Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 954
26. februar 2021
Ændringsforslag til L 165
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Som I ved, fremsatte jeg den 10. februar lovforslag L 165 om suspension af dag-
pengeforbruget i marts. Lovforslaget blev 1. behandlet tirsdag den 23. februar og
som tidligere varslet vil jeg stille et ændringsforslag, som jeg hermed fremsender.
Ændringsforslaget udmønter først og fremmest de initiativer på Beskæftigelsesmi-
nisteriets område, der følger af Aftale om forbedringer af hjælpepakker for ikke
mindst de mindre erhvervsdrivende indgået af regeringen, V, RV, SF, EL, K og
ALT den 9. februar.
Med ændringsforslaget forlænges den midlertidige ret til sygedagpenge samt su-
spensionen af dagpengeforbruget og 225-timersreglen frem til den 30. april 2021.
Når de midlertidige forlængelser af sygedagpengeretten ophører, vil der være en
ophobning af personer, der skal overgå til jobafklaringsforløb og derfor være bety-
deligt flere sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Jeg lægger derfor op
til med ændringsforslaget at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om fravigelse af den gældende frist på 4 uger for, hvornår re-
habiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb. Ministeren får
dermed mulighed for at fastsætte regler om fravigelse af behandling af jobafkla-
ringsforløbssager i rehabiliteringsteamet i en begrænset periode.
Slutteligt foretages der med ændringsforslaget en konsekvensændring af en dato
samt præcisering af to bestemmelser vedrørende supplerende dagpenge ift. arbejds-
løshedsforsikringsområdet i det oprindelige lovforslag.
Jeg håber, at I vil bakke op om ændringsforslaget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 165 - Bilag 4
Offentligt


Ændringsforslag
Til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og
forbrug af supplerende dagpenge)
(L 165)
Af beskæftigelsesministeren, [tiltrådt af…]
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
Til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv
socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og
forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-
månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.)«.
[Konsekvens af udvidelse af lovforslaget til at omfatte ændring af lov om sygedagpenge, lov om
aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]
Til § 1
2) Indledningen affattes således:
»I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, foretages
følgende ændringer:«
[Konsekvensændring som følge af ny lovbekendtgørelse]
3) I nr. 1 ændres »31. marts 2021« til: »30. april 2021«.
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april
2021]
4) Nr. 2 affattes således:
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 165 - Bilag 4
Offentligt
»2. I § 55, stk. 8, 3. pkt., ændres »31. december 2021« til: »28. februar 2022« og »28. februar 2022«
til: »30. april 2022«.«
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april 2021
m.v.]
5) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. § 60, stk. 10, 2. pkt., affattes således:
»Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i
perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022, har ret til supplerende
dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med
den 30. april 2022.«
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april 2021
m.v.]
02. § 73, stk. 11, 2. pkt., affattes således:
»Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i
perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022, har ret til supplerende
dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med
den 30. april 2022.««
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april 2021
m.v.]
Nye paragraffer
6) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov
nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændring:
1. Efter § 26 g indsættes i kapitel 8 a:
Ȥ 26 h. En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30.
april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det
tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt
sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse
om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Har kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., truffet afgørelse om ophør af
sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der
samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra
datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløb. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår
den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Det gælder
uanset, om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
Stk. 3. For sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, hvor kommunen senest har truffet
afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal kommunen, inden udløbet
af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen
kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 4. En sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter
stk. 1 eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for
overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts
2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes.«
[Ny periode med midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge]
§ 02
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, foretages følgende
ændring:
1. I § 13 h, stk. 3, ændres: »28. februar 2021« til: »30. april 2021«.
[Forlængelse af suspensionen af 225-timersreglen til og med 30. april 2021]
§ 03
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 111 indsættes:
»§ 111 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af fristen for, hvornår
rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, jf. § 109, stk. 1, og om
iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet.««
[Bemyndigelse til at fravige fristen for behandling af sager i rehabiliteringsteamet]
7) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
241 af 12. februar 2021, hvor kommunen forud for den 22. marts 2021 har truffet afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, der
endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og skal samtidig skriftligt
orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden.«
[Forlængelse af suspensionen af 225-timersreglen til og med den 30. april 2021]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ændres lovforslagets titel, således at den nu også omfatter ændring af lov
om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2
Det foreslås, at indledningen til § 1 ændres, da der er udstedt ny bekendtgørelse af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021.
Til nr. 3
I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået at suspendere forbruget af dagpenge, herunder supplerende
dagpenge samt en suspension af 4-månedersperioden ved opgørelse af karens for marts måned
2021.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om yderligere forbedringer af
hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om at suspensionen af dagpengeforbruget forlænges
frem til og med april 2021. Forlængelsen betyder, at perioden ikke medregnes i den lediges
dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af a-kassen i perioden.
Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis som suspensionen af
dagpengeforbruget i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. marts 2021.
