Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1448
[indsæt dato]
Fremsættelse af forslag til lov om kontant og skattefri udbeta-
ling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg har i dag, onsdag den 3. marts 2021, fremsat forslag til lov om kontant og skat-
tefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Lovforslaget giver mulighed for at fravælge efterlønsordningen eller fleksydelses-
ordningen og få bidragene udbetalt kontant og skattefrit som led i udmøntningen af
Aftale om en ny ret til tidlig pension af 10. oktober 2020.
Lovforslaget indeholder også en præcisering af reglerne om tidlig pension. Præci-
seringen vedrører ydelser under aktivering, som kan medregnes til opfyldelse af
kravet om anciennitet for ret til tidlig pension.
Jeg vedlægger lovforslaget, ligestillingsvurdering, høringssvar og høringsnotat.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 183 - Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 3. marts 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag i 2022
Kapitel 1
Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
§ 1. En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke
tidligere er betalt tilbage, har ret til at få efterlønsbidragene
udbetalt kontant, hvis
1) personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsal‐
deren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og
3) arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmod‐
ning om udbetaling fra personen i perioden fra og med
den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan i særlige tilfælde se bort
fra, at en ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag mod‐
tages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis
ansøgningen er modtaget af arbejdsløshedskassen senest den
30. september 2022.
Stk. 3. Et dødsbo efter en person, der har indbetalt efter‐
lønsbidrag, kan ikke ansøge om udbetaling efter stk. 1.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbe‐
taling af efterlønsbidragene.
§ 2. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte
dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., som medlemmet har indbetalt som efterløns‐
bidrag, jf. § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes højeste
beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode til
og med den 10. oktober 2020, medregnes ikke ved opgørel‐
sen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales
kontant efter § 1, stk. 1.
Stk. 3. Der svares en afgift på 30 pct. af efterlønsbidrag,
som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020,
når bidragene udbetales kontant efter § 1, stk. 1. Pensions‐
beskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anven‐
delse.
Stk. 4. Udbetaling af efterlønsbidrag efter § 1, stk. 1,
finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den
31. juli 2022. Arbejdsløshedskassen kan i særlige tilfælde
udbetale efterlønsbidrag efter den 31. juli 2022.
Stk. 5. §§ 79, 81 og 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. finder tilsvarende anvendelse.
§ 3. Arbejdsløshedskassen skal informere de personer,
som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte ef‐
terlønsbidrag, om muligheden for at få efterlønsbidragene
udbetalt efter § 1, stk. 1, og konsekvenserne heraf.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen er kun forpligtet til at give
individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling
efter § 1, stk. 1, til de personer, der udtrykkeligt anmoder
arbejdsløshedskassen herom.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskas‐
sernes information og vejledning, herunder om arbejdsløs‐
hedskassernes dokumentation for vejledningen.
Kapitel 2
Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag
§ 4. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, der
ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få fleksydelsesbi‐
dragene udbetalt kontant, hvis
1) personen den 1. januar 2022 ikke har nået fleksydelses‐
alderen, jf. § 1 a i lov om fleksydelse,
2) personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen, og
3) Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmod‐
ning om udbetaling fra personen i perioden fra og med
den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort
fra, at en ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidrag
modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3,
hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling Danmark se‐
nest den 30. september 2022.
Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/19674
BE008801
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 183 - Bilag 1
Offentligt
Stk. 3. Et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksy‐
delsesbidrag, kan ikke ansøge om udbetaling efter stk. 1.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbe‐
taling af fleksydelsesbidragene.
§ 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte
dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som personen
har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8 i lov om
fleksydelse. Beløbet opgøres på grundlag af sygedagpenge‐
nes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en perio‐
de til og med den 10. oktober 2020, medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene
udbetales kontant efter § 4, stk. 1.
Stk. 3. Der svares en afgift på 30 pct. af fleksydelsesbi‐
drag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober
2020, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1. Pen‐
sionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Udbetaling af fleksydelsesbidrag efter § 4, stk. 1,
finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den
31. juli 2022. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde
udbetale fleksydelsesbidrag efter den 31. juli 2022.
§ 6. Udbetaling Danmark skal informere de personer, som
er registreret med indbetalte fleksydelsesbidrag, om mulig‐
heden for at få fleksydelsesbidragene udbetalt efter § 4, stk.
1, og om konsekvenserne heraf.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring
af Beskæftigelsesrådet nærmere regler om Udbetaling Dan‐
marks information og vejledning.
Kapitel 3
Klageadgang
§ 7. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter
denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø‐
relsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledel‐
se, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløsheds‐
kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresen‐
der denne klagen sammen med sagens akter til direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 2. Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettig‐
heder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på
ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sen‐
des klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underret‐
tes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59
a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Kapitel 5
Ændringer i anden lovgivning
§ 10. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, foretages følgende
ændringer:
1. § 75, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen
efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbi‐
drag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring
af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder,
forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelses‐
bidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbi‐
drag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
2. § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således:
»6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller flek‐
sydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af
a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om æn‐
dring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, for‐
kortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af
efterlønsbidrag m.v.),
b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om æn‐
dring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksy‐
delsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydel‐
sesbidrag, eller
d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterløns‐
bidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
§ 11. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af
12. februar 2021, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En person kan ikke tilmeldes fleksydelsesordnin‐
gen, hvis personen har fået udbetalt efterløns- eller fleksy‐
delsesbidrag kontant og skattefrit efter
1) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring
af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder,
2
forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag m.v.),
2) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelses‐
bidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbi‐
drag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
§ 12. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
234 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 26 n, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v.«
2. § 26 n, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter
lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejds‐
markedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
3. I § 26 n, stk. 1, nr. 18, udgår »påbegyndt«.
Kapitel 6
Territorial gyldighed
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kontant udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterlønsbidrag
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Endelig udmeldelse af efterløns- og fleksydelsesordningen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Information og vejledning i forbindelse med muligheden for udbetaling af bidrag
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Præciseringer vedrørende ydelser, som indgår i beregning af anciennitet til tidlig pension
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Ydelsesmæssige og administrative konsekvenser ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
4.2. Økonomiske konsekvenser i forhold til præciseringer vedrørende ydelser, som indgår i beregning af ancienni‐
tet til tidlig pension
4.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. oktober 2020
indgået Aftale om en ny ret til tidlig pension med Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Som led
i aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at der i 2022 skal
være mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt
kontant og skattefrit. Dette lovforslag udmønter denne del af
Aftale om en ny ret til tidlig pension.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 2202 af
29. december 2020 om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension),
som udmønter de øvrige dele af Aftale om en ny ret til tidlig
pension.
2. Baggrund
Som led i Aftale om senere tilbagetrækning fra maj 2011
blev der i perioden fra den 2. april 2012 til og med den
1. oktober 2012 givet mulighed for, at personer, der havde
indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, kunne ansøge
om at få bidragene udbetalt kontant og skattefrit.
Der blev med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra
20. juni 2017 givet en tilsvarende mulighed for at få indbe‐
talte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit i perioden
fra den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.
Der er med Aftale om en ny ret til tidlig pension fra
10. oktober 2020 blevet givet endnu en mulighed for at få
indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.
Følgende fremgår af aftalen:
"Aftalepartierne er endvidere enige om, at alle medlem‐
mer af efterlønsordningen skal have gode muligheder for
at justere deres tilbagetrækningsbeslutning i lyset af ret til
tidlig pension.
Der gives derfor mulighed for, at medlemmer af efterløns‐
ordningen, som ikke har nået efterlønsalderen pr. 1. januar
4
2022, skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte
efterlønsbidrag, hvis de vælger at træde ud af efterlønsord‐
ningen.
Der er tale om en mulighed for frivillig framelding af
efterlønsordningen, som skal understøtte, at man kan vælge
det, der passer bedst ind i ens personlige og arbejdsmæssige
forhold.
Muligheden for skattefri udmeldelse gælder i perioden
1. januar 2022 til 30. juni 2022 for personer, der på dette
tidspunkt endnu ikke har nået efterlønsalderen.
Skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra
1999 og frem til og med den 10. oktober 2020. Indbetalin‐
ger, som er foretaget efter den 10. oktober 2020 og frem til
det eventuelle udtrædelsestidspunkt i 2022, vil blive tilbage‐
betalt fratrukket en afgift på 30 pct. (som ved kontante ud‐
betalinger under gældende regler). Tilbagebetalingsbeløbet
fastsættes efter satsen på udbetalingstidspunktet.
Den skattefri udbetaling indebærer, at de indbetalte bidrag
behandles skattemæssigt fordelagtigt, idet bidrag til efter‐
lønsordningen er fradragsberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Per‐
soner, der benytter sig af muligheden for skattefri tilbagebe‐
taling af deres efterlønsbidrag, kan ikke efterfølgende benyt‐
te sig af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne. Der skal
sikres tilstrækkelig information til målgruppen."
Der er i aftalen ikke taget stilling til, om muligheden for
kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbi‐
drag. Ved udmøntningen af aftalen er aftaleparterne blevet
enige om, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling
også omfatter fleksydelsesbidrag.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kontant udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag
3.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021,
kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på
efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.
Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en
pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslo‐
vens kapitel 1.
I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kon‐
tant. Det gælder, hvis
– personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller
tidlig pension,
– personen har nået efterlønsalderen,
– personen emigrerer,
– tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpen‐
gesatsen, jf. lovens § 47 (et beløb, der svarer til et års
efterlønsbidrag), eller
– personen har nået folkepensionsalderen uden at have ud‐
nyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri
præmie.
Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn
er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte
efterlønsbidrag udbetalt kontant.
Det beløb, der betales tilbage, udgør det antal indbetalte
dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, som personen har indbetalt
som efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 4. Tilbagebetalings‐
beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på
udbetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet
overføres til en pensionsopsparing. Der henvises i øvrigt til
pkt. 3.2.
Der er i de gældende §§ 31 og 32 i lov om fleksydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, fastsat
tilsvarende for udbetaling af fleksydelsesbidrag.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i perioden fra og med den 1. januar
2022 til og med den 30. juni 2022 kan indsendes ansøgning
om kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Denne mulighed
gælder for personer, som har indbetalt efterlønsbidrag, der
ikke tidligere er betalt tilbage efter
– § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
– § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love
(Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperi‐
ode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), eller
– lov nr. 1671 af 26. december 2017.
Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at
– personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsalde‐
ren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
– personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og,
– arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmod‐
ning om udbetaling fra personen i perioden fra og med
den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.
For så vidt angår krav til ansøgningen om udbetaling fore‐
slås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter
høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler
herom. De administrativt fastsatte regler vil blive udstedt
samtidig med lovens ikrafttræden.
I forbindelse med muligheden for kontant og skattefri
udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og 2018 viste der sig
at være situationer, hvor personen ikke fik indsendt ansøg‐
ning om udbetaling af bidraget inden for den fastsatte an‐
søgningsfrist. Det var f.eks. tilfældet, hvor personen ikke
havde modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om
muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og
skattefrit, eller hvor personen på grund af alvorlig sygdom
eller hospitalsindlæggelse ikke havde været i stand til at
tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri ud‐
betaling af efterlønsbidrag. Det foreslås derfor, at arbejds‐
løshedskassen i særlige tilfælde får mulighed for at se bort
fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af
efterlønsbidrag. Det foreslås, at det er en betingelse for dis‐
pensation, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgnin‐
gen senest den 30. september 2022.
Det foreslås, at personer i fleksydelsesordningen får en
tilsvarende mulighed for at få fleksydelsesbidrag udbetalt
5
kontant og skattefrit, som personer i efterlønsordningen. Det
bemærkes, at personer i fleksydelsesordningen, som i indbe‐
talingsperioden har indbetalt både efterlønsbidrag og fleksy‐
delsesbidrag, skal ansøge Udbetaling Danmark om udbeta‐
ling af fleksydelsesbidrag, og de skal ansøge om udbetaling
af efterlønsbidrag hos deres seneste arbejdsløshedskasse.
Det foreslås også, at Udbetaling Danmark får en tilsva‐
rende mulighed som arbejdsløshedskasserne for i særlige
tilfælde at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skat‐
tefri udbetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås, at det
også i den forbindelse er en betingelse for dispensation, at
Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen senest den
30. september 2022.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren be‐
myndiges til efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte
nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydel‐
sesbidrag.
