Supplerende høringsnotat, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond. (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.) (Bilag 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond. (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.) (Bilag 2)
Aktører:
SOU L 157 - Følgebrev
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/bilag/2/2342557.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 Københav n K Telef on 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Kære medlemmer af udvalget Lovforslaget L 157: Forslag til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.) har været sendt til Den Sociale Investeringsfond i en anden høring samtidig med den anden politiske høring over lovforslaget. Baggrunden for den anden høring er, at der siden den offentlige høring er tilføjet to nye bestemmelser: 1. Forslag om at fonden vil få hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor frem for revision efter rigsrevisionsloven (kodificering af praksis). 2. Forslag om at fondens tildeling af tilskud efter ansøgningsrunder skal ske ved udstedelse af bekendtgørelser (svarende til Socialstyrelsens puljeadministration på det sociale område). Vedlagt er derfor fondens andet høringssvar og et supplerende høringsnotat. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2020 - 9109 Doknr. 390381 Dato 26-02-2021 Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 157 - Bilag 2 Offentligt
SOU L 157 - Supplerende høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/bilag/2/2342558.pdf
1 Supplerende høringsnotat Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.) 1. Hørte myndigheder og organisationer Et revideret udkast til lovforslag har været sendt i en anden høring hos Den Sociale Investeringsfond i perioden fra den 22. januar til den 29. januar. Baggrunden for den anden høring har været, at der siden den offentlige høring er blevet tilføjet to nye bestemmelser til lovforslaget, henholdsvis om, at fonden vil få hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor frem for revision efter rigsrevisionsloven (jf. lovforslagets § 1, nr. 10), og om fondens fremgangsmåde ved tildeling af tilskud (jf. lovforslagets § 1, nr. 5). 2. Modtagne høringssvar Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra Den Sociale Investeringsfond. Høringssvaret offentliggøres på Høringsportalen. I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvaret. 3. Ændringer på baggrund af høringen Det modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 4. Bemærkninger til lovforslaget 4.1. Foreslåede ændringer i lov om Den Sociale Investeringsfond 4.1.1. Generelle bemærkninger Den Sociale Investeringsfond skriver, at de generelt bifalder de justeringer og ændringer, der er foretaget i lovforslaget og i bemærkningerne til lovforslaget siden den offentlige høring. DSI skriver også, at de tager forbehold for, om der kan være uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, særligt ved bestemmelsen vedr. fondens muligheder for at yde tilskud til offentlige myndigheder, som fonden efter høringsfristen og under Folketingets behandling af lovforslaget ønsker belyst. Social- og Ældreministeriets bemærkninger Social- og Ældreministeriet har noteret Den Sociale Investeringsfonds bemærkninger og finder ikke, at de giver anledning til ændringer i lovforslaget. Samtidig bemærkes det, at ministeriet vil stå til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål fra fonden under behandlingen af lovforslaget såvel som efter ikrafttrædelsen, såfremt lovforslaget vedtages. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger vedr. fondens muligheder for at yde tilskud til offentlige myndigheder, jf. punkt 4.1.3. Enhed Virksomme indsatser og investeringer Sagsbehandler Ida Emilie Stigaard Bruhn Sagsnr. 2020 - 9109 Doknr. 390381 Dato 26-02-2021 Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 157 - Bilag 2 Offentligt 2 4.1.2. Hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor frem for revision efter § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisionsloven). Den Sociale Investeringsfond skriver, at de bifalder bestemmelsen, som er kodificering af den hidtidige praksis for revision af fondens årsregnskab. Social- og Ældreministeriets bemærkninger Social- og Ældreministeriet har noteret Den Sociale Investeringsfonds bemærkninger. 4.1.3. Tilføjelser til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. Den Sociale Investeringsfond skriver, at de bifalder fremhævelsen af, at fonden i kraft af sin status som statslig institution er omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Endvidere bifalder fonden, at den foreslåede bemyndigelse til ministeren alene angår fremgangsmåden ved tildeling af tilskud, og at fondens kompetence til beslutninger om disponering af fondens midler i øvrigt ikke begrænses. Fonden tager desuden en række forbehold for bestemmelsen vedr. fondens fremgangsmåde ved tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. For det første tager fonden forbehold for, om fondens såkaldte ’calls’, som eksempelvis bruges til at oplyse potentielle samarbejdspartnere om muligheder for samarbejde, skal betragtes som ansøgningsrunder. For det andet tager fonden forbehold for, hvilken betydning det vil få, at fonden fremadrettet skal