Fremsat den 26. februar 2021 af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 26. februar 2021 af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje
m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
august 2019, som ændret ved lov nr. 504 af 1. maj 2019 og
senest ved § 1 i lov nr. 2070 af 21. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 81, stk. 3, udgår: », stk. 1,«.
2. I § 237, 2. pkt., udgår:«, stk. 1«.
3. I § 238, stk. 1, 1.pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og stk. 5,
ændres »betalingskommunen« til: »bopælskommunen«.
4. § 238, stk. 1, 2. pkt., udgår.
5. I § 238 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Bopælskommunen har ret til refusion for betaling
efter stk. 1-6 fra den kommune, som i henhold til § 9 a,
stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område har
den generelle betalingsforpligtelse for borgeren.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
6. I § 238, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »betalingskommu‐
nen« til: »bopælskommunen«.
7. I § 249 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilbyder en anden kommune end bopælskommu‐
nen tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, jf.
134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal
refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra
bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
8. I § 278, stk. 2, udgår »kapitel 36-38,«, »247-250« ændres
til: »247«, og »259,« udgår.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse
på fortsat sygehusbehandling af personer fra Færøerne og
Grønland, som er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For så‐
danne sygehusbehandlinger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, 4, 5 og 6, finder anvendelse for
betaling for færdigbehandlede patienter og patienter, der er
indlagt på et hospice, for hele året 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2020-21
Sundhedsmin., j.nr. 1908287
DI000033
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1 Indledning og baggrund
2 Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling til personer fra Færøerne og Grønland
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1 Den danske sundhedslovgivning
2.1.1.2 Den færøske sundhedslovgivning
2.1.1.3 Den grønlandske sundhedslovgivning
2.1.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Mellemkommunal refusion for udgifter til færdigbehandlede patienter m.v.
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandpleje
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Territorial gyldighed for Færøerne
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5 Administrative konsekvenser for borgerne
6 Klima- og miljømæssige konsekvenser
7 Forholdet til EU-retten
8 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9 Sammenfattende skema
1 Indledning og baggrund
1.1 Indledning og baggrund
Regeringen ønsker at gøre reglerne om adgang til syge‐
husbehandling for Rigsfælleskabets borgere under midler‐
tidigt ophold inden for Rigsfælleskabet så ensartede som
muligt. Personer fra Færøerne og Grønland skal ikke alene
have adgang til vederlagsfri akut sygehusbehandling under
midlertidigt ophold i Danmark, men også til såkaldt fortsat
sygehusbehandling, der ydes, når det under de foreliggende
omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen
til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grøn‐
land, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i
hjemlandet.
Folketinget (S, DF, V, LA og K) vedtog lov nr. 272 af 26.
marts 2019 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut
og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl
i Danmark) med henblik på at implementere beslutning med
finansloven for 2018 om at »tilvejebringe det fornødne retli‐
ge grundlag for, at udgifter for akut sygehusbehandling kan
opkræves af borgere fra tredjelande uden bopæl i Danmark.«
Loven medførte, at personer uden bopæl i Danmark ik‐
ke længere har ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling,
medmindre andet fremgår af EU-reglerne eller medmindre
det undtagelsesvis skønnes rimeligt. Lovændringen medfør‐
te endvidere, at den bestemmelse i sundhedsloven, der gav
adgang til, at regionerne kunne opkræve betaling for fortsat
sygehusbehandling af personer, som ikke har bopæl i Dan‐
mark, nu indebærer, at regionerne skal opkræve betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling. Loven trådte i kraft den
1. juli 2019.
Med loven blev personer fra Færøerne og Grønland sik‐
ret vederlagsfri akut sygehusbehandling under midlertidigt
ophold i Danmark. Men konsekvensen af, at regionerne nu
skal og ikke bare kan opkræve betaling for den fortsatte
sygehusbehandling, er, at også personer fra Grønland og
Færøerne skal opkræves betaling for fortsat sygehusbehand‐
ling.
Det grønlandske Departement for Sundhed har efter lo‐
vens vedtagelse påpeget, at personer fra Grønland under
midlertidigt ophold i Danmark er stillet dårligere end dan‐
skere på midlertidigt ophold i Grønland. Det har ikke været
hensigten med nævnte lovændring. Derfor skal personer fra
Færøerne og Grønland med dette lovforslag sikres samme
adgang til akut og fortsat sygehusbehandling under midler‐
tidigt ophold i Danmark, som herboende personer under
midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland.
Lovforslaget medfører endvidere, at bopælsregionen eller
staten fremover vil sende regning for udgifter til færdigbe‐
handlede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice,
til bopælskommunen. Bopælskommunen har herefter mulig‐
hed for mellemkommunal refusion. Det betyder, at bopæls‐
2
kommunen kan videresende regningen til den kommune, der
har betalingsforpligtelsen. Dermed sikres, at der ikke ændres
på, hvilken kommune der har betalingsforpligtelsen. Æn‐
dringen er nødvendig som følge af en udfordring med kvali‐
teten af oplysningerne om betalingskommune i tilknytning
til Det Centrale Personregister (CPR), hvorefter oplysninger
om betalingskommune er afskaffet i udligningssystemet, og
der ikke længere er et krav om, at betalingskommunen regi‐
streres i CPR.
