Fremsat den 4. marts 2021 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25911

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b193/20201_b193_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. marts 2021 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB),
    Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forøgelse af forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp
    Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til, at forsvarsbudgettet øges til 2 pct. af bnp senest i 2024.
    Beslutningsforslag nr. B 193 Folketinget 2020-21
    AX025911
    Bemærkninger til forslaget
    Danmark er et lille land. Egenhændigt kan vi ingenlunde
    forsvare os selv – og specielt ikke vores kongeriges fjernere
    egne såsom Grønland og Færøerne.
    Følgelig er Danmark bedste strategi for overlevelse og
    geopolitisk indflydelse at indgå i militære forsvarsalliancer,
    der forpligter vores allierede såvel som os selv. Konkret
    udfolder det sig i NATO-samarbejdet, der utvivlsomt må
    siges at udgøre garanten for Danmarks sikkerhed.
    Selv om betydningen af NATO i perioder med relativ fred
    ofte tages for givet, bør vi være taknemmelige og gøre hvad
    vi kan for at opretholde alliancens funktion som verdens
    dominerende forsvarsalliance og opretholde relationen og
    samarbejdet med vores vigtigste allierede, navnlig USA.
    Derfor er det dybt kritisabelt, at vi ikke efterlever vores
    forpligtelse om at bruge 2 pct. af bnp på forsvaret. Forplig‐
    telsen på de 2 pct. blev vedtaget på NATO-topmødet i Wa‐
    les i 2014. Alligevel er Danmark ikke i nærheden af de 2
    pct. Dette har NATO lejlighedsvis kritiseret – og med fuld
    berettigelse. At bruge 2 pct. af bnp på forsvaret er sågar et
    mål, vi skal opnå i 2024, jf. artiklen »Danmark skal skyde
    flere penge i militæret efter 2023«, berlingske.dk. den 1.
    november 2019. Indtil videre er der imidlertid kun indgået
    aftale om en stigning af forsvarsbudgettet fra 1,3 pct. til 1,5
    pct. i 2023, jf. Forsvarsministeriets hjemmeside, fmn.dk᾽s,
    tema om forsvarsforlig.
    Danmarks mangelfulde bidrag til NATO undskyldes jævn‐
    ligt med henvisning til de missioner, Danmark har taget del
    i. Det kompenserer imidlertid ikke for vores utilstrækkelige
    forsvarsbudget.
    Derfor fremsættes dette beslutningsforslag, som pålægger
    regeringen at sørge for, at der afsættes 2 pct. af bnp til
    forsvarsbudgettet i 2024, så vi kan styrke vores forsvar og
    udbygge både flåde, hær, flyvevåben, den militære efterret‐
    ningstjeneste og øvrige dele af forsvaret, og så vi lever op til
    NATO-forpligtelserne.
    I disse tider præget af trusler fra flere fronter og skiftende
    geopolitiske magtbalancer er det afgørende, at vi viser os
    som en ansvarsbevidst, forsvarsdygtig, samarbejdsvillig og
    internationalt respekteret nation. Det gør vi ikke ved at lade
    andre løfte vores byrde.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Seier Christensen (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forøgelse af
    forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp.
    (Beslutningsforslag nr. B 193)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3