Grund- og nærhedsnotat vedr. Europol-forordningen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 1. marts 2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Europol-forordningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til æn-
dring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols samar-
bejde med private parter, Europols behandling af personoplysninger til
støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden for
forskning og innovation, KOM (2020) 0796.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0796 - Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols sam-
arbejde med private parter, Europols behandling af personoplysnin-
ger til støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden
for forskning og innovation
[Sagen er omfattet af retsforbeholdet.]
Nyt notat.
KOM (2020) 796
1. Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, men Danmark har en samarbejdsaftale
med Europol fra 2017 om operativt og strategisk samarbejde. Kommissio-
nen har fremlagt forslag til styrkelse af Europols mandat. Forslaget videre-
fører i høj grad de nugældende regler, men der foreslås en række styrkelser
af Europols mandat. I forslaget lægges der bl.a. op til, at Europol skal styrke
samarbejdet med private parter og tredjelande, og at Europol skal kunne
behandle store og komplekse datasæt. Sagen har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser. Forslaget vil medføre økonomiske konsekvenser inden for det
indgåede fælleseuropæiske rammebudget, hvor Danmark i henhold til rets-
forbeholdet og samarbejdsaftalen om Europol vil skulle refunderes og bi-
drage særskilt. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man over-
ordnet positivt indstillet over for forslaget.
Dato: 1. marts 2021
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Kasper Lynge Dissing
Sagsnr.: 2020-3050-0009
Dok.: 1828494
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0796 - Bilag 1
Offentligt
2
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 796 af 9. december 2020 fremlagt et
ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Europol
(2016/794).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016
om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Eu-
ropol) trådte i kraft den 13. juni 2016. Denne kaldes Europol-forordningen.
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 88. Ifølge artikel 1 i
protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedta-
gelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit
V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er
vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,
ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Danmark tager derfor ikke del i vedtagelsen af ændringsforslaget, ændrings-
forslaget binder ikke Danmark, og Danmark er ikke underlagt anvendelsen
af ændringsforslaget. Dette fremgår ligeledes af præambelbetragtning num-
mer 44 i ændringsforslaget.
Danmark har imidlertid en samarbejdsaftale med Europol fra 2017 om ope-
rativt og strategisk samarbejde (Europol-aftalen). Udviklingen af Europols
mandat kan derfor have betydning for samarbejdet mellem Danmark og Eu-
ropol.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til, at styrkelsen af Europols man-
dat navnlig sker inden for otte hovedområder, som gennemgås nærmere ne-
denfor.
3.2. Europols samarbejde med private parter
Formålet er at sætte Europol i stand til at samarbejde effektivt med private
parter og afhjælpe manglen på effektivt samarbejde mellem private parter
og retshåndhævende myndigheder for at imødegå kriminelles brug af græn-
seoverskridende tjenester såsom kommunikations-, bank- eller transporttje-
nester.
3
Forslaget indeholder regler for, hvornår Europol kan udveksle personoplys-
ninger med private parter, og hvornår Europol kan analysere oplysninger
med henblik på at identificere de berørte medlemsstater, så de kan få den
nødvendige information til at etablere deres jurisdiktion. Til dette formål
skal Europol være i stand til at modtage personoplysninger fra private parter,
Europol skal kunne informere private parter om manglende oplysninger, og
Europol skal kunne bede medlemsstaterne om at anmode andre private par-
ter om at dele yderligere oplysninger. Ved "private parter" forstås organisa-
tioner med status som juridiske personer, som ikke er offentlige myndighe-
der.
Europols mulighed for at videregive eller overføre personoplysninger til pri-
vate parter beskrives nærmere i forslagets artikel 26, stk. 5-6.
Det fremgår bl.a. heraf, at videregivelse eller overførsel kun må ske i en-
keltstående tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, at det skal vurderes fra
sag til sag, og at der skal være tale om bestemte situationer, som er oplistet
i bestemmelsen. Overførsel af personoplysninger kan f.eks. ske, hvor vide-
regivelsen eller overførslen er absolut nødvendig for at forhindre en forestå-
ende forbrydelse, herunder terrorisme, som er omfattet af Europols kompe-
tence.
