020-21 ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Skatteudvalget 2020-21 L 161 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes redegøre for mulighederne for og regeringens holdning til at etablere en fradragsordning for turisme- og oplevelsesaktiviteter som en del af boligjobordningen og som et igangsætningsværktøj for oplevelsesøkonomien og beskrive, efter hvilke modeller en sådan ordning vil kunne etableres med vurdering af konsekvenser og effekter for samfundet og de omhandlede brancher. Svar Med aftalen om finansloven for 2021 er regeringen, RV, SF, EL og ALT enige om en fi- nanslov for 2021 og om økonomiske stimuli, der holder hånden under danske familier og lønmodtagere, som er ramt af krisen. Aftalen er en central brik i regeringens grønne gen- start og omfatter bl.a. støtte til oplevelsesøkonomien på 750 mio. kroner og en lempelse af BoligJobordningen. BoligJobordningen lempes midlertidigt i 2021, således at loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kr., og skatteværdien af fradraget øges til ca. 35 pct. for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kr. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer. Der ændres ikke på de fradragsberettigede ydelser. Der er i relation til overvejelserne om mulighederne for at indføre fradrag for oplevelses- ydelser efter BoligJobordningen bl.a. lagt stor vægt på, at ordningen skal kunne admini- streres relativt enkelt. Der er potentielt mere end 4,5 mio. skatteydere over 18 år, der ville have fradragsberettigede oplevelsesudgifter - ofte i form af mange små udgifter, som de selv ville skulle indberette til Skattestyrelsen, ligesom borgerne ville skulle gemme deres kvitteringer som dokumentation. Til sammenligning anvendtes den gældende Bolig- Jobordning i 2019 af ca. 480.000 personer. Et særskilt fradrag på fx 4.000 kr. pr. person (svarende til en skatteværdi på ca. 1.000 kr.) skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 3 mia. kr. Med aftalen om finansloven for 2021 understøttes oplevelsesøkonomien, herunder re- stauranter, hoteller mv. i form af en række konkrete initiativer, der skal træde i kraft paral- lelt med udbetalingen af de resterende indefrosne feriemidler og under hensyn til udvik- lingen i COVID-19-pandemien og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retnings- linjer. På Skatteministeriets område er der således afsat i alt 250 mio. kr. i 2021 til at støtte ople- velsesindustrien gennem skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesvirk- somheder. Det sker ved, at der i 2021 midlertidigt indføres en særskilt skattefritagelse af gavekort til restaurationsydelser med en beløbsgrænse på 1.200 kr. årligt, som kan bruges til hoteller, restauranter og forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger mv. Skat- teministeriet forventer at sende et lovforslag herom på høring inden jul.