Det foreslås derfor, at suspensionsperioden ved forbrug af dagpenge og eventuelt en forlænget
dagpengeperiode, herunder supplerende dagpenge og eventuel forlængelse heraf, samt suspension
af 4-månedersperioden ved opgørelse af karens, forlænges til og med den 30. april 2021.
De foreslåede ændringer betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2021
til og med den 30. april 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil
således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i
perioden.
Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden,
vil dagpengeudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget, og
personen vil den 1. maj 2021 have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære
dagpengeperiode.
I forhold til supplerende dagpenge betyder forslaget, at udbetaling af supplerende dagpenge i
perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 ikke vil forbruge af
tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af
perioden med ret til supplerende dagpenge. Den ledige vil have mindst den samme ret til
supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter
den 30. april 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget
periode med supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30.
april 2021, vil den 1. maj 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller
op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.
Det bemærkes, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling
af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af
bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i
den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 17 (mandag den
26. april 2021 - søndag den 2. maj 2021) vil blive opgjort i maj måned 2021, og vil derfor ikke
indgå i suspensionsperioden, der udløber 30. april 2021. Dette svarer til gældende praksis ved
udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb
af suspensionsperioden den 31. august 2020, jf. lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af bl.a. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug
af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige).
Forslaget indebærer endvidere, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2021
til og med den 30. april 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-
månedersperioden. Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april
2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at
omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og
med den 31. januar 2022 som følge af suspensionen af dagpengeperioden fra og med den 1. januar
2021 til og med den 31. marts 2021. Derved sikres det, at ingen på grund af forlængelsen af
suspensionsperioden med en måned (marts måned), skal miste muligheden for at gøre brug af
forlængelsen af dagpengeforbruget med to måneder, som blev indført med aftale om udvidelse af
hjælpepakker af 27. oktober 2020.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om yderligere forbedringer af
hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om at suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes
på samme vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1. januar til den 31. marts
2021.
Det foreslås, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021
(i lovforslagets specielle bemærkninger fremgår fejlagtigt 2020) til og med den 28. februar 2022
som følge af yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. marts 2021 til og med
den 30. april 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af
dagpengeperioden (2 måneder), dog højest til og med den 30. april 2022.
Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2
måneder, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med i alt 4
måneder (januar-april).
Til nr. 5
Til nr. 01 og 02
I lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at
omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og
med den 31. januar 2022 som følge af suspensionen af dagpengeperioden fra og med den 1. januar
2021 til og med den 31. marts 2021. Derved sikres det, at ingen på grund af forlængelsen af
suspensionsperioden med en måned (marts måned), skal miste muligheden for at gøre brug af
forlængelsen af dagpengeforbruget med to måneder, som blev indført med aftale om udvidelse af
hjælpepakker af 27. oktober 2020.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om yderligere forbedringer af
hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.
Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at suspensionen af dagpengeforbruget forlænges
frem til og med april 2021, og at suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis som
suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1. januar til den 31. marts 2021.
Det foreslås, at § 60, stk. 10, 2. pkt. og § 73, stk. 11, 2. pkt. af lovtekniske grunde affattes på ny.
Forslaget betyder, at et medlem, hvis ret til dagpenge som fuldtids- og deltidsforsikrede udløber i
perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af den
yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april
2021 (lovforslagets specielle bemærkninger fremgår fejlagtigt 2020), har ret til supplerende
dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til forlængelsen af dagpengeperioden (2 måneder)
efter § 55, stk. 8. Forlængelsen af dagpengeperioden på 2 måneder efter § 55, stk. 8, kan dog højest
vare til og med den 30. april 2022.
Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til dagpenge i
2 måneder – og dermed ret til supplerende dagpenge - også vil blive omfattet af suspensionen af
forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med i alt 4 måneder.
Det foreslås ligeledes sprogligt præciseret ved nyaffattelsen af § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11,
2. pkt., at der ikke er tale om en selvstændig forlængelse af retten til supplerende dagpenge med 8
uger, fordi de 30 uger med supplerende dagpenge (+ evt. op til 12 ugers forlængelse) er opbrugt.
Der er alene tale om, at når man har ret til 2-måneders forlængelsen af retten til dagpenge efter § 55,
stk. 8, så vil man også kunne få supplerende dagpenge i denne periode.
Det betyder, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge i perioden fra og
med den 1. november 2020 til og med 28. februar 2022, ikke vil blive medregnet udbetaling af
supplerende dagpenge i den forlængede dagpengeperiode i § 55, stk. 8.
Det skyldes, at § 60, stk. 10 og § 73, stk. 11, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 55, stk.
8, hvorefter et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden samt en eventuel
forlænget dagpengeperiode i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2022, vil have ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.
Det betyder også, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder
en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19
situationen, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge for
fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlemmer. Konsekvensen heraf er, at tidsbegrænsningen
teknisk set fortsat gælder i hele den foreslåede forlængede dagpengeperiode på 320,66 timer, men at
disse timer - hvis de udbetales som supplerende dagpenge - ikke vil have betydning for opgørelsen
af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen, som mister retten
til supplerende dagpenge under den foreslåede forlængede dagpengeperiode efter § 55, stk. 8, i
loven.