Der lægges herudover op til en mere snæver adgang for deling af personop-
lysninger med private parter hjemmehørende i 1) stater, der ikke er medlem
af EU og 2) stater, der ikke har en samarbejdsaftale med Europol, der tillader
udveksling af personoplysninger. Overførsler til private parter i sådanne sta-
ter vil skulle godkendes af Europols administrerende direktør. Godkendel-
sen kan f.eks. gives, hvis overførslen er afgørende for at forhindre en umid-
delbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed i en medlemsstat
eller et tredjeland, eller hvis det er nødvendig i enkeltsager med henblik på
forebyggelsen, efterforskningen, opdagelsen eller retsforfølgningen af straf-
bare handlinger, som henhører under Europols kompetenceområde.
Forslaget indfører endvidere en mulighed for, at Europol kan fungere som
en teknisk kanal for udveksling mellem medlemsstater og private parter.
Disse nye forslag skal imødekomme de problemer, som private parter og
retshåndhævende myndigheder står over for, når de samarbejder om forbry-
delser, hvor gerningsmanden, ofrene og relevant it-infrastruktur hører under
flere jurisdiktioner i og uden for EU. Det vil endvidere gøre det muligt for
4
Europol at støtte retshåndhævende myndigheder i deres interaktion med pri-
vate parter om fjernelse af terrorindhold online.
Forslagets artikel 26 a gør det endvidere muligt for Europol at udveksle per-
sonoplysninger med private parter i forbindelse med krisesituationer. For-
slaget opstiller regler for, hvordan Europol kan støtte medlemsstaterne i at
forhindre omfattende udbredelse via online platforme af terrorrelateret ind-
hold til igangværende eller nylige begivenheder i den virkelige verden, der
viser skader på liv eller fysisk integritet, eller som opfordrer til umiddelbar
skade på liv eller fysisk integritet. Det drejer sig bl.a. om personoplysninger
og IP-adresser. Forslaget omfatter ligeledes online indhold relateret til vol-
delig ekstremisme.
3.3. Europols arbejde med store og komplekse datasæt
Formålet er bl.a. at sikre, at Europol kan opfylde sit mandat og støtte med-
lemsstaterne effektivt ved at analysere de personoplysninger, som Europol
modtager fra medlemsstaterne, med henblik på forebyggelse og bekæm-
pelse af kriminalitet, der falder inden for Europols mandat. Herudover skal
forslaget tackle de retshåndhævende myndigheders udfordringer med hen-
syn til big data.
Forslaget fastsætter på denne baggrund regler for, hvordan Europol skal
kontrollere, om personoplysninger, der modtages i forbindelse med forebyg-
gelse og bekæmpelse af kriminalitet omfattet af Europols målsætninger, er
i overensstemmelse med de kategorier af registrerede, som Europol kan be-
handle oplysninger om. Det sker konkret ved, at Europol skal have mulighed
for at foretage en forudgående analyse af de modtagne personoplysninger
med det ene formål at afgøre, om sådanne oplysninger falder ind under ka-
tegorierne af datasubjekter.
Kommissionen foreslår dette i lyset af en afgørelse truffet af Den Europæi-
ske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) den 17. september 2020 om
Europols behandling af store datasæt (Europol’s big data challenge). Det
fremgår bl.a. af afgørelsen, at EDPS finder, at Europol ikke er i stand til –
når Europol modtager store datasæt – at fastslå, om alle oplysningerne i da-
tasættene kan behandles i overensstemmelse med bl.a. det databeskyttelses-
retlige princip om dataminimering.
Herudover skal Europol effektivt kunne understøtte medlemsstaternes og
Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO’s) strafferetlige efterforsknin-
ger gennem analyse af store og komplekse datasæt. Europol skal således
5
ifølge forslaget – hvis det er nødvendigt – kunne behandle oplysninger, som
de nationale myndigheder eller EPPO har indhentet i forbindelse med en
konkret strafferetlig efterforskning. Dette vil omfatte digitale kriminaltek-
niske teknikker til at identificere de nødvendige oplysninger og påvise for-
bindelser til kriminalitet og kriminelle i andre medlemsstater. Understøttel-
sen skal ske i overensstemmelse med de proceduremæssige krav og garan-
tier, der gælder i henhold til national ret.
Europols mulighed for at behandle store og komplekse datasæt vil afhjælpe
udfordringer for retshåndhævelsen i medlemsstaterne, da medlemsstaterne
ikke kan opdage de samme grænseoverskridende forbindelser som Europol,
da medlemsstaterne ikke har de tilsvarende data om andre forbrydelser og
kriminalitet i andre medlemsstater. Herudover har ikke alle medlemsstater
de nødvendige ressourcer eller de rette it-værktøjer til sådanne større og
komplekse analyser.
