Fremsat den 2. marts 2021 af Fatma Øktem (V), Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V)

Fremsat den 2. marts 2021 af Fatma Øktem (V), Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en kommission til sikring af bedre kønsbalance i
uddannelsessystemet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at
nedsætte en uddannelseskommission vedrørende køn.
Uddannelseskommissionen skal have tre formål:
– At undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan
drenge/mænd i højere grad kan løftes gennem hele uddan‐
nelsessystemet, herunder med særskilt fokus på drenge fra
familier med udenlandsk oprindelse.
– At undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan
flere fra det underrepræsenterede køn kommer ind på køns‐
skæve uddannelser med mangel på arbejdskraft.
– At undersøge og komme med anbefalinger til uddannel‐
sesinitiativer, der kan sikre flere kvinder på de uddannelser,
der typisk fører til ledelsesstillinger.
Beslutningsforslag nr. B 175 Folketinget 2020-21
AX025884
Bemærkninger til forslaget
Venstre arbejder for, at flest muligt får en uddannelse,
og ønsker, at alle danskere uanset køn har muligheden for
at skabe sig et tilfredsstillende arbejdsliv. Derfor er vi be‐
kymrede over den omkostning, som spild af talent er for
samfundet. Særlig drenge, herunder dem med udenlandsk
baggrund, er overrepræsenterede blandt de unge, som ikke
får en uddannelse. Samtidig vil vi forbedre kønsbalancen på
uddannelserne og skabe de rette rammer for, at kvinder kan
nå til tops i erhvervslivet. Måske går nogle virksomheder
glip af talenter, fordi rammerne for kvinders deltagelse på
arbejdsmarkedet ikke er tidssvarende.
Udfordringen ved, at mange drenge/mænd ikke uddanner
sig
Mænds manglende uddannelse udgør et samfundsøkono‐
misk tab. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at der er
30.500 flere mænd end kvinder blandt de 20-29 årige uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er en sam‐
fundsmæssig gevinst på 102.000 kr. i gennemsnit, hver gang
en person løftes fra at være ufaglært til at have en uddan‐
nelse. Dermed går samfundet glip af godt 3 mia. kr. årligt
på grund af unge mænds manglende uddannelse (»Mænds
manglende uddannelse koster milliarder«, Dansk Erhverv,
2020). Derfor mener Venstre, at der er en samfundsøkono‐
misk gevinst ved at skabe større ligestilling på uddannelses‐
området.
Regeringen fremlagde i december 2020 en Ulighedsrede‐
gørelse. Redegørelsen viser, at ulige muligheder generelt er
et mindre problem i Danmark end i stort set alle andre lan‐
de. Men redegørelsen viser også, at det særlig er i forhold til
kønslighed på uddannelser, at vi har udfordringer (Uligheds‐
redegørelsen, december 2020, Finansministeriet). Med dette
beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne derfor at skabe
mere lige muligheder for mænd og kvinder.
Ved sidste års optag på de videregående uddannelser så vi
endnu engang, at kvinderne er markant overrepræsenterede,
idet de udgjorde 57 pct. af optaget (»Optagelsen 2020 –
Køn«, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, 2020).
Børne- og Undervisningsministeriet laver en såkaldt pro‐
filmodel, som viser, hvordan det forventes, at befolkningen
er uddannet, 25 år efter de har forladt 9. klasse. Selv om be‐
folkningen generelt bliver bedre uddannet, tager kvinderne
markant mere uddannelse end mændene. Mens det kun er
4,9 pct. af kvinderne, der forlod 9. klasse i 2018, der ikke
forventes at have en uddannelse ud over grundskolen, når de
er fyldt 40 år, gælder det 9,7 pct. af mændene (»Kønskom‐
mission for uddannelserne«, Dansk Erhverv, 2020).
En analyse fra Tænketanken DEA viser endvidere, at det
særlig er drenge fra lavindkomstfamilier, der ikke får en
uddannelse. Således er drengene fra de 20 pct. familier med
de laveste indkomster som eneste gruppe i samfundet blevet
dårligere uddannet de seneste 15 år (»Mænd opvokset i
lavindkomstfamilier sakker bagud«, DEA, 2020). Den ringe
sociale mobilitet for drenge skal have et særligt fokus i
kommissionsarbejdet.
Profilmodellen viser også, at mens hele 71,7 pct. af kvin‐
derne ser ud til at få en videregående uddannelse, gælder
det kun 52,9 pct. af mændene. Derudover viser regeringens
Ulighedsredegørelse for 2020, at drenge og unge med uden‐
landsk baggrund er overrepræsenterede i »restgruppen«,
som ikke får en uddannelse (»Ulighedsredegørelsen«, Fi‐
nansministeriet, 2020).
Udfordringen med det kønsskæve uddannelsessystem
Beregninger fra Politiken den 28. januar 2020 på bag‐
grund af data fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at 43
pct. af alle videregående uddannelser har en kønsskævhed,
hvor mere end 75 pct. af de studerende er enten mænd eller
kvinder (»Skævt! Næsten halvdelen af de videregående ud‐
dannelser har en stor overvægt af det ene køn«, politiken.dk,
den 28. januar 2020). På erhvervsuddannelserne er kønsfor‐
delingen ligeledes skæv. Hver gang 100 mænd i alderen
15-24 år vælger en erhvervsuddannelse, gælder det samme
kun for 62 kvinder. Samtidig er der stor kønsskævhed på de
enkelte uddannelser. Under hovedområdet »Teknologi, byg‐
geri og transport« er 95 pct. af de studerende drenge, mens
87 pct. af eleverne på »Omsorg, sundhed og pædagogik«
er piger (»Redegørelse - Perspektiv- og handlingsplan for
ligestilling«, ministeren for ligestilling, 2020).