Det afgørende er således, at retten til dagpenge skal være udløbet i perioden fra 1. november 2021
til 28. februar 2022, og ikke selve retten til supplerende dagpenge.
Hvis retten til supplerende dagpenge er udløbet inden påbegyndelsen af forlængelsesperioden
henholdsvis suspensionsperioden, vil medlemmet ikke være omfattet af ovennævnte regler, og vil
dermed ikke kunne få udbetalt supplerende dagpenge i hhv. 2-måneders forlængelsen af
dagpengeretten efter § 55, stk. 8, og suspensionsperioden.
Det bemærkes i den sammenhæng, at et medlem anses for at have opbrugt retten til supplerende
dagpenge, hvis medlemmets sidste uge med supplerende dagpenge forbruges i løbet af måneden
forud for indplaceringen i 2-månedersforlængelsen eller suspensionen. Dette gælder uanset, at
medlemmet efter gældende regler har ret til at få udbetalt supplerende dagpenge måneden ud.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslaget vedr. yderligere forlængelse af suspension af dagpengeforbruget for april måned
skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 108,2 mio. kr. i 2021, 170,1 mio. kr. i 2022
og 30,9 mio. kr. i 2023 før skat og tilbageløb samt adfærdsmæssige effekter.
De samlede merudgifter for 2021-2023 fordeler sig med ca. 109 mio. kr. vedrørende staten og ca.
200 mio. kr. vedrørende kommunerne.
Der forventes merudgifter til dagpenge og til aktivering af dagpengemodtagere, samt merudgifter til
samtaler. Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og
seniorjob, samt til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at
perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse ydelser for en del af målgruppen dermed
udskydes.
Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 290
fuldtidspersoner i 2021, 460 fuldtidspersoner i 2022 og 85 fuldtidspersoner i 2023.
De skønnede offentlige merudgifter svarer til 106,6 mio. kr. i 2021, 167,5 mio. kr. i 2022 og 30,5
mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb af afgifter samt adfærdsmæssige konsekvenser. Alle beløb i
2021-pl.
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på 108,2 mio. kr. (før skat og tilbageløb)
bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til
håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med i alt 106,6 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.
Til nye paragraffer
Til nr. 6
Til § 01
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12.
februar 2021, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet
vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.
Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor
lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om
den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven.
Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og
kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den
sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller
førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf.
§§ 24 eller 25, i loven medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter
§§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.
Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen
have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har
den sygemeldte, hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i
§ 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en
revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til
det ordinære arbejdsmarked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at
sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig
vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger
regnet fra revurderingstidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at
kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social
pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke
kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i
lov om social pension.
Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis
sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af
bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af
sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør
af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved
fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 26 f i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der efter § 24,
stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den
31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3
måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin
afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3,
samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal
overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Efter gældende regler i § 26 g, stk. 1, i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der
efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til
og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 1
måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2. Kommunen
træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller §
27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den
sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Efter gældende regler i § 26 g, stk. 2, i lov om sygedagpenge træffer kommunen, for
sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at
sygedagpengeudbetalingen skal ophøre og personen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og
med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, inden
ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt
udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr.
1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen afgørelse om
forlængelsen efter stk. 1.
Det foreslås i § 26 h, stk. 1, 1. pkt., at en sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1.
marts 2021 til og med den 30. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til
jobafklaringsforløbet.
Forslaget betyder, at alle sygedagpengemodtagere, der egentlig skulle overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med
den 30. april 2021 vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes
i 2 måneder.
Både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de
almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor
sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de
midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.
Det afgørende vil være, om personen har fået eller skulle have tilbud om at overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden. Det er en forudsætning, at personen har
ret til sygedagpenge. En sygedagpengemodtager, der når revurderingstidspunktet i løbet af april
2021, vil således f.eks. ikke være omfattet af den foreslåede § 26 h, stk. 1, idet denne person
(tidligst) vil skulle overgå til et jobafklaringsforløb pr. 1. maj 2021.
Hvis en sag (hvor der ikke allerede er truffet afgørelse om dato for ophør af sygedagpengene og
overgangen til jobafklaringsforløb), er blevet eller bliver ”teknisk forlænget”, fordi kommunen
afventer oplysninger m.v., før der kan træffes afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge
skal forlænges, er det kun, hvis kommunen når at træffe en gyldig afgørelse før den 30. april 2021,
at der vil være ret til en midlertidig forlængelse. Det skyldes, at forlængelsen alene gælder, hvis der
er tale om, at personen skal overgå til jobafklaringsforløb senest den 30. april 2021. En person, hvor
der først kan træffes afgørelse i sagen f.eks. den 5. maj 2021, opfylder ikke kriteriet om at skulle
overgå til jobafklaringsforløb senest den 30. april 2021 (for personer, hvor der allerede tidligere er
truffet en afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, se nedenfor i
bemærkningerne til stk. 2).
Se bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 26 h, stk. 4, i forhold til personer, der ønsker at
overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fremfor at få forlænget udbetalingen af
sygedagpenge.
