Fremsat den 2. marts 2021 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Mai Villadsen (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25883
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b174/20201_b174_som_fremsat.pdf
Fremsat den 2. marts 2021 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Mai Villadsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om at give børn og unge under 18 år mulighed for juridisk kønsskifte Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2021-22 at fremsætte et lovforslag, der giver børn og unge mulighed for juridisk kønsskifte. Beslutningsforslag nr. B 174 Folketinget 2020-21 AX025883 Bemærkninger til forslaget Børn og unge under 18 år skal have mulighed for at skifte juridisk køn efter samme ordning som voksne ved at indgive en erklæring om, at barnet eller den unge ønsker ændringen, fordi vedkommende oplever at tilhøre et andet køn. For børn under 15 år skal der være krav om samtykke fra forældre‐ myndighedsindehaverne. Der skal ikke fastsættes en nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte, da der heller ikke er en aldersgrænse for henvisning og behandling i sundhedssyste‐ met i relation til oplevelsen af at tilhøre et andet køn. Endvi‐ dere kan ændringen af cpr-nummeret let omgøres. Barnet eller den unge skal tilbydes alderssvarende juridisk rådgivning, så barnet eller den unge inddrages og oplyses om rettigheder og muligheder, inden erklæringen om jurid‐ isk kønsskifte indgives. Rådgivningssamtalerne er ikke en »godkendelsessamtale« og må ikke forhindre effektiv sags‐ behandling. Samtalerne skal tilbydes barnet eller den unge i rimelig afstand fra barnets eller den unges bopæl (f.eks. inden for en afstand på højst 100 km). Alternativt skal sam‐ talerne kunne foregå over video. 2 Skriftlig fremsættelse Pernille Skipper (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give børn og unge under 18 år mulighed for juridisk kønsskifte. (Beslutningsforslag nr. B 174) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3