L 65 - svar på spm. 19, om ministeren er indstillet på, at rekonstruktøren i forbindelse med en rekonstruktions gennemførsel skal afgive en erklæring over for skifteret og skyldners kreditorer om, at skyldner ikke har betydelige uregelmæssigheder i sin bogføring og sit regnskabssystem, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19). (Spørgsmål 19)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19). (Spørgsmål 19)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
Besvarelse af spørgsmål nr. 19 (L 65) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l65/spm/19/svar/1752904/2344864.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 (L 65) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid- 19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Ketilbjørn Hertz Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 2. marts 2021 Kontor: Proces- og Insolvensrets- kontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2020-0037-0094 Dok.: 1863833 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 65 - endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om ændring af konkurslo- ven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssane- ring og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L 65): ”Er ministeren indstillet på – henset til den øgede risiko for svig og skattesnyd under de nye regler at kræve, at rekonstruktøren i forbindelse med en rekonstruktions gennemførsel skal afgive en erklæring overfor skifteret og skyldners kreditorer om, at skyld- ner ikke har betydelige uregelmæssigheder i sin bogføring og regnskabsystem, og vil ministeren derudover oplyse, hvilken sanktion ministeren mener, at en fejlagtig erklæring i givet fald bør have for rekonstruktøren?” Svar: Efter de gældende regler skal rekonstruktøren senest en uge før mødet med fordringshaverne om rekonstruktionsplanen sende sit forslag til rekonstruk- tionsplan til samtlige kendte fordringshavere og til skifteretten. Forslaget til rekonstruktionsplan skal bl.a. indeholde oplysning om, hvorvidt der er mangler ved skyldneres seneste årsrapport. Endvidere skal rekonstruktøren så vidt muligt senest 14 dage før mødet med fordringshaverne om rekonstruktionsforslaget sende rekonstruktionsforsla- get og det øvrige materiale, som konkursloven kræver, til samtlige kendte fordringshavere og til skifteretten. Til det øvrige krævede materiale hører en redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden – efter lovforslaget en eventuel tillidsmand – der bl.a. skal indeholde eventuelle kommentarer til skyldnerens status, en redegørelse for sammenhængen mellem statusover- sigten og skyldnerens seneste aflagte regnskab, oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt, oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspå- dragende forhold, oplysning om eventuelle forhold, der vil kunne begrunde konkurskarantæne, oplysning om årsagerne til skyldnerens økonomiske vanskeligheder, anslået dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs, forløbet af samarbejdet med skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen og en erklæring om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. Efter min opfattelse sikrer disse forskrifter, at skifteretten og fordringsha- verne får de oplysninger om eventuelle betydelige uregelmæssigheder i skyldnerens bogføring og regnskabssystem, som omtales i spørgsmålet. Side 3/3 Efter min opfattelse er der på den baggrund ikke grundlag for at indføre en regel om, at rekonstruktøren skal afgive særlig erklæring om, at der ikke er betydelige uregelmæssige i skyldnerens bogføring og regnskabssystem. Det fremgår i øvrigt ikke tydeligt, om forslaget i spørgsmålet skal forstås på den måde, at det obligatorisk vil udelukke en rekonstruktion af en virksom- hed, at skyldneren har betydelige uregelmæssige i sin bogføring og sit regn- skabssystem. Efter min opfattelse er det vigtigt, at eventuelle uregelmæssigheder kommer frem i lyset og i givet fald forfølges mod de ansvarlige på en relevant måde. Derimod mener jeg ikke, at man på forhånd skal afskære muligheden for, at en virksomhed, i hvilken der er foregået uregelmæssigheder, kan blive re- konstrueret, evt. med ny ejerkreds og/eller ledelse, således at arbejdspladser og produktion kan reddes, og fordringshaverne alt andet lige sikres en så høj dividende af deres krav som muligt. For så vidt angår rekonstruktørens ansvar for eventuelle urigtige erklæringer eller redegørelser gælder de almindelige ansvarsnormer i dansk ret. Rekon- struktøren vil således navnlig kunne pådrage sig et erstatningsansvar, hvis rekonstruktøren ved forsætlige eller uagtsomme handlinger eller undladel- ser har påført nogen et tab. Har rekonstruktøren forsætligt afgivet urigtige erklæringer, vil der efter omstændighederne tillige kunne gøres et strafan- svar gældende.