Der vil endvidere med lovforslaget blive skabt hjemmel
til mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandpleje
til de mest socialt udsatte borgere, såfremt en anden kom‐
mune end bopælskommunen tilbyder tandpleje til borgere
med særlige sociale problemer. I forbindelse med indførelse
af tilbud om socialtandpleje i sundhedsloven blev det vedta‐
get, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med
tandplejeordningen. Dette er en udfordring, da målgruppen
for socialtandplejen er de mest socialt udsatte borgere, her‐
under hjemløse. Med lovforslaget sikres, at det ikke bliver
en hindring for borgere, der er omfattet af tilbuddet om so‐
cialtandpleje, at borgeren eventuelt opholder sig i en anden
kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregi‐
streret.
Endelig foreslås det med lovforslaget at opdatere sund‐
hedslovens territorialbestemmelse for Færøerne. Den fore‐
slåede ændring skal sikre overensstemmelse mellem den
danske og den færøske sundhedslovgivninger.
2 Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling til personer fra
Færøerne og Grønland
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1 Den danske sundhedslovgivning
Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har
bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf.
sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundhedslo‐
vens forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens §
7, stk. 2.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midler‐
tidigt ophold ret til akut og fortsat sygehusbehandling efter
reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk.
1.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut
sygehusbehandling til personer, som ikke har bopæl her i
landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit
eller ved andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt
akut sygehusbehandling). Akut sygehusbehandling ydes i
tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendt‐
gørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling
m.v. (herefter benævnt sygehusbekendtgørelsen). Herudover
yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2, behandling
til disse personer, når det under de foreliggende omstændig‐
heder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behand‐
ling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller
personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet
(herefter benævnt fortsat sygehusbehandling).
Regionerne opkræver betaling af patienten for akut og
fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, jf.
sundhedslovens § 81, stk. 2.
Akut sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk.
1, er vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grønland,
jf. sundhedslovens § 81, stk. 3. Det er opholdsregionen, der
afholder udgifter til akut sygehusbehandling af personer fra
Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens § 237. Regioner‐
ne opkræver derimod betaling for fortsat sygehusbehandling
efter § 80, stk. 2, af personer fra Færøerne og Grønland,
jf. sundhedslovens § 81, stk. 2 og § 237. Regionen har en
skønsmæssig adgang til undtagelsesvis at yde behandlingen
vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder
skønnes rimeligt, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., og
sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3. Sådanne undtagelsestil‐
fælde kan f.eks. være behandling af hjemløse, uregistrerede
migranter og andre personer, som ikke er i stand til at betale
herfor.
Endvidere har personer med bopæl på Færøerne eller
i Grønland under midlertidigt ophold her i landet ret til
praksissektorens ydelser, tilskud til lægemidler, tilskud til
ernæringspræparater, befordringsgodtgørelse og tolkebistand
i tilfælde af pludseligt opstået eller forværret sygdom, ulyk‐
kestilfælde og lignende, jf. bekendtgørelse nr. 565 af 29.
april 2015 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer
med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt
ophold her i landet. Disse ydelser ydes på samme vilkår som
til herboende personer.
Personer med bopæl på Færøerne og Grønland, der ophol‐
der sig her i landet på skoleophold eller i uddannelsesøje‐
med, har ret til sygehusbehandling m.v. på samme vilkår,
som gælder for herboende personer, jf. sygehusbekendtgø‐
relsens § 9.
2.1.1.2 Den færøske sundhedslovgivning
Det er lagtingslov om sygehusvæsnet nr. 64 fra 17. maj
2005, som senest ændret med lagtingslov nr. 46 fra 6. maj
2016 med tilhørende bekendtgørelser, der på Færøerne regu‐
lerer, hvem der har ret til sundhedsydelser, hvornår og under
hvilke betingelser.
Efter lagtingslov om sygehusvæsnet § 6, stk. 1, har per‐
soner, der ikke er bosiddende på Færøerne, ret til vederlags‐
fri behandling m.m. i forbindelse med uheld, akut sygdom
m.m. eller hvis en kronisk sygdom pludselig forværres. Der‐
udover har personer, der ikke er bosiddende på Færøerne jf.
§ 6, stk. 2, ret til vederlagsfri behandling og fødselshjælp
m.m., når det efter omstændighederne ikke bliver skønnet
forsvarligt at henvise personen til behandling i hjemlandet,
eller hvis personen er for svækket til at blive overflyttet til et
sygehus i hjemlandet.
Efter § 2 i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehand‐
ling skal personer, der ikke er omfattet af reglerne i § 1 om
vederlagsfri behandling, betale for behandling, undersøgelse
3
m.m. som de modtager i det færøske sundhedsvæsen. Disse
bestemmelser gælder også for personer, der er omfatter af §
6 i lagtingslov om sygehusvæsnet.
Dette indebærer jf. ovenforstående, at herboende personer,
der midlertidigt opholder sig på Færøerne, bliver opkrævet
betaling for behandling, undersøgelser m.m., såfremt denne
behandling ikke er omfattet af reglerne i lovens § 6. Dog er
der en undtagelse til disse regler. Efter § 5 i bekendtgørelse
om betaling for sygehusbehandling, har personer med fast
bopæl i Danmark eller på Grønland, som er under uddannel‐
se på Færøerne, ret til vederlagsfri behandling i det færøske
sundhedsvæsen.
2.1.1.3 Den grønlandske sundhedslovgivning
Ved ophold i Grønland er personer med bopæl i Danmark
sikret adgang til akut sygehjælp efter grønlandsk lovgiv‐
ning. Det er Hjemmestyrets landstingsforordning nr. 15 af
6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser med senere
ændringer og den tilhørende bekendtgørelse nr. 17 af 13.
september 2006 om sundhedsvæsenets ydelser til personer
med bopæl på Færøerne eller i Danmark under midlertidigt
ophold i Grønland, der i Grønland regulerer, hvem der har
ret til gratis sygehjælp og under hvilke betingelser.
