Ændringsforslag, fra social- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 157 - Følgebrev

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/bilag/4/2346159.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Kære medlemmer af udvalget
Hermed fremsætter jeg vedhæftede ændringsforslag til L 157, Forslag til Lov
om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til
fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.).
Ændringsforslagene vedrører henholdsvis to konsekvensændringer og to
sproglige korrektioner samt ændret tidspunkt for ikrafttrædelse.
Ændringsforslagene er udarbejdet på baggrund af lovtekniske bemærkninger
fra Folketingets Lovsekretariat.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
396240
Dato
04-03-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 157 - Bilag 4
Offentligt


SOU L 157 - Ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/bilag/4/2346160.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Ændringsforslag til L 157: Lov om ændring af lov om
Den Sociale Investeringsfond
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.)
Af social- og ældreministeren, tiltrådt af […]:
Til § 1
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 4 ændres »§ 1, stk. 2 og 3« til: »§ 1, stk. 2 og 4«.
[Konsekvensændring]
2) I det under nr. 6 foreslåede § 7, stk. 3, ændres »Den Sociale
Investeringsfond« til »Fonden«.
[Sproglig korrektion]
3) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 9, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 3« til: »§ 1, stk. 4«.
[Konsekvensændring]
4) I de under nr. 9 foreslåede § 10 a, stk. 1 og 2, ændres »Den Sociale
Investeringsfond« til »fonden«.
[Sproglig korrektion]
Til § 2
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
396240
Dato
04-03-2021
Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 157 - Bilag 4
Offentligt
2
5) I § 2 ændres »1. april 2021« til: »1. juni 2021«.
[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af § 4 i lov om Den Sociale Investeringsfond, at fonden for at opnå
og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 3, kan anvende en række i
bestemmelsen oplistede forretningsdispositioner og finansieringsformer mod
vederlag, herunder kombinationer af disse.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i § 1 i lov om Den Sociale
Investeringsfond indsættes et nyt stk. 3, og at det gældende stk. 3 bliver til stk.
4.
Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 3 i § 1 i lov om Den Sociale
Investeringsfond foreslås det, at henvisningen i lovens § 4 til det gældende § 1,
stk. 3, ændres til en henvisning til § 1, stk. 4.
Ændringsforslaget er således alene en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der i § 7 i lov om Den Sociale
Investeringsfond indsættes et nyt stk. 2 og 3. Det fremgår af det foreslåede § 7,
stk. 3, at Den Sociale Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er
investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ordene »Den Sociale Investeringsfond«
ændres til »Fonden«.
I lov om Den Sociale Investeringsfond fremgår fondens fulde navn alene af
lovens titel og § 1. I alle øvrige bestemmelser i loven er fonden alene omtalt
som »fonden«.
Med ændringsforslaget foreslås således alene en sproglig korrektion af det
foreslåede nye § 7, stk. 3, i lov om Den Sociale Investeringsfond.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9, stk. 5, i lov om Den Sociale Investeringsfond, at social- og
ældreministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis
bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for
bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi
bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens
vegne i strid med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne
om finansloven, jf. § 1, stk. 3, i lov om Den Sociale Investeringsfond.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der i § 1 i lov om Den Sociale
Investeringsfond indsættes et nyt stk. 3, og at det gældende stk. 3 bliver til stk.
4.
3
Som konsekvens af det foreslåede nye stk. 3 i § 1 i lov om Den Sociale
Investeringsfond foreslås det, at henvisningen i lovens § 9, stk. 5, til det
gældende § 1, stk. 3, ændres til en henvisning til § 1, stk. 4.
Ændringsforslaget er således alene en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at der indsættes en ny § 10 a i lov om
Den Sociale Investeringsfond. Det fremgår af det foreslåede nye § 10 a, stk. 1,
at årsregnskabet for Den Sociale Investeringsfond skal revideres af en
statsautoriseret revisor udpeget af bestyrelsen. Det fremgår af det foreslåede
nye § 10, stk. 2, at ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Den Sociale
Investeringsfond som revisor orientere social- og ældreministeren om årsagen
til skiftet.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ordene »Den Sociale Investeringsfond«
i de foreslåede nye § 10 a, stk. 1 og 2, ændres til »fonden«.
I lov om Den Sociale Investeringsfond fremgår fondens fulde navn alene af
lovens titel og § 1. I alle øvrige bestemmelser i loven er fonden alene omtalt
som »fonden«.
Med ændringsforslaget foreslås således alene en sproglig korrektion af de
foreslåede nye § 10 a, stk. 1 og 2, i lov om Den Sociale Investeringsfond.
Til nr. 5
Med lovforslagets § 2 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. april 2021.
Som følge af regeringens beslutning om at udskyde behandlingen af visse
lovforslag grundet den særlige situation med håndteringen af COVID-19, har
behandlingen af lovforslaget været udskudt.
Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra 1. april 2021 til 1.
juni 2021, så Folketinget har tilstrækkelig tid til at behandle lovforslaget.
Med venlig hilsen
Astrid Krag