3.4. Styrkelse af Europols rolle i forskning og innovation
Formålet er at sætte Europol i stand til at yde effektiv støtte til medlemssta-
terne i forbindelse med innovation og forskning af relevans for retshåndhæ-
velsen. Ved at fremme udviklingen af EU-værktøjer til bekæmpelse af grov
kriminalitet og terrorisme tager EU’s tilgang til innovation hensyn til den
grænseoverskridende dimension af mange af nutidens sikkerhedstrusler
samt behovet for grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhæ-
vende myndigheder for at tackle disse trusler.
Europol skal efter forslagets artikel 4a kunne bistå Kommissionen med at
identificere centrale forskningstemaer og udarbejde og gennemføre EU-
rammeprogrammer for forskning og innovation, der er relevante for Euro-
pols mål.
Europol skal efter forslagets artikel 33a kunne støtte medlemsstaterne i bru-
gen af nye teknologier til forebyggelse og bekæmpelse af forbrydelser, der
falder inden for Europols mandat. Europol skal ligeledes kunne gennemføre
innovationsaktiviteter (herunder med behandling af personoplysninger),
hvor det er nødvendigt.
Europol skal efter forslagets artikel 4b kunne støtte screeningen af speci-
fikke tilfælde af direkte udenlandske investeringer i EU, der vedrører virk-
somheder, der leverer teknologier, der anvendes eller er af udviklet af Eu-
ropol eller af medlemsstaterne til forebyggelse af efterforskning af forbry-
delser, der falder inden for Europols mandat.
6
3.5. Europols samarbejde med tredjelande
Formålet er dels at lette det operationelle samarbejde mellem Europol og
tredjelande, herunder videregivelse af personoplysninger, når dette er nød-
vendigt af hensyn til retshåndhævelsen og EU’s interne sikkerhed, dels at
såkaldte frontlinjemedarbejdere har adgang til resultaterne af Europols ana-
lyser af oplysninger modtaget fra tredjelande om mistænkte og kriminelle,
når det er nødvendigt. Dette kan f.eks. have betydning i forhold til at træffe
informerede beslutninger i forbindelse med kontrol ved EU’s ydre grænser.
Konkret bliver Europols samarbejde med tredjelande i forslagets artikel 25,
stk. 5, styrket ved, at Europols administrerende direktør får mulighed for at
godkende kategorier af overførsler af persondata til tredjelande eller inter-
nationale organisationer i specifikke situationer (vurderet fra sag til sag),
hvor sådanne overførsler er påkrævede. I den eksisterende bestemmelse i
Europol-forordningens artikel 25, stk. 5, har Europols administrerende di-
rektør alene hjemmel til at kunne videregive personoplysninger – og således
ikke kategorier af personoplysninger – til tredjelande eller internationale or-
ganisationer, hvis det er påkrævet.
Herudover skal Europol have adgang til at indtaste data i Schengen Infor-
mation System (SIS), jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra r. Europol skal
kunne indtaste informationer i SIS om en tredjelandsstatsborgers formodede
involvering i en strafbar handling (der hører under Europols kompetence)
modtaget fra tredjelande eller internationale organisationer. En indtastning
af Europol kræver en forudgående høring af medlemsstaterne. Dette forslag
hænger sammen med et forslag om ændring af forordning 2018/1862 (om
oprettelse, drift og anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS) på
området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde), der vil gøre det mu-
ligt for Europol at indtaste data i SIS.
3.6. Europols mulighed for at anmode om indledning af efterforskning
Formålet er at styrke Europols kapacitet til at anmode om, at der indledes
strafferetlige efterforskninger, både på nationalt plan og af EPPO.
Der er i forslagets artikel 6, stk. 1, lagt op til, at Europol kan anmode de
kompetente myndigheder i en medlemsstat om at indlede, gennemføre eller
koordinere efterforskning af en forbrydelse, der berører en fælles interesse,
der er omfattet af en EU-politik. Der er her ikke krav om, at der skal være
7
en grænseoverskridende dimension af den pågældende kriminalitet. I forsla-
get omtales dette som en kodificering af allerede gældende ret. Europol kan
ligeledes anmode EPPO om at indlede efterforskning.
