L 65 - svar på spm. 18, om ministeren er indstillet på at støtte en ordning, hvorefter den regnskabskyndige tillidsmand – som i dag – bliver obligatorisk at bruge, hvis virksomhedens gældsposter, jf. seneste årsrapport eller ved rekonstruktionens indledning, overstiger f.eks. 1,5 mio. kr. eller den forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr., fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19). (Spørgsmål 18)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19). (Spørgsmål 18)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (L 65) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l65/spm/18/svar/1752903/2344862.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (L 65) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid- 19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Ketilbjørn Hertz Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 2. marts 2021 Kontor: Proces- og Insolvensrets- kontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2020-0037-0094 Dok.: 1863829 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 65 - endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af konkurslo- ven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssane- ring og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L 65): ”Er ministeren indstillet på at støtte en ordning, hvorefter den regnskabskyndige tillidsmand – som i dag – bliver obligatorisk at bruge, hvis virksomhedens gældsposter jf. seneste årsrapport eller ved rekonstruktionens indledning overstiger f.eks. 1,5 mio. kr. eller at den forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr.?” Svar: Med lovforslaget foreslås det at lempe kravet om medvirken af regnskabs- kyndig tillidsmand i alle sager, således at det fremover skal være op til re- konstruktionens parter – dvs. skyldneren, rekonstruktøren og fordringsha- verne – at beslutte, om der skal medvirke en regnskabskyndig tillidsmand. Formålet hermed at afpasse brugen af regnskabskyndig tillidsmand efter, hvad der konkret er behov for i den enkelte sag, med henblik på, at flere virksomheder i praksis vil kunne blive rekonstrueret. Efter min opfattelse er denne ordning – der er udarbejdet og foreslået af Konkursrådet – en afbalanceret ordning, som vil forbedre mulighederne for rekonstruktion samtidig med, at fordringshaverens interesser stadig sikres. Det vil efter min vurdering af flere grunde være uhensigtsmæssigt at be- grænse den nye ordning til tilfælde, hvor virksomhedens gæld er mindre end et vist beløb. For det første risikerer beløbsgrænser på det niveau, som er angivet i spørgsmålet, at udelukke mange mindre virksomheder fra som til- sigtet med lovforslaget at kunne benytte sig af den nye ordning. For det an- det vil sådanne supplerende regler i sig selv gøre en rekonstruktionsbehand- ling administrativt tungere, hvilket risikerer at føre til, at færre virksomheder bliver rekonstrueret. Hertil kommer, at jeg går ud fra, at den ordning, som er beskrevet i spørgs- målet, skal forstås på den måde, at der – som i dag – ved rekonstruktionsbe- handlingens indledning skal beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand, når de pågældende beløbsgrænser er overskredet. På dette tidlige tidspunkt af Side 3/3 sagen vil det imidlertid i nogle tilfælde kunne være meget vanskeligt at vur- dere, om dette er tilfældet. Jeg kan på den baggrund ikke støtte en ordning som anført i spørgsmålet.