En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, vil ikke få ret til at få
sygedagpenge, og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget efter den foreslåede
regel.
Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt og lovens almindelige regler finder
anvendelse i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede
forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den
grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7.
Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens
opfølgningsindsats, reglerne om beregning (herunder at der ikke udbetales sygedagpenge for
søgnehelligdage) m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til
førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.
Det foreslås i § 26 h, stk. 1, 2. pkt., at kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene
skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen
efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Forslaget betyder, at når der bliver truffet afgørelse om, hvorvidt sygedagpengene kan forlænges
efter lovens almindelige bestemmelser, træffer kommunen – hvis udbetalingen ikke kan forlænges
efter de almindelige bestemmelser - samtidig afgørelse om forlængelsen efter den foreslåede § 26 h,
stk. 1, og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, således at der lægges 2 måneder til tidspunktet for ophør af
sygedagpengene og overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det vil sige, at når kommunen træffer afgørelse om, at en sygedagpengemodtager ikke opfylder
betingelserne i nogen af de almindelige forlængelsesregler og dermed skal ophøre med at modtage
sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen
samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden efter den
foreslåede bestemmelse og om den dato (2 måneder senere), hvor den sygemeldte vil skulle overgå
til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de ekstra 2
måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, der den 10. marts 2021 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22
uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og dermed når revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i
loven med udgangen af marts 2021. Her vil kommunen efter de almindelige regler inden udgangen
af marts 2021 skulle tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af
mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. april 2021 overgå
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i loven, men personen vil i
stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 2 måneder, dvs. til og med
udgangen af maj 2021 (med overgang til jobafklaringsforløb 1. juni 2021).
For nogle af de personer, der er omfattet af den foreslåede stk. 1, vil der allerede inden lovens
ikrafttrædelse være truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, herunder i alle de sager, hvor der er truffet
afgørelse efter § 26 g. For disse personer, se nedenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 26 h,
stk. 2.
For personer, hvor den sidste forlængelse er sket efter § 26 f, se nedenfor i bemærkningerne til den
foreslåede § 26 h, stk. 3.
Det foreslås i § 26 h, stk. 2, 1. pkt., at har kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., truffet
afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes
forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af
sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløb.
Forslaget betyder, at når kommunen allerede har nået at revurdere en sag og træffe afgørelse om
ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, men
det er sket inden lovens ikrafttræden, og der derfor ikke er givet 2 måneders forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen, vil personen få ret til de 2 måneders forlængelse regnet fra datoen for
overgang til jobafklaringsforløb, som allerede er fastsat.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, hvor der i oktober 2020 skete revurdering og blev truffet afgørelse om
ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløb efter § 26 f pr. 1. november 2020.
Overgangen til jobafklaringsforløbet blev i medfør af § 26 f rykket til at skulle ske pr. 1. februar
2021. Denne sag blev efterfølgende efter § 26 g, stk. 2, revurderet igen i januar 2021, og da
udbetalingen stadig ikke kunne forlænges efter de almindelige bestemmelser, traf kommunen
afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen og overgang til jobafklaringsforløb efter §
26 g til den 1. marts 2021. Sagen vil nu være en af de sager, hvor der skal forlænges 2 måneder efter
den foreslåede bestemmelse regnet fra den allerede trufne afgørelse, dvs. at udbetalingen af
sygedagpenge vil skulle forlænges til udgangen af april 2021 med overgang til jobafklaringsforløb
den 1. maj 2021.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, der den 10. februar 2021 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22
uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og dermed nåede revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i
loven med udgangen af februar 2021. Kommunen tog stilling til, om sygedagpengeudbetalingen
kunne forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven, men da dette ikke var tilfældet,
overgik personen den 1. marts 2021 til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Personen vil nu få ret til 2 måneders forlængelse efter den foreslåede bestemmelse, dvs. at
udbetalingen af sygedagpenge vil skulle forlænges til udgangen af april 2021 med overgang til
jobafklaringsforløb den 1. maj 2021.
Det foreslås i § 26 h, stk. 2, 2. og 3. pkt., at kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om
den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. Det gælder uanset, om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Forslaget betyder, at kommunen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelsen i sager,
hvor der er truffet afgørelse om overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. marts 2021, herunder sager, hvor personen allerede er
overgået til jobafklaringsforløb. Det gælder herunder i alle sager, hvor der er truffet afgørelse efter
§ 26 g om forlængelse i 1 måned med udløb i løbet af marts 2021. Kommunen vil nu skulle træffe
afgørelse om 2 måneders forlængelse regnet fra den dato, der allerede er fastsat for ophøret.
Kommunen vil således ikke igen skulle tage stilling til, om der kan ske forlængelse af udbetalingen
af sygedagpenge efter de almindelige regler, men vil alene skulle træffe en ny afgørelse om, at de
berørte personer får ret til at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder regnet fra den dato, hvor de
ifølge kommunens tidligere afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og herefter skal overgå til jobafklaringsforløbet.