3.7. Styrkelse af Europols samarbejde med EPPO
Formålet er at sikre et tæt samarbejde mellem Europol og EPPO, herunder
at Europol aktivt støtter EPPO’s efterforskning og retsforfølgning på
EPPO’s anmodning. EPPO er Den Europæiske Anklagemyndighed, der har
til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle interesser mod strafbare
handlinger.
Det følger af forslaget, at samarbejdet særligt skal tage udgangspunkt i in-
formationsudveksling og analytisk støtte. Europol bør bl.a. uden unødig for-
sinkelse underrette EPPO om enhver kriminel adfærd, der er relevant for
EPPO’s kompetence. For at styrke det operationelle samarbejde mellem Eu-
ropol og EPPO bør Europol endvidere give EPPO mulighed for på grundlag
af et hit/no hit-system at få adgang til oplysninger, der er tilgængelige i Eu-
ropol, i overensstemmelse med de i forordningen gældende garantier og da-
tabeskyttelsesgarantier.
Der lægges ligeledes op til et styrket samarbejde med Det Europæiske Kon-
tor for bekæmpelse af Svig (OLAF).
3.8. Styrkelse af databeskyttelsesrammen for Europol
Formålet er at styrke den databeskyttelsesramme, der gælder for Europol.
Forslaget indebærer således en styrkelse af databeskyttelsesrammen for Eu-
ropol, herunder en styrket beskyttelse i forhold til behandlingen af operati-
onelle personoplysninger. Operationelle personoplysninger er personoplys-
ninger, der behandles i unionens organer, kontorer eller agenturer ved udfø-
relsen af aktiviteter til at opfylde de mål og udføre de opgaver, der er fastsat
i retsakterne, hvor disse organer, kontorer eller agenturer er oprettet.
Herudover tilføjes biometrisk data (f.eks. fingeraftryk og data til brug for
ansigtsgenkendelse) til de særlige kategorier af personoplysninger, som Eu-
ropol kun må behandle, når det er strengt nødvendigt og proportionalt.
Der indføres endvidere en ny bestemmelse om yderligere databeskyttelses-
garantier ved Europols forsknings- og innovationsprojekter. Eksempler på
disse yderligere garantier er, at alle projekter på forhånd skal være godkendt
af Europols administrerende direktør, og at Europols direktion og EDPS på
forhånd skal informeres inden lanceringen af et projekt.
8
Forslagets artikel 39a indeholder en ny bestemmelse om registrering af ka-
tegorier af databehandlingsaktiviteter. Dette indebærer, at Europol er for-
pligtet til for hver enkelt kategori af databehandlingsaktiviteter at have en
oversigt over de pågældende databehandlingsaktiviteter, hvor der skal være
en række informationer. Som eksempler på disse informationer er formålet
med behandlingen og en beskrivelse af kategorierne af datasubjekterne og
kategorierne af operationelle personoplysninger. Disse oversigter skal være
tilgængelige for EDPS efter anmodning.
Der er også fokus på at fremhæve vigtigheden af Europols databeskyttelses-
ansvarlige og i den forbindelse præcisere reglerne om udpegningen af data-
beskyttelsesofficeren og dennes position og opgaver.
3.9. Styrkelse af Europols parlamentariske tilsyn og ansvarlighed
Formålet er at sikre, at en styrkelse af Europols mandat, herunder med nye
opgaver, suppleres af en styrket parlamentarisk kontrol. Der er derfor i for-
slaget lagt op til, at der skal ske en styrkelse af Europols parlamentariske
tilsyn og ansvarlighed. Det skal primært ske ved, at Europol forpligtes til at
sende yderligere oplysninger til orientering til Gruppen for Fælles Parla-
mentarisk Kontrol i Europa-Parlamentet.