Efter bekendtgørelsens § 1 har personer, der har bopæl
på Færøerne eller i Danmark, under midlertidigt ophold i
Grønland ret til gratis sygehjælp i tilfælde af akut opstået
sygdom eller akut forværret kronisk sygdom, ulykkestilfæl‐
de og lignende. Disse personer har efter § 2, 1. pkt., ret
til gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted
med helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra di‐
striktssygehuset til Dronning Ingrids Hospital. Udgifterne til
transport uden for helårsbeboelse samt transport til sygehus
eller behandlingsinstitutionen uden for Grønland afholdes af
personen selv, jf. bekendtgørelsens § 2, 2. pkt.
Efter bekendtgørelsens § 3, 1. pkt., ydes behandling med
videre ikke ud over det tidspunkt, hvor den pågældendes
tilstand tillader rejse tilbage til Færøerne eller Danmark. Be‐
handling bør dog ikke nægtes, når det under hensyn til
de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at
henvise pågældende til behandling på Færøerne eller i Dan‐
mark, jf. bekendtgørelsens § 3, 2. pkt.
2.1.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Personer, der ikke er bosiddende på Færøerne, har efter
færøsk lovgivning ret til vederlagsfri akut behandling under
ophold på Færøerne. Derudover har disse personer ret til
vederlagsfri behandling m.m., når det efter omstændigheder‐
ne ikke bliver skønnet forsvarligt at henvise personen til be‐
handling i hjemlandet eller hvis personen er for svækket til
at blive overflyttet til et sygehus i hjemlandet, hvilket svarer
til fortsat sygehusbehandling efter den danske sundhedslov.
Personer, der har bopæl på Færøerne eller i Danmark,
har efter grønlandsk lovgivning ret til vederlagsfri akut sy‐
gehjælp under midlertidigt ophold i Grønland. Disse person‐
er har endvidere ret til gratis lægeordineret transport fra
bygd eller andet sted med helårsbeboelse til distriktssyge‐
huset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids
Hospital. Behandling med videre ydes ikke ud over det tids‐
punkt, hvor den pågældendes tilstand tillader rejse tilbage til
Færøerne eller Danmark. Behandling bør ikke nægtes, når
det under hensyn til de foreliggende omstændigheder ikke
skønnes rimeligt at henvise pågældende til behandling på
Færøerne eller i Danmark. Det svarer til fortsat sygehusbe‐
handling efter den danske sundhedslov.
Herboende personer har således ret til vederlagsfri akut
og fortsat sygehusbehandling under ophold på Færøerne og
i Grønland, mens det efter dansk lovgivning alene er den
akutte behandling, der tilbydes vederlagsfrit til personer fra
Færøerne og Grønland.
Med lov nr. 272 af 26. marts 2010 om ændring af sund‐
hedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling
af visse personer uden bopæl i Danmark) blev personer fra
Færøerne og Grønland undtaget fra krav om betaling for
akut sygehusbehandling, således at personer fra Færøerne og
Grønland under midlertidigt ophold her i landet har ret til
vederlagsfri akut sygehusbehandling.
For personer fra Færøerne og Grønland udgjorde loven
således ingen ændringer i relation til disse personers ret til at
modtage vederlagsfri akut sygehusbehandling under midler‐
tidigt ophold i Danmark. Men konsekvensen af, at regioner‐
ne nu skal – og ikke bare kan – opkræve betaling for fortsat
sygehusbehandling, er, at også personer fra Grønland og
Færøerne opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling.
Det grønlandske Departement for Sundhed har over for
Sundhedsministeriet påpeget, at lovændringen har medført,
at personer fra Færøerne og Grønland under midlertidigt
ophold i Danmark stilles dårligere, end herboende personer
under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland, idet
der nu opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling fra
personer fra Færøerne og Grønland.
Det har ikke været tilsigtet, at personer fra Færøerne og
Grønland under midlertidigt ophold i Danmark skulle stilles
dårligere end herboende personer under midlertidigt ophold
på Færøerne og i Grønland. Muligheden for at regionerne
kunne opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling fra
personer fra Færøerne og Grønland eksisterede også før den
1. juli 2019. Der foreligger dog ikke oplysninger om, i hvil‐
ket omfang personer fra Færøerne og Grønland er blevet
opkrævet betaling for fortsat sygehusbehandling før den 1.
juli 2019.
Det foreslås at gøre reglerne for Rigsfælleskabets borgere
ved midlertidigt ophold inden for Rigsfællesskabet så ensar‐
tede som muligt. Det indebærer, at personer fra Færøerne
og Grønland ikke alene har adgang til vederlagsfri akut
sygehusbehandling, men også får adgang til vederlagsfri
fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Dan‐
mark. Lovforslaget indebærer, at retsstillingen hos personer
fra Færøerne og Grønland forbedres, også sammenlignet
med retsstillingen før 1. juli 2019, hvor regionerne kunne
opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling.
Det foreslås, at det er opholdsregionen, der afholder udgif‐
4
ter til fortsat sygehusbehandling af personer fra Færøerne
og Grønland, idet det også er opholdsregionen, der afholder
udgifter til akut sygehusbehandling af personer fra Færøerne
og Grønland.