Eksempel:
En person, hvor der inden lovens ikrafttræden var truffet afgørelse om, at udbetalingen af
sygedagpenge ikke kunne forlænges yderligere efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, efter den 8.
marts 2021, og at personen skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 9.
marts 2021. Kommunen vil nu (alene) skulle træffe afgørelse om, at personen i stedet skal overgå til
jobafklaringsforløbet den 9. maj 2021, og at personen frem til overgangen har ret til sygedagpenge,
jf. nedenfor til 3. pkt.
Der vil være ret til forlængelse af sygedagpengene i 2 måneder fra den allerede fastsatte dato, også
selvom kommunen helt undtagelsesvist ikke kan nå at træffe afgørelse om de ændrede datoer i den
periode, hvor reglerne gælder. Dvs. at en sygedagpengemodtager, hvor kommunen inden lovens
ikrafttræden havde nået at træffe afgørelse om standsning af sygedagpengene med udgangen af
marts 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 1. april 2021, vil få
ret til forlængelse til og med udgangen af maj 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse pr. 1. juni 2021, selvom kommunen evt. ikke måtte nå at træffe afgørelse om
de ændrede datoer i april måned.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har
truffet en gyldig afgørelse herom, vil udbetalingen i alle tilfælde tidligst skulle standse efter, at
kommunen har truffet en ny gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Kommunen har ikke pligt til at partshøre borgeren om, at reglerne er ændret, og at der på et uændret
oplysningsgrundlag vil blive truffet en anden afgørelse alene på grund af ændrede regler.
Se bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 26 h, stk. 4, i forhold til personer, der ønsker at
overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fremfor at få forlænget udbetalingen af
sygedagpenge.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelser, herunder over en
afgørelse, hvor alene datoen flyttes, så personen 2 måneder senere vil skulle overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra
afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke
give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til
førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene skulle ophøre efter de
almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt og lovens almindelige regler
finder anvendelse i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis
personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens
opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til
refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne, reglerne om beregning (herunder at der
ikke udbetales sygedagpenge for søgnehelligdage) m.v.
For personer, der senest har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 f, og som skulle
overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i marts eller april 2021, henvises til
nedenfor i bemærkningerne til § 26 h, stk. 3
Det foreslås i § 26 h, stk. 3, at for sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, hvor kommunen
senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal
kommunen, inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse
om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller §
27, stk. 1, nr. 1-7.
Forslaget betyder, at hvis en sag senest er afgjort efter § 26 f, dvs. at der er truffet en afgørelse efter
§ 26 f om ophør af sygedagpenge, forlængelse med 3 måneder samt overgang til jobafklaringsforløb
i perioden 1. marts 2021 – 30. april 2021, skal kommunen igen tage stilling til, om personen kan få
forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler.
Det vil sige, at sager, der senest er afgjort efter § 26 f, og hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløb i perioden 1. marts til og med 30. april 2021, får en ekstra revurdering, som skal
foretages, inden udløb af forlængelsen på de 2 måneder. De 2 måneder regnes efter den foreslåede §
26 h, stk. 2, fra den dato, hvor personen efter den afgørelse, der er truffet efter § 26 f, skulle ophøre
med sygedagpengene og overgå til jobafklaringsforløbet.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, hvor sygedagpengene var forlænget i 69 uger, fordi personens
arbejdsevne skulle klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den 5. januar 2021 nåede
til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været forlænget i 69 uger, skulle kommunen inden da
tage stilling til, om der kunne ske forlængelse efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i
loven. Kunne der ikke det, fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 3
måneder efter § 26 f. Kommunen skulle derfor træffe afgørelse om, at personen efter den 5. januar
2021 ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk.
1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle ophøre, samt om datoen for ophøret af
sygedagpenge (den 5. april 2021), og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
(den 6. april 2021).
Personen vil nu få ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 5. juni 2021 og vil
skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 6. juni 2021. Inden
forlængelsen udløber vil kommunen igen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder
betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven.
Kommunen skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelse om
eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden (undersøgelsesprincippet).
Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst – f.eks. fordi der ikke foreligger oplysninger om den
sygemeldtes helbredstilstand – skal kommunen indhente de oplysninger, der er nødvendige for at
oplyse sagen tilstrækkeligt. Der vil først kunne træffes en gyldig afgørelse efter, at sagen er blevet
tilstrækkeligt oplyst, hvilket betyder, at udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte, indtil
kommunen på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af
sygedagpenge.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i
forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges,
beror på en konkret vurdering. De lægelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive tilstanden
på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysninger kan inddrages, hvis der ikke har været en
udvikling i helbredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har været som forventet.
Hvis ældre lægelige oplysninger lægges til grund for kommunens afgørelse, skal der være
dokumentation i sagen i øvrigt for, at der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller at
tilstanden har udviklet sig som forventet. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er
relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige
forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen
anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med
sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har
truffet en gyldig afgørelse herom, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har truffet en
gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. Sygedagpengene kan dog under alle omstændigheder ikke standses, før
efter de 2 måneder.