offentliggøre og administrere ansøgningsrunder i bekendtgørelsesform, bl.a. henset til den administrative byrde for fonden og eventuel påvirkning af interesse blandt potentielle ansøgere. For det tredje tager fonden forbehold for, hvilken betydning bestemmelsen vil få for fondens mulighed for at indgå samarbejder med og tildele midler til offentlige parter, fx gennem anvendelse af øvrige finansieringsformer, jf. § 4 i lov om Den Sociale Investeringsfond. Fonden skriver endvidere, at de forventer, at det under behandlingen af lovforslaget præciseres, under hvilke forudsætninger fonden forskellige værktøjer finder anvendelse. For det fjerde tager fonden forbehold for, om fondens bekendtgørelser om ansøgningsrunder fremover vil skulle i høring på Høringsportalen, da dette vurderes at pålægge fonden væsentligt merarbejde. Social- og Ældreministeriets bemærkninger Ministeriet har noteret sig fondens bemærkninger og forbehold og finder ikke, at disse giver anledning til ændringer i lovforslaget. Til fondens forskellige forbehold bemærker Social- og Ældreministeriet generelt, at det er ministeriets opfattelse, at den foreslåede bestemmelse om fondens fremgangsmåde ved tildeling af tilskud ikke ændrer ved fondens hidtidige dispositionsmuligheder, bortset fra at tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. efter ansøgningsrunde fremadrettet vil skulle ske ved udstedelse af bekendtgørelser, og at fonden kan give tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. uden at gennemføre en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor tilskuddet kræves tilbagebetalt med en risikopræmie. Til fondens første forbehold bemærker Social- og Ældreministeriet, at vurderingen af, hvorvidt der er tale om udbetaling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v., og der dermed skal gennemføres en ansøgningsrunde, jf. lovens § 6, vil afhænge af en konkret vurdering. Her vil 3 det skulle vurderes, om formålet med det pågældende ’call’ for eksempel er at indhente interessetilkendegivelser om deltagelse i partnerskaber eller lignende om udvikling af sociale investeringsprogrammer mv. eller at udbetale midler til offentlige myndigheder til et bestemt formål og efter fastsatte krav og kriterier på baggrund af en ansøgningsrunde. Til fondens andet forbehold er det Social- og Ældreministeriets vurdering, at den yderligere administrationsbyrde for fonden, der vil være forbundet med at skulle udstede bekendtgørelser ved tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. efter ansøgningsrunde, står i et rimeligt forhold til hensynet med bestemmelsen om at sikre en ensartet administration af tilskud på ministerområdet, samt at udbetalingen af midler sker på et klart grundlag. Til fondens tredje forbehold bemærkes det, at fonden, efter Social- og Ældreministeriets opfattelse, fuldt ud kan disponere over og anvende de samme finansieringsformer, som fonden hidtil har kunnet under gældende lov. De pågældende bestemmelser omhandler alene lovens § 6 og ikke øvrige finansieringsformer m.v., jf. lovens § 4. Endvidere bemærkes i den forbindelse, at ministeriet som led i sin generelle faglige rådgivning af og sparring med fonden står til rådighed i spørgsmål vedrørende anvendelse af fondens forskellige værktøjer. Til fondens fjerde forbehold bemærkes det, at bekendtgørelserne, efter ministeriets opfattelse, vil skulle udmeldes på Høringsportalen i overensstemmelse med praksis for Socialstyrelsens tilskudsforvaltning. Her bemærkes det også, at ministeriet står til rådighed for sparring i forbindelse med sekretariatets udarbejdelse af bekendtgørelser, udmeldelse af bekendtgørelser på Høringsportalen m.v.
SOU L 157 Bilag 1 - Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l157/bilag/2/2342559.pdf
1 10. februar 2021 Høringssvar til Lovforslag om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond Den Sociale Investeringsfond (DSI) har d. 22. januar modtaget et revideret lovforslag om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond i høring med frist 29. januar. Med dette notat fremsendes DSI’s bemærkninger til det reviderede lovforslag. Efter de generelle bemærkninger gennemgås bemærkninger til enkelte nye bestemmelser i ændringsforslagets seks delelementer. Generelle bemærkninger DSI ser sig som et resultat af den korte høringsfrist nødsaget til at tage forbehold for, om der kan være uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, som fonden efter høringsfristen ønsker belyst under folketingets behandling af lovforslaget. Dette forbehold gælder især bestemmelser ift. fondens mulighed for at yde tilskud til offentlige myndigheder, der ikke kan endeligt afdækkes inden for høringsfristen. Dette uddybes i næste afsnit. DSI bifalder dog generelt de ændringer, der er foretaget i lovforslaget siden det første gang blev sendt i høring. DSI ser det særdeles positivt, at fonden i lovforslaget sikres større fleksibilitet, ligesom fondens uafhængighed og armslængdeprincippet skrives tydeligt frem. Mere konkret ser DSI positivt på præciseringen af, at ændringer i fondens investeringstemaer kun gælder nye projekter og ikke med tilbagevirkende kraft. DSI anerkender ligeledes tydeliggørelsen af, at fondens forhold reguleres i en bestyrelsesfastlagt vedtægt samt flere passager i bemærkningerne til