Lovforslaget kræver ændring af vejledning nr. 9610 af
4. juli 2019 om opkrævning af betaling for akut og fortsat
sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark,
og sygehusbekendtgørelsen.
Lovforslaget berører ikke sygehusbehandling af patienter,
som er visiteret til behandling i Danmark af hhv. det færøske
og det grønlandske offentlige sygehusvæsen.
2.2 Mellemkommunal refusion for udgifter for færdigbe‐
handlede patienter m.v.
2.2.1 Gældende ret
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 1, at bopælsre‐
gionen opkræver betalingskommunen betaling pr. sengedag
for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede
patienter fra kommunen. Betalingskommunen er den kom‐
mune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk.
2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område har den generelle betalingsforpligtelse
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 2, 1. pkt., at
ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver
staten betalingskommunen betaling pr. sengedag for syge‐
husbehandling efter afsnit VI til somatisk færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 3, 1. pkt., at ud
over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver sta‐
ten betalingskommunen betaling pr. sengedag for sygehus‐
behandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 5, at bopæls‐
regionen kan af betalingskommunen opkræve betaling for
patienter, der er indlagt på et hospice, der er nævnt i § 75,
stk. 4, og § 79, stk. 2.
Endelig fremgår det af sundhedsloven § 238 stk. 7, at
sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler
om betalingskommunens betaling efter stk. 1-6, herunder
om regionernes indberetning og dokumentation af aktivitet,
og om foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
2.2.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med udligningsreformen blev brugen af oplysninger, der
kan henføres til en betalingskommune afskaffet i udlignings‐
systemet, da der er konstateret en udfordring med kvalite‐
ten af oplysningerne. Kommunernes indberetninger af en
borgers betalingskommune og kommunernes registrering af
borgers betalingskommune i CPR er ikke længere obligato‐
risk, jf. § 8. i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 om ændring
af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom‐
muner og forskellige andre love (Reform af udligningssyste‐
met), herefter benævnt »lov om udligningsreformen«.
Disse oplysninger har været anvendt i den eksisterende
administration af betaling for færdigbehandlede patienter og
patienter, der er indlagt på et hospice, og ordlyden i gælden‐
de sundhedslov afspejler denne administration.
Sundhedsministeriet finder, at der er behov for at ændre
sundhedsloven for at sikre, at der ikke ændres på, hvilken
kommune, der har betalingsforpligtelsen. Bopælsregionen
eller staten vil fremover sende regning for udgifter til fær‐
digbehandlede patienter og patienter, der er indlagt på et
hospice, til bopælskommunen.
Det foreslås, at bopælskommunen gives retten til mellem‐
kommunal refusion. Det betyder, at bopælskommunen kan
videresende regningen til den kommune, som har betalings‐
forpligtelsen. Betalingskommunen er den kommune, som i
henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og
12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område har den generelle betalingsforpligtelse. Betalingen
skal svare til kommunens faktiske udgifter til ydelserne.
Det bemærkes, at den mellemkommunale refusion fortsat
kun vil gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune, en
tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed
har medvirket til, at en person får ophold i et tilbud i anden
kommune. Dermed sikres det fortsat, at det er den kommu‐
ne, der har handlepligten over f.eks. en færdigbehandlet pa‐
tient, som afventer kommunalt tilbud, der har betalingsfor‐
pligtelsen. Det kan i nogle tilfælde være en anden kommu‐
ne, end den kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret i
CPR.
2.3 Mellemkommunal refusion for udgifter til socialtandple‐
je
2.3.1 Gældende ret
Det fremgår af sundhedslovens § 249, at bopælskommu‐
nen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter sund‐
hedslovens §§ 131, 133, 134 a og 135.
2.3.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I forbindelse med indførelse af tilbud om socialtandple‐
je i sundhedsloven blev det vedtaget, at bopælskommunen
afholder udgifter forbundet med tandplejeordningen. Dette
er en udfordring, da målgruppen for socialtandplejen er de
mest socialt udsatte borgere, herunder hjemløse.
Med forslaget til sundhedslovens § 249, stk. 2, foreslås
det, at i tilfælde af, at en anden kommune end bopælskom‐
mune tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale
problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter §
134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal svare
til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Med forslaget etableres mulighed for mellemkommunal
refusion i tilfælde af, at en anden kommune end bopælskom‐
munen vælger at tilbyde borgere omfattet af målgruppen
tandpleje, svarende til kommunens faktiske udgifter ved at
levere tandplejen.
Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgere,
5
der er omfattet af tilbuddet om tandpleje efter sundhedslo‐
vens § 134 a, stk. 1, at borgeren opholder sig i en anden
kommune end den kommune, hvor borgeren er bopælsregi‐
streret.
2.4 Territorial gyldighed for Færøerne
2.4.1 Gældende ret
Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3, hvorefter visse af
sundhedslovens bestemmelser ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel‐
ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Sundhedslovens kapitel 36 vedrører forebyggende sund‐
hedsydelser til børn og unge, kapitel 37 kommunal tandpleje
og kapitel 38 hjemmesygepleje. Sundhedslovens §§ 247-250
regulerer finansieringen af henholdsvis kommunale forebyg‐
gende sundhedsordninger, tandplejeydelser og hjemmesyge‐
pleje. Sundhedslovens § 259 regulerer finansieringen af re‐
gionale tandplejeydelser.
