Betænkning afgivet den 3. marts 2021

Tilhører sager:

Aktører:


21-11749 AX25930 2346550_1_0

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l164/bilag/9/2346557.pdf

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 3. marts 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love
(Førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstilling
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil‐
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark
står i en meget alvorlig økonomisk situation. Ledighedskøen
er siden marts 2020 vokset med over 40.000, mange dan‐
skere risikerer at miste deres arbejde, og mange virksom‐
heder er voldsomt presset. Venstre har som opfølgning på
aftalen fra før sommeren 2020 om udbetaling af de første
3 uger presset på, for at de sidste 2 ugers feriepenge også
skulle udbetales. Det lykkedes med den politiske aftale fra
2. december mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Parti
og Alternativet at sikre, at danskerne kan få udbetalt deres
egne feriepenge ultimo marts måned. Aftalen indeholdt også
en eksportpakke og forlængelse af hjælpepakker. Udbetalin‐
gen af danskernes egne feriepenge vil være med til at sætte
gang i dansk økonomi og skabe tusindvis af arbejdspladser
i hele landet. For V har det været afgørende, at ordningen
blev frivillig, så danskerne får friheden til selv at bestemme,
om de vil have deres indfrosne feriepenge udbetalt nu, eller
om de vil vente, til de når pensionsalderen, som det oprinde‐
lig har været hensigten.
Vi skal så hurtigt som muligt have en plan for genåbning
af Danmark, som kan være med til at give danskerne håb
og et perspektiv. Og så skal vi i gang med en genopretning
– få gang i erhvervslivet, og vi skal have indhentet det
sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige efterslæb.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det glæ‐
deligt, at det nu bliver muligt at få udbetalt de resterende fe‐
riemidler. Forhåbentlig vil mange benytte sig af ordningen,
så det kan bidrage til at stimulere dansk økonomi under
epidemien.
Kompensationsordninger og stimulipakker har været af‐
gørende for at holde hånden under dansk økonomi efter det
historiske fald i bnp sidste forår, og selv om vaccinerne får
det til at lysne i horisonten, er væksten udfordret af nedluk‐
ninger og lavere verdenshandel. Derfor er det fortsat vigtigt,
at økonomien stimuleres i en tid, hvor mange virksomheder
kæmper for at få enderne til at mødes. Det skal sikre os,
at Danmark kommer godt igennem epidemien – både øko‐
nomisk og sundhedsmæssigt
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget har siden indførel‐
sen af samtidighedsferie støttet, at de indefrosne feriepenge
skal udbetales til de lønmodtagere, som har tjent penge‐
ne. De penge skulle ikke have været indefrosset i første om‐
gang, og derfor støtter EL muligheden for at få feriepengene
udbetalt. Når det er sagt, er der stadig en række indbyggede
problemer i forbindelse med udbetalingen af feriemidlerne,
Til lovforslag nr. L 164 Folketinget 2020-21
AX025930
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 164 - Bilag 9
Offentligt
som er uløste og til ugunst for lønmodtagerne og deres
familier.
For det første er der ikke en endelig og fuldstændig løs‐
ning på, at feriepengene fra timelønnede kan modregnes
hos ægtefæller og samlevende, der modtager sociale ydelser,
fordi det skatteteknisk indgår i indkomstopgørelsen. Det er
dybt urimeligt over for de timelønnede, ikke mindst fordi
deres familie kan blive modregnet, og dermed bliver famili‐
ens samlede indkomst reduceret. Det burde være løst allere‐
de ved den første udbetaling af de 3 ugers feriepenge, og det
forværres kun, når det ikke løses ved denne lov.
For det andet er der ikke fundet en løsning for de
udenlandske lønmodtagere, som i overgangsperioden har
optjent feriepenge, men efterfølgende har forladt det danske
arbejdsmarked endegyldigt. De risikerer helt at miste de op‐
tjente midler, fordi de ikke får information om muligheden
for udbetaling og heller ikke bliver kontaktet ved fraflytning
eller ved senere opnåelse af pensionsalder. Det er urimeligt,
at loven ikke sikrer, at de udenlandske lønmodtagere, der
forlader landet, garanteres deres egne feriepenge, ved at
pålægge enten myndighederne eller arbejdsgiverne at orien‐
tere dem om muligheden. Endelig står det fortsat uklart,
hvordan det sikres, at arbejdsgiverne ikke bare kan beholde
de indefrosne feriepenge fra de udenlandske lønmodtagere,
når de pågældende ikke selv tager initiativ til at få dem
udbetalt. Det skal sikres, at de alligevel overføres til fonden.
I forhold til de seneste ændringsforslag fra ministeren
mener EL, at der stadig er en usikkerhed om klageadgangen,
og EL havde derfor gerne set, at ændringsforslag nr. 3 var
formuleret således, at det fremgår af selve lovteksten, at alle
lønmodtagere i forbindelse med den endelige opgørelse i
juli 2021 kan klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
over udbetalingen af tilgodehavende feriemidler fra såvel
udbetalingsrunde 2020 som udbetalingsrunde 2021.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I nr. 12 indsættes efter »§ 17 a, stk. 5,«: »1. og 2. pkt.,«,
og efter »stk. 7,« indsættes: »1. og 2. pkt.,«.
[Præcisering af bestemmelsen]
2) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 26, stk. 1,
indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
3) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 26, stk.
2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »om førtidig
udbetaling efter en ansøgningsrunde i 2020«.
[Præcisering af Ankestyrelsens efterprøvelse]
4) Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 26 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Klage over afgørelser om opkrævning af arbejds‐
giverbidrag efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6, skal
indgives til fonden inden 4 uger fra den dag, hvor afgørel‐
sen er meddelt. Fonden vurderer, om der er grundlag for
at give klageren helt eller delvist medhold. Giver fonden
ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og
begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til
ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.««
[Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension behand‐
ler klager vedrørende arbejdsgiverbidrag]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en præcisering af bestemmelsen,
som den foreslås i lovforslaget, da det tydeliggøres, at hen‐
visningen til stk. 3 indsættes i både 1. og 2. pkt.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af det under æn‐
dringsforslag nr. 4 foreslåede § 26, stk. 4, hvorefter klager
over fondens afgørelser efter regler fastsat i medfør af §
19, stk. 6, fortsat behandles af ankenævnet for Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension. Der henvises til ændringsforslag nr.
3 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det foreslås med ændringsforslaget, at § 26, stk. 2, der
bliver stk. 3, præciseres, sådan at det fremgår, at fondens
afgørelser om førtidig udbetaling af feriemidler efter ansøg‐
ningsrunden i 2020 ikke kan påklages til Ankestyrelsen eller
anden administrativ myndighed.
Ændringsforslaget vil medføre, at afgørelser efter § 17
a, stk. 1, om førtidig udbetaling af feriemidler efter an‐
søgningsrunden i 2020 ikke kan påklages til Ankestyrel‐
sen. Lønmodtagere, der i forbindelse med udbetaling efter
ansøgningsrunden i 2020 har tømt deres konto for tilgode‐
havende feriemidler, vil efter den 1. juli 2021 modtage en
endelig opgørelse af kontoen vedrørende lønmodtagerens
tilgodehavende feriemidler fra fonden. Det gælder også løn‐
modtagere, der med udbetaling efter ansøgningsrunden i
2020 har fået udbetalt for meget, men hvor der ikke rejses
krav om tilbagebetaling, f.eks fordi kravet ikke overstiger en
af beskæftigelsesministeren fastsat bagatelgrænse. Der kan
klages over fondens endelige opgørelse af lønmodtagerens
krav på tilgodehavende feriemidler efter lovens § 12, jf. §
26, stk. 1.
Afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 5, som bliver stk. 7,
om tilbagesøgning af udbetalte feriemidler, som lønmodta‐
geren ikke havde krav på, kan efter det fremsatte lovforslags
§ 1, nr. 17, påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder både,
når udbetaling er sket i forbindelse med ansøgningsrunden
i 2020 og i 2021, jf. § 17 a, stk. 5, der med det fremsatte
lovforslag bliver stk. 7.
Ankestyrelsen vil i disse sager påse, om grundlaget for
fondens afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte feriemid‐
ler, som lønmodtageren ikke havde krav på, er korrekt,
herunder om fonden søger et for højt beløb tilbagebetalt,
2
baseret på lønmodtagerens krav efter lovens § 12, og om
der eventuelt er sket førtidig udbetaling eller udbetaling til
afholdelse af fondsferiedage, der påvirker tilbagebetalings‐
kravet. Ankestyrelsen vil desuden påse, om fonden har over‐
holdt sagsbehandlingsreglerne, herunder foretaget partshø‐
ring.
Ankestyrelsen kan ikke efterprøve tvister om ændringer
eller fejl i arbejdsgivers indberetninger til fonden.
Til nr. 4
I det fremsatte lovforslags § 1, nr. 17, foreslås, at behand‐
ling af klager over afgørelser efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler behandles ved
Ankestyrelsen.
Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et
nyt stk. 4, hvorefter ankenævnet for Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension behandler klager over afgørelser efter regler
fastsat i medfør af lovens § 19, stk. 6.
Udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres gennem bi‐
drag fra arbejdsgivere, som indbetaler ATP-bidrag, jf. lovens
§ 19, stk. 2. Bidrag til fonden opkræves ved fælles opkræv‐
ning sammen med de øvrige bidrag, som opkræves af Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Betaling).
Ændringsforslaget skyldes, at klager over afgørelser efter
regler fastsat i medfør af lovens § 19, stk. 6, som udgangs‐
punkt vil omhandle flere opkrævede arbejdsgiverbidrag ef‐
ter andre ordninger eller grundlæggende oplysninger, der
anvendes til at beregne bidragene ud fra. En klage over et
bidrag vil derfor ikke alene have betydning for det enkelte
bidrag fastsat efter regler i medfør af lovens § 19, stk. 6,
men for flere bidrag efter andre ordninger.
Ved alle øvrige bidrag kan der i henhold til de enkelte
ordningers lovgivning klages over afgørelsen til ankenæv‐
net for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er derfor hen‐
sigtsmæssigt, at afgørelser om bidrag fastsat efter regler i
medfør af denne lovs § 19, stk. 6, fortsat behandles ved
ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der er ingen sammenhæng mellem fondens øvrige admi‐
nistration af feriemidler og arbejdsgiverbidraget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2021 og var til
1. behandling den 23. februar 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 3. fe‐
bruar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag
158. Den 18. februar 2021 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
nisteren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
Dansk Folkeparti (DF) 16
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
3
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
4