Det foreslås også, at udbetaling af efterløns- og fleksydel‐
sesbidrag udbetales i perioden fra den 1. januar 2022 til og
med den 31. juli 2022. Den foreslåede udbetalingsperiode er
fastsat af hensyn til en lettere og smidigere administration i
arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.
Der vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelses‐
bestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik blive fast‐
sat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue,
som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling af indbetal‐
te efterløns- og fleksydelsesbidrag på skattemæssigt gunsti‐
ge vilkår. For personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og som samtidig benytter muligheden for at
få indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt på de
gunstigere vilkår i 2022, betyder dette, at disse udbetalinger
af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningen af
kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
3.2. Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet
3.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. indbetales der årligt et efterlønsbidrag, som
på årsbasis udgør syv gange dagpengenes højeste beløb
for en dag, jf. §§ 47 og 70. Indbetaling af efterlønsbidrag
som betingelse for ret til efterløn har været gældende siden
1999. På nær i 1999 og 2000, hvor der maksimalt kunne
indbetales et beløb, der svarede til tre gange hhv. seks gange
dagpengenes højeste beløb for en dag, har det årlige efter‐
lønsbidrag været på syv gange dagpengenes højeste beløb
for en dag.
Efter den gældende § 2 i lov om fleksydelse er det en
betingelse for ret til fleksydelse, at personen har indbetalt
fleksydelsesbidrag. Siden ordningen blev indført den 1. juli
2001 har personer i fleksydelsesordningen på årsbasis ind‐
betalt et beløb, der svarer til syv gange det beløb, der efter
lov om sygedagpenge højst kan ydes pr. dag.
Det vil sige, at en person i efterløns- eller fleksydelsesord‐
ningen pr. 1. januar 2022 samlet set maksimalt har indbetalt
156 gange dagpengenes højeste beløb for en dag.
Ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag udgør tilbagebeta‐
lingsbeløbet antallet af indbetalte bidragssatser efter §§ 47
og 70, jf. § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbe‐
løbet på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt,
hvor beløbet udbetales, eller hvor beløbet overføres til en
pensionsopsparing.
Det tilsvarende gør sig gældende ved tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, i lov om
fleksydelse.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at
efterlønsbidraget, som tilbagebetales, udgør det antal indbe‐
talte dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., som medlemmet har indbetalt som
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Det foreslås også, at fleksy‐
delsesbidraget, som tilbagebetales, udgør det antal indbetalte
dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som personen
har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8 i lov om
fleksydelse.
Det foreslås også, at ved udbetaling af efterløns- eller
fleksydelsesbidragene, opgøres beløbet, som skal udbetales,
efter satsen for arbejdsløshedsdagpenge henholdsvis syge‐
dagpenge på udbetalingstidspunktet.
3.3. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterløns‐
bidrag
3.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 77 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. finder § 49 A, stk. 2-9, i pensions‐
beskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. sep‐
tember 2020, anvendelse ved udbetaling af efterlønsbidrag.
Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, medreg‐
nes kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter § 77, stk.
2, nr. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skat‐
tepligtige indkomst, når
– personen har nået efterlønsalderen,
– personen emigrerer, eller
– tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger et beløb, der sva‐
rer til 1 års efterlønsbidrag.
Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, når personen har
nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til
efterløn og uden at have optjent skattefri præmie efter § 77
a, stk. 3, medregnes også i den skattepligtige indkomst. Be‐
skatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter person‐
skattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomst‐
skat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant ud‐
betalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige ind‐
komst. Det bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019
er fastsat til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og
med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomst‐
6
skat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag
efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal ind‐
komstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat
efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocen‐
ten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for
kommunal indkomstskat.
I tilfælde, hvor en person i forbindelse med tilkendelse
af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension får ud‐
betalt sine efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, skal
der derimod alene betales en afgift på 30 pct. af tilbagebe‐
talingsbeløbet. Der betales også en afgift på 30 pct., hvis
efterlønsbidraget udbetales til boet efter en person, der har
indbetalt efterlønsbidrag, eller hvis personen får bidraget
udbetalt efter § 25 i bekendtgørelse nr. 723 af 20. juni 2013
om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse,
fordi personen uden egen skyld mister retten til at overgå til
efterløn.
Der gælder tilsvarende regler for beskatnings- eller af‐
giftspligt i forbindelse med kontant udbetaling af fleksydel‐
sesbidrag, jf. § 32, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse og
§ 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Dog er der i
fleksydelsesordningen ikke mulighed for at få fleksydelses‐
bidraget udbetalt kontant i den situation, hvor personen uden
egen skyld mister retten til at overgå til fleksydelse.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der er
indbetalt for perioder til og med den 10. oktober 2020, udbe‐
tales kontant og skattefrit. Det foreslås også, at efterløns-
og fleksydelsesbidrag, der er indbetalt for perioder fra den
11. oktober 2020, indtil ansøgningstidspunktet, udbetales
kontant med fradrag for en afgift på 30 pct., som tilfalder
staten.
Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen
fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er ind‐
betalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en
tilbageførsel. Tilsvarende gør sig gældende for en person
i fleksydelsesordningen, dog således at udmeldelsen har
virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmarks
modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i bekendt‐
gørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse.
Det foreslås endvidere, at et dødsbo efter en person, der
har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag ikke kan an‐
søge om skattefri udbetaling af bidraget. Udbetaling til boet
vil ske efter de gældende regler, det vil sige kontant og med
fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.
Hvis personen, der har indbetalt efterløns-eller fleksydel‐
sesbidrag, har indsendt ansøgning om kontant og skattefri
udbetaling af bidraget inden dødsfaldet, udbetales bidraget
kontant og skattefrit til dødsboet.
3.4. Endelig udmeldelse af efterløns- og fleksydelses‐
ordningen
3.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 77 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få sine
indbetalte efterlønsbidrag tilbage, at personen fravælger mu‐
ligheden for at gå på efterløn. Fravalget er dog ikke endeligt,
idet personen igen kan blive omfattet af efterlønsordningen,
hvis personen enten kan opfylde de almindelige betingelser
for optagelse i ordningen, herunder vil kunne opfylde kra‐
vene til anciennitet i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller kan opfylde kravene for
tilmelding til ordningen via fortrydelsesordningen § 75 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det tilsvarende gør sig gældende i fleksydelsesordningen,
jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 31, stk. 1 og 2, i lov om fleksydelse.
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ved mulighederne for kontant og skattefri udbetaling af
efterlønsbidrag i 2012 og i 2018, var det en betingelse for
udbetaling, at personen endegyldigt fravalgte efterlønsord‐
ningen. Personen ville herefter ikke kunne blive tilmeldt
efterlønsordningen igen, herunder via fortrydelsesordningen.
Der var en tilsvarende betingelse ved kontant og skattefri
udbetaling af fleksydelsesbidrag.
Det foreslås, at personen på tilsvarende måde endegyl‐
digt fravælger efterløns- og fleksydelsesordningen, når der
i 2022 ansøges om kontant og skattefri udbetaling af efter‐
løns- eller fleksydelsesbidrag. Personen vil herefter ikke
kunne blive tilmeldt efterløns- eller fleksydelsesordningen
igen, herunder via fortrydelsesordningen.
Har en person indsendt ansøgning om kontant og skattefri
udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag, kan perso‐
nen dog fortryde ansøgningen, indtil arbejdsløshedskassen
eller Udbetaling Danmark har iværksat udbetalingen af bi‐
drag.
3.5. Information og vejledning i forbindelse med muligheden
for udbetaling af bidrag
3.5.1. Gældende ret
Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er
fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter
den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent
omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse
om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.
Udbetaling Danmarks vejledningspligt følger af kapitel 2 i
lov om Udbetaling Danmark samt § 7 i forvaltningsloven.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal informere de
personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med ind‐
betalte bidrag, om muligheden for i 2022 at fravælge efter‐
7
lønsordningen og få efterlønsbidraget udbetalt kontant og
skattefrit, og informere om konsekvenserne heraf.
Formålet med dette er, at alle der har betalt efterlønsbi‐
drag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage
stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterløns‐
ordningen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere reg‐
ler om arbejdsløshedskassernes vejledning.
Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark skal in‐
formere de personer, som Udbetaling Danmark har registre‐
ret med indbetalte bidrag, om muligheden for i 2022 at
fravælge fleksydelsesordningen og få fleksydelsesbidraget
udbetalt kontant og skattefrit.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere reg‐
ler om Udbetaling Danmarks vejledning.
3.6. Præciseringer vedrørende ydelser, som indgår i
beregning af anciennitet til tidlig pension
3.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 2, i lov om so‐
cial pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. septem‐
ber 2019, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 2202 af 29.
december 2020, fremgår det, at aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af an‐
ciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med aktive‐
ringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller
således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig
pension.
Praktikydelse blev indført ved lov nr. 1082 af 29. decem‐
ber 1999 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspo‐
litik. I lov nr. 1250 af 20. december 2000 om ændring af
en aktiv arbejdsmarkedspolitik ændres praktikydelse til akti‐
veringsydelse. Ved lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. flyttes reglerne om
aktiveringsydelse til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
med virkning fra den 1. juli 2007.
Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om so‐
cial pension fremgår det, at uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af ancien‐
nitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med uddannel‐
sesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller
således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig
pension.
Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige
jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 har været
gældende forud for 1993, og kunne ydes til ledige under
25 år i op til 2 år, og til ledige som var fyldt 25 år i 1
år og 6 måneder, der dog kunne udvides til 2 år, mens de
deltog i visse uddannelser, som arbejdsministeren fastsatte
efter forhandling med undervisnings- og forskningsministe‐
ren. Uddannelsesydelsen kunne ikke ydes, hvis uddannelsen
blev påbegyndt efter, at retten til dagpenge var ophørt.
Ved lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmar‐
kedspolitik blev reglerne om uddannelsesydelse videreført,
men skiftede navn til uddannelsesgodtgørelse. Ledige kunne
få tilbud om uddannelse ved deltagelse i ordinære uddan‐
nelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddan‐
nelsesprogram. Ved tilbud om uddannelse i det ordinære
uddannelsessystem gjaldt de almindelige regler om optagel‐
se på uddannelsen.
Ledige dagpengemodtagere kunne modtage uddannelses‐
godtgørelse under uddannelsen, dog gjaldt det ikke unge
under 25 år, hvis de havde ret til eller deltog i en uddannel‐
se, der berettigede til uddannelsesstøtte fra Statens Uddan‐
nelsesstøtte. Uddannelsesgodtgørelsen kunne gives i op til 2
år.
Med lov nr. 896 af 16. december 1998 indsættes, at ud‐
dannelsen skal udvikle den lediges kompetence i forhold
til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Samtidigt indsættes,
at ledige dagpengemodtagere under 60 år, der er i dagpen‐
geperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som selv fremsætter ønske
herom, har, når de har opbrugt deres adgang til orlov til
uddannelse i op til 6 uger, jf. § 2, stk. 4, i lov om orlov, eller
deres adgang til arbejdsmarkedsuddannelse i op til 6 uger,
jf. § 3 a, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ret til
at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på
yderligere uddannelse.
I handlingsplanen beskrives den lediges uddannelses- og
beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med
udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at
vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete
behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmar‐
kedet med behov for arbejdskraft.
Ledige dagpengemodtagere under 60 år, har i dagpenge‐
perioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v., ret til, uden at der er udarbejdet en
handlingsplan, at søge optagelse på de erhvervsrettede ud‐
dannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem Arbejds‐
markedsrådet og uddannelsesinstitutioner, jf. § 19 a.
Med lov nr. 1036 af 17. december 2002 ændres regler‐
ne om uddannelse, således at perioden begrænses til 6
uger. Retten til uddannelsesgodtgørelse blev ophævet med
lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats. Personer, som var påbegyndt en uddannelse med ud‐
dannelsesgodtgørelse kunne dog afslutte denne med samme
ydelse.
Efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
blev indsat ved lov nr. 478 af 12. juni 2009, og som var gæl‐
dende i perioden fra 1. august 2009 til og med den 5. marts
2012, kunne et medlem af en arbejdsløshedskasse, der delta‐
ger i selvvalgt uddannelse, få uddannelsesydelse. Det var en
forudsætning for at få uddannelsesydelse, at medlemmet i
tilfælde af ledighed havde ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension fremgår
det, at perioder, hvor en person er påbegyndt uddannelse
i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år,
tæller med i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig
8
pension. Perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse
i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, tæller
således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig
pension. Det fremgår af de specielle bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 104, som
fremsat, side 83, at det både omfatter perioder, hvor uddan‐
nelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, samt perioder,
hvor uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år,
og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte
40. år.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktive‐
ring for personer, der er ledige og berettiget til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af an‐
ciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at
præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de
gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som
fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under
aktivering, når man var berettiget til at modtage arbejdsløs‐
hedsdagpenge.