2.4.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at sundhedslovens kapitel 36-38 om hen‐
holdsvis forebyggende sundhedsydelser til børn og unge,
kommunal tandpleje og hjemmesygepleje, §§ 248-250 om
finansieringen af kommunale tandplejeydelser og hjemme‐
sygepleje og § 259 om finansieringen af regionale tandpleje‐
ydelser ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne.
Baggrunden for ændringen er, at Færøernes hjemmestyre
ved lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på
Færøerne hjemtog reguleringen af bl.a. sundhedsplejeord‐
ning, hjemmesygeplejeordning, skolelægeordning og tand‐
plejeordning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 3-6.
Territorialbestemmelsen i sundhedslovens § 278, stk. 2, er
ved en fejl ikke blevet tilrettet i overensstemmelse med lov
nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne.
Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 278,
stk. 2, bringes sundhedslovens territorialbestemmelse i over‐
ensstemmelse med lov nr. 316 af 17. maj 1995, hvorefter
Færøernes hjemmestyre selv fastsætter regler om sundheds‐
væsenets opgaver, ydelser og administration for så vidt
angår bl.a. sundhedsplejeordning, hjemmesygeplejeordning,
skolelægeordning og tandplejeordning. De foreslåede æn‐
dringer medfører i praksis således ikke en ændring af retstil‐
standen, men sikrer overensstemmelse mellem de to lovgiv‐
ninger.
Selvom territorialbestemmelsen i sundhedslovens § 278,
stk. 2, ved en fejl ikke er blevet tilrettet i overensstemmelse
med lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på
Færøerne, er der ikke blevet udstedt nogen anordninger i
strid med gældende ret.
3 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Det skønnes, at de offentlige merudgifter vil udgøre 1-2,5
mio. kr. Der er tale om et meget usikkert skøn.
Der er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser
for regionerne. Det skyldes bl.a., at staten ikke har oplys‐
ninger om de faktiske regionale indtægter fra personer fra
Færøerne og Grønland, der bliver berørt af lovforslagets § 1,
nr. 1 og 2.
Det bemærkes, at Færøerne og Grønland beregningstek‐
nisk hverken er henregnet til tredjelande eller EU-/EØS-lan‐
de. Udgifterne forbundet med at tilbyde vederlagsfri fortsat
sygehusbehandling til personer fra Færøerne og Grønland
har således ikke indgået i forudsætningerne for den tidligere
DUT-forhandling i forbindelse med lov nr. 272 af 26. marts
2019 om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og
fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i
Danmark), som indebar mindreudgifter for regionerne.
Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning – 1) enkle og klare regler, 2) digital kommuni‐
kation, 3) muliggør automatisk sagsbehandling, 4) sammen‐
hæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data,
5) tryg og sikker datahåndtering, 6) anvendelse af offentlig
infrastruktur, og 7) forebygger snyd og fejl – er fulgt i lov‐
forslaget.
Regionerne har i dag ansvaret for opkrævning af betaling
fra privatpersoner og forsikringsselskaber for akut og fortsat
sygehusbehandling fra personer, som midlertidigt opholder
sig i Danmark uden at have bopæl her i landet, og opkræv‐
ning af betaling for fortsat sygehusbehandling fra personer
fra Færøerne og Grønland. Regionerne skal fra 1. juli 2021
ikke længere opkræve betaling for fortsat sygehusbehand‐
ling fra personer fra Færøerne og Grønland.
I forhold til de organisatoriske forhold samt administrative
omstillings- og driftskonsekvenser er der med lovforslaget
tale om tilpasning af eksisterende opgaver. Der er ikke
tale om nye opgaver for regionerne. Der er derimod tale
om bortfald af opgaver i form af opkrævning af betaling
for fortsat sygehusbehandling fra personer fra Færøerne og
Grønland. Der er desuden tale om forenklede sagsgange, da
det ikke længere vil være nødvendigt at skelne mellem akut
sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling. Bortfald
af administrative opgaver og forenklede sagsgange vurderes
at medføre en besparelse for regionerne.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have øko‐
nomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
4 Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi‐
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5 Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgere.
6
6 Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse‐
kvenser.
7 Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 7 og 8 har i perio‐
den fra den 11. november til den 9. december 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organi‐
sation, Bedre psykiatri – Landsforeningen for Pårørende,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handi‐
capforbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikker‐
hed, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Sygeple‐
jeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening,
Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysio‐
terapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patien‐
ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handica‐
pråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Erhvervsstyrel‐
sen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatri‐
ske Sygeplejersker,
Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbru‐
gerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af
Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsik‐
ring og Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvsty‐
re, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejds‐
giverforening, Kristelig fagbevægelse, Landsforeningen af
Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsautorisere‐
de Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af nuværende
og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Læ‐
geforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Sel‐
skaber, Patientforeningen i Danmark, Patienterstatningen,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlæ‐
gers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radio‐
graf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Regi‐
on Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Re‐
gionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening,
Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Sundhed Dan‐
mark, Yngre Læger, 3F og Ældresagen.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 5 og 6 har i perio‐
den 8. til 13. januar 2021 været sendt i høring hos Danske
Regioner og KL samt været offentliggjort på Høringsporta‐
len.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser /merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Der er tale om bortfald af opgaven
i form af opkrævning af betaling for
fortsat sygehusbehandling fra personer
fra Færøerne og Grønland. Der er des‐
uden tale om forenklede sagsgange, da
det ikke længere vil være nødvendigt
at skelne mellem akut sygehusbehand‐
ling og fortsat sygehusbehandling.