Eksempel:
En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen efter de midlertidige regler. Personen har
senest fået forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. marts 2021 efter § 26 f i loven. Inden
denne afgørelse blev truffet, tog kommunen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter
lovens almindelige regler.
Der skal nu ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 10. maj 2021 efter den
foreslåede § 26 h, stk. 1 og 2. Og da sagen senest er afgjort efter § 26 f, skal der ske en ny
revurdering efter den foreslåede § 26 h, stk. 3, og kommunen skal således tage fornyet stilling til,
om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter lovens almindelige forlængelsesregler. Hvis
kommunen når at oplyse sagen og træffe en ny afgørelse (og personen fortsat ikke kan få forlænget
udbetalingen efter de almindelige regler, men stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom),
skal der træffes afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb den 11. maj 2021. Hvis kommunen
ikke når at træffe afgørelse inden da, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har truffet
en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
Hvis en person, der egentlig ville være omfattet af den foreslåede § 26 h, stk. 3, har anmodet
kommunen om at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i
perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes, jf. nedenfor under
bemærkningerne til den foreslåede § 26 h, stk. 4, vil kommunen ikke skulle træffe afgørelse efter
stk. 3. Det skyldes, at en person, der efter stk. 4 bliver i/overgår til jobafklaringsforløbet uden 2
måneders forlængelse, ikke er omfattet af den foreslåede § 26 h, stk. 1 eller 2, idet personen efter
sin anmodning og forbliven i/overgang til jobafklaringsforløb ikke har ret til de 2 måneders
forlængelse af udbetalingen af sygedagpengene.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelse. Klagefristen
regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis
personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil
sygedagpengene skulle ophøre efter de almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt og lovens almindelige regler
finder anvendelse i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis
personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens
opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til
refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne, reglerne om beregning (herunder at der
ikke udbetales sygedagpenge for søgnehelligdage) m.v.
Det foreslås i § 26 h, stk. 4, at en sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at
overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en
afgørelse efter stk. 1 eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at
tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og
med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes.
Forslaget betyder, at hvis en person, der får udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter de
foreslåede bestemmelser i § 26 h, stk. 1 eller 2, i stedet foretrækker at blive i/overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløb uden de 2 måneders forlængelse, vil personen have ret til
det, hvis personen henvender sig til kommunen og anmoder om det inden 4 uger fra afgørelsen om
forlængelse.
Forslaget betyder også, at når kommunen orienterer de sygedagpengemodtagere, der er omfattet af
den foreslåede § 26 h om afgørelsen om forlængelse af perioden med sygedagpenge, vil kommunen
samtidig skulle orientere om muligheden for inden 4 uger fra afgørelsen at anmode om at vælge at
blive i eller overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det kan f.eks. være en selvstændig, hvor sygedagpengene på grund af den indkomst, der er lagt til
grund for beregningen af sygedagpengene, ikke har ret til at få udbetalt det maksimale
sygedagpengebeløb, og hvor den selvstændige ville kunne få mere udbetalt i
ressourceforløbsydelse.
Hvis sygedagpengemodtageren anmoder om det, vil kommunen ligeledes skulle vejlede om
konsekvenserne af at overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløb, herunder om beregning af
ressourceforløbsydelse.
Personer, der allerede inden lovens ikrafttræden er overgået til jobafklaringsforløb den 1. marts
2021 eller senere, vil derved få mulighed for at forblive i jobafklaringsforløbet fremfor at komme
tilbage til sygedagpenge i 2 måneder. Muligheden for at anmode om at overgå til
jobafklaringsforløbet frem for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge vil gælde for alle
sygedagpengemodtagere, der i perioden 1. marts – 30. april 2021 skulle overgå til
jobafklaringsforløb og derved vil få ret til den midlertidige forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen i 2 måneder.
Kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse om datoen for personens overgang til
jobafklaringsforløb. For personer, hvor der allerede er truffet afgørelse om overgang til
jobafklaringsforløb inden lovens ikrafttræden, vil datoen skulle være den samme som den dato, der
er fastsat i afgørelsen fra inden lovens ikrafttræden.
Eksempel
En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen efter de midlertidige regler. Personen har
senest fået forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. marts 2021 efter § 26 f i loven – dvs.
overgang til jobafklaringsforløb den 11. marts 2021. Inden denne afgørelse blev truffet, tog
kommunen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter lovens almindelige regler.
Der skal nu ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 10. maj 2021 efter den
foreslåede § 26 h, stk. 1 og 2. Da sagen senest er afgjort efter § 26 f, skulle der egentlig også ske en
ny revurdering efter den foreslåede § 26 h, stk. 3. Men hvis den pågældende, efter at have fået
kommunens afgørelse om forlængelsen, anmoder kommunen om, at tidspunktet for overgang til
jobafklaringsforløbet skal fastholdes, skal kommunen træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 h,
stk. 4, om at udbetalingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. 10. marts 2021, og at overgangen
til jobafklaringsforløb skal regnes for at være den 11. marts 2021. Og kommunen skal ikke træffe
afgørelse efter den foreslåede § 26 h, stk. 3, jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.
