Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 28. februar 2014

Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 28. februar 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om sommerhuse på fremmed grund
[af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, En-
hedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 3-5, og ministeren for by, bolig og landdistrikter har
stillet ændringsforslag nr. 2, 6 og 7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2013 og var til
1. behandling den 22. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Teknisk gennemgang
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har på møder
den 31. oktober 2013 og den 28. januar 2014 givet By- og
Boligudvalget to tekniske gennemgange af lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter
sendte den 15. august 2013 dette udkast til udvalget, jf.
BYB alm. del – bilag 98 (folketingsåret 2012-13). Den 9.
oktober 2013 sendte ministeren for by, bolig og landdistrik-
ter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Danske Udlejere,
Fritidshusejernes Landsforening,
Søren Friis, Odense,
Søren Martinussen, Kerteminde, og
Strandforeningen Bøgebjerg Strand.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter har over for ud-
valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputation
Endvidere har Fritidshusejernes Landsforening mundtligt
over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 40 spørgsmål til ministeren for by,
bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for de under nr. 1, 2 og 6 stillede ændringsforslag.
Mindretallet stemmer imod de under nr. 3, 4, 5 og 7 stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget konstaterer med glæde,
at regeringen med ændringsforslag nr. 2 nu også har tilslut-
tet sig V's tidligere ændringsforslag om forholdet til aftalelo-
ven. Specielt vedrørende grundlejemål, hvor lejeren har
foretaget en meget stor investering i et sommerhus på grun-
den, kan lejeren ved lejemålets ophør komme i en særdeles
vanskelig forhandlingsposition, da en konsekvens af man-
glende enighed om ny lejeaftale som oftest vil indebære en
forpligtelse til at fjerne huset og rydde grunden. I lyset heraf
foreslog V (og nu regeringen) – ganske som tilfældet er i
den gældende erhvervslejelovs § 7 – at loven suppleres med
en klar henvisning til aftalelovens § 36, hvorefter en ny leje-
aftale vil kunne blive tilsidesat helt eller delvis. Bestemmel-
sen vil således også kunne anvendes til en nedsættelse af en
aftalt – urimelig – husleje.
Med hensyn til Enhedslistens ændringsforslag nr. 3-5 no-
terer V sig, at de vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en rets-
lig afgørelse efter § 3 skal relatere sig til det lejeniveau, der
kaldes det lejedes værdi, eller det niveau, der kaldes mar-
kedsleje. Samme problemstilling opstod i forbindelse med
vedtagelsen af erhvervslejeloven i 1999, hvor man gik fra
erhvervslejereguleringslovens begreb det lejedes værdi til
Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2013-14
Journalnummer
DokumentId
By- og Boligudvalget 2013-14
L 34 Bilag 25
Offentligt
erhvervslejelovens begreb markedslejen. Forskellen er, at
det lejedes værdi efter retspraksis er en vurdering af lejeni-
veauet i eksisterende lejemål (dokumenteret ved sammenlig-
ningslejemål), hvorimod der traditionelt ved markedsleje
forstås det teoretiske lejeniveau, som en kyndig lejer og
kyndig udlejer potentielt ville aftale ved indgåelse af en ny
lejeaftale (dokumenteret ved enhver form for bevis, herun-
der også sammenligningslejemål, syn og skøn efter retsple-
jelovens § 341 m.v.).
For så vidt angår ændringsforslag nr. 7 fra regeringen om
tidsubegrænsede aftaler, finder V, at en eksisterende aftale
ikke bør omfattes af de nye regler. Aftalen er indgået mel-
lem to parter, der begge har anset aftalens tekst som væren-
de gældende mellem dem. Herudover vil en gennemførelse
af forslaget betyde en mærkværdig – og sagligt ubegrundet
– forskel mellem tidsbegrænsede (ophørende) lejeaftaler og
ikketidsbegrænsede lejeaftaler (aftaler indgået på opsigel-
sesvilkår). V kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis med-
lemmer af udvalget finder det vigtigt, at en kontraktlig aftale
indgået mellem to parter som udgangspunkt må være den af-
tale, der er gældende. DF og KF finder det ikke hensigts-
mæssigt, at loven vil fratage parterne den frie forhandlings-
ret. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kan på
den baggrund ikke støtte lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for by, bolig
og landdistrikter stillede ændringsforslag. Mindretallet stem-
mer imod de under nr. 1 og 3-5 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af ministeren for by, bolig og landdi-
strikter og de af EL stillede ændringsforslag. Mindretallet
stemmer imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF):
Til § 1
1) I stk. 4 udgår »ikke«.