Det skønnes, at de offentlige merudgif‐
ter vil udgøre 1-2,5 mio. kr. Der er tale
om et meget usikkert skøn, og der er
derfor stor usikkerhed om de økonomi‐
ske konsekvenser for regionerne. Mer‐
udgiften vil skulle forhandles med
Danske Regioner.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
7
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 81,
stk. 3, er akut sygehusbehandling efter § 80, stk. 1, veder‐
lagsfri for personer fra Færøerne og Grønland.
Det er opholdsregionen, der afholder udgifter til akut
sygehusbehandling af personer fra Færøerne og Grønland,
jf. sundhedslovens § 237. Regionerne opkræver derimod
betaling for fortsat sygehusbehandling efter § 80, stk. 2, af
personer fra Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens §
81, stk. 2, og § 237. Regionen har en skønsmæssig adgang
til undtagelsesvis at yde behandlingen vederlagsfrit, når det
under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, jf.
sundhedslovens § 81, stk. 2, 2. pkt., og sygehusbekendtgø‐
relsens § 5, stk. 3. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks.
være behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og
andre personer, som ikke er i stand til at betale herfor.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 81, stk. 3, til, at
sygehusbehandling efter § 80 er vederlagsfri for personer fra
Færøerne og Grønland.
Ændringen medfører, at både akut og fortsat sygehusbe‐
handling er vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grøn‐
land under midlertidigt ophold i Danmark.
Med personer fra Færøerne og Grønland forstås person‐
er med bopæl på Færøerne eller i Grønland, men også
hjemløse danske statsborgere med grønlandsk eller færøsk
baggrund, der er flyttet til Danmark fra Færøerne eller Grøn‐
land, og som opholder sig i Danmark, men uden at være
folkeregistrerede med bopæl i CPR i Danmark.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 237,
2. pkt., afholder opholdsregionen udgifter til akut sygehus‐
behandling af personer fra Færøerne og Grønland, jf. § 80,
stk. 1, jf. § 81, stk. 3. Regionen opkræver derimod betaling
for fortsat sygehusbehandling efter § 80, stk. 2, af personer
fra Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2 og
§ 237, 1. pkt.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 237, 2. pkt. til,
at opholdsregionen afholder udgifter til sygehusbehandling i
medfør af § 80 af personer fra Færøerne og Grønland.
Ændringen medfører, at opholdsregionen afholder udgifter
til både akut og fortsat sygehusbehandling af personer fra
Færøerne og Grønland.
Til nr. 3
Af sundhedslovens § 238, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at
bopælsregionen opkræver betalingskommunen betaling pr.
sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbe‐
handlede patienter fra kommunen.
Det foreslås i § 238, stk. 1, 1. pkt., at ændre »betalings‐
kommunen« til »bopælskommunen«.
Bestemmelsen har den virkning, at bopælsregionen op‐
kræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehus‐
behandling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra
kommunen.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 2, 1. pkt., at
ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver
staten betalingskommunen betaling pr. sengedag for syge‐
husbehandling efter afsnit VI til somatisk færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Det foreslås i § 238, stk. 2, 1. pkt., at ændre »betalings‐
kommunen« til »bopælskommunen«.
Bestemmelsen har den virkning, at ud over den betaling,
der opkræves efter sundhedslovens § 238, stk. 1, opkræver
staten bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehus‐
behandling efter afsnit VI til somatisk færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 3, 1. pkt., at ud
over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver sta‐
ten betalingskommunen betaling pr. sengedag for sygehus‐
behandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Det foreslås i § 238, stk. 3, 1. pkt., at ændre »betalings‐
kommunen« til »bopælskommunen«.
Bestemmelsen har den virkning, at ud over den betaling,
der opkræves efter sundhedslovens § 283, stk. 1, opkræver
staten bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehus‐
behandling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 5, at bopæls‐
regionen kan af betalingskommunen opkræve betaling for
patienter, der er indlagt på et hospice, der er nævnt i § 75,
stk. 4, og § 79, stk. 2.
Det foreslås i sundhedslovens § 238, stk. 5, at ændre »be‐
talingskommunen« til »bopælskommunen«.
Bestemmelsen har den virkning, at bopælsregionen kan
opkræve betaling af bopælskommunen for patienter, der er
indlagt på et hospice, der er nævnt i § 75, stk. 4, og § 79,
stk. 2.
Baggrunden for ændringen er en udfordring med kvalite‐
8
ten i de indberettede oplysninger om betalingskommunefor‐
hold i tilknytning til CPR. Med udligningsreformen anven‐
des denne oplysning ikke længere i udligningssystemet og
indberetningen er ikke længere obligatorisk. Det er en følge
af udligningsreformen, jf. § 8 i lov om udligningsreformen,
hvorved CPR-loven blev ændret.
Til nr. 4
Det fremgår af § 238, stk. 1, 2. pkt., at betalingskommu‐
nen er den kommune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3.
pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse.
Det foreslås, at § 238, stk. 1, 2. pkt., udgår.
Til nr. 5
Det fremgår af § 238, stk. 1, 2. pkt., at betalingskommu‐
nen er den kommune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3.
pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse. Bestemmelsen udgår ved nærværende
lovforslags § 1, nr. 4.
Det foreslås, at der i § 238 indsættes efter stk. 6 nyt stk. 7,
hvorefter bopælskommunen har ret til refusion for betaling
efter stk. 1-6 fra den kommune, som i henhold til § 9 a,
stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område har den ge‐
nerelle betalingsforpligtelse for borgeren. Bopælskommunen
har dermed mulighed for mellemkommunal refusion. Det
betyder, at bopælskommunen kan videresende regningen
til den kommune, som har betalingsforpligtelsen. Betalings‐
kommunen er den kommune, som i henhold til § 9 a, stk. 4,
1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse. Betalingen skal svare til kommunens
faktiske udgifter til ydelserne.