Hvis der er tale om en sag, hvor kommunen samtidig med en afgørelse om forlængelse sætter en
dato 2 måneder frem i tiden for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, jf. den foreslåede § 26 h, stk. 1, vil datoen skulle være minus de 2 måneder,
der i afgørelsen om forlængelse blev lagt til tidspunktet for ophør af sygedagpengene og
overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Eksempel:
En sygedagpengemodtager, hvor der den 10. april 2021 bliver truffet afgørelse om ophør af
sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 15. april 2021, fordi udbetalingen ikke kan
forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Personen skulle den 16. april 2021 overgå
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i
stedet efter den foreslåede § 26 h, stk. 1, få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 2
måneder, dvs. til og med 15. juni 2021 (med overgang til jobafklaringsforløb 16. juni 2021).
Anmoder personen imidlertid om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal
fastholdes, skal kommunen træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 h, stk. 4, om at udbetalingen
af sygedagpenge alligevel ophører pr. 15. april 2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb skal
regnes for at være den 16. april 2021.
Den sygemeldte kan f.eks. henvende sig skriftligt eller telefonisk til kommunen med sin anmodning
om, at kommunen ændrer afgørelsen om forlængelse, således at tidspunktet for overgangen til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse fastholdes til det oprindelige tidspunkt i perioden
fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.
Der kan klages over kommunens afgørelse efter den foreslåede § 26 h, stk. 4, efter de almindelige
regler.
Økonomiske konsekvenser
Samlet set skønnes denne del af ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige
merudgifter på ca. 32 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 16 mio. kr. i 2021 efter
skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til
sygedagpengeydelse på ca. 257 mio. kr. i alt, og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb på ca. 217 mio. kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter
til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 10 mio. kr. i alt og offentlige mindreudgifter til
aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 19 mio. kr. i alt. Endeligt skønnes der at være
merudgifter på 1 mio. kr. til administration i kommunerne.
De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 16 mio. kr. vedrørende staten og ca. 16 mio. kr.
vedrørende kommunerne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med ca. 72 mio. kr.
vedrørende staten og 185 mio. kr. vedrørende kommunerne, mens mindreudgifterne til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 47 mio. kr. til staten og 170
mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af yderligere midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge, mio. kr. (2021-pl)
2021 2022 2023 2024
I alt statslige udgifter 16,0 0,0 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 72,2 0,0 0,0 0,0
Heraf til ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb
-46,5 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -9,5 0,0 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 15,9 0,0 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 185,1 0,0 0,0 0,0
Heraf til ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb
-170,4 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm.
sygedagpenge
9,7 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -9,5 0,0 0,0 0,0
Heraf til administration 1,0 0,0 0,0 0,0
I alt inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 31,9 0,0 0,0 0,0
I alt inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 16,4 0 0 0
Anm: I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpengeydelse blandt de forlængede personer,
der kommer ind i ordningen i perioden 1. marts 2021 til 30. april 2021.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 8.500 personer, der får forlænget deres
sygedagpengeperiode i to måneder frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. marts
2021 - 30. april 2021. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en midlertidig
negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 30 fuldtidspersoner i alt i 2021.
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på 31,9 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver
indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til
håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med i alt 16,4 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.
Til § 02
Til nr. 1
Det foreslås i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar
2021, at suspensionen af 225-timersreglen forlænges med 2 måneder frem til og med den 30. april
2021. Derved sikres det, at ingen personer i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den
30. april 2021 vil få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke
har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
Ved aftale af 9. februar 2021 er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet blevet enige om yderligere
forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende i forbindelse med
covid-19.
I den forbindelse er aftalepartierne enige om at forlænge suspensionen af 225-timersreglen, der
forlænges med yderligere to måneder frem til og med den 30. april 2021. Det betyder, at personer i
kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder 225-timersreglen og står til en nedsættelse eller bortfald
af ydelsen i perioden 1. november 2020 til og med den 30. april 2021, får op til 6 måneder ekstra til
at opfylde kravet.
Det foreslås derfor, at perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilket kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde skal være opfyldt, forlænges til og med den 30. april 2021.
Med forslaget til forlængelsen af 12-månedersperioden i 225-timersreglen med 2 måneder
suspenderes 225-timersreglen yderligere i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30.
april 2021, således at perioden skal anses for endnu en forlængelsesgrund.
Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i § 13 h, stk. 3, i loven vil blive forlænget med
yderligere 2 måneder fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021, således at
perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. april 2021 samlet set skal anses for
en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke
bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. marts 2021 til
og med den 30. april 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom
det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft deres
hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu
ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.
Forlængelsen i § 13 h, stk. 3, vil indgå i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en
forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven, jf. § 13 h, stk. 4. Det betyder, at en forlængelse efter § 13 h,
stk. 3, i loven i lighed med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven medfører, at hvis der ved
opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end
3 år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får
ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af
måneder, der er set bort fra.
Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge
de samme regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget 12-månedersperioden
efter § 13 h i loven.
Det foreslås videre, at for personer, der er omfattet af det fremsatte lovforslag, og hvor kommunen
forud for den 22. marts 2021 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter §
13 g og § 26, stk. 5-8, i loven, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der vil være grundlag for en udskydelse
af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden. Der henvises til
bemærkningerne til forslaget til i nr. 7 ad § 01.
Økonomiske konsekvenser
Samlet set skønnes forslagene i nr. 6 ad ny paragraf § 02 og nr. 7, ad § 01 med betydelig usikkerhed
at medføre offentlige merudgifter på i alt 36,6 mio. kr. i 2021 og 29,4 mio. kr. i 2022 før skat og
tilbageløb. Når der tages højde for skat og tilbageløb skønnes forslaget at svække de offentlige
finanser svarende til 22,1 mio. kr. i 2021 og 17,7 mio. kr. i 2022, jf. tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af yderligere forlængelse af 12-
månedersperioden i 225-timersreglen, mio. kr. (2021-pl.)
2021 2022 2023 2024
I alt statslige udgifter
7,3 5,9 0 0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd
5,4 4,3 0 0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd
1,1 0,9 0 0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse inkl. adfærd
0,7 0,6 0 0
Heraf aktiveringsudgifter
0,1 0,1 0 0
I alt kommunale udgifter
29,3 23,5 0 0
Heraf budgetgaranti
29,3 23,3 0 0
Heraf administration
0,0 0,2 0 0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb)
36,6 29,4 0 0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb)
22,1 17,7 0 0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr.
Det er skønnet, at forslaget vil medføre en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på i alt ca. 50
fuldtidspersoner over perioden 2021-2022.
Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu
fra skat og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes
at udgøre ca. 36,1 mio. kr. i 2021 og 28,6 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre ca. 0,5 mio. kr. i 2021 og 0,4 mio. kr. i
2022.
Endelig skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,2 mio. kr. i 2022, som
følge af at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan få
nedsat ydelsen som følge af 225-timersreglen efter den 28. februar 2021.
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på 36,6 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver
indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til
håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med i alt 22,1 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.
Til § 03
Til nr. 1
Det fremgår af de gældende regler i § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv
socialpolitik er en ordning for
1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og
som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og §
27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og
som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, og
3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge
ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om
sygedagpenge.
Det fremgår endvidere af de gældende regler i § 109, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i
lov om sygedagpenge, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.
Siden foråret 2020 er der i sygedagpengelovens kapitel 8 a løbende indført regler om midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge for at sikre, at ingen sygedagpengemodtagere skal overgå til
jobafklaringsforløb i perioden 9. marts 2020 – 28. februar 2021. Det betyder, at et større antal
personer, der skulle være overgået til jobafklaringsforløb, er fortsat med at få udbetalt
sygedagpenge.
Med forslaget til § 26 h i nr. 6, ad § 01, nr. 1, vil der blive indført endnu en midlertidig forlængelse
af retten til sygedagpenge, som skal sikre, at ingen sygedagpengemodtagere skal overgå til
jobafklaringsforløb i perioden 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.
Som følge heraf vil der være et usædvanligt stort antal personer, der overgår fra sygedagpenge til
jobafklaringsforløb ved udløbet af de midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge.
Der forventes derfor, at det i en periode ikke vil være muligt for kommunens rehabiliteringsteam at
behandle alle sager om jobafklaringsforløb inden for den gældende frist på 4 uger.
Det foreslås i § 111 a, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af fristen
for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, jf. § 109, stk. 1, og
om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet.
Forslaget betyder, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, at fristen på 4 uger ikke vil være
gældende for så vidt angår de sager, hvor en person er overgået til jobafklaringsforløb inden for en
nærmere bestemt periode efter, at overgangen til jobafklaringsforløb ikke længere er udskudt. Det
forventes endvidere, at der vil blive fastsat et tidspunkt for, hvornår disse sager senest skal
behandles i rehabiliteringsteamet.
Det forventes desuden, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at kommunen kan iværksætte en
indsats i jobafklaringsforløbet, inden sagen er blevet behandlet i rehabiliteringsteamet. Dette skal
bidrage til at sikre, at en person hurtigst muligt kan komme i gang med en indsats med henblik på at
bringe personen tilbage i arbejde, uanset at sagen behandles i rehabiliteringsteamet mere end 4 uger
efter, at personen er overgået til jobafklaringsforløb.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes med en vis usikkerhed ikke at have økonomiske konsekvenser, da der er tale om
en midlertidig forskydning i behandling af sager i rehabiliteringsteamet.
Til nr. 7
Til § 01
Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, hvor kommunen forud for den 22. marts 2021 har
truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen
om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-
månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for den 22. marts 2021 om, at den
pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har
opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i
lov om aktiv socialpolitik i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021,
men afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen
vil samtidig skriftligt skulle orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse
eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring
af § 13 h, stk. 3.
Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til
varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-
timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes
eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.