[Ændring, så loven ikke er præceptiv]
Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af ud-
valget:
Til § 2
2) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. En lejeaftale kan ændres eller tilsidesættes helt el-
ler delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig
handlemåde at gøre den gældende, jf. aftalelovens § 36.«
[Henvisning til aftalelovens § 36]
Af et mindretal (EL):
Til § 3
3) I stk. 1 ændres »markedslejen for det pågældende leje-
forhold« til: »det lejedes værdi«.
[Ændring af grundlaget for lejefastsættelse]
Til § 4
4) Stk. 1 affattes således:
»Hver part i lejeforholdet kan i lejeperioden forlange le-
jen reguleret til det lejedes værdi, hvis den gældende leje af-
viger væsentligt fra det lejedes værdi. Ved afgørelsen af det
lejedes værdi skal der foretages en sammenligning med den
leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området
for en tilsvarende grund med hensyn til bl.a. beliggenhed,
art og størrelse.«
[Ændring af grundlaget for lejefastsættelse]
Til § 6
5) I stk. 1 ændres »markedslejen« til: »det lejedes værdi«.
[Ændring af grundlaget for lejefastsættelse]
Til § 11
Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af ud-
valget:
6) I stk. 1 ændres »1. januar« til: »1. april«.
[Udskydelse af ikræfttrædelsestidspunktet]
Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af et
flertal (S, RV, SF og EL):
7) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.:
»For aftaler, som ikke er tidsbegrænsede, finder loven
dog anvendelse, når en aftalt uopsigelighedsperiode for ud-
lejeren tillagt en periode svarende til det aftalte opsigelses-
varsel for udlejeren udløber, dog tidligst den 1. april 2019.«
[Overgangsordning for eksisterende lejeaftaler]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreliggende lovforslag indebærer, at loven vil blive
præceptiv jf. § 1, stk. 4. Det betyder, at lovens bestemmelser
hverken kan fraviges af lejer eller af udlejer. § 1, stk. 4, in-
debærer således bl.a., at lejer ikke kan disponere sin økono-
mi på en aftale med udlejer, der eksempelvis efter 5 år kan
varsle en væsentlig lejestigning på trods af aftalen. På tilsva-
rende vis indebærer lovforslaget, at udlejer ikke kan dispo-
nere i tillid til sin aftale med lejer, der efter 5 år kan varsle
en væsentlig lejenedsættelse – begge dele med muligt efter-
følgende sagsanlæg og sagsomkostninger.
2
Venstre ser ingen grund til at fratage hverken lejeren eller
udlejeren deres frie forhandlingsret. Parternes aftale må der-
for gå forud for lovens bestemmelser. Venstre er tilhænger
af forbrugerbeskyttelse, men ser ikke behov for særlig speci-
fik beskyttelse af hverken grundlejere (der investerer et me-
get stort beløb i køb eller opførelse af et sommerhus) eller
grundudlejere (der i forvejen har investeret store beløb i en
eller flere udlejningsgrunde). Hverken grundlejer eller
grundudlejer er således forbrugere.
Hvor intet er aftalt om det pågældende brugsforhold, eller
hvor aftalen er uklar, skal lovens bestemmelser være gæl-
dende.
Til nr. 2
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, er det kendetegnende for den foreslåede lov, at
den gældende aftalefrihed i vidt omfang opretholdes. Der er
således ikke foreslået en lang række regler, som parterne ik-
ke kan fravige, eller som er gældende, medmindre andet er
aftalt. På denne baggrund vurderes det, at der er behov for
på anden måde at beskytte den svage part i lejeforholdet.