I rapporten »Hvor kønt ser det ud« fra Danmarks Ak‐
krediteringsinstitution konkluderes det, at minoritetskønnet
typisk har større risiko for frafald, og at manglende køns‐
diversitet går ud over mangfoldigheden af perspektiver i
undervisningen, indsnævrer læringsrummet og dermed kan
påvirke læringsudbyttet negativt (»Hvor kønt ser det ud? –
Danske og europæiske perspektiver på snitflader mellem
køn, ligestilling, uddannelseskvalitet og kvalitetssikring«,
Danmarks Akkrediteringsinstitution, 2020).
Der er således trivsels- og indlæringsmæssige konsekven‐
ser af det kønsskæve uddannelsessystem.
De danske uddannelsesinstitutioner har haft svært ved at
uddanne tilstrækkelig arbejdskraft inden for en række områ‐
der. Det, der kendetegner disse områder, er, at der er tale
om traditionelle mande- eller kvindefag. Eksempelvis kan
nævnes it-uddannelser og håndværksuddannelser for mæn‐
denes vedkommende og social- og sundhedsuddannelser og
sygepleje for kvindernes vedkommende. Det er således van‐
skeligt at opfylde arbejdsmarkedets behov, hvis uddannelsen
primært rekrutterer det ene køn.
Udfordringen med for få kvinder i ledelse
Andelen af kvinder i ledelse går langsomt fremad i Dan‐
mark. Tal fra Danmarks Statistik i november 2020 viser,
at andelen af kvindelige ledere fra 2010 til 2019 kun steg
fra 27,4 pct. til 29,7 pct. Dog kan det samme ikke siges
for bestyrelserne. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019
2
133.984 mandlige bestyrelsesmedlemmer, men blot 31.136
kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Mandlige direktører var
der 169.664 af mod 30.990 kvindelige direktører (»Medlem‐
mer af bestyrelser og direktioner 2019«, Danmarks Statistik,
2020). I 2019 viste en rapport fra Erhvervsstyrelsen, at an‐
delen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer valgt af general‐
forsamlingen udgjorde 17,4 pct. Til sammenligning var tal‐
let i 2016 på 16,9 pct. (»Kønsfordelingen i de største danske
virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2019«, Erhvervssty‐
relsen, 2019).
Tilsvarende havde 35,6 pct. af de danske virksomheder i
2017, der er omfattet af de danske regler på området, en
ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelses‐
organ, dvs. en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder
og mænd. Det tilsvarende tal for 2016 var 33,3 pct. (»Den
kønsmæssige sammensætning af ledelsen – opfølgning på
reglerne om måltal og politikker, regnskabsåret 2017«, Er‐
hvervsstyrelsen, 2018).
Ifølge en rapport fra Boston Consulting Group er ca.
60 pct. af alle ledere uddannet som cand.merc., cand.oe‐
con. eller ingeniør, men der er kun 30 pct. kvinder på disse
studier (»Universities Are Key to Unlocking Diversity in
Denmark«, Mai-Britt Poulsen et al.,The Boston Consulting
Group, 2017).
En tværgående indsats
Meget tyder på, at kønsforskellene begynder meget tidligt
i uddannelsesforløbet, da der f.eks. er store forskelle på
drenges og pigers evner i dansk allerede i 2. klasse, hvis der
f.eks. ses på resultaterne fra de nationale test (»Resultater
fra de nationale test skoleåret 2018/19«, uddannelsesstati‐
stik.dk).
Forslagsstillerne mener, at der er udfordringer og løs‐
ningsmuligheder i såvel daginstitutioner og grundskolen
som på de erhvervskompetencegivende uddannelser og ar‐
bejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at der bliver tale om
en tværgående kommission, der kan komme med løsnings‐
forslag i hele kæden fra uddannelse til arbejdsmarked.
Tidligere kommissionsarbejder på området kan danne
grundlag for arbejdet. Undervisningsministeriet fremlagde
i 2017 en rapport om emnet (»Rapport fra Udvalget om
ligestilling i dagtilbud og uddannelse«, Undervisningsmi‐
nisteriet, 2017), og i Norge har der været en offentlig
udredning om uddannelse og køn (»Nye sjanser – bedre
læring. Kjønnsforskjeller i skoleprestasjoner og utdannings‐
løp«, Departementernes sikkerhets- og serviceorganisasjon,
2019).
Begge rapporter understreger, at der mangler forskning
om køn og uddannelse, og derfor bør uddannelseskommissi‐
onen vedrørende køn også kunne anbefale områder, hvor der
kan sættes yderligere forskning i gang.
Finansiering
Forslagsstillerne lægger til grund, at en kommission vil
have udgifter for et mindre tocifret millionbeløb. Af Ven‐
stres finanslovsprioriteter for 2021 er der afsat samlet 1,7
mia. kr. til styrket velfærd. Kommissionen vil derfor kunne
finansieres inden for denne ramme.
Uddannelseskommissionens sammensætning
Kommissionen skal sammensættes bredt af uddannelses-
og arbejdsmarkedsaktører, elevorganisationer og eksperter
fra børne- og undervisningsområdet, der sammen med en
tværministeriel sammensætning af medarbejdere fra Børne-
og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forsknings‐
ministeriet og Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriet
skal sikre input og løsninger til alt fra daginstitutioner til ar‐
bejdsmarkedet. Kommissionens arbejde skal være igangsat
inden udgangen af 2021.
3
Skriftlig fremsættelse
Fatma Øktem (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
en kommission til sikring af bedre kønsbalance i
uddannelsessystemet.
(Beslutningsforslag nr. B 175)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4