B 45 - svar på spm. 2, om det er korrekt, at der er praksis for at imødekomme anmodninger om plantebaserede måltider fra f.eks. ældre på plejehjem eller indlagte på hospitaler, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Torsten Gejl
MOF B 45 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b45/spm/2/svar/1751710/2342969.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 26. februar 2021 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 45 (MOF alm. del), forslag til folketingsbeslutning om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener, stillet den 4. januar efter ønske fra Torsten Gejl (ALT). Spørgsmål nr. 2 til B 45 ”Ved 1. behandlingen blev det fremført, at en borger blot kan bede om et mættende og nærende plantebaseret måltid i offentlige køkkener, hvor dette ikke udbydes – f.eks. ved at henvende sig til ledelsen for det pågældende køkken. Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at der er en sådan praksis for at imødekomme anmodninger om plantebaserede måltider fra f.eks. ældre på plejehjem eller indlagte på hospitaler?” Svar Drift af plejehjem og sygehuse er ikke mit ressortområde, og jeg har derfor indhentet bidrag til besvarelse fra Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende om mad på plejehjem: ”I forhold til madservice efter serviceloven skal kommunalbestyrelsen efter lovens § 83, stk. 1, nr. 3, tilbyde madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre denne opgave. Dette gælder således også for ældre borgere på plejehjem, hvor tilbuddet om madservice til beboere i plejeboliger og lignende boligenheder omfatter alle døgnets måltider. Det følger derudover af servicelovens § 88, at kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter § 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren af hjælp ikke selv kan udføre. Tilbuddet om madservice skal altså afspejle den enkelte borgers behov, som kommunalbestyrelsen visiterer til ud fra en konkret, individuel vurdering. Der kan være behov for at tage hensyn til flere typer af særlige diæter og til individuelle præferencer hos modtagerne, samt særlig næringsrig mad til småtspisende. Ønskes der generelt mere vegetarisk mad på et givent plejehjem, bør man tage en dialog med ledelsen eller den pågældende kommunalbestyrelse.” Sundhedsministeriet har oplyst følgende om mad på hospitaler: ”Det er regionerne, der har ansvaret for driften af sygehusvæsenet. Regionsrådet yder efter sundhedslovens § 79 sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 B 45 - endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 ved andre regioners sygehuse. Under indlæggelse i sundhedsvæsnet tilbyder sygehusene forskellige måltider, således at patienterne har mulighed for at få god og ernæringsrigtig kost under indlæggelse. Det er i den forbindelse naturligt og hensigtsmæssigt, at sygehusvæsenet tager hensyn til patienternes ønsker, så vidt det er muligt inden for de praktiske og ressourcemæssige rammer.” Rasmus Prehn / Paolo Drostby