Det foreslås derfor i bestemmelsen, at en lejeaftale om en
sommerhusgrund, hvorpå lejere har opført et sommerhus,
skal kunne ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis
det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at
gøre den gældende, jf. aftalelovens § 36.
Formålet med bestemmelsen er at fremhæve, at aftalelo-
vens § 36 finder anvendelse i disse lejeforhold for derved at
understrege, at parterne i sådanne lejeforhold er beskyttet
mod urimelige aftaler og aftalevilkår.
Aftalelovens § 36 er en generalklausul, der giver mulig-
hed for tilsidesættelse af urimelige aftaler og aftalevilkår.
Ved afgørelse af, om det vil være urimeligt eller i strid med
redelig handlemåde at gøre en aftale eller et aftalevilkår
gældende, skal der efter aftalelovens § 36 tages hensyn til
forholdene ved lejeaftalens indgåelse, lejeaftalens indhold
og senere indtrufne omstændigheder.
Bestemmelsen kan tænkes anvendt f.eks. i den situation,
hvor en væsentlig uligevægt i parternes forhandlingsmæssi-
ge eller økonomiske styrke ved aftalens indgåelse har bevir-
ket en urimelig aftale.
Ved vurderingen af parternes forhandlingsmæssige styrke
ved aftalens indgåelse vil der kunne tages hensyn til, om
parterne har været i besiddelse af behørig information om de
med aftalen forbundne konsekvenser, herunder om parterne
har været repræsenteret af advokat eller anden rådgiver.
Et moment, der kan indgå i vurderingen af, om en part er
blevet behørigt informeret, kan også være, om den svage
part har været i besiddelse af den tjekliste til brug for indgå-
else af lejekontrakter, som By, Bolig og Landdistriktsmini-
steriet vil udarbejde i forbindelse med lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen kan endvidere tænkes anvendt i tilfælde,
hvor der er tale om en langvarig lejekontrakt, hvor parterne
ved lejeaftalens indgåelse ikke har kunnet forudse en senere
udvikling, men hvor tiden efter en årrække må anses at være
løbet fra nogle af klausulerne i lejeaftalen.
Til nr. 3-5
Lejefastsættelsen sker efter lejelovens almindelige regler
med udgangspunkt i det lejedes værdi. I lovforslaget indgår
markedslejen som fremtidigt grundlag.
Der er imidlertid en grundlæggende forskel på de to leje-
fastsættelsesprincipper. Ved markedsleje forstås den leje,
som en kyndig lejer på varslingstidspunktet ville aftale for
det pågældende lejeforhold. En kyndig udlejer på området
for lejede grunde vil være let at finde, mens en kyndig lejer
normalt vil være en sjældenhed. Derfor vil ejer-/lejerforhol-
det i de fleste tilfælde være til udlejers fordel.
Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget at stille par-
terne mere lige. Dette kan ske ved at overføre lejelovens be-
stemmelser til lovforslaget. Hvis dette lejefastsættelsesprin-
cip bliver gældende, skal udlejer kunne dokumentere, at den
gældende leje er væsentligt under det lejedes værdi.
Til nr. 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2014 i
stedet for den 1. januar 2014, som oprindelig foreslået.
Til nr. 7
Aftaler om leje af grund indgås som udgangspunkt på
tidsbestemte vilkår således, at aftalen udløber på et i forve-
jen fastsat tidspunkt. For sådanne aftaler finder loven som
udgangspunkt anvendelse, når der indgås en ny lejeaftale til
erstatning af den hidtidige, dvs. ved genudlejning efter gen-
forhandling af den gældende lejeaftale.