lovforslaget, hvor intentionen bag fastlæggelsen af den ressortansvarlige ministers administrationsgrundlag for fonden uddybes. Heraf fremgår, at administrationsgrundlaget skal tilrettelægges med fortsat respekt for armslængdeprincippet, så det ikke gør det unødigt vanskeligt for fonden at opfylde sit formål. Desuden fremhæves, at administrationsgrundlaget ikke forventes at påvirke forhold vedrørende private investorers mulighed for at investere i dele af eller hele DSI’s portefølje nævneværdigt, idet administrationsgrundlaget primært omhandler fondens drift ved det etablerede sekretariat. Bemærkninger til nye bestemmelser i lovforslagets seks delelementer Hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor Med lovforslaget foreslås i §10a at indsætte en hjemmel til, at revision af fondens årsregnskab skal ske ved, at bestyrelsen udpeger og anvender en ekstern revisor til revision af DSI’s årsregnskab. Den foreslåede bestemmelse vil være en kodificering af den hidtidige praksis for revision af fondens årsregnskab. DSI bifalder derfor denne præcision, hvormed det står klart, hvordan DSI’s regnskab skal aflægges og revideres. Tilføjelse til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til offentlige myndigheder DSI imødeser fremhævelsen af, at fonden i kraft af sin status som statslig institution er omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne i forvaltningsloven. Og at det heraf følger at tilrettelæggelse og administration af fondens ansøgningsrunder derfor skal foregå under iagttagelse af disse regler og principper. DSI har i sit hidtidige virke annonceret muligheder for at søge samarbejde med fonden gennem såkaldte calls. Her har intentionen netop været at sikre lige mulighed for at søge samarbejde for alle potentielle samarbejdspartnere, der opfylder fondens vurderingskriterier. DSI ønsker imidlertid at tage forbehold for, om fondens calls skal betragtes som ansøgningsrunder. Fonden har indtil nu brugt calls som en konkret anledning fx ifm. ændringer i fondens investeringstemaer, til at gøre Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 157 - Bilag 2 Offentligt 2 mulige samarbejdspartnere opmærksomme på de generelle samarbejdsmuligheder og fondens kriterier for prioritering af samarbejdspartnere. Der har ikke været udmeldt ansøgningsfrister mv. Med lovforslaget bemyndiges den ressortansvarlige minister at fastsætte bindende regler om, hvordan fondens ansøgningsrunder skal offentliggøres og administreres. DSI bifalder jf. lovforslagets §6 stk. 3, at den ressortansvarlige kan delegere ansvar for fastsættelsen af regler til DSI. DSI imødeser samtidig, at det præciseres, at den foreslåede bemyndigelse til ministeren alene angår fremgangsmåden ved tildeling af tilskud, som efter § 6, stk. 1, skal ske igennem en ansøgningsrunde, og at fondens kompetence i forhold til beslutninger om disponering af fondens midler i overensstemmelse med loven i øvrigt ikke begrænses. DSI tager forbehold for, hvilken betydning det vil få, at fonden fremadrettet skal offentliggøre og administrere ansøgningsrunder i bekendtgørelsesform, bl.a. ift. fondens administrationsbyrde og evt. påvirkning af interesse blandt potentielle ansøgere. DSI tager ligeledes forbehold for, hvilken betydning bestemmelsen vil få for DSI’s mulighed for at tildele midler til offentlige myndigheder i fondens samarbejder. DSI’s foreløbige erfaringer viser, at offentlige myndigheder efterspørger indsigt, kompetencer og kapacitet til at deltage i udviklingen og den efterfølgende implementering af sociale investeringsprogrammer. For at indfri fondens formål om at udvikle, modne og udbrede sociale investeringsprogrammer, vil DSI evt. have en interesse i at tildele midler til offentlige parter, der indgår i udviklingspartnerskaber med fonden. DSI forventer, at det under behandlingen af lovforslaget præciseres, under hvilke forudsætninger DSI’s forskellige værktøjer finder anvendelse. DSI forventer f.eks., at det fortsat er en mulighed at etablere partnerskaber om udvikling af og investering i sociale effektinvesteringer, og at DSI som en del heraf kan tildele midler til offentlige myndigheder uden ansøgningsrunder, ved brug af finansieringsformerne etablering af og indskydelse af midler i partnerskaber jf. §4 i DSI’s lovgrundlag, I den forbindelse bør nævnes, at formålet med fondens udviklingspartnerskaber, hvori myndigheder kan indgå, vil være at forberede et oplæg til, hvordan en investering vil kunne iværksættes til at løse en konkret velfærdsudfordring hos én eller flere myndigheder. En sådan investering gennemføres jf. lovforslagets §6 stk. 2 uden en ansøgningsrunde, idet DSI vil bidrage direkte til finansieringen af en velfærdsindsats mod, at myndigheden tilbagebetaler fonden den initiale investering med et kontraktuelt fastsat afkast, såfremt der med indsatsen opnås en række aftalte resultater. Endelig tages forbehold for, om fonden, som det er tilfældet for Socialstyrelsen, der bruges som eksempel i bemærkningerne til lovforslaget, skal sende bekendtgørelser for ansøgningsrunder i høring på Høringsportalen. Dette vurderes at pålægge DSI væsentligt merarbejde, særligt taget fondens konstruktion med en bestyrelse og et rådgivende udvalg i betragtning, hvor formålet netop er at sikre interessentinddragelse.