Det foreslås derfor, at det indsættes i § 26, stk. 1, nr. 2,
at perioder med praktikydelse eller aktiveringsydelse efter
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. vil skulle tælle med i optjeningen af
anciennitet til tidlig pension.
Med den foreslåede ændring vil praktikydelse og aktive‐
ringsydelse indgå i beregningen om anciennitet i forhold til
tidlig pension i perioden fra 2000 til og med den 31. juli
2009.
Optjeningen af ancienniteten indgår i de oplysninger om
arbejdsløshedsdagpenge i perioden fra 1998, som kommer
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ydelsesre‐
gister.
Det foreslås endvidere, at der i § 26 n, stk. 1, nr. 3, i
lov om social pension indsættes, at uddannelsesydelse eller
uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indgår i optjeningen af anciennitet i
forhold til tidlig pension.
Med den foreslåede ændring vil uddannelsesydelse før
den 1. juli 1993 og mellem den 1. august 2009 til og med
den 5. marts 2012 indgå i optjeningen til anciennitet. Endvi‐
dere vil uddannelsesgodtgørelse i perioden fra den 1. juli
1993 til den 31. august 2003 indgå i beregningen om ancien‐
nitet i forhold til tidlig pension.
Det foreslås endelig i § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om
social pension, at der foretages en sproglig præcisering,
således at det tydeligt kommer til at fremgår, at perioder,
hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære
uddannelsessystem efter det 40. år tæller med i opgørelsen
af anciennitet i forhold til tidlig pension. Det gælder uanset,
om uddannelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, eller,
hvis uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og
hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40.
år.
Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af § 26
n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension, at perioder i det
ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år tæller
med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Med lovforslaget udmøntes en del af Aftale om ny ret til
tidlig pension af oktober 2020. Der henvises til det fremsatte
lovforslag om Indførelse af ret til Tidlig Pension for en
samlet præsentation af aftalens økonomiske konsekvenser.
En skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag
i 2022 skønnes at øge arbejdsudbuddet for de årgange, hvor
færre er medlemmer af efterlønsordningen. Effekten stiger
gradvist til ca. 800 fuldtidspersoner i 2025, og herefter
skønnes effekten at aftage til i gennemsnit ca. 550 fuldtids‐
personer årligt frem mod 2035. Den positive arbejdsudbuds‐
virkning forsvinder igen på meget langt sigt, når de sidste
årgange med færre efterlønsmodtagere, har nået efterlønsal‐
deren.
Samlet set skønnes forslaget omtrent neutralt for den fi‐
nanspolitiske holdbarhed, da den positive virkning på de of‐
fentlige finanser af det øgede arbejdsudbud på sigt omtrent
modgår udgiftsvirkningen af udbetalingen af efterløns- og
fleksydelsesbidrag i 2022 og et lavere antal bidragsydere.
4.1. Ydelsesmæssige og administrative konsekvenser ved
tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
Med lovforslaget gives der i en 6-måneders periode i 2022
mulighed for at udtræde af efterlønsordningen og fleksydel‐
sesordningen og få tidligere indbetalte efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 19.200 per‐
soner vil udtræde af efterlønsordningen i løbet af 2022 som
følge af muligheden for den skattefri tilbagebetaling af efter‐
lønsbidrag med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 109.000
kr. Det indebærer isoleret set en skønnet offentlig merudgift
på ca. 2,1 mia. kr. før skat og tilbageløb i 2022, jf. tabel 1.
Den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil på
samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag
ved udtræden blive gennemført og administreret af arbejds‐
løshedskasserne, der modtager refusion fra staten for deres
afholdte udgifter.
Forslaget skønnes at medføre et fald i antallet af efterløns‐
modtagere stigende til ca. 1.200 helårspersoner i 2025, sva‐
rende til mindreudgifter til efterløn på -5 mio. kr. før skat og
tilbageløb i 2022 stigende til -207 mio. kr. i 2025. Forslaget
skønnes også i følgende år at indebære et reduceret antal ef‐
terlønsmodtagere og dertilhørende isolerede mindreudgifter.
Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at ca.
1.600 personer vil udtræde af fleksydelsesordningen i løbet
af 2022 som følge af muligheden for den skattefri tilbage‐
betaling af fleksydelsesbidrag med en gennemsnitlig udbeta‐
9
ling på ca. 109.000 kr. Det indebærer isoleret set en skønnet
offentlig merudgift på ca. 170 mio. kr. før skat og tilbageløb
i 2022.
Den skattefrie tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag vil på
samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag
ved udtræden blive gennemført og administreret af Udbe‐
taling Danmark, der modtager refusion fra staten for sine
afholdte udgifter. Det skønnes at forslaget vil medføre ad‐
ministrative merudgifter for Udbetaling Danmark til imple‐
mentering og sagsbehandling.
Forslaget skønnes at medføre et fald i antallet af fleksy‐
delsesmodtagere stigende til ca. 160 helårspersoner i 2025,
svarende til mindreudgifter til fleksydelse på -1 mio. kr.
før skat og tilbageløb i 2022 stigende til - 27 mio. kr. i
2025. Forslaget skønnes også i de følgende år at indebære
et reduceret fald i antallet af fleksydelsesmodtagere og der‐
tilhørende isolerede mindreudgifter.
Det forventes at hovedparten de personer, der melder sig
ud af efterløn- og fleksydelsesordningen senere vil forsætte
i beskæftigelse, mens en andel vil overgå til andre ydelser i
stedet for efterløn og fleksydelse. Mindreudgiften til efterløn
og fleksydelse samt skatteindtægterne af øget beskæftigel‐
se vil derfor delvis modvirkes af isolerede merudgifter til
en række overførelsesindkomster, herunder tidlig pension,
førtidspension, fleksjob, dagpenge og sygedagpenge samt
kontanthjælp.
Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
Årlige merudgifter i mio. kr.,
2021-pl. 2021 2022 2023 2024 2025
Gns.
2026-35
Statslige udgifter 0,0 2.366,7 -49,9 -159,9 -214,6 -224,4
Heraf:
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag 0,0 2.099,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Mindreindtægter fra efterlønsbi‐
drag (netto)
0,0 95,2 -18,7 -58,2 -12,7 29,4
Efterløn 0,0 -5,3 -34,8 -100,4 -206,7 -262,5
Tilbagebetaling af fleksydelsesbi‐
drag
0,0 170,6 0,0 0,0 0,0 0,0
Mindreindtægter fra fleksydelsesbi‐
drag (netto)
0,0 7,7 7,3 6,5 5,6 4,1
Fleksydelse 0,0 -0,9 -6,3 -16,8 -28,5 -17,5
Tidlig pension 0,0 0,0 0,0 2,0 14,8 13,2
Førtidspension 0,0 0,2 0,7 1,2 1,0 0,7
Fleksjob 0,0 0,2 1,0 2,9 5,7 4,0
Sygedagpenge 0,0 0,0 0,6 1,6 3,1 2,1
Ledighedsydelse 0,0 0,0 0,2 0,6 1,1 0,8
Dagpenge 0,0 0,0 0,3 1,1 2,6 1,7
Kontanthjælp 0,0 0,0 0,0 0,2 0,4 0,3
Obligatorisk pensionsordning 0,0 0,0 -0,2 -0,6 -1,0 -0,7
Kommunale udgifter 0,0 1,3 6,6 16,6 28,2 19,9
Heraf:
Budgetgaranti 0,0 1,0 4,3 9,7 14,9 10,5
Øvrige indkomstoverførsler 0,0 0,3 2,3 6,9 13,3 9,4
I alt (inkl. adfærd) 0,0 2.368,0 -43,3 -143,3 -186,4 -204,5
Efter skat og tilbageløb (inkl. ad‐
færd)
0,0 1.759,9 -42,8 -166,6 -290,2 -268,8
Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Merudgifter er opgjort i 2021-ydelsesniveau. Engangsudgiften til udmeldelser af efterløn og fleksydelse i
2022 som følge af muligheden for skattefri tilbagebetaling, skønnes at udgøre ca. 1,7 mia. kr. efter tilbageløb (samt afgift for indbetalinger foretaget efter 10. oktober 2020), og
indgår ikke i finansieringsbehovet i forhold til den strukturelle offentlige saldo.
Nettoindtægterne fra de ordinære efterløns- og fleksydel‐
sesbidrag består efter gældende regler af bruttoindtægterne
fra de ordinære efterløns- og fleksydelsesbidrag fratrukket
bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af hidtil indbe‐
talte efterløns- og fleksydelsesbidrag. Lovforslaget medfø‐
rer, at der er personer, som melder sig ud af efterløns-
10
og fleksydelsesordningen, hvilket fremover fører til færre
bruttoindtægter fra ordinære efterløns- og fleksydelsesbi‐
drag. Samtidig er der også personer, som ville have meldt
sig ud i 2022 og frem – særligt personer, der fremover
vælger tidlig pension – men som nu fremskynder beslutnin‐
gen og får hidtil indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag
udbetalt på de gunstigere vilkår. Det medfører, at bruttoud‐
gifterne til ordinær tilbagebetaling af særligt efterlønsbidrag
bliver mindre fremover. Da der er tale om to modsatrettede
effekter, er den samlede effekt på nettoindtægterne fra de
ordinære efterløns- og fleksydelsesbidrag usikker.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige
merudgifter efter skat og tilbageløb på 1.759,9 mio. kr. i
2022, -42,8 mio. kr. i 2023, -166,6 mio. kr. i 2024 og -290,2
mio. kr. i 2025, samt herefter i gennemsnit årligt -268,8 mio.
kr. frem til 2035.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio‐
nerne.
4.2. Økonomiske konsekvenser i forhold til præciseringer
vedrørende ydelser, som indgår i beregning af anciennitet til
tidlig pension
De foreslåede ændringer vurderes ikke at medføre økono‐
miske konsekvenser ud over det allerede fastsatte i reformø‐
konomien.
4.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise‐
ringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgiv‐
ning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lov‐
forslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for
digital administration under hensyntagen til borgernes data-
og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitio‐
nen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven
kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt om‐
fang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er
digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anven‐
delse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, idet der med
lovforslaget ikke stilles særskilte nye krav i indretningen
af arbejdsløshedsløshedskassernes og Udbetaling Danmarks
systemer.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for
at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, her‐
under arbejdsløshedskassernes og Udbetaling Danmarks sy‐
stemer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad‐
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. decem‐
ber 2020 til og med den 8. januar 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Dan‐
ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Re‐
gioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen,
FA, Det Centrale Handicapråd, Finans Danmark, Forsikring
& Pension, FSR - danske revisorer, Kooperationen, Kristelig
Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen Af Fleks- og Skå‐
nejobbere, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang, hvis nej angiv
ingen)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang, hvis nej angiv
ingen)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
Ingen
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Stat:
Lovforslaget skønnes samlet set at
medføre ydelsesmæssige merudgifter
(inkl. adfærd) på
0,0 mio. kr. i 2021,
2.366,7 mio. kr. i 2022,
-49,9 mio. kr. i 2023 og
-159,9 mio. kr. i 2024, samt
-214,6 mio. kr. i 2025 og
11
herefter i gennemsnit årligt
-224,4 mio. kr.
Kommuner:
Lovforslaget skønnes samlet set at
medføre ydelsesmæssige merudgifter
(inkl. adfærd) på
0,0 mio. kr. i 2021,
1,3 mio. kr. i 2022,
6,6 mio. kr. i 2023 og
16,6 mio. kr. i 2024, samt
28,2 mio. kr. i 2025 og
herefter i gennemsnit årligt 19,9 mio.
kr.
Regioner:
Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Ingen
Kommunerne:
Lovforslaget skønnes at medføre ad‐
ministrative konsekvenser for kom‐
muner til implementering og sagsbe‐
handling i Udbetaling Danmark.
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (Sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. kan en person skriftligt fravælge muligheden for at
gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebe‐
talt.
Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en
pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslo‐
vens kapitel 1.
I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kon‐
tant. Det gælder, hvis
– personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller
tidlig pension,
– personen har nået efterlønsalderen,
– personen emigrerer,
– tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpen‐
gesatsen, jf. lovens § 47 (et beløb, der svarer til et års
efterlønsbidrag), eller
– personen har nået folkepensionsalderen uden at have ud‐
nyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri
præmie.
Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn
er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte
efterlønsbidrag udbetalt kontant.
Det foreslås i stk. 1, at en person, som har indbetalt efter‐
lønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få
efterlønsbidragene udbetalt kontant.
Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbe‐
taling af efterlønsbidrag vil gælde alle, der har indbetalt
efterlønsbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt
enten ved
– overførsel til en pensionsordning,
12
– kontant udbetaling efter reglerne i § 77 a,
– kontant og skattefri udbetaling af bidrag efter § 6 i lov
nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (For‐
højelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode
og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), eller
– lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skatte‐
fri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
Det er uden betydning, om personen ved fortsat indbeta‐
ling af efterlønsbidrag ville kunne opnå ret til efterløn. Det
vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspen‐
sion eller seniorpension vil kunne ansøge om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidraget i perioden fra og
med den 1. januar til og med den 30. juni 2022.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at
personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbe‐
taling af efterlønsbidrag retter sig mod personer, der er født
den 1. januar 1959 eller senere.
Det foreslås videre i stk. 1, nr. 2, det en betingelse, at
personen skriftligt fravælger efterlønsordningen.
Fravalget af efterlønsordningen ved kontant og skattefri
udbetaling af efterlønsbidraget er endeligt, og personen vil
ikke senere kunne tilmelde sig efterlønsordningen, herunder
via fortrydelsesordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2,
eller blive tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets §
11, nr. 1.
Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få
efterlønsbidraget tilbagebetalt efter den almindelige regel
om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved tilbagebetaling efter § 77
a er det muligt igen at tilmelde sig efterlønsordningen eller
benytte sig af fortrydelsesordningen, hvis betingelserne her‐
for er opfyldt.
Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, det er en betingelse, at
arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning
om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1.
januar 2022 til og med den 30. juni 2022.
Ansøgningen skal være modtaget af arbejdsløshedskassen
senest den 30. juni 2022.
Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskassen i særlige
tilfælde kan se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af
efterlønsbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf.
stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af arbejdsløs‐
hedskassen senest den 30. september 2022.
Det gør sig gældende, hvis personen kan sandsynliggøre
ikke at have modtaget arbejdsløshedskassens informations‐
brev om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kon‐
tant og skattefrit, eller hvis personen kan sandsynliggøre
ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne
ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.
Det foreslås i stk. 3, at et dødsbo efter en person, der har
indbetalt efterlønsbidrag, ikke kan ansøge udbetaling efter
stk. 1.
Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 77
a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 49 A,
stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og
med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbelø‐
bet.
Dødsboet kan derimod få efterlønsbidragene udbetalt efter
stk. 1, hvis personen, der har indbetalt efterlønsbidrag, inden
dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri
udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er
personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter hø‐
ring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvordan ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene
efter § 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte
regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder
at en ansøgning på papir er rettidig, hvis arbejdsløshedskas‐
sen har modtaget den senest ved kontortids ophør den 30.
juni 2022.
Til § 2
Efter den gældende 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. udgør tilbagebetalingsbeløbet det an‐
tal bidragssatser efter §§ 47 og 70, der er indbetalt som
efterlønsbidrag efter § 77, stk. 4. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres
tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengenes størrel‐
se på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor
beløbet overføres til en pensionsopsparing.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetalingsbeløbet
udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70,
som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det vil sige, at arbejdsløshedskassen skal opgøre, hvor
mange dagpengesatser efter §§ 47 og 70, personen har ind‐
betalt indtil ansøgningstidspunktet.
Eksempelvis vil et medlem, der er født den 11. juni 1959,
og som har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli
1999 til den 1. januar 2022, have indbetalt i alt 155 dagpen‐
gesatser.
Det foreslås stk. 1, 2. pkt., at beløbet opgøres på grundlag
af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstids‐
punktet.
Efter den gældende § 49 A i pensionsbeskatningsloven be‐
skattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efter‐
lønsbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskat‐
telovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte ef‐
terlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. Det
bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat
til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med
indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat
efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomst‐
skat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter
13
personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten ef‐
ter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal
indkomstskat.
Undtaget herfra er tilbagebetaling af efterlønsbidrag i for‐
bindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension,
eller tidlig pension eller ved udbetaling af efterlønsbidraget
til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag. I
disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebeta‐
lingsbeløbet.
Det foreslås i stk. 2, at efterlønsbidrag, som er indbetalt
for en periode til og med den 10. oktober 2020, ikke med‐
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når
bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 1, stk. 1.
Det betyder, at den foreslåede skattefritagelse af kontante
udbetalinger til personen i 2022 dermed er en lempelse i
forhold til gældende skatteregler.
Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, som en person an‐
moder om den 1. juli 2022 eller senere, og som vedrører en
hel eller delvis bidragsperiode til og med den 10. oktober
2020, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter
reglerne nævnt ovenfor. Arbejdsløshedskassen kan dog i
særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslå‐
ede § 1, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbeta‐
ling af bidraget bevares.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der svares en afgift på 30
pct. af efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode efter
den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter
den foreslåede § 1, stk. 1.
Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt
til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende
regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på
30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere
beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil
indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket
vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune
med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige un‐
derskud.
Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen
fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er ind‐
betalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en
tilbageførsel. Tilbageførslen betyder, at personen stilles som
om indbetalingen ikke var foretaget, og personen opnår der‐
med ikke et skattefradrag for det bidrag, som tilbageførslen
vedrører.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens
§ 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages af‐
rundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kro‐
nebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100
kr., svares der ingen afgift. Det betyder også, at der svares
afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til
landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efter‐
lønsordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder
som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftsplig‐
ten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften
tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal ind‐
betales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den
kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes
om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder
staten.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den skattefri udbetaling af
efterlønsbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar 2022
til og med den 31. juli 2022.
Det vil sige, at arbejdsløshedskassen kan iværksætte udbe‐
talingen af efterlønsbidraget, når behandlingen af ansøgnin‐
gen er færdig, herunder når en eventuel afgift er beregnet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at arbejdsløshedskassen i
særlige tilfælde kan udbetale efterlønsbidraget kontant og
skattefrit efter den 31. juli 2022.
Det kan f.eks. være på grund af, at arbejdsløshedskassen
ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden ud‐
gangen af juli 2022, fordi der mangler oplysninger, der er
afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling
af efterlønsbidrag kan også ske, hvis arbejdsløshedskassen
i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den
foreslåede § 1, stk. 2.
Efter den gældende § 79 i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion af
de udgifter, som arbejdsløshedskassen i det foregående regn‐
skabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57,
stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog
§§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter § 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal
hver arbejdsløshedskasse inden 15. marts tilsende direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
– revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
– beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum,
samt
– andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse
over kassens medlemmer, som direktøren anser for nød‐
vendige for beregningen af de udgifter, som kassen har
afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og
b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb
efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 88 i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. fører direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering tilsyn med de anerkendte arbejdsløsheds‐
kasser. Tilsynet omfatter arbejdsløshedskassernes admini‐
stration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi,
regnskaber og revision samt arbejdsløshedskassernes med‐
lemmer. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re‐
kruttering er endvidere arbejdsløshedskasserne behjælpelig
med oplysning og vejledning.
Det foreslås i stk. 5, at §§ 79, 81 og 88 i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at staten yder hver arbejdsløshedskasse refu‐
sion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til
kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter den
foreslåede § 1.
14
Det betyder også, at hver arbejdsløshedskasse skal indsen‐
de regnskab til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering med oplysninger, som direktøren anser for
nødvendige for beregningen af de udgifter, som arbejdsløs‐
hedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af
efterlønsbidrag efter lovforslagets § 1.
Det sikres også, at der er mulighed for Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekruttering til at føre tilsyn med arbejds‐
løshedskassernes udbetaling af kontant og skattefri udbeta‐
ling af efterlønsbidrag.
Til § 3
Arbejdsløshedskasserne har siden 2001 registreret person‐
er, der har indbetalt efterlønsbidrag og omfanget af indbeta‐
lingen. Når en person skifter arbejdsløshedskasse sender den
arbejdsløshedskasse, som personen flytter fra, de samlede
bidragsoplysninger elektronisk til den arbejdsløshedskasse,
som personen flytter til, på en såkaldt vandreblanket. Af
vandreblanketten fremgår alle personens indbetalinger til
efterlønsordningen. De nærmere regler er fastsat i Beskæfti‐
gelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1710 af 26. december
2017 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.
Hvis en person melder sig ud af arbejdsløshedskassen
uden at melde sig ind i en anden arbejdsløshedskasse, har
arbejdsløshedskassen pligt til at gemme oplysningerne om
personens indbetalte efterlønsbidrag.
Arbejdsløshedskasserne har således oplysninger om ind‐
betalte efterlønsbidrag både for personer, der aktuelt er med‐
lemmer af arbejdsløshedskassen og for personer, der ikke
længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.
Det foreslås i stk. 1, at arbejdsløshedskassen skal infor‐
mere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret
med indbetalte efterlønsbidrag, om muligheden for at få
efterlønsbidragene udbetalt efter den foreslåede § 1, stk. 1,
og konsekvenserne heraf.
Formålet med dette er, at alle der har indbetalt efterløns‐
bidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at
tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efter‐
lønsordningen.
Den information, arbejdsløshedskasserne skal give, skal
indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri
udbetaling af efterlønsbidrag, herunder hvordan og hvornår
der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at
det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at perso‐
nen fravælger efterlønsordningen og at personen ikke senere
kan tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydel‐
sesordningen.
Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. informere om mulighe‐
den for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende
person. Arbejdsløshedskassen skal udfolde rimelige bestræ‐
belser på at finde oplysninger om adresse på personer, der
skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-regis‐
tret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis
arbejdsløshedskassen ikke ved indhentelse af oplysninger
fra CPR-registret kan finde personen, har arbejdsløshedskas‐
sen ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte
personen.
Der er personer, som har betalt efterlønsbidrag, men som
ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Ar‐
bejdsløshedskasserne kan efter § 90 b, stk. 3, jf. stk. 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente fornødne
oplysninger for disse personer, f.eks. via CPR-registret med
henblik på at informere disse personer om muligheden for at
få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.
Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er
fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter
den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent
omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse
om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.
Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskasserne kun er for‐
pligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne
ved udbetaling efter den foreslåede § 1, stk. 1, til de person‐
er, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.
Det betyder, at en persons blotte ansøgning om udbetaling
af efterlønsbidraget ikke i sig selv forpligter arbejdsløsheds‐
kassen til af egen drift individuelt at vejlede personen om
konsekvenserne af udbetalingen af efterlønsbidraget. Der
er hermed tale om en fravigelse af den almindelige vejled‐
ningspligt efter § 65.
Der er ca. 300.000 personer, der betaler eller har betalt ef‐
terlønsbidrag, og det skønnes, at ca. 19.000 personer vil an‐
søge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov
for at præcisere arbejdsløshedskassernes vejledningspligt i
forhold til muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt
kontant og skattefrit.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter hø‐
ring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes information og vejledning, herun‐
der om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejled‐
ningen.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, at det skal fremgå klart af informationen, at gæld,
som personen har til arbejdsløshedskassen, modregnes i
udbetalingen af efterlønsbidrag. Det skal også fremgå, at
en ansøgning om udbetaling kan fortrydes, indtil arbejdsløs‐
hedskassen har iværksat udbetalingen. Det skal også klart
fremgå, at hvis personen ønsker yderligere vejledning, skal
personen rette konkret henvendelse til arbejdsløshedskassen
og udtrykkeligt anmode herom.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte reg‐
ler om, at arbejdsløshedskassen altid skal vejlede om, at
kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget betyder,
at personen endeligt skal fravælge efterlønsordningen. Ar‐
bejdsløshedskassen skal også vejlede om, at kontant og skat‐
tefri udbetaling af efterlønsbidraget indebærer, at personen
ikke kan
– opnå ret til efterløn,
– optjene skattefri præmie,
– få eller bevare ret til seniorjob efter lov om seniorjob, og
– opnå ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse.
15
Arbejdsløshedskassen skal ikke rådgive om, hvad der er
det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at
der kan være en række fremtidige og uforudsigelige forhold,
som vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud
af at blive i efterlønsordningen eller vil få mere ud af at
få efterlønsbidragene tilbage i 2022. Det drejer sig f.eks.
om risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at
fortsætte på arbejdsmarkedet m.v.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes dokumentation
for den individuelle vejledning, som en arbejdsløshedskasse
har givet.
Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at den
person, der har bedt om og fået individuel vejledning fra
arbejdsløshedskassen, skal skrive under på at have fået vej‐
ledningen. De almindelige regler om opbevaring af doku‐
mentation finder anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 150 af
20. februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og admini‐
stration og bekendtgørelse nr. 1710 af 26. december 2017
om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.
Til § 4
Efter den gældende § 31 i lov om fleksydelse kan en per‐
son skriftligt fravælge muligheden for at gå på fleksydelse
og få det indbetalte fleksydelsesbidrag tilbagebetalt.
Fleksydelsesbidraget bliver som udgangspunkt overført
til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskat‐
ningslovens kapitel 1.
I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kon‐
tant. Det gælder, hvis
– personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller
tidlig pension,
– personen har nået fleksydelsesalderen,
– personen emigrerer,
– tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpen‐
gesatsen, jf. § 8 i lov om fleksydelse (et beløb, der svarer
til et års fleksydelsesbidrag), eller
– personen har nået folkepensionsalderen uden at have
udnyttet retten til fleksydelse.
Hvis personen afgår ved døden, inden retten til fleksydel‐
se er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetal‐
te fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.
Det foreslås i stk. 1, at en person, som har indbetalt fleksy‐
delsesbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at
få fleksydelsesbidragene udbetalt kontant.
Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbe‐
taling af fleksydelsesbidrag gælder alle, der har indbetalt
fleksydelsesbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebe‐
talt enten ved
– overførsel til en pensionsordning,
– kontant udbetaling efter reglerne i lovens § 31,
– kontant og skattefri udbetaling efter § 3 i lov nr. 1367
af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydel‐
se (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af flek‐
sydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
m.v.), eller
– lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skatte‐
fri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.
Det er således uden betydning, om personen ved fortsat
indbetaling af fleksydelsesbidrag vil kunne opnå ret til fleks‐
ydelse. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt
førtidspension eller seniorpension kan ansøge om kontant og
skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget i perioden fra og
med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at perso‐
nen den 1. januar 2022 ikke har nået fleksydelsesalderen, jf.
§ 1 a i lov om fleksydelse.
Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbe‐
taling af fleksydelsesbidrag retter sig mod personer, der er
født den 1. januar 1959 eller senere.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at
personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen.
Fravalget af fleksydelsesordningen ved kontant og skatte‐
fri udbetaling af fleksydelsesbidragene er endeligt, og perso‐
nen kan ikke senere tilmelde sig fleksydelsesordningen, jf.
lovforslagets § 11, nr. 1, eller blive tilmeldt efterlønsordnin‐
gen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2.
Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få
fleksydelsesbidragene tilbagebetalt efter den almindelige re‐
gel om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i § 31 i lov
om fleksydelse. Ved tilbagebetaling efter § 31 er det muligt
igen at tilmelde sig fleksydelsesordningen, hvis betingelser‐
ne herfor er opfyldt.
Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse,
at Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmodning
om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1.
januar 2022 til og med den 30. juni 2022.
Ansøgningen skal være modtaget af Udbetaling Danmark
senest den 30. juni 2022.
Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark i særlige
tilfælde kan se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af
fleksydelsesbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb,
jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling
Danmark senest den 30. september 2022.
Det gør sig gældende hvis personen kan sandsynliggøre
ikke at have modtaget Udbetaling Danmarks informations‐
brev om muligheden for at få fleksydelsesbidrag udbetalt
kontant og skattefrit, eller medlemmet kan sandsynliggøre
ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne
ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 3, at et dødsbo efter en person, der har
indbetalt fleksydelsesbidrag ikke kan ansøge om udbetaling
efter stk. 1.
Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i §
31, stk. 4, og § 49 B, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det
vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af
tilbagebetalingsbeløbet.
Dødsboet kan derimod få fleksydelsesbidragene udbetalt
efter stk. 1, hvis personen, der har indbetalt fleksydelsesbi‐
16
drag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant
og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt
på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter hø‐
ring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidragene.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvordan ansøgning om udbetaling af bidrag efter stk.
1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler
om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en
ansøgning på papir er rettidig, hvis Udbetaling Danmark har
modtaget den senest ved kontortids ophør den 30. juni 2022.
Til § 5
Efter den gældende 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse
udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser, der er
indbetalt efter §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse. Efter lovens
§ 32, stk. 3, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag
af sygedagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet
eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensions‐
opsparing.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af beløbet,
der skal udbetales efter stk. 1, finder § 32, stk. 1, 1. pkt., i
lov om fleksydelse tilsvarende anvendelse.
Det vil sige, at Udbetaling Danmark skal opgøre, hvor
mange dagpengesatser efter § 8 i lov om fleksydelse, perso‐
nen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beløbet opgøres på grundlag
af sygedagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalings‐
tidspunktet.
Efter den gældende § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatnings‐
loven sker beskatning af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag
efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt., i pensionsbeskat‐
ningsloven. Det vil sige, at kontante udbetalinger til perso‐
nen af indbetalte fleksydelsesbidrag beskattes med satsen
for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med sat‐
serne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det ind‐
komstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medreg‐
nes i den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at satsen
for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat til 0 kr. For efterløns‐
bidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, an‐
vendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens
§ 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8
og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For
skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c,
anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8
c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.
Undtaget herfra er tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i
forbindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension eller ved udbetaling af fleksydelsesbidra‐
get til boet efter en person, der har indbetalt fleksydelses‐
bidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af
tilbagebetalingsbeløbet.
Det foreslås i stk. 2, at fleksydelsesbidrag, som er indbe‐
talt for en periode til og med den 10. oktober 2020, medreg‐
nes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når
bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1.
Det betyder, at den foreslåede skattefritagelse af kontante
udbetalinger til personen i 2022 dermed er en lempelse i
forhold til gældende skatteregler.
Kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag, som en person
anmoder om den 1. juli 2022 eller senere, og som vedrører
en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 10. oktober
2020, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter
reglerne nævnt ovenfor. Udbetaling Danmark kan dog i sær‐
lige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede
§ 4, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af
bidraget bevares.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der svares en afgift på 30
pct. af fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode
efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant
efter den foreslåede § 4, stk. 1.
Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt
til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende
regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på
30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere
beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil
indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket
vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune
med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige un‐
derskud.
En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen kan tid‐
ligst udmeldes med virkning fra den 1. i måneden efter
Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen, jf. § 7,
stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020
om fleksydelse. En person, der rettidigt har ansøgt om kon‐
tant og skattefri udbetaling, vil således få bidrag, som er
indbetalt for en periode efter den 1. i måneden efter ansøg‐
ningstidspunktet, tilbagebetalt som en tilbageførsel. Tilbage‐
førslen betyder, at personen stilles som om indbetalingen
ikke var foretaget, og personen opnår dermed ikke et skatte‐
fradrag for det bidrag, som tilbageførslen vedrører.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens
§ 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages af‐
rundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kro‐
nebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100
kr., svares der ingen afgift.
Det betyder også, at der svares afgift selv om personen
ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor
indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet
sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant til‐
bagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter
lov om fleksydelse er berettiget til den kontante tilbagebeta‐
ling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling
og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankda‐
ge) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige
skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at
afgiften tilfalder staten.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den skattefri udbetaling af
17
fleksydelsesbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar
2022 til og med den 31. juli 2022.
Det vil sige, at Udbetaling Danmark kan iværksætte udbe‐
talingen af fleksydelsesbidraget, når behandlingen af ansøg‐
ningen er færdig, herunder når evt. afgift er beregnet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark i
særlige tilfælde kan udbetale fleksydelsesbidraget efter den
31. juli 2022.
Det kan f.eks. være på grund af, at Udbetaling Danmark
ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgan‐
gen af juli 2022, fordi der mangler oplysninger, der er afgø‐
rende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af
fleksydelsesbidrag kan også ske, hvis Udbetaling Danmark
i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den
foreslåede § 4, stk. 2.
Til § 6
Der er siden 2001 sket registrering af personer, der
har indbetalt fleksydelsesbidrag og omfanget af indbetalin‐
gen. Ved overdragelsen af administrationen af fleksydelses‐
ordningen pr. 1. maj 2015, fik Udbetaling Danmark oplys‐
ning om alle personer, der indtil da havde indbetalt flek‐
sydelsesbidrag, som ikke forinden den 1. maj 2015 var
tilbagebetalt. Udbetaling Danmark har derudover registreret
personer, der efter den 1. maj 2015 er blevet tilmeldt fleksy‐
delsesordningen og som har indbetalt fleksydelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark skal informe‐
re de personer, som er registreret med indbetalte fleksydel‐
sesbidrag, om muligheden for at få fleksydelsesbidragene
udbetalt efter § 4, stk. 1, og om konsekvenserne heraf.
Formålet med dette er, at alle der har indbetalt fleksydel‐
sesbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for
at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt
fleksydelsesordningen.
Den information, Udbetaling Danmark skal give, skal in‐
deholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri
udbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder hvordan og hvor‐
når der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses,
at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at per‐
sonen fravælger fleksydelsesordningen, og at personen ikke
senere kan tilmelde sig fleksydelses- eller efterlønsordnin‐
gen.
Udbetaling Danmark kan f.eks. informere om muligheden
for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag ved
brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende per‐
son. Udbetaling Danmark skal udfolde rimelige bestræbelser
på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal in‐
formeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses
som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis Udbetaling
Danmark ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-regis‐
tret kan finde personen, har Udbetaling Danmark ikke pligt
til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.
Ud over den generelle informationspligt, jf. ovenfor, der
rettes direkte til personen, skal Udbetaling Danmark vejlede
i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter hø‐
ring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
Udbetaling Danmarks information og vejledning.
De regler, der vil blive fastsat, skal ses i sammenhæng
med, at Udbetaling Danmark skal informere alle, der har
indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke tidligere er betalt til‐
bage, generelt om muligheden for at fravælge fleksydelses‐
ordningen på gunstige udbetalingsvilkår i 2022.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte
regler om, at når en person anmoder om vejledning, skal
Udbetaling Danmark vejlede om, at personen endeligt skal
fravælge fleksydelsesordningen for at få fleksydelsesbidra‐
get kontant og skattefrit udbetalt. Udbetaling Danmark skal
også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af fleksy‐
delsesbidraget indebærer, at personen ikke kan
– opnå ret til fleksydelse,
– opnå ret til efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v.
Udbetaling Danmark skal ikke rådgive om, hvad der er
det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at
en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som risikoen
for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på
arbejdsmarkedet og andet vil have indflydelse på, om perso‐
nen vil få mest ud af at blive i fleksydelsesordningen eller
vil få mere ud af at få fleksydelsesbidragene udbetalt i 2022.
Til § 7
Efter de gældende regler i § 98 i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. kan den, afgørelsen vedrører, klage over
arbejdsløshedskassernes afgørelser efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. til direktøren for Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejds‐
løshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på
ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller
delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med
sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om
kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås
det i stk. 1, at en arbejdsløshedskasses afgørelse efter det‐
te lovforslag inden fire uger efter, at personen har fået
meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for direktøren
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Klagen sendes til ar‐
bejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på
ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller
delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med
sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Efter de gældende regler i § 99 kan klage over direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser
om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, indbrin‐
ges for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det
18
samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1.
og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordi‐
nering af de sociale sikringsordninger.
Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på
ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sen‐
des klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underret‐
tes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om
kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås
det i stk. 2, at klage over direktøren for Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers
rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Anke‐
styrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at kla‐
geren har fået meddelelse om afgørelsen.
Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på
ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sen‐
des klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underret‐
tes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Til § 8
Efter de gældende regler i § 37 i lov om fleksydelse kan
Udbetaling Danmarks afgørelser om blandt andet tilbagebe‐
taling af fleksydelsesbidrag indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Disse klageregler finder ikke anven‐
delse i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelser om
kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter dette
lovforslag, da de nævnte klageregler kun finder anvendelse
ved afgørelser efter lov om fleksydelse.
For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om
kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag foreslås
det i § 8, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter den fore‐
slåede lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigel‐
sesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administra‐
tion på det sociale område.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Til § 10
Til nr. 1
Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. kan en person, der har fået tilbagebetalt sine
efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis
personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efter‐
løn, herunder anciennitetskravet.
Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet
efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan perso‐
nen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter lovens
§ 75, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mu‐
lighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt
kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte
efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestem‐
melse i § 75, stk. 7, hvorefter en person, der i 2012 eller
2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant
og skattefrit, ikke kan tilmeldes efterlønsordningen via for‐
trydelsesordningen i § 75.
Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med
den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed
for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der
er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen
endeligt fravælger efterlønsordningen.
Det foreslås derfor, at lovens § 75, stk. 7, affattes således,
at et medlem ikke kan tilmeldes efterlønsordningen efter
fortrydelsesordningen, hvis medlemmet har fået udbetalt ef‐
terløns- eller fleksydelsesbidrag i medfør af
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af
lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder,
forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelses‐
bidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbi‐
drag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022
har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns-
eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen
kan blive tilmeldt efterlønsordningen via fortrydelsesordnin‐
gen.
Til nr. 2
Efter den gældende § 77, stk. 4, kan en person, der har
fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterløns‐
ordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde
kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.
I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mu‐
lighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt
kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte
efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestem‐
melse i § 77, stk. 6, nr. 6, om, at en person, der i 2012 eller i
2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant
og skattefrit, ikke kan betale bidrag til efterlønsordningen.
Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med
den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed
for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Det er
i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen
endeligt fravælger efterlønsordningen.
19
Det foreslås derfor, at § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således,
at bidrag ikke kan indbetales af bl.a. medlemmer, som har
fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og
skattefrit i medfør af
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af
lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder,
forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2018 om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelses‐
bidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbi‐
drag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022
har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns-
eller fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen
kan blive tilmeldt efterlønsordningen.
Til § 11
Til nr. 1
Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om fleksydelse kan
en person, der har meldt sig ud af fleksydelsesordningen
og fået tilbagebetalt sine fleksydelsesbidrag, tilmelde sig
ordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde
kravene for ret til fleksydelse, herunder anciennitetskravet.
I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mu‐
lighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt
kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte
efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestem‐
melse i § 4, stk. 4, i lov om fleksydelse om, at en person,
der i 2012 eller i 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag
udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes fleksydel‐
sesordningen.
Efter lovforslagets § 4 gives der i perioden fra og med den
1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for
at få udbetalt fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Det er
i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen
endeligt fravælger fleksydelsesordningen.
Det foreslås derfor, at § 4, stk. 4, affattes således, at en
person ikke kan tilmeldes fleksydelsesordningen, hvis per‐
sonen har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag
kontant og skattefrit efter
1) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af
lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder,
forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag m.v.),
2) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelses‐
bidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbi‐
drag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Det betyder, at personer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har
ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller
fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan
blive tilmeldt fleksydelsesordningen.
Til § 12
Til nr. 1
Af den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 2, i lov om social
pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021,
fremgår det, at aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Dan‐
mark til tidlig pension. Perioder med aktiveringsydelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i
opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.
Praktikydelse blev indført ved lov nr. 1082 af 29. decem‐
ber 1999 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspo‐
litik. I lov nr. 1250 af 20. december 2000 om ændring af
en aktiv arbejdsmarkedspolitik ændres praktikydelse til akti‐
veringsydelse. Ved lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. flyttes reglerne om
aktiveringsydelse til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
med virkning fra den 1. juli 2007.
Da det er forudsat, at perioder med ydelser under akti‐
vering for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,
skal tælle med i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig
pension, er der behov for at præcisere de gældende regler i
§ 26, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension. Baggrunden for
dette er, at der ikke i de gældende bestemmelser er henvist
til alle de ydelser, som fra 1971 og frem har været mulighed
for at modtage under aktivering som mod af arbejdsløsheds‐
dagpenge.
Det foreslås derfor, at § 26, stk. 1, nr. 2, affattes således,
at perioder med praktikydelse eller aktiveringsydelse efter
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. vil skulle tælle med i optjeningen af
anciennitet til tidlig pension.
Med den foreslåede ændring vil praktikydelse og aktive‐
ringsydelse indgå i beregningen om anciennitet i forhold til
tidlig pension i perioden fra 2000 til og med den 31. juli
2009.
Oplysningerne indgår i STARs ydelsesregister i oplysnin‐
gerne om arbejdsløshedsdagpengene. Ydelsen er for denne
periode således en del af den grad for året, som Udbetaling
Danmark modtager for så vidt angår arbejdsløshedsdagpen‐
ge. Praktikydelse og aktiveringsydelse for disse periode skal
således ikke beregnes som en selvstændig ydelse.
Til nr. 2
Af den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pen‐
sion fremgår det, at uddannelsesydelse efter lov om arbejds‐
20
løshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i
Danmark til tidlig pension. Perioder med uddannelsesydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således
med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.
Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærknin‐
ger for så vidt angår ændringer i ydelser, som kan modtages
af arbejdsløshedsdagpengemodtagere under aktivering.
Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktive‐
ring for personer, der er ledige og berettiget til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af an‐
ciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at
præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov
om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de
gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som
fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under
aktivering som mod af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension
affattes således, at uddannelsesydelse eller uddannelsesgodt‐
gørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil skulle tælle
med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.
Med den foreslåede ændring vil uddannelsesydelse før
den 1. juli 1993 og mellem den 1. august 2009 til og med
den 5. marts 2012 indgå i optjeningen til anciennitet. Endvi‐
dere vil uddannelsesgodtgørelse i perioden fra den 1. juli
1993 til den 31. august 2003 indgå i beregningen om ancien‐
nitet i forhold til tidlig pension.
Uddannelsesydelse udbetalt forud for den 1. juli 1993 skal
personen selv dokumentere. Beregningen af uddannelsesy‐
delsen sker som ved lønmodtagerbeskæftigelse, dvs. efter
principperne i § 26 j, stk. 5-7, i lov om social pension. Hvis
personen alene kan oplyse, at pågældende har deltaget i
uddannelse med uddannelsesydelse i et bestemt antal dage,
fastsættes timetallet per dag med uddannelsesydelse til det
daglige timetal, der var gældende for fuldtidsbeskæftigelse
på det pågældende tidspunkt.
Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmar‐
kedspolitik i perioden fra og med den 1. juli 1993 til og
med den 30. september 1997 opgøres på samme måde som
uddannelsesydelse, dvs. at personen selv skal oplyse om
perioder med uddannelsesgodtgørelse.
Uddannelsesgodtgørelse, som er udbetalt i perioden fra og
med den 1. oktober 1997 til og med den 30. juni 2003 opgø‐
res på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag. I ATP-regi‐
steret fremgår det ATP-bidrag, som personen har indbetalt
i den periode, som personen har modtaget uddannelsesgodt‐
gørelse. Der indbetales et bidrag pr. time, som personen har
modtaget uddannelsesgodtgørelse for, men beløbet bliver
opgjort som et samlet beløb for året. For at beregne ancien‐
niteten skal man derfor holde det samlede årlige bidrag op
mod den bidragssats, som gælder for det enkelte år. Hermed
finder man det antal timer, som personen har modtaget ud‐
dannelsesgodtgørelse for i det enkelte år. Dette tal omregnes
til en anciennitetsgrad ved at holde det op imod det antal
timer, man skal arbejde i et givent år. Da arbejdstiden løben‐
de har ændret sig, skal man anvende det antal arbejdstimer,
som man skulle arbejde på ordinære vilkår i det enkelte år.
Bidragssatsen var i 1997 0.81 kr. pr time. Det fremgår
af ATP-registeret, at en person har indbetalt i alt 950 kr. i
ATP-bidrag. Personen vil dermed have modtaget uddannel‐
sesgodtgørelse for 950,000/0.810= 1172,840 timer (ancien‐
nitet på baggrund af uddannelsesgodtgørelse) /1924 timer
(beskæftigede timer i året) = 0,610 års anciennitet.
Uddannelsesydelse efter lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats i perioden fra den 1. august 2009 til og med den 5.
marts 2012, som blev udbetalt, når en ledig dagpengemodta‐
ger deltog i 6 ugers selvvalgt uddannelse, blev indberettet
til SKAT på nogle særlige se-numre i denne periode. Op‐
lysningerne indgår i STARs ydelsesregister i oplysningerne
om arbejdsløshedsdagpengene. Ydelsen er for denne periode
således en del af den grad for året, som Udbetaling Danmark
modtager for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge. Uddan‐
nelsesydelse for denne periode skal således ikke beregnes
som en selvstændig ydelse.
Til nr. 3
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension fremgår
det, at perioder, hvor en person er påbegyndt uddannelse
i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år,
tæller med i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig
pension. Perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse
i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, tæller
således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig
pension. Det fremgår af de specielle bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 104, som
fremsat, side 83, at det både omfatter perioder, hvor uddan‐
nelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, samt perioder,
hvor uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år,
og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte
40. år.
Det foreslås i § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pen‐
sion, at ordet påbegyndt udgår. Det betyder, at perioder i
det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år, tæller
med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.
Med forslaget kommer det tydeligere til at fremgå, at
perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det
ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, også tæller med
i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension, selv
om uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og
hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40.
år.
Til opgørelsen af perioderne benyttes der oplysninger fra
Danmarks Statistik, hvor der findes en startdato og en slut‐
dato for de enkelte uddannelser.
Til § 13
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, da området er overtaget af Færøerne og Grønland.
Det foreslås også, at lovforslagets §§ 10-12 ikke skal gæl‐
21
de for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., lov om fleksydelse og lov om social pension
ikke gælder på Færøerne og i Grønland, og heller ikke sene‐
re kan sættes i kraft.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 10. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 75....
Stk. 2-6....
Stk. 7. Et medlem, som i medfør af § 6 i lov nr.
1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love
(Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag
m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011
om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af
fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperio‐
de og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.)
eller lov om kontant og skattefri udbetaling af ef‐
terlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbe‐
talt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og
skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen
efter stk. 1.
Stk. 8....
1. § 75, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Et medlem kan ikke tilmeldes efterløns‐
ordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået
udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag
kontant og skattefrit efter
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder,
forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling
af efterlønsbidrag m.v.),
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om æn‐
dring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksy‐
delsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant
og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og flek‐
sydelsesbidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efter‐
lønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
§ 77....
Stk. 2-5....
Stk. 6. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ik‐
ke af følgende grupper:
1-5) ...
6) Medlemmer, som i medfør af § 6 i lov nr.
1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love
(Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag
m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011
om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af
fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperio‐
de og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.)
eller lov om kontant og skattefri udbetaling af ef‐
terlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbe‐
talt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og
skattefrit.
2. § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således:
»6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns-
eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i
medfør af
a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder,
forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling
af efterlønsbidrag m.v.),
b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om æn‐
dring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksy‐
delsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.)
c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant
og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og flek‐
sydelsesbidrag, eller
d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efter‐
lønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
23
Stk. 7-11....
§ 11. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 222 af 12. februar 2021, foretages følgende
ændring:
§ 4....
Stk. 2-3....
Stk. 4. En person, som i medfør af § 3 i lov nr.
1367 af 28. december 2011 om ændring af lov
om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder,
forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebeta‐
ling af fleksydelsesbidrag m.v.), § 6 i lov nr. 1365
af 28. december 2011 om ændring af lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love
(Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efter‐
lønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag
m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling
af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået
udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant
og skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesord‐
ningen.
Stk. 5....
1. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En person kan ikke tilmeldes fleksydelses‐
ordningen, hvis personen har fået udbetalt efter‐
løns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit
efter
1) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om æn‐
dring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksy‐
delsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og
tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
2) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder,
forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling
af efterlønsbidrag m.v.)
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant
og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og flek‐
sydelsesbidrag, eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efter‐
lønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
§ 12. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 234 af 12. februar 2021, foretages følgende
ændringer:
§ 26 n. Ved opgørelse af anciennitet i Danmark
kan perioder, hvor en person har modtaget følgen‐
de ydelser, medregnes som optjening af ancienni‐
tet:
1) ...
2) Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v.
3-18) ...
1. § 26 n, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 26 n. Ved opgørelse af anciennitet i Danmark
kan perioder, hvor en person har modtaget følgen‐
de ydelser, medregnes som optjening af ancienni‐
tet:
1) ...
2) ...
3) Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v.
4-18) ...
2. § 26 n, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgø‐
relse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v.«
24
§ 26 n. Ved opgørelse af anciennitet i Danmark
kan perioder, hvor en person har modtaget følgen‐
de ydelser, medregnes som optjening af ancienni‐
tet:
1-17) ...
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem på‐
begyndt efter det fyldte 40. år.