I nogle tilfælde indgås lejeaftaler om sommerhusgrunde
dog som tidsubegrænsede lejeaftaler med den virkning, at
aftalen gælder, indtil en af parterne opsiger den eller den af
en anden grund som f.eks. misligholdelse ophører. I sådanne
tilfælde kan lejeforholdet principielt bevare sin gyldighed
uden på noget tidspunkt at blive omfattet af den foreslåede
lov, idet udlejeren ingen interesse har i at sige lejeaftalen op
og lejeren risikerer at miste grunden, hvis lejeren opsiger af-
talen. Denne retsstilling findes imidlertid ikke hensigtsmæs-
sig, da det er ønskeligt, at alle lejeaftaler om grunde, hvor
lejeren har opført et sommerhus, med tiden bliver omfattet
af loven.
På denne baggrund foreslås, at der i lovforslaget indsæt-
tes en overgangsordning, som indebærer, at tidsubegrænsede
lejeaftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, efter en
overgangsperiode omfattes af den foreslåede lov.
Det foreslås derfor, at lejeaftaler om sommerhusgrunde,
som ikke er tidsbegrænsede, omfattes af loven, når en even-
tuel uopsigelighedsperiode for udlejeren tillagt en periode
svarende til det aftalte opsigelsesvarsel for udlejeren er ud-
løbet. Samtidig foreslås, at loven dog tidligst finder anven-
delse på eksisterende lejeforhold om sommerhusgrunde,
hvorpå lejeren har opført et sommerhus, dvs. den 1. april
2019, 5 år efter lovens ikrafttræden.
For lejeaftaler, hvor en uopsigelighedsperiode tilsammen
med en periode svarende til opsigelsesvarslet er udløbet in-
den lovens ikrafttræden eller inden for de første 5 år efter lo-
vens ikrafttræden, indebærer overgangsordningen, at aftalen
først bliver omfattet af loven, når der er gået 5 år efter lo-
vens ikrafttræden. Det samme gælder for lejeaftaler, hvor
3
der ikke er aftalt en uopsigelighedsperiode. Udlejeren vil
derfor i alle tilfælde have muligheden for at indstille sig på
den nye retstilstand og vurdere, om lejeforholdet skal fort-
sættes eller opsiges.
Den foreslåede overgangsordning indebærer således, at
alle udlejere, der udlejer sommerhusgrunde tidsubegrænset,
vil få mulighed for at tage stilling til, om de ønsker at fort-
sætte udlejningen eller ved opsigelse foretrækker at frigøre
sig fra lejeforholdet, inden den foreslåede lov får virkning
på det pågældende lejeforhold. Dette gælder dog ikke, hvis
udlejeren allerede i den gældende aftale generelt har fraskre-
vet sig muligheden for at opsige aftalen.
Med den foreslåede overgangsordning vil man som udle-
jer ikke opleve at blive frataget muligheden for ved opsigel-
se at blive løst fra lejeaftalen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S)
Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Lone Loklindt (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V)
Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd.
Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 34
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdi-
strikter
2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Henvendelse af 24/10-13 fra Danske Udlejere
4 Henvendelse af 4/11-13 fra Strandforeningen Bøgebjerg Strand
5 Henvendelse af 12/11-13 fra Søren Friis, Odense C
6 Henvendelse af 12/11-13 fra Søren Martinussen, Kerteminde
7 Udkast til betænkning
8 Henvendelse af 25/11-13 fra Søren Friis, Odense C
9 2. udkast til betænkning
10 Henvendelse af 29/11-13 fra Søren Friis, Odense C
11 3. udkast til betænkning
12 Henvendelse af 30/11-12 fra Søren Martinussen, Kerteminde
13 Ændringsforslag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
14 Henvendelse af 3/12-13 fra Danske Udlejere
15 Henvendelse af 3/12-13 fra Fritidshusejernes Landsforening
16 Ændringsforslag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
17 4. udkast til betænkning
18 Ændringsforslag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
19 Præsentation vist ved teknisk gennemgang den 28/1-14 med Ministeri-
et for By, Bolig og Landdistrikter
20 Ændringsforslag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
21 Udvalgets videre behandling af lovforslaget
22 5. udkast til betænkning
23 6. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 34
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget har for indgåelse af nye le-
jeaftaler, herunder om parterne stadig kan køre efter de aftaleretlige
regler, som de gør nu, hvis det er ønsket, til ministeren for by, bolig og