Det drejer sig bl.a. om årlige opgørelser af antallet af sager, hvor Europol
udsendte opfølgningsanmodninger til private parter, antallet af sager, hvor
Europol udsendte ”alerts” i SIS, og antallet af hits disse alarmer genererede,
samt antallet af pilotprojekter, hvor Europol behandlede personoplysninger
for at træne, teste og validere algoritmer til udvikling af værktøjer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at alvorlig kri-
minalitet og terrorisme ofte er grænseoverskridende, og at kriminaliteten er
i udvikling, herunder digitalt og ved brug af nye teknologier. Nationale ind-
satser kan derfor ikke stå alene, hvorfor EU’s indsats til at støtte medlems-
staterne i bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet og terrorisme skal styrkes for
at følge med udviklingen. Kommissionen peger bl.a. på, at medlemsstater-
nes egne retshåndhævende myndigheder ikke gennem deres egne analyser
9
af store datasæt på nationalt plan vil kunne opdage de samme grænseover-
skridende links som Europol, da medlemsstaterne ikke har de nødvendige
data fra andre medlemsstater mv. Hertil kommer, at ikke alle medlemsstater
i alle tilfælde har de nødvendige it-værtkøjer eller ekspertisen og ressour-
cerne til at analysere store og komplekse datasæt. Kommissionen peger end-
videre på, at der et tvingende samfundsmæssigt behov for at bekæmpe al-
vorlig kriminalitet, der begås ved brug af grænseoverskridende tjenester, der
tilbydes af private parter.
Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissionen an-
fører videre, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprin-
cippet, jf. TEU artikel 5, og at forslaget ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
Regeringen er enig i vurderingen af, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
I medfør af lov nr. 411 af 27. april 2017 om Det Europæiske Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejdet (Europol) er der hjemmel til, at regeringen
kan indgå en aftale med Europol om operationelt og strategisk samarbejde.
Det fremgår af loven, at aftalen finder anvendelse her i landet.
Danmark har med hjemmel i denne lov en samarbejdsaftale med Europol
om operativt og strategisk samarbejde indgået i 2017.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser:
Der er med forslaget lagt op til, at Europols budget skal forøges med
180.000.000 € i perioden fra 2021-2027. Der er i forslaget lagt op til, at
finansieringen heraf skal ske gennem EU’s flerårige finansielle ramme for
2021-2027. Den konkrete udmøntning af midlerne på flerårsbudgettet vil
være genstand for videre forhandlinger.
Andelen af Danmarks bidrag til EU-budgettet vedrørende Europol vil i hen-
hold til retsforbeholdet skulle refunderes det efterfølgende år. Danmark vil
fortsat skulle bidrage proportionalt til udvidelsen af Europol i henhold til
10
samarbejdsaftalen med Europol, der i medfør af artikel 22 forpligter Dan-
mark til at bidrage direkte med et årligt beløb svarende til en andel af Euro-
pols samlede budget.
Omfanget af Danmarks forøgede bidrag til Europol i henhold til samarbejds-
aftalen vil skulle afklares nærmere. Det vil endvidere skulle afklares, om det
foreslåede budget stemmer overens med de overordnede afsatte rammer i
flerårsbudgettet.
8. Høring
Forslaget blev den 3. februar 2021 sendt i høring hos specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde og hos følgende myndigheder og orga-
nisationer:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i Kø-
benhavn (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut),
Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kø-
benhavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbun-
det, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspo-
litiet, Erhvervsstyrelsen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsi-
denterne for byretterne har afgivet høringssvar om, at de ikke ønsker at ud-
tale sig om forslaget. Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Institut for Men-
neskerettigheder har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger
til forslaget.
Politiforbundet har afgivet et høringssvar med bemærkninger til forslaget.
8.1 Politiforbundets høringssvar
Politiforbundet har i sit høringssvar indledningsvist oplyst, at forslagene om
”Europols samarbejde med private parter”, ”Europols behandling af person-
oplysninger til støtte for strafferetlige efterforskninger” og ”Europols rolle
inden for forskning og innovation” efter Politiforbundets opfattelse får be-
grænset betydning nationalt i Danmark.
11
Politiforbundet har endvidere bemærket, at Politiforbundet er bekymret for,
at Danmark skal bidrage med yderligere menneskelige ressourcer til Euro-
pol, da det vil betyde personaleafgivelse fra politikredsene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til forslaget.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for at styrke Europols mandat. Det er
vigtigt for regeringen at styrke det grænseoverskridende samarbejde og in-
formationsdelingen. Europol spiller en vigtig rolle i det retshåndhævende
arbejde, og Europol har vigtige værktøjer i kampen for at forebygge og be-
kæmpe alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet.
Regeringen har imidlertid fokus på, at der kommer klarhed over forskelle
vedrørende udveksling af informationer om kriminelle forhold og anliggen-
der vedrørende det åbne politisamarbejde på den ene side og udvekslinger
om fortrolig information og efterretninger på den anden side.
Regeringen vil indlede en dialog med Kommissionen med henblik på at
sikre det bedste sammenspil mellem det nye forslag og den danske Europol-
aftale.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.