3. I § 26 n, stk. 1, nr. 18, udgår »påbegyndt«.
25


Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 183 - Bilag 1
Offentligt


LI GESTI LLINGSV U R DE RI NG
A F LO V FO R SLAG
Forslag til lov om kontant og skattefri udbe-
taling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbi-
drag i 2022
8. februar 2021
J.nr. 20/19674
YPC
FLF
Baggrund
Lovforslaget udmønter en del af Aftale om en ny ret til tidlig pension, som regerin-
gen (Socialdemokratiet) den 10. oktober 2020 har indgået med Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Formål
Formålet med lovforslaget er at give alle medlemmer af efterlønsordningen gode
muligheder for at justere deres tilbagetrækningsbeslutning i lyset af ret til tidlig
pension.
Der gives derfor mulighed for, at medlemmer af efterlønsordningen, som ikke har
nået efterlønsalderen pr. 1. januar 2022, skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidli-
gere indbetalte efterlønsbidrag, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen.
Der er tale om en mulighed for frivillig framelding af efterlønsordningen, som skal
understøtte, at medlemmet kan vælge det, der passer bedst ind i medlemmets per-
sonlige og arbejdsmæssige forhold.
Lovforslaget indeholder også en præcisering af reglerne om tidlig pension. Præci-
seringen vedrører ydelser under aktivering, som kan medregnes til opfyldelse af
kravet om anciennitet for ret til tidlig pension.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er personer, som har indbetalt til efter-
løns- eller fleksydelsesordningen. Det er ikke en betingelse, at personen på tid-
punktet for ansøgning eller udbetaling er medlem af en a-kasse, og det er heller
ikke en betingelse, at personen ville kunne opnå ret til efterløn eller fleksydelse.
Efter lovforslaget kan man i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 30. juni
2022 ansøge om at få indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant
og skattefrit.
A-kasserne/Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde behandle en ansøgning om
udbetaling, som modtages efter udløbet af ansøgningsfristen og senest den 30. sep-
tember 2022. Bidrag, der er indbetalt for perioder til og med den 10. oktober 2020,
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 183 - Bilag 1
Offentligt
2
udbetales skattefrit, og bidrag, der er indbetalt for perioder efter den 10. oktober
2020, udbetales med fradrag for en afgift på 30 pct.
Det er en betingelse for udbetaling, at man på ansøgningstidspunktet ikke har nået
efterløns- og fleksydelsesalderen, og at man skriftligt og endegyldigt fravælger ef-
terløns- eller fleksydelsesordningen.
Udbetalingen af efterløns- og fleksydelsesbidrag sker i perioden fra den 1. januar
2022 til og med den 31. juli 2022. A-kasserne/Udbetaling Danmark kan i særlige
situationer udbetale bidraget efter den 31. juli 2022.
A-kasserne/Udbetaling Danmark skal informere alle personer med indbetalte bi-
drag om muligheden for at få bidragene udbetalt kontant og skattefrit og om konse-
kvenserne heraf, herunder at man ikke senere kan indtræde i efterløns- eller fleks-
ydelsesordningen eller få ret til seniorjob.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2021.
Samlet vurdering
Lovforslaget gælder for både mænd og kvinder og har ikke til formål at forskelsbe-
handle mænd og kvinder. Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gi-
ves lige rettigheder til kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at påvirke
de strukturer, der i dag stiller mænd og kvinder forskelligt.
Udbetaling af efterlønsbidrag.
Det fremgår af tabel 1, at der er flere kvinder end mænd blandt de personer, der
indbetaler efterlønsbidrag og dermed kan vælge at få udbetalt deres efterlønsbidrag
som følge af lovforslaget.
Tabel 1
Antal personer der indbetaler efterlønsbidrag opgjort pr. 1. september 2020
Mænd Kvinder I alt
Antal 138.670 190.216 328.886
Andel 42 58 100
Kilde: Jobindsats.dk
Udbetaling af fleksydelsesbidrag
Lovforslagets punkt om udbetaling af indbetalte fleksydelsesbidrag kontant og
skattefrit, skønnes at berøre flere kvinder end mænd. Skønnet er baseret på, at godt
70 pct. af fleksydelsesmodtagere er kvinder.
Konklusion
Det vurderes, at det samlede lovforslag ikke medfører tilsigtede eller utilsigtede
forskelle for mænd eller kvinder. Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det
ikke vil være relevant at gennemføre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæs-
sige konsekvenser af lovforslaget.


Høringsnotat 15. januar 2021
J. Nr. 20/19674
Høringsnotat til forslag til lov om kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag i 2022
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 7. december 2020 til
den 8. januar 2021.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdri-
vende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesud-
valg, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dan-
ske Seniorer, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, FA, Det Centrale Handicapråd, Fi-
nans Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Kooperationen, Kri-
stelig Fagbevægelse, LAFS – Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Udbe-
taling Danmark og Ældresagen.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til lov-
forslaget fra:
Akademikerne, Danske A-kasser, FH, Lederne, Udbetaling Danmark og Ældre Sa-
gen.
Følgende har afgivet høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, DA, Datatilsynet, Danske Regioner, Erhvervsstyrel-
sen, FA og Krifa,
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
Personkredsen af berettigede
Lederne foreslår, at det ligesom i 2012 og 2018 bliver fastsat, at man har ret til at få
sit efterlønsbidrag udbetalt, hvis man ikke har nået folkepensionsalderen eller er
overgået til efterløn.
Lederne anfører videre under henvisning til aftale om indførelse af ret til tidlig pen-
sion, at dem, der har nået efterlønsalderen også bør have mulighed for at vælge det,
der bedst passer ind i deres personlige og arbejdsmæssige forhold.
Kommentar:
Der er i aftale om en ny ret til tidlig pension taget stilling til, at det er personer,
der ikke har nået efterlønsalderen den 1. januar 2022, som får mulighed for at få
efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt på skattemæssigt gunstige vilkår.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 183 - Bilag 1
Offentligt
2
Det bemærkes, at målgruppen for udbetaling af bidrag på gunstige vilkår i 2022 er
den samme som i 2012, dvs. personer, der på ansøgningstidspunktet ikke har nået
efterlønsalderen.
Betaling af afgift af tilbagebetalingsbeløbet
Udbetaling Danmark anfører, at da fleksydelse indbetales kvartalsvist, anmoder
Udbetaling Danmark, at skillelinjen, mellem hvilke bidrag der skal udbetales skat-
tefrit og hvilke der afgiftsbelægges, placeres ved overgang fra et kvartal til et andet
(eksempelvis sådan, at bidrag indbetalt før 1. oktober 2020 udbetales skattefrit).
Dette vil lette beregningen af størrelsen af de to andele af tilbagebetalingsbeløbet
en del, herunder sikre, at en række tvivlsspørgsmål bl.a. vedr. borgere der startede
med at indbetale bidrag midt i sidste kvartal i 2020.
Akademikerne anfører, at i lyset af, at den kontante og skattefrie udbetaling alene
vedrører perioden fra april 1999 indtil 10. oktober 2020, mens loven træder i kraft
den 1. juli 2021, vil det af retssikkerhedsmæssige årsager være hensigtsmæssigt, at
perioden som minimum strækker sig til ikrafttrædelsestidspunktet, således at med-
lemmerne kan nå at indrette sig efter loven og have mulighed for at vurdere, om de
ville fortsætte med at indbetale til ordningen indtil ansøgningstidspunktet.
Kommentar:
Der er i aftale om en ny ret til tidlig pension taget stilling til, at det er efterløns- og
fleksydelsesbidrag, som er indbetalt til og med den 10. oktober 2020, hvor aftalen
blev indgået, der er omfattet af skattefriheden.
Det bemærkes, at skillelinjen for, hvornår udbetalingen af efterløns- og fleksydel-
sesbidrag i 2012 og 2018 var skattefri, og hvornår der skulle betales afgift af udbe-
talingen, også blev fastsat i forhold til tidspunktet for indgåelse af aftalen, der gav
mulighed for udbetaling af bidrag på gunstige vilkår.
Tidpunktet for ansøgning af udbetaling af bidrag
Danske A-kasser anfører, at man har ønsket at give medlemmer af efterlønsordnin-
gen mulighed for i første halvår af 2022 at få udbetalt deres efterlønsbidrag kontant
og skattefrit, fordi der nu etableres en ret til tidlig pension. Men de fleste medlem-
mer af efterlønsordningen vil ikke i første halvår af 2022 med bare rimelig sikker-
hed kunne vide, om de har ret til tidlig pension i 3, 2, eller 1 år, eller slet ikke.
I første halvår af 2022 er det reelt kun årgangene 1959 og 1960 der kan have fået
en afgørelse om ret til tidlig pension og derfor kan træffe et valg mellem efterløns-
ordningen og ordningen om tidlig pension på et sikkert og oplyst grundlag. Med-
lemmer født fra og med 1961 kan dermed ikke ”vælge det der passer bedst” ind i
deres personlige og arbejdsmæssige forhold. At skulle fravælge forholdsvis kendte
og sikre rettigheder i efterlønsordningen til fordel for en eventuel ret til tidlig pen-
sion, som først kan etableres/statueres efter at efterlønnen er fravalgt, kan ikke an-
befales.
Danske A-kasser ser med bekymring på, at nogle medlemmer vil vælge at få deres
efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit i 2022 i forventning om, at de har ret
til tidlig pension, hvor det efterfølgende kan vise sig, at det har de enten slet ikke,
3
eller det har de ikke i det omfang de forventede. Bekymringen bygger samtidig på,
at medlemmerne reelt ikke kan træffe deres valg på et tidstrækkeligt samlet oplyst
grundlag om de to ordninger.
Danske A-kasser foreslår, at der bliver tale om en løbende tilbagebetalingsmulig-
hed – og ikke en mulighed der kun gives i et bestemt halvår. Retten ville fx kunne
gives i 6-12 måneder fra deres 61-års dag.
Kommentar:
Det er aftalt i aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der ikke har nået
efterlønsalderen den 1. januar 2022, får mulighed for i perioden fra den 1. januar
2022 til og med den 30. juni 2022 at ansøge om at få efterløns- og fleksydelsesbi-
drag udbetalt på skattemæssigt gunstige vilkår.
Efter overgangsbestemmelserne til tidlig pension kan der tidligst ansøges om ret til
tidlig pension fra den 1. august 2021. Det vil blive tilstræbt, at personer, der ansø-
ger om ret til tidlig pension, får en afgørelse hurtigst muligt. Behandlingen af an-
søgninger om ret til tidlig pension fra personer, der kan få ret til tidlig pension i
2022, vil dog blive foretaget først. Det er fastsat i overgangsbestemmelserne til tid-
lig pension, at personer født i 1959, og som i 2021 søger om tidlig pension, skal
have en afgørelse snarest muligt og senest 12 måneder efter ansøgningen. Det til-
svarende gælder for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger
om tidlig pension. Det betyder, at personer, der vil kunne få udbetalt efterløns- og
fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår i 2022, ikke vil kunne forvente at få afgjort
deres ret til tidlig pension, inden udløbet af perioden, hvori der kan ansøges om
udbetaling af bidrag på gunstige vilkår. Det vil sige, at den enkelte persons vurde-
ring af, om der skal ansøges om udbetaling af bidragene på gunstige vilkår må ske
på baggrund af de på tidspunktet foreliggende oplysninger om betingelserne for ret
til tidlig pension og af egen vurdering af, om personen vil kunne opfylde disse be-
tingelser.
Det bemærkes, at personer, der vælger ikke at få bidragene udbetalt i 2022, vil,
hvis personen senere får ret til tidlig pension, kunne få bidragene udbetalt kontant
mod en afgift på 30 pct. ved overgangen til tidlig pension.
Muligheden for udbetaling af bidrag på gunstige vilkår i 2022 er på samme måde
som udbetalingerne i 2012 og 2018 begrænset til en periode på 6 måneder. Danske
A-kassers forslag vil betyde, at beskatningen af tilbagebetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag for fremtiden reelt vil kunne være helt eller delvis skattefri, hvis
blot personen venter med at bede om udbetaling af bidraget, indtil 5-6 år før folke-
pensionsalderen.
Vejledning af borgere
FH anfører, at forslaget om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag er ikke begræn-
set til medlemmer, der er i nærheden af pensionsalderen. Sammenkoblingen med
tidlig pension kan muligvis skabe nogle forventninger netop til tidlig pension, som
senere viser sig ikke at holde stik. A-kassen får dermed en væsentlig opgave i vej-
4
ledning til medlemmer, der anmoder om det. Det kan forventes, at de fleste med-
lemmer vil efterspørge vejledning om, hvordan de er stillet i den ene ordning i for-
hold til den anden ordning.