Herved sikres, at der ikke ændres på, hvilken kommune,
der har betalingsforpligtelsen for udgifter til færdigbehand‐
lede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice.
Baggrunden for ændringen er en udfordring med kvalite‐
ten i de indberettede oplysninger om betalingskommunefor‐
hold i tilknytning til CPR. Med udligningsreformen anven‐
des denne oplysning ikke længere i udligningssystemet og
indberetningen er ikke længere obligatorisk, jf. § 8 i lov om
udligningsreformen.
Til nr. 6
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 7, at sundheds-
og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om beta‐
lingskommunens betaling efter stk. 1-6, herunder om regio‐
nernes indberetning og dokumentation af aktivitet, og om
foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
Det foreslås i sundhedslovens § 238, stk. 7, der bliver stk.
8, at ændre »betalingskommunen« til »bopælskommunen«.
Bestemmelsen har den virkning, at sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om bopælskommunens beta‐
ling efter stk. 1-6, herunder om regionernes indberetning
og dokumentation af aktivitet, og om foreløbig og endelig
opgørelse af afregning.
Baggrunden for ændringen er en udfordring med kvalite‐
ten i de indberettede oplysninger om betalingskommunefor‐
hold i tilknytning til CPR. Med udligningsreformen anven‐
des denne oplysning ikke længere i udligningssystemet og
indberetningen er ikke længere obligatorisk, jf. § 8 i lov om
udligningsreformen.
Til nr. 7
Det fremgår af sundhedslovens § 249, at bopælskommu‐
nen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131,
133, 134 a og 135.
Med forslaget til sundhedslovens § 249, stk. 2, foreslås
det at tilbyder en anden kommune end bopælskommunen
tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, jf. §
134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal
refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra
bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens
faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Med forslaget etableres mulighed for mellemkommunal
refusion i tilfælde af, at en anden kommune end bopælskom‐
munen vælger at tilbyde borgere omfattet af målgruppen
i sundhedslovens § 134 a, stk. 1, tandpleje omfattet af
sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Refusionen skal svare til
kommunens faktiske udgifter ved at levere tandplejen efter
sundhedslovens § 134 a, stk. 1.
Herved sikres, at det ikke bliver en hindring for borgere,
der er omfattet af tilbuddet om tandpleje efter sundhedslo‐
vens § 134 a, stk. 1, at borgeren eventuelt opholder sig i
en anden kommune end den kommune, hvor borgeren er
bopælsregistreret.
Til nr. 8
Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter § 278, stk. 2, kan §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63,
kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254,
259, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§
272-274 og 276 ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Sundhedslovens kapitel 36 vedrører forebyggende sund‐
hedsydelser til børn og unge, kapitel 37 kommunal tandpleje
og kapitel 38 hjemmesygepleje. Sundhedslovens §§ 247-250
regulerer finansieringen af henholdsvis kommunale forebyg‐
gende sundhedsordninger, tandplejeydelser og hjemmesyge‐
pleje. Sundhedslovens § 259 regulerer finansieringen af re‐
gionale tandplejeydelser.
Det foreslås, at »kapitel 36-38,« udgår af sundhedslovens
§ 278, stk. 2, at »247-250« ændres til »247«, og at »259,«
udgår af bestemmelsen.
Det betyder, at sundhedslovens kapitel 36-38 om hen‐
holdsvis forebyggende sundhedsydelser til børn og unge,
kommunal tandpleje og hjemmesygepleje, §§ 248-250 om
9
finansieringen af kommunale tandplejeydelser og hjemme‐
sygepleje og § 259 om finansieringen af regionale tandpleje‐
ydelser ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne.
Baggrunden for ændringen er, at Færøernes hjemmestyre
ved lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på
Færøerne hjemtog reguleringen af bl.a. sundhedsplejeord‐
ning, hjemmesygeplejeordning, skolelægeordning og tand‐
plejeordning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 3-6.
Territorialbestemmelsen i sundhedslovens § 278, stk. 2, er
ved en fejl ikke blevet tilrettet i overensstemmelse med lov
nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne.
Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 278,
stk. 2, bringes sundhedslovens territorialbestemmelse i over‐
ensstemmelse med lov nr. 316 af 17. maj 1995, hvorefter
Færøernes hjemmestyre selv fastsætter regler om sundheds‐
væsenets opgaver, ydelser og administration for så vidt
angår bl.a. sundhedsplejeordning, hjemmesygeplejeordning,
skolelægeordning og tandplejeordning. De foreslåede æn‐
dringer medfører i praksis således ikke en ændring af retstil‐
standen, men sikrer overensstemmelse mellem de to lovgiv‐
ninger.
