Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 27. februar 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15812

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l110/20131_l110_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 27. februar 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
    (Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR
    om forskerbeskyttelse)
    [af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Økono-
    mi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
    forslag nr. 1, 2 og 4.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2014 og var til
    1. behandling den 23. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte
    den 12. september 2013 dette udkast til udvalget, jf. KOU
    alm. del – bilag 162. Den 15. januar 2014 sendte økonomi-
    og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat
    herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Trine Jeppsen, København.
    Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget
    kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 10 spørgsmål til økonomi- og inden-
    rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
    ret med undtagelse af 2, som forventes besvaret inden 2. be-
    handling. Herudover har udvalget stillet 3 spørgsmål til mi-
    nisteren for sundhed- og forebyggelse til skriftlig besvarelse,
    som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og LA) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med det af økonomi- og indenrigsmi-
    nisterens stillede ændringsforslag.
    Venstres medlemmer af udvalget ser med stor alvor på
    identitetstyveri. Identitetstyveri er et voksende problem.
    Flere og flere danskere bliver udsat for forsøg på misbrug af
    personlige oplysninger. Venstre har længe haft fokus på pro-
    blemet med identitetstyveri og også haft et ønske om, at det
    skulle være muligt at få nyt personnummer. Derfor støtter
    Venstre lovforslaget, der giver mulighed for at tildele et nyt
    personnummer.
    Venstre er dog lidt bekymret for, om kravene for at få til-
    delt et nyt personnummer vil blive fortolket for restriktivt,
    og havde gerne set, at der var blevet strammet op på formu-
    leringen i lovgivningen, men det har ministeren afvist.
    Venstre ser derfor frem til, at økonomi- og indenrigsmi-
    nisteriet vil følge op på lovforslaget og udarbejde en årlig
    opgørelse over antallet af ansøgninger om nyt personnum-
    mer, antallet af sager, hvor der tildeles nyt personnummer,
    og antallet af sager, hvor der gives afslag på tildeling af nyt
    personnummer, og begrundelserne derfor.
    En anden del af lovforslaget handler om at ophæve den
    markering, som efter anmodning kan indsættes i CPR med
    henblik på at sikre, at man ikke modtager henvendelser i
    forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser,
    den såkaldte forskerbeskyttelse.
    Venstre kan støtte ophævelsen af markering i CPR om
    forskerbeskyttelse, da det altid er frivilligt, om man ønsker
    at deltage i en undersøgelse, og en borger altid kan takke nej
    til at deltage.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4 stillede æn-
    dringsforslag.
    Til lovforslag nr. L 110 Folketinget 2013-14
    AX015812
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og KF):
    Til titlen
    1) I undertitlen udgår »samt ophævelse af markeringer i
    CPR om forskerbeskyttelse«.
    [Konsekvens af, at de eksisterende regler om forskerbeskyt-
    telse opretholdes]
    Til § 1
    2) Nr. 2-4 udgår.
    [Markering om forskerbeskyttelse opretholdes]
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (V,
    S, RV, SF og LA):
    3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 38, stk. 2, nr. 4, § 40, stk. 4, og § 42, stk. 2, nr. 4,
    ændres »§ 29, stk. 3« til: »§ 29, stk. 2«.«
    [Lovteknisk begrundet konsekvensændring]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og KF):
    Til § 2
    4) Stk. 2 udgår.
    [Konsekvens af, at de eksisterende regler om forskerbeskyt-
    telse opretholdes]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1, 2 og 4
    Ændringsforslagene indebærer, at den foreslåede ophæ-
    velse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse ophæves,
    således at retstilstanden forbliver uændret. Enhedslisten me-
    ner, at der fortsat skal være mulighed for helt at frabede sig
    henvendelser vedrørende deltagelse i forskningsprojekter.
    Det er et valg, som den enkelte borger selv må træffe.
    Til nr. 3
    Lovens § 38, stk. 2, nr. 4, § 40, stk. 4, og § 42, stk. 2, nr.
    4, og indeholder en henvisning til § 29, stk. 3, om markeds-
    føringsbeskyttelse.
    Lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at den gældende be-
    stemmelse i § 29, stk. 3, om markedsføringsbeskyttelse bli-
    ver § 29, stk. 2.
    Ændringsforslaget indebærer som konsekvens heraf, at
    der i lovens § 38, stk. 2, nr. 4, § 40, stk. 4, og § 42, stk. 2, nr.
    4, henvises til § 29, stk. 2.
    Simon Kollerup (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Thomas Jensen (S) Anne Sina (S) Torben Hansen (S)
    Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem Farooq (RV)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL)
    Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Sophie Løhde (V) Finn Thranum (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF)
    Jørn Dohrmann (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 110
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
    2 Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget
    3 Tidsplan for behandlingen af lovforslaget
    4 Henvendelse af 6/2-14 fra Trine Jeppesen, København
    5 Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren
    6 1. udkast til betænkning
    7 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 110
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om ministeren er indstillet på at stille et ændringsforslag til det under § 1, nr.
    1, foreslåede nye § 3, stk. 6, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm., om ministeren er indstillet på at evaluere konsekvenserne af loven efter 2 år,
    til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvordan det foreslåede § 3, stk. 6, vil blive administreret, og om ministe-
    ren vil komme med eksempler på, i hvilke tilfælde personer kan få tildelt et nyt
    personnummer, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om ministerens holdning til, at det ikke er muligt at spærre et stjålet sund-
    hedskort (tidligere kaldet sygesikringsbevis), og om en sådan mulighed vil kunne
    forhindre et vedvarende misbrug, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm. om, hvad status er på virksomhedernes afvikling af CPR-validering, til øko-
    nomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm., om det er muligt at slette det gamle personnummer, når den forurettede til-
    deles et nyt pga. misbrug, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    7 Spm., om identificerbare sundhedsoplysninger automatisk videregives til Statens
    Serum Institut med henblik på forskning, til økonomi- og indenrigsministeren, og
    ministerens svar herpå
    8 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/2-14 fra Trine Jeppsen, til økonomi- og
    indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    9 MFU spm. om ophævelse af forskerbeskyttelsen, til økonomi- og indenrigsministe-
    ren
    10 MFU spm., om ministeren vil oplyse, om det er korrekt, at en borger via forskerbe-
    skyttelse kan forhindre, at vedkommendes personfølsomme oplysninger indgår i et
    dataudtræk fra sundhedsregistre i personhenførbar form, til økonomi- og indenrigs-
    ministeren
    11 MFU spm. om det er korrekt, at Statens Seruminstitut udleverer dataudtræk fra de-
    res registre, til ministeren for sundhed- og forebyggelse
    12 MFU spm. om det er korrekt, at Statens Seruminstitut har udleveret dataudtræk fra
    danske sundhedsregistre personhenførbart i sammenlagt ca. 800 tilfælde i 2012 og
    2013, hvoraf et enkeltstående dataudtræk har dækket over ca. 84.000 personhenfør-
    bare dataudtræk, til ministeren for sundhed- og forebyggelse
    3
    13 MFU spm., om det er korrekt, at enhver person har en lovsikret ret til, at man som
    privat person skal give samtykke, inden personlige data kan uddeles til tredjemand,
    til ministeren for sundhed- og forebyggelse
    4