Ældre Sagen anfører, at man sætter pris på, at en eventuel skattefri udbetaling af ef-
terløns- og fleksydelsesbidrag er den enkeltes valg. Det er imidlertid særdeles vig-
tigt, at medlemmer af efterløns- og fleksydelsesordningen bliver informeret og vej-
ledigt grundigt om både fordele og ulemper ved at få indbetalingerne udbetalt skat-
tefrit, inden de træffer valget om at træde ud af den respektive ordning eller ej.
Dette skal i denne omgang også ses i lyset af indførslen af den ny ordning ”tidlig
pension”.
Ældre Sagen anfører videre, at der formentlig er mange medlemmer af efterløns-
og fleksydelsesordningen, som forestiller sig, at de vil være i målgruppe for tidlig
pension, og som vil foretrække at gå på tidlig pension frem for efterløn eller fleks-
ydelse pga. de mere lempelige modregningsregler. Selvom retten til tidlig pension
baseres på objektive kriterier om anciennitet på arbejdsmarkedet, er der imidlertid
ingen medlemmer af efterløns- og fleksydelsesordningen i målgruppe for nærvæ-
rende lovforslag, der kan forvente at have fået en afgørelse fra Udbetaling Dan-
mark, om de kan få tidlig pension, når de i 1. halvår 2022 skal beslutte sig for, om
de skal blive i eller melde sig ud af efterløns- eller fleksydelsesordningen og få de-
res indbetalinger udbetalt skattefrit.
Der er dermed en reel risiko for, at nogle vil melde sig ud af de respektive ordnin-
ger og få deres bidrag udbetalt skattefrit, fordi de forventer at ville kunne få tidlig
pension, men det vides ikke med sikkerhed, om de rent faktisk kan få det. De risi-
kerer dermed senere hen at stå i en situation, hvor de ikke vil være omfattet af no-
gen ordning for tidligere tilbagetrækning, selvom de ellers har et ønske om dette.
Ældre Sagen mener, at der nødvendigvis må tages højde for dette i forbindelse med
denne del af udmøntningen af Aftale om ny ret til tidlig pension ved at forpligte ar-
bejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark til at informere og vejlede den en-
kelte grundigt om samspillet mellem efterløns- hhv. fleksydelsesordningen og tid-
lig pension.
Kommentar:
Det fremgår af aftale om en ny ret til tidlig pension, at der skal sikres tilstrækkelig
information til målgruppen. På samme måde som i forbindelse med kontant og
skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og 2018 vil der blive udstedt bekendt-
gørelser og vejledninger, som fastsætter nærmere regler og retningslinjer for a-
kassernes og Udbetaling Danmarks informationspligt og vejledning.
Efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og tilhørende bekendtgørel-
ser skal a-kasserne i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for a-kassens sagsområde. Det fremgår
videre af forarbejderne til lov nr. 2202 af 29. december 2020, som indfører ordnin-
gen om tidlig pension, at der med indførelsen af tidlig pension ikke er lagt op til en
ændring eller udvidelse af a-kassernes vejledningspligt. Det vil sige, at a-kasserne
kun har pligt til at vejlede om rettigheder og vilkår i forhold til efterlønsordningen,
og ikke om samspillet med tidlig pension.
5
Efter overgangsbestemmelserne til tidlig pension kan der tidligst ansøges om ret til
tidlig pension fra den 1. august 2021. Det vil blive tilstræbt at personer, der ansø-
ger om ret til tidlig pension, får en afgørelse hurtigst muligt. Behandlingen af an-
søgninger om ret til tidlig pension fra personer, der kan få ret til tidlig pension i
2022, vil dog blive foretaget først. Det er fastsat i overgangsbestemmelserne til tid-
lig pension, at personer født i 1959, og som i 2021 søger om tidlig pension, skal
have en afgørelse snarest muligt og senest 12 måneder efter ansøgningen. Det til-
svarende gælder for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger
om tidlig pension. Det betyder, at personer, der vil kunne få udbetalt efterløns- og
fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår, ikke vil kunne forvente at få afgjort deres ret
til tidlig pension, inden udløbet af perioden, hvori der kan ansøges om udbetaling
af bidrag på gunstige vilkår. Det vil sige, at den enkelte persons vurdering af, om
der skal ansøges om udbetaling af bidragene på gunstige vilkår må ske på bag-
grund de på tidspunktet foreliggende oplysninger om betingelserne for ret til tidlig
pension og af egen vurdering af, om personen vil kunne opfylde disse betingelser.
Det bemærkes, at personer, der vælger ikke at få bidragene udbetalt i 2022, vil,
hvis personen senere får ret til tidlig pension, kunne få bidragene udbetalt kontant
mod en afgift på 30 pct. ved overgangen til tidlig pension.
Vejledning af personer i fleksydelsesordningen
Ældre Sagen er bekymrede for, at medlemmer af fleksydelsesordningen ikke vil få
den nødvendige vejledning i forbindelse med beslutningen om at få udbetalt sine
fleksydelsesbidrag skattefrit. Ældre Sagen mener derfor, at vejledningen af perso-
ner, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, skal skærpes med henblik på, at den en-
kelte får vejledning i, hvad der vil være mest optimalt at gøre for vedkommende.
Kommentar:
På samme måde som ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i 2012 og 2018 får
Udbetaling Danmark pligt til at informere og vejlede om muligheden for udbeta-
ling af fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår samt om konsekvenserne af udbetalin-
gen. Udbetaling Danmark vil som administrator af tidlig pension også kunne op-
lyse om betingelserne herfor m.v.
Udbetaling Danmark skal ikke vejlede om, hvad der vil være optimalt for den en-
kelte, da Udbetaling Danmark i givet fald vil påtage sig et rådgiveransvar.
Forholdet til seniorjob og skattefri præmie
Ældre Sagen anfører, at vælger en person den skattefri udbetaling af efterlønsind-
betalingerne, frasiger personen sig også muligheden for at få eller bevare sin ret til
et seniorjob, såfremt personen skulle blive arbejdsløs og opbruge retten til dag-
penge, når der er mindre end fem år til, at personen kan gå på efterløn.
Personen vil heller ikke længere kunne modtage den skattefri efterlønspræmie, hvis
personen vælger at få sine efterlønsindbetalinger udbetalt skattefrit og derefter ar-
bejder længere end sin efterlønsalder.
6
Ældre Sagen mener, at arbejdsløshedskasserne, udover generel information om
konsekvenserne af at få udbetalt sine efterlønsindbetalinger skattefrit samt samspil-
let med tidlig pension, skal forpligtes til at oplyse størrelsen på den enkeltes mulige
skattefri udbetaling samt størrelsen på den skattefri efterlønspræmie, såfremt man
fortsætter med at arbejde efter efterlønsalderen.
Kommentar:
I de administrativt fastsatte regler, der knyttede sig til udbetaling af efterlønsbi-
drag på gunstige vilkår i 2012 og 2018, fremgår det, at a-kasserne blandt andet
skal vejlede om, at udbetalingen af efterlønsbidrag på gunstige vilkår vil betyde, at
retten til seniorjob bortfalder. De administrativt fastsatte regler, der vil blive udar-
bejdet til dette lovforslag, vil indeholde en tilsvarende bestemmelse.
I forhold til oplysning om størrelsen af det bidrag, der vil kunne udbetales bemær-
kes, at a-kasserne ikke vil blive pålagt at oplyse om størrelsen af den enkeltes bi-
drag, men der vil ikke være noget til hinder for, at denne oplysning tages med i det
informationsbrev, der skal sendes til alle med indbetalte bidrag.
For så vidt angår oplysning om størrelsen på den skattefri præmie bemærkes, at de
personer, der efter lovforslaget kan ansøge om udbetaling af efterlønsbidrag på
gunstige vilkår, ikke vil have nået efterlønsalderen på ansøgningstidspunktet. Der
er således ingen, af dem, der vil kunne have optjent skattefri præmie ansøgnings-
tidspunktet. Det bemærkes også, at en beskrivelse af reglerne for optjening af skat-
tefri præmie samt størrelsen af skattefri præmie kan findes på www.borger.dk.
Reglerne om formue
Ældre Sagen finder det positivt, at skattefri udbetalinger af efterløns- og fleksydel-
sesbidrag efter lovforslaget ikke får indflydelse på beregningen af kontanthjælp og
uddannelseshjælp.
Ældre Sagen mener dog, at det også bør fremgå af lovforslaget, at der skal ses bort
fra formue, der stammer fra de skattefri udbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag,
i beregningen af kontant- eller uddannelseshjælpen for personer, der har fået efter-
løns- og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit umiddelbart inden overgangen til
kontant- eller uddannelseshjælp. Ældre Sagen anfører videre: For eksempel kan sy-
gedagpengemodtagere, der har modtaget sygedagpenge i 22 uger, og som ikke kan
komme i jobafklarings- eller ressourceforløb, risikere at overgå til kontanthjælp.
Hvis vedkommende har fået udbetalt sine efterlønsbidrag skattefrit inden overgan-
gen fra sygedagpenge til kontanthjælp, vil kommunen – med mindre andet præcise-
res i denne lov – medregne denne formue ved beregningen af kontant- eller uddan-
nelseshjælpen.
Ældre Sagen mener ikke, at dette er rimeligt og opfordrer derfor til, at det præcise-
res, at efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit umiddelbart inden en
overgang til kontant- eller uddannelseshjælp ikke skal indgå i beregningen af kon-
tant- eller uddannelseshjælpen. Såfremt dette ikke ændres, bør modtagere af syge-
dagpenge informeres grundigt om mulige konsekvenser ved skattefri udbetaling af
efterløns- og fleksydelsesbidrag ved overgang til kontant- eller uddannelseshjælp.
7
Kommentar:
Som det fremgår af lovbemærkningerne til udkastet til lovforslaget, vil der med
hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv social-
politik blive fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrø-
rer fra en ekstraordinær udbetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag
på skattemæssigt gunstige vilkår efter lovforslaget. For personer, der modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og som samtidig benytter muligheden for at få indbetalte efterløns-
og fleksydelsesbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår i 2022, betyder dette, at
disse udbetalinger af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningen af hjæl-
pen.
Reglen vil blive fastsat i bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. – på samme
måde og med samme indhold som ved udbetalingerne af efterlønsbidrag på særlige
gunstige vilkår i 2012 og 2018 og ved den ekstraordinære udbetaling af Særlig
Pension-bidraget (SP). Der vil som ved de tidligere kontante og skattefrie udbeta-
linger af efterlønsbidrag være tale om en særlig undtagelsesregel til hovedreglen
om, at kommunen ikke kan yde kontanthjælp m.v., hvis en person eller en eventuel
ægtefælle har formue, der kan dække det økonomiske behov. Den generelle formue-
regel er en følge af, at kontanthjælpen er det underste økonomiske sikkerhedsnet og
subsidiær i forhold til andre forsørgelsesmuligheder, herunder egen og en eventuel
ægtefælles formue.
Kommunerne skal efter de gældende regler se bort fra de tidligere udbetalinger af
efterløns- og fleksydelsesbidrag ved udmåling af hjælp i kontanthjælpssystemet,
hvis en person var kontanthjælpsmodtager samtidig med den kontante og skattefri
udbetaling. Når en person, der har været omfattet af den særlige undtagelsesregel,
og dennes ægtefælle ikke har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 6 sammen-
hængende måneder efter udbetalingen af kontant og skattefri efterløns- eller fleks-
ydelsesbidrag, skal kommunen ikke længere se bort fra de udbetalte efterløn- og
fleksydelsesbidrag.
Hvis der i modsætning til gældende regler for tidligere udbetalinger af SP og efter-
løn- og fleksydelsesbidrag skulle gives mulighed for at se bort fra udbetalingerne i
2022, uanset om personen samtidig modtager kontanthjælp m.v., ville det betyde
forskellige retstilstande for ensartede ordninger.
Systemtilpasninger
Udbetaling Danmark anfører, at lovforslaget medfører, at der skal ske systemud-
vikling i SAL (it-systemet for fleksydelse). Udbetaling Danmark skønner, at sy-
stemudviklingen samlet vil beløbe sig til 2 mio. kr.
Kommentar:
Udbetaling Danmarks udgifter til systemtilpasning vil indgå i forhandlingerne om
de økonomiske konsekvenser af lovforslaget med de kommunale parter.