Selvom territorialbestemmelsen i sundhedslovens § 278,
stk. 2, ved en fejl ikke er blevet tilrettet i overensstemmelse
med lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på
Færøerne, er der ikke blevet udstedt nogen anordninger i
strid med gældende ret.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1 og 2, ikke
finder anvendelse på fortsat sygehusbehandling af personer
fra Færøerne og Grønland, som er påbegyndt før lovens
ikrafttræden. For sådanne sygehusbehandlinger finder de
hidtil gældende regler anvendelse. Bestemmelsen har den
virkning, at der ikke vil blive opkrævet betaling for fortsat
sygehusbehandling af personer fra Færøerne og Grønland,
der påbegyndes på et sygehus den 1. juli 2021 eller sene‐
re. Regionerne opkræver betaling fra personer fra Færøerne
og Grønland for fortsat sygehusbehandling, som påbegyndes
før den 1. juli 2021.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 3, 4, 5 og 6, finder
anvendelse for betaling for færdigbehandlede patienter og
patienter, der er indlagt på et hospice, hele året 2021. Be‐
stemmelsen har den virkning, at bopælskommunen har ret til
mellemkommunal refusion for de betalinger i første halvår
2021, hvor det ikke har været obligatorisk at registrere beta‐
lingskommune i CPR. Det har derfor ikke været muligt at
sende regning til betalingskommunen via opslag i CPR. Ved
at lade bestemmelserne gælde for hele året 2021 sikres, at
de bestemmelser om kommunale betalingsforpligtelser, der
blev indført pr. 1. januar 2020, videreføres uændret i hele
perioden fra 2020 og frem. Ved at anvende bestemmelsen
for hele 2021 sikres det, at hverken regioner eller kommu‐
ner uhensigtsmæssigt bliver bebyrdet eller begunstiget for
perioden 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021, hvor
indberetning af betalingskommune i CPR ikke har været
obligatorisk. Retten til mellemkommunal refusion kan først
finde sted, når loven er trådt i kraft.
Til § 3
Det fremgår af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundheds‐
loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, jf. dog stk.
2 og 3. Efter stk. 2 kan §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63,
kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254,
259, 266-268, 272-274 og 276 ved kongelig anordning sæt‐
tes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger. Efter stk. 3 kan
kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da sund‐
hedslovens bestemmelser, som berøres af lovforslaget, det
vil sige §§ 81, 237, 238, 249 og 278, ligeledes ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af
26. august 2019, som ændret ved lov nr. 504 af 1.
maj 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 2070 af 21.
december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 81. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sygehusbehandling efter § 80, stk. 1, er
vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grøn‐
land.
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
1. I § 81, stk. 3, udgår: », stk. 1,«.
§ 237. Opholdsregionen kan afholde udgifter
til sygehusbehandling efter § 80, jf. § 81, stk.
2, 2. pkt. Opholdsregionen afholder udgifter til
sygehusbehandling af personer fra Færøerne og
Grønland, jf. § 80, stk. 1, jf. § 81, stk. 3.
2. I § 237, 2. pkt., udgår: », stk. 1«.
§ 238. Bopælsregionen opkræver betalingskom‐
munen betaling pr. sengedag for sygehusbehand‐
ling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter
fra kommunen. Betalingskommunen er den kom‐
mune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,
og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område har den
generelle betalingsforpligtelse.
Stk. 2. Ud over den betaling, der opkræves efter
stk. 1, opkræver staten betalingskommunen beta‐
ling pr. sengedag for sygehusbehandling efter af‐
snit VI til somatisk færdigbehandlede patienter fra
kommunen. Denne betaling kan maksimalt udgøre
1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag for første
og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau)
for hver sengedag fra og med den tredje senge‐
dag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde
som bloktilskuddet til regionerne.
Stk. 3. Ud over den betaling, der opkræves efter
stk. 1, opkræver staten betalingskommunen beta‐
ling pr. sengedag for sygehusbehandling efter af‐
snit VI til psykiatrisk færdigbehandlede patienter
3. I § 238, stk. 1, 1.pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1.
pkt. og stk. 5, ændres »betalingskommunen« til:
»bopælskommunen«.
4. § 238, stk. 1, 2. pkt., udgår.
11
fra kommunen. Denne betaling kan maksimalt ud‐
gøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og
med syvende sengedag til og med trettende senge‐
dag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag
fra og med den fjortende sengedag. Taksten pris-
og lønreguleres på samme måde som bloktilskud‐
det til regionerne.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Bopælsregionen kan af betalingskommu‐
nen opkræve betaling for patienter, der er indlagt
på et hospice, der er nævnt i § 75, stk. 4, og § 79,
stk. 2.
Stk. 6. ---
5. I § 238 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Bopælskommunen har ret til refusion
for betaling efter stk. 1-6 fra den kommune, som
i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c,
stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og admi‐
nistration på det sociale område har den generelle
betalingsforpligtelse for borgeren.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om betalingskommunens be‐
taling efter stk. 1-6, herunder om regionernes ind‐
beretning og dokumentation af aktivitet, og om
foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
6. I § 238, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »beta‐
lingskommunen« til: »bopælskommunen«.
Stk. 8. Sundheds- og ældreministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om tilbageførsel af provenu‐
et efter stk. 2 og 3 til kommunerne.
§ 249. Bopælskommunen afholder udgifter for‐
bundet med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og
135.
7. I § 249 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilbyder en anden kommune end bo‐
pælskommunen tandpleje til borgere med særlige
sociale problemer, jf. 134 a, stk. 1, har denne
kommune ret til mellemkommunal refusion for
udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bo‐
pælskommunen. Refusionen skal svare til kommu‐
nens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.«
§ 278. ---
Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-62, kapitel
36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250,
254, 259, 266-268, § 271, st. 1, nr. 1-3, og stk. 2
8. I § 278, stk. 2, udgår »kapitel 36-38,«,
»247-250« ændres til: »247«, og »259,« udgår.
12
og 3, og §§ 272-274 og 276 kan ved kongelig an‐
ordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
13