landdistrikter, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvad ministeren vil gøre i forhold til de sommerhusejere,
der kan være i en svær situation nu pga. uhensigtsmæssige lejeforhø-
jelser, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
herpå
3 Spm. om oversendelse af præsentationen fra den tekniske gennem-
gang af lovforslaget, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/10-13 fra Danske Udlejere,
til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/11-13 fra Strandforeningen
Bøgebjerg Strand, Dalby, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
og ministerens svar herpå
5
6 Spm. om en redegørelse for fordelingen af sommerhuse på fremmed
grund, i forhold til om grunden er kommunalt ejet, privat ejet, statsejet
eller andet, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
rens svar herpå
7 Spm. om en redegørelse for, hvilke øvrige ejertyper der er af udlejede
sommerhusgrunde, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
8 Spm., om det er korrekt, som angivet af Ejendomsforeningen Dan-
mark, at loven hovedsagelig vil finde anvendelse på Kolonihaveleje-
mål, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
herpå
9 Spm., om en grundlejer, hvis grundlejekontrakt har udløb eksempelvis
i 2015, på nogen måde via loven kan være sikker på at kunne forlænge
kontrakten med sin udlejer, til ministeren for by, bolig og landdistrik-
ter, og ministerens svar herpå
10 Spm., om en grundudlejer, der i dag har en grundlejekontrakt med en
grundlejer til udløb eksempelvis i 2015, ved at udarbejde en ny kon-
trakt med lejeren risikerer, at denne via retten straks kan kræve den
netop aftalte leje nedsat, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
og ministerens svar herpå
11 Spm., om en grundlejer, der efter lovens ikrafttræden med sin udlejer
aftaler en forholdsmæssig lav fast leje i eksempelvis 15 år og bygger
et hus i tillid hertil, risikerer, at grundudlejeren allerede efter 5 år kræ-
ver en væsentligt højere leje, således at parternes aftalte husleje ikke
længere er gældende, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
12 Spm., om en lejer, der med sin udlejer har aftalt en fast lav leje for ek-
sempelvis 15 år og bygget et hus på grunden i tillid hertil, på nogen
måde kan være sikker på, at denne aftalte og forventede husleje vil
være gældende i de aftalte 15 år, til ministeren for by, bolig og landdi-
strikter, og ministerens svar herpå
13 Spm., om en lejer, der med sin udlejer har aftalt en fast lav leje for ek-
sempelvis 15 år og bygget et hus på grunden i tillid hertil, på nogen
måde kan være sikker på, at denne aftalte vil være gældende, hvis ud-
lejer vælger at sælge grunden til en ny grundejer, til ministeren for by,
bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
14 Spm., om en lejer, der med sin udlejer har aftalt en fast årlig regule-
ring af grundlejen og samtidig med sin udlejer ligeledes aftalt, at lejen
kun skal stige med denne faste årlige regulering, kan være sikker på,
at denne aftale holder, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
15 Spm., om parterne gyldigt kan aftale en fast stigning i lejen på f.eks. 3
pct. om året, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
rens svar herpå
16 Spm., om en lejer, der med sin udlejer er enig om en bestemt husleje i
eksempelvis 15 år – og i tillid hertil bygger hus på grunden – kan være
sikker på, at denne husleje ikke stiger, til ministeren for by, bolig og
landdistrikter og ministerens svar herpå
6
17 Spm., om en lejer bliver bedre sikret mod en huslejestigning ved at få
en lejeaftale med en aftalt fast leje tinglyst, til ministeren for by, bolig
og landdistrikter, og ministerens svar herpå
18 Spm., om en udlejer, der baserer sin økonomi på en lejeaftale med le-
jer, har nogen sikkerhed for, at lejeren ikke kan få den aftalte leje ned-
sat, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
herpå
19 Spm., om en udlejer, der – på trods af parternes aftale – får sin husleje
nedsat, kan bringe lejemålet til ophør nu, hvor hans økonomiske for-
udsætninger for lejemålet er bristet, til ministeren for by, bolig og
landdistrikter, og ministerens svar herpå
20 Spm., om en udlejers kreditforening/pengeinstitut, der har finansieret
udlejerens grundkøb, kan sikre sig mod, at lejeren får den forudsatte
aftalte husleje nedsat, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
21 Spm., om en lejers kreditforening/pengeinstitut, der har finansieret le-
jerens husbyggeri, kan sikre sig imod, at udlejeren får den aftalte hus-
leje forhøjet, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
rens svar herpå
22 Spm., om en udlejer, der har udlejet sin grund til en lejer, aldrig kan
bringe lejemålet til ophør, så længe lejeren betaler sin husleje, til mini-
steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
23 Spm., om der kan indgås tidsbegrænsede lejeaftaler, der ophører på et
bestemt tidspunkt med den virkning, at lejeren skal flytte, og om der
herefter gyldigt kan aftales en ny tidsbegrænset lejeaftale mellem de
samme parter, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
rens svar herpå
24 Spm., om det gyldigt kan aftales mellem parterne, at lejeren skal opsi-
ge med eksempelvis 8 måneders varsel, så udlejer har bedre mulighed
for at finde ny lejer, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
25 Spm., om der kan skaffes sammenligningslejemål til brug som bevis i
sager om grundlejens størrelse og om, hvilke bevismidler ministeren
forestiller sig anvendt i sager om markedsleje i henhold til lovforsla-
gets bestemmelser, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
ministerens svar herpå
26 Spm., om en udlejer, der kun ønsker at udleje til en bestemt lejer, kan
sikre sig, at denne ikke afstår lejemålet til en anden lejer, til ministeren
for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
27 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-13 fra Søren Friis,
Odense, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
svar herpå
28 Spm. om kommentar til den interne henvendelse af 12/11-13 fra Søren
Martinussen, Kerteminde, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
og ministerens svar herpå
29 Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-13 fra Søren Friis,
Odense, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
svar herpå
7
30 Spm. om, hvor mange gange lejeniveauet i en lejeaftale er tilsidesat
under henvisning til aftalelovens § 36, hvad angår erhvervslejeloven
og lejeloven, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministe-
rens svar herpå
31 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-13 fra Søren Friis,
Odense, om markedsleje ved udlændinges køb af sommerhus, jf. L 34
– bilag 10, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
svar herpå
32 Spm. om kommentar til den interne henvendelse af 30/11-13 fra Søren
Martinussen, Kerteminde, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
og ministerens svar herpå
33 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/12-13 fra Danske Udlejere,
til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
34 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-13 fra Fritidshusejernes
Landsforening, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mini-
sterens svar herpå
35 Spm. om, hvilke økonomiske beregninger ministeriet har foretaget i
forbindelse med lovforslaget, og hvilke økonomiske konsekvenser
lovforslaget vil have for ejere af sommerhuse på lejet grund, hvis lov-
forslaget vedtages, som det foreligger, til ministeren for for by, bolig
og landdistrikter, og ministerens svar herpå
36 Spm. om en uddybning af ændringsforslaget til § 11, stk. 2, for så vidt
angår tidsubegrænsede aftaler, til ministeren for by, bolig og landdi-
strikter, og ministerens svar herpå
37 Spm., om loven vil gå forud for en aftale mellem udlejer og lejer, når
man lejer en grund, som man har bygget et sommerhus på, eller om
aftalen stadig er gældende, til ministeren for by, bolig og landdistrik-
ter, og ministerens svar herpå
38 Spm,. om lovforslaget har noget at gøre med, at der på Fyn har været
en række sager om sommerhuse på lejet grund, til ministeren for by,
bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
39 Spm. om at kommentere artiklen på Altinget.dk den 23/1-14: »Hård
kritik af Carsten Hansens sommerhuslov«, til ministeren for by, bolig
og landdistrikter, og ministerens svar herpå
40 Spm. om, hvor mange af de 9.000 sommerhusejere der har deres som-
merhus på lejet grund, der har oplevet problemer med de aftaleretlige